Torsdag den 6. august

Tophistorier

Coronakrisen tvinger Grækenland til nye reformer
Jyllands-Posten skriver i dag om, hvordan coronakrisen tvinger Grækenland til at lave nye reformer. Selvom Grækenland har reageret resolut og effektivt på coronapandemien og kun har haft 4.855 bekræftede smittetilfælde, står Grækenland til at blive en af de største modtagere af hjælpepakken på 750 milliarder euro, som blev vedtaget på EU-topmødet i slutningen af juli. En af grundene til dette er, at Grækenland i forvejen havde en meget skrøbelig økonomi, og kun lige var kommet ud af en ti års gældskrise. Landet står til at få 32 milliarder euro i støtte, hvilket svarer til 17 procent af landets bnp. Landets premierminister Kyriakos Mitsotakis er bevidst om, at den nordeuropæiske sparebande - Danmark, Sverige, Holland og Østrig - er modstandere af at sende så store beløb til kriseramte medlemslande. Den græske regeringschef har nedsat en detaljeret plan for, hvordan hjælpen fra EU bedst kan anvendes. OECD, industrilandenes økonomiske samarbejdsorganisation, vurderer, at Grækenland vil opleve et økonomisk tilbageslag på 9,8 procent i år, som afløses af en vækst på 2,3 procent næste år. OECD konstaterer i sin vurdering af græsk økonomi, at coronakrisen vil betyde en forværring af landets allerede høje offentlige bruttogæld. Da gælden måles i forhold til bnp, ventes den i år at stige til lige under 200 procent, men her reddes Grækenland fra en ny gældskrise af, at Den Europæiske Centralbank (ECB) har besluttet at inkludere græske statsobligationer i sit igangværende opkøbsprogram. Den grundlæggende svaghed ved græsk økonomi er, at små virksomheder med lav produktivitet spiller en meget stor rolle, og uanset flere års indsats er virkeligheden, at høj skattebyrde, dårlig regulering og et sløvt arbejdende retssystem svækker investeringslysten såvel blandt lokale som internationale investorer. Den græske regering har bedt en gruppe økonomer under ledelse af den britisk-cypriotiske nobelpristager Sir Christopher Pissarides om at udarbejde en moderniseringsplan for græsk økonomi. Gruppen har i juli afleveret sin foreløbige rapport til regeringen i Athen med 15 konkrete anbefalinger, som premierminister Kyriakos Mitsotakis vil bruge som udgangspunkt for anvendelse af pengene fra EU's hjælpepakke.

Avisen bringer desuden to debatindlæg, som er kritiske over for EU's økonomiske støtte til de Sydeuropæiske lande. Flemming Beck, pensioneret bankrådgiver, skriver i et debatindlæg blandt andet: "Gennem EU's levetid har Tyskland til stadighed argumenteret for en ansvarlig økonomisk politik, og ved euroens opståen for 20 år siden blev der fastsat et regelsæt for maksimalt underskud og maksimal gæld på 60 procent af bnp. Som bekendt har mange lande i Sydeuropa gennem mange år oparbejdet en gæld på mere end dobbelte, uden EU og ECB på nogen måde har grebet ind. Tværtimod har ECB gennem italieneren Mario Draghis lederskab udstedt gæld, der vil løbe op i, hvad der svarer til 10.000 milliarder kroner, uden det på nogen måde har hjulpet Sydeuropas økonomi. [...] Nu vil EU systemet så også til at udstede gæld oven i en i forvejen astronomisk gæld, hvor landene uden for euroen skal være medansvarlige for gælden med argumentet om, at EU skal genrejses. Det bedrøvelige er, at der også før corona var store strukturelle problemer i EU. [...] Er det så Merkels gode hjerte, der er løbet af med hende for at redde Sydeuropa? Nej. Det er for at redde Tyskland. Hvis euroen bryder sammen, vil en efterfølgende D-mark blive opskrevet med op mod vel 40 procent i forhold til de andre eurolande og underminere Tysklands konkurrenceevne. Det, der skal til for at redde EU, er massive investeringer i arbejdspladser i Syd- og Østeuropa, og hvis det hele ender i direkte tilskud til bundløse statskasser, vil vi bare udskyde pinen for en økonomisk gældskatastrofe."

I et debatindlæg af Pernille Vermund, formand for Nye Borgerlige, kan man blandt andet læse: "Kan det være rigtigt, at danskere skal betale regningen, fordi sydeuropæerne holder siesta? [...] 'Jeg bliver helt rystet over tanken om, at man sidder og jonglerer med europæernes skattekroner på den måde helt ublu. Det er jo fuldstændig gak. De penge, som vi har mulighed for at prioritere anderledes, skal gå til vores velfærdssamfund og ikke til et endnu større EU-budget.' Det var, hvad statsminister Mette Frederiksen lovede danskerne den 16. oktober 2019, da hun i Jyllands-Posten totalt afviste at bruge flere penge på bureaukratiet i Bruxelles. Meldingen glædede mig, men forleden løb statsministeren på sørgelig vis fra sit løfte. Hun sagde nemlig på et EU-topmøde ja til at tage endnu flere af danskernes penge og sende dem til EU. Derfor står Danmarks i forvejen høje milliardbidrag til EU til at stige med hele 23 procent. [...] Der er ingen som helst rimelighed i, at danskerne skal arbejde endnu mere for at betale til sydeuropæerne. Det er pligtforsømmelse af værste grad, når et stort flertal i Folketinget vil stemme ja til statsministerens gakgak-aftale til efteråret. [...] Jeg lover, at vi kommer til at forsøge at få aftalen sendt til folkeafstemning. For den giver EU-Kommissionen mere magt. Den giver EU mulighed for i fremtiden at opkræve sine egne skatter. Og den giver EU lov til at udstede obligationer, som forpligter alle landene til at dække gælden ind for hinanden."
Jyllands-Posten, s. 12-13, 15, 23 (06.08.2020)

Prioritede historier

Næste år ved denne tid - Europas vej ud af krisen
Sinne Backs Conan, europapolitisk direktør i Finans Danmark, skriver i en klumme blandt andet: "Da coronavirussen ramte Europa, var svarene først og fremmest nationale. Vejen frem kræver fælles løsninger. Og corona er bare én af de udfordringer, Europa skal håndtere i fællesskab det næste år. [...] Selv om det hurtigt blev klart i marts, at EU manglede fælles svar på den sundhedsmæssige side af coronaen, fik man relativt hurtigt stablet to store økonomiske krisepakker på benene. Den første i april og den næste i juli på det usædvanligt lange topmøde mellem EUs stats- og regeringschefer. Og de penge vil falde på et tørt sted. [...] EU-Kommissionen forudsiger en dyb recession, det vil sige nedgang i økonomien i EU på over 8,3 procent. Den Europæiske Centralbank taler om en recession uden fortilfælde. Det skyldes blandt andet, at enkelte sektorer er meget hårdt ramt; for eksempel turisme og luftfart, med risiko for tab af mere end ti millioner job samlet set i de to sektorer i EU. [... ] Og hvad venter der ellers Europa på vejen ud af krisen? Der er forhandlingerne med Storbritannien, som er svære og risikerer at ende med det hårde Brexit, vi talte så meget om sidste år. Og uanset hvad man mener om Brexit, medfører det en yderligere nedgang i BNP i både UK og EU27 midt i en recession. [...] EU er også ved at revidere sit forhold til Kina, som betegnes som en strategisk rival, og under alle omstændigheder er en svær »partner« at have. I det hele taget er forandringerne i den globale magtbalance en kæmpe udfordring for Europa og vil have stor betydning for, hvordan EU-samarbejdet udvikler sig i de kommende år. Samtidig har EU sat to temaer øverst på fællesskabets dagsorden; klima og bæredygtighed samt digitaliseringen af Europa. Det ændrer krisen ikke på, men det gør ikke opgaven lettere. Så hvor er vi om et år? Det vil afhænge helt af dybden og længden af den økonomiske krise, vi står i, og som lige nu tegner til at blive værre end finanskrisen, som det tog os næsten ti år at komme ud af. Jeg har ikke en nebengesjæft som spåkone, men jeg er overbevist om, at alle de ovenstående udfordringer kræver fælles løsninger."

Altinget bringer et debatindlæg af Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal. Han skriver blandt andet: "EU-budgettet endte med færre forskningsmidler, end der var foreslået af Europa-Parlamentet. Men forskning og arbejdspladser bør få en central rolle, når beslutningstagere skal finde løsninger på at skabe Europa efter coronakrisen. [...] For selvom der på den korte bane er landet et rigtig godt kompromis om Europas genopretning, så lurer der desværre udfordringer i horisonten, som også kræver ekstraordinære anstrengelser fra os europæere. Her er der grund til både at kigge mod øst og mod vest. [...] Et godt eksempel er EU's forskningsprogram, Horizon Europe. Flere stærke stemmer har de senere år opfordret til at booste dette forskningsprogram massivt. Det har man, fordi det er afgørende at få den bedste og nyeste teknologi ud på Europas virksomheder. Så vi kan skabe nye, gode arbejdspladser. Kina og USA har allerede sat turbo på den teknologiske forskning i et hidtil uset tempo. Og de private investeringer i teknologi som for eksempel kunstig intelligens er mere end 10 gange højere i USA, end de er i Europa. Det, mener vi i Dansk Metal, giver én af Europas allerstørste udfordringer på den lange bane. Derfor var det klogt, at Europa-Parlamentet i 2018 foreslog at afsætte mere end 120 milliarder euro til EU's forskningsprogram, Horizon Europe. Så ramte coronakrisen, og nye budgetposter krævede - helt berettiget - akut opmærksomhed. Det betød desværre, at vi som et foreløbigt kompromis i stedet endte langt nede på investeringerne i forskning. Faktisk helt nede på 80 milliarder euro."
Berlingske, s. 2; Altinget (06.08.2020)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Kritik af EU's skrumpede forskningsbudget: "Man nedprioriterer fremtiden"
Altinget skriver, at budgettet til EU's syvårige forskningsprogram er blevet reduceret fra 83,5 milliarder euro i det oprindelige forslag fra 2018 til samlet 80,9 milliarder euro i det budget, der er vedtaget. På papiret ser reduktionen ikke voldsom ud, men alligevel er forskere og universiteter skuffede, da der undervejs i forhandlingerne var udsigt til en langt større pulje penge til europæisk forskning og innovation. Men i de sidste forhandlinger svandt både pengene fra budgettet og de ekstra midler fra Genopretningsfonden ind til henholdsvis 75,9 milliarder og fem milliarder. "Vi synes det er rigtig ærgerligt at resultatet ligger et pænt stykke fra de oprindelige forslag både fra EU-Parlamentet og EU-Kommissionen. Det giver nogle begrænsninger for forskningen i fremtiden," siger David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand for Danmarks Frie Forskningsfond til Altinget og fortsætter: "Det er klart, at man skal lande et kompromis, men man har nedprioriteret fremtiden i det konkrete budget, og det synes jeg er rigtig ærgerlig." Processen om at fastlægge EU's næste syvårige budget er dog ikke helt slut endnu. EU-Rådet og Parlamentet skal nu forhandle sig frem til en endelig udformning af budgettet, som Parlamentet så skal stemme om endeligt at godkende.
Altinget (06.08.2020)

Handel

Danske butikker blomstrer i den kinesiske onlinehandel
Jyllands-Posten skriver, at onlinesalg til Kina er blevet en dansk specialitet. Da Singles Day, årets største handelsdag i Kina, løb af stablen i november, lå Danmark således på en 15.-plads over lande med størst salg over grænsen til Kina. "Vi mener, at mange flere danske virksomheder bør kigge på det kinesiske marked og de digitale kanaler for salg, der er der. Generelt halter vi langt bagefter i forhold til at bruge digitale kanaler til eksport," siger Sidsel Dyrholm Holst, direktør for DI Handel. Danske virksomheder er generelt gode til at sælge over nettet til danske kunder, men har ikke i samme omfang fat i kunder i andre lande. Vi har således en andenplads blandt EU-landene, når man måler på andelen af virksomheder med onlinesalg, men kun hver tredje danske webshop sælger ud over landets grænser. Den andel svarer til en næstsidsteplads i EU. En måde at ændre det på er at satse mere på de store markedspladser som Amazon, Tmall eller JD.com. Det mener Jan Damsgaard, professor i digitalisering på Copenhagen Business School. "I Danmark tror man stadig, at e-handel er noget med at sætte sin egen webshop op og sælge derigennem. Men resten af verden har altså bevæget sig over på de store onlinemarkedspladser. Og i Kina er man rigtig langt fremme med e-handel. Det er meget veludviklet og sofistikeret, samtidig med at markedet er stort," siger han.
Jyllands-Posten, s. 10-11 (06.08.2020)

Klima

Biogas Danmark: Sådan gør vi tung transport mere klimavenlig uden at slå hul i statskassen
Altinget bringer et debatindlæg af Henrik Høegh, formand i Biogas Danmark. Han skriver blandt andet: "Mens Eldrup-kommissionen har stået over for det enorme dilemma, at det kan koste staten op mod 50 milliarder kroner at fjerne afgifterne på elbiler, så er situationen en helt anden i den tunge transport. Her kan politikerne nemlig opnå markante CO2-reduktioner med en klog afgiftsændring, der vil bane vej for grøn omstilling af varebiler, lastbiler og busser. [...] I stort set alle andre europæiske lande er det billigere at anvende gasdrevne køretøjer end dieselkøretøjer. Det skyldes, at de gasdrevne køretøjer fremmes af politikerne via afgiftspolitikken, fordi gaskøretøjerne udleder mindre CO2, partikler og NOx - og dermed samlet set giver mindre forurening. Samtidig er resten af Europa støttet med EU-midler i fuld gang med en gigantisk omstilling fra fossil gas til biogas for at opnå de store CO2-reduktioner, som biogassen giver. For blot få år siden var der næsten ingen biogas i gasdrevne køretøjer i Europa. Nu udgør biogas 14 procent af den gas, der anvendes til transport i Europa - og den grønne omstilling udvikler sig eksplosivt i vores nabolande. Dermed står Danmark også alene med udsigten til et stigende forbrug af diesel i den tunge transport."
Altinget (06.08.2020)

Vandmøller mishandles i kampen om vandet
Kristian Pihl Lorentzen, folketingsmedlem for Venstre, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "Politiken bragte tidligere på sommeren en fremragende artikel om en umistelig del af Danmarks kulturarv, nemlig de få tilbageværende gamle vandmøller, der i dag står som ikoner for den tid, hvor vandkraften havde afgørende betydning for levevilkårene og udviklingen landet over. I artiklen blev der sat tiltrængt fokus på den mishandling, der reelt sker af vandmøllerne i forbindelse med implementeringen af EU's vandrammedirektiv. [...] Det er kommunerne, der står for den lokale implementering af EU's vandrammedirektiv. Desværre er opgaven i mange kommuner overladt til embedsværket - ofte velmenende biologer. Resultatet bliver alt for ofte, at vandmøller fratages deres vand på grund af ensidig hensyntagen til fiskenes passage. [...] Der er uden tvivl brug for en statslig præcisering af kommunernes forvaltningsgrundlag, så der fremover kommer mere fokus på hensynet til kulturarven. Vi må sikre, at de få tilbageværende fredede og fungerende vandmøller ikke fortsat taber 'kampen om vandet'. [...] På samme måde må vi erkende, at mange bevaringsværdige gamle vand- og vindmøller er i forfald - og måske endda i fare for at gå til helt grunde - på grund af høje omkostninger i vedligeholdelse. Derfor er tiden inde til at oprette en møllebevaringsfond, der kan yde et tilskud til vedligeholdelsesarbejder. Midlerne til fonden bør komme fra finansloven, private fonde og frivillige donationer."
Politiken, s. 9 (06.08.2020)

Kultur

Støttepartier vil have minister på banen i Koda-YouTube-strid
Altinget skriver, at de Radikales medieordfører Jens Rohde mener, at kulturminister Joy Mogensen (S) bør blande sig i striden mellem Google og Koda om, hvor meget danske musikere skal betales for deres indhold på videotjenesten YouTube. "Jeg så helst, at det slet ikke var nødvendigt at blande sig fra politisk hånd. Men når en kommerciel udbyder i den grad bruger bøllemetoder og udnytter sin monopollignende status, kan vi blive nødt til at gribe ind," siger Rohde. I et opslag på Twitter peger Jens Rohde på, at ministeren i EU's ophavsretsdirektiv, som blev vedtaget i april sidste år, ikke blot har hjemmel, men også pligt til at blande sig i forhandlingerne. "Kulturministeren må straks indkalde parterne i kulturministeriet. Det har ministeren ikke alene hjemmel men også pligt til i EU-direktivet. Minister kan fastsætte takst, til ny aftale er indgået," skriver han. Det mener Jørgen Blomqvist, adjungeret professor i international ophavsret ved Københavns Universitet, ikke er korrekt. Efter hans opfattelse er der ikke noget, der gør, at ministeren har pligt til at gribe ind. "Kulturministeren har ingen pligt til at intervenere i striden, som det gælder i øjeblikket. En kulturminister kan naturligvis altid indkalde parterne til en uformel drøftelse, men hun har ikke pligt til det," siger han.
Altinget (06.08.2020)

Retlige anliggender

Opgør med EU-Domstol er løst, men har gjort enorm skade på den europæiske retstilstand
I forbindelse med udløbet af den tre måneders frist, som tyske forfatningsdommere i maj gav den Europæiske Centralbank (ECB) til at komme med en proportionalitetsanalyse for det obligationsopkøbsprogram, som har brugt milliarder og atter milliarder af euro på europæiske stats- og virksomhedsobligationer, bringer Altinget et interview med direktør for EU-tænketanken Bruegel, tyskeren Guntram Wolff. Til spørgsmålet: "Kan vi antage, at det, der blev set som lidt af en tikkende bombe fra Karlsruhe, nu er blevet afmonteret?" svarer han: "Det tror jeg. Domstolens afgørelse var virkelig en tidsindstillet bombe og ekstremt farlig for EU's monetære union. Men efter min mening har der aldrig været en afsigelse fra den tyske forfatningsdomstol, som er blevet så kraftigt og stærkt kritiseret, også i det forfatningsretlige miljø i Tyskland. Det blev meget klart meget hurtigt, at det var en uholdbar afgørelse, der ikke var forenelig med et regelbaseret EU, også ud over hvad der gælder den monetære politik. Derfor blev der også handlet meget håndfast. Det politiske system i Berlin har gjort det meget klart, at det støtter det europæiske projekt, og det fandt en god måde at håndtere kravene fra forfatningsdomstolen. Og mandag sagde chefen for Bundesbank, at alt er godt, og domstolens krav er håndteret, så på den måde er den tikkende bombe afmonteret."
Altinget (06.08.2020)

Sikkerhedspolitik

Laustsen: Forsvaret køber forkert og for billigt
På Altinget kan man læse et debatindlæg af folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S). Han skriver blandt andet: "Det danske forsvar køber for fem til seks milliarder kroner om året. Kan vi ikke fremrykke nogle af de investeringer, som vi alligevel skal have i de kommende år som eksempelvis vores nye Miljøskibe ved at bruge EU's artikel 346 om national sikkerhed og holde arbejdet herhjemme i Danmark? Nøjagtig lige som de andre Nato og EU-lande gør. [...] De store lande i EU holder produktionen af deres forsvarsmateriel derhjemme. I Frankrig er det 99 procent, i Storbritannien 96 procent, i Tyskland 96 procent, i Italien 90 procent og Spanien er helt ned på 83 procent. I Danmark ligger vi nok på 30-40 procent, da også de svenskproducerede lastbiler tæller med, fordi FMI jo har handlet med et dansk selskab. Jeg har forsøgt at råbe op i årevis, og det er da også lykkedes at få fjernet noget af de mest tåbelige regler som vores bureaukrater og vores velbetalte Kammeradvokat ellers vogter nidkært over. Der er sgu ikke meget fædrelandskærlighed til produktions-Danmark."
Altinget (06.08.2020)

Weibel: Forsvarsforbeholdet underminerer den danske forsvarsindustri
Altinget bringer et debatindlæg af Peder R. Pedersen, direktør i Weibel Scientific. Han skriver blandt andet: "Jeg oplevede i juli igen, hvad forsvarsforbeholdet helt konkret betyder for danske forsvarsvirksomheders muligheder for at vinde markedsandele på det europæiske marked. Og det er noget, der i dén grad gør ondt. Vi fik i juli svar på en ansøgning til Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA), som har annonceret en workshop, hvor de inviterer industri og uddannelsesinstitutioner i EU til at drøfte og komme med forslag til, hvordan EU bør forholde sig til den hastigt voksende dronetrussel. [...] Sagen er nemlig den, at landene i EU i bekymrende grad er ubeskyttede mod angreb og forstyrrelse fra droner. De har hverken kompetencerne eller adgang til den avancerede teknologi, det kræver at beskytte lufthavne og kritisk infrastruktur mod droneangreb. Det samme gør sig gældende for det militære område. Både civilt og militært repræsenterer dette et forsvars- og forretningssegment, hvor Weibel ville kunne få stor indflydelse, og hvor vi ville kunne spille en afgørende rolle. [...] Vi mente, at vi levede op til kriterierne for deltagelse. Men i juli kom svaret så: Weibel kan desværre ikke få lov til at deltage, da Danmark på grund af forsvarsforbeholdet ikke deltager i samarbejdet i EDA. Det stiller os decideret dårligt i forhold til et af de vigtigste forretningsområder, som Weibels fremtid bygger på. Det giver vores europæiske konkurrenter en markant konkurrencefordel, at de får foretræde for 26 nationers forsvarsrepræsentanter, mens vi selv er sat uden for døren."
Altinget (06.08.2020)

Sundhed

EU-penge til sundhed forsvandt i sommerens budgetaftale
Altinget skriver, at det nye sundhedsprogram EU4Health blev beskåret fra 9,4 milliarder euro til 1,7 milliarder euro ved forhandlingerne i Bruxelles i slutningen af juli. Europa-Kommissionen præsenterede det nye sundhedsprogram i foråret og understregede i den forbindelse, at Covid-19-pandemien har vist et behov for at øge EU's beredskab og kapacitet til at reagere effektivt på store sundhedstrusler på tværs af grænserne. "I løbet af krisen har budskabet lydt, højt og klart: Vi har brug for mere Europa i det offentlige sundhedsvæsen," sagde sundhedskommissær Stella Kyriakides i maj. Kommissæren fortalte, at EU-Kommissionen med det nye program ville 20-doble budgettet til sundhed. Under juli måneds fire dage lange budgetslagsmål i Bruxelles blev de ekstra penge til EU4Health-programmet imidlertid pillet ud af budgettet igen. Udover sundhed blev EU's forskningsprogram, Horizon Europa, topmødets store taber. Horizon-programmet blev under forhandlingerne skåret ned fra 94,4 milliarder euro til 75,9 milliarder euro.
Altinget (06.08.2020)

Smittetal giver frygt for nye nedlukninger i Europa
Børsen skriver at smittetallene for coronavirus generelt er stigende i Europa og Luxembourg, Bulgarien og Rumænien har så høje smittetal, at Udenrigsministeriet i øjeblikket fraråder alle ikke-nødvendige rejser til landene. Også i Spanien ligger smittetallet over Udenrigsministeriets grænseværdi på 30 nye smittede per 100.000 indbyggere på en uge. Allerede i sidste uge lå tallene i tre spanske regioner højere end Udenrigsministeriets grænseværdi på 30 smittede pr. 100.000 indbyggere på en uge. Ministeriet valgte at opfordre personer, der rejser i disse regioner, til at lade sig teste, men undlod at gå skridtet videre og fraråde alle ikke-nødvendige rejser til Spanien. International direktør i Dansk Industri, Thomas Bustrup, mener, at både nye rejseregler og grænselukninger meget vel kan blive konsekvensen, hvis det ikke lykkes for de ramte lande at vende billedet. “Man kan bestemt ikke afvise, at det kommer til at ske igen. Men man kan håbe, at de reaktioner, der måtte komme, vil tage hensyn til erfaringerne,” siger han til Børsen. I Belgien ligger smittetallet i ministeriets grænsezone mellem 40 og 60 per 100.000 indbyggere over to uger. I EU-agenturet ECDC regnes der med smittetal over to uger, så her svarer de danske grænseværdier til henholdsvis 40 og 60 smittede pr. 100.000 på to uger. Smittetal er dog ikke det eneste kriterium. Udenrigsministeriet kigger også på landenes testsystemer og på gensidighed i rejsereglerne.
Børsen, s. 19 (06.08.2020)

Økonomi

Dollar røg igen på retur over for euro
Børsen skriver, at den amerikanske dollar onsdag kom yderligere under pres, da der blandt andet ikke er sket fremskridt i forhandlingerne om endnu en coronavirus hjælpepakke til amerikanerne. I Europa blev EU's stats- og regeringsledere for flere uger siden enige om en kæmpe fællesfinansieret hjælpepakke, men i Washington er politikerne fortsat i slagsmål om en forlængelse eller afløsning af den allerede udløbne pakke. Nyhedsbureauet Reuters noterer, at det efterhånden er den brede opfattelse, at genopretningen af den amerikanske økonomi halter efter den europæiske.
Børsen, s. 28 (06.08.2020)

Vi har gemt til gråvejr og klarer stormen
I Børsen kan man læse en økonomisk kommentar skrevet af Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv. Han skriver blandt andet: "På trods af, at Danmark i år har udsigt til et enormt stort underskud på de offentlige finanser, kommer Danmarks ØMU-gæld ikke i nærheden af EU's grænse på 60 procent af bnp. Samtidig har Danmarks offentlige finanser fortsat høj kreditvurdering. [...] Hjælpepakkerne er med til at holde hånden under virksomhederne, beskæftigelsen og økonomien. Det har gjort det muligt for mange virksomheder at fastholde ansættelsesforholdet til deres medarbejdere. Det betyder, at mange virksomheder har gode muligheder for at starte forretningen op i takt med, at der igen kommer gang i økonomien. At Danmarks gæld ikke er i nærheden af EU's grænser står i skrap kontrast til mange af vores naboer i EU, som allerede inden krisen havde faretruende høj gæld. [...] Det ville have været mere hensigtsmæssigt, at vores europæiske naboer - ligesom Danmark - igennem mange år havde haft budgetdisciplin og gennemført reformer, så der var gemt lidt til en gråvejrsdag. Det ville havde givet vores europæiske naboer i syd mere finanspolitisk albuerum til at overkomme coronakrisen."
Børsen, s. 4 (06.08.2020)