Torsdag den 7. september

EU i dagens aviser

7. september 2017

Dagens EU-tophistorier

Retlige anliggender: Klar dom: EU har ret til at fordele flygtninge
Flere medier skriver, at EU-dommerne i Luxembourg i går fastslog, at EU er i sin gode ret til at fordele flygtninge mellem medlemslandene - heriblandt også lande, der ikke ønsker at modtage flygtninge. Det betyder, at konflikten mellem EU på den ene side og Ungarn og Polen på den anden nu optrappes, da de to lande nægter at rette ind efter EU-dommen. “Det er en politisk voldtægt af EU-retten og de europæiske værdier,” sagde den ungarske udenrigsminister Peter Szijjarto efter domsafsigelsen ifølge Politiken. EU-Kommissionen truer nu med at trække Ungarn, Polen og Tjekkiet i retten for ikke at have opfyldt deres flygtningekvoter. Reelt er det dog kun ganske få lande - Rumænien, Finland og Malta - der har opfyldt deres EU-kvote for flygtninge. Således er der i alt kun fordelt 28.000 af de knap 100.000 flygtninge, der indgår i kvoteordningen, skriver Politiken. Berlingske skriver, at de tre genstridige lande nu risikerer at blive pålagt bøder for brud på EU-traktaten. Derudover har flere EU-lande, herunder Italien og Grækenland, foreslået økonomiske sanktioner over for lande, der nægter at deltage i kvoteordningen og dermed ikke vil følge EUs fælles lovgivning. Ifølge en analyse i Jyllands-Posten er det dog tvivlsomt, at truslerne vil have en umiddelbar effekt: “Når det imidlertid ikke umiddelbart ser ud til, at det kommer til at løse konflikten, at EU's institutioner uddeler politiske klø og kører på med det juridiske skyts, så skyldes det en årelang modvilje mod at lade sig kontrollere fra Bruxelles i de østlige lande. Dertil kommer et ungarsk valg i foråret 2018, som Orban varmer op til. Udfordringen for EU er, at Ungarn - og andre ‘genstridige’ medlemmer - nu engang er blevet medlemmer. Var de blot kandidatlande, ville de skulle leve op til Københavnerkriterier om demokrati og retsstatsforhold for at komme med - og så ville de formentlig have meget svært ved at blive medlemmer. Men nu er de inde i varmen,” det skriver Jyllands-Posten.
Kilder: Politiken, s. 7; Information, s. 6; Kristeligt Dagblad, s. 6; MX-MetroXpress, s. 3; Berlingske, s. 11; Jyllands-Posten, s. 14

Udvidelse: Dansk kovending i strid om tyrkisk EU-medlemskab
Berlingske skriver, at hvor den danske regering for blot tre måneder siden afviste at afbryde EU-forhandlingerne med Tyrkiet nu støtter et fuldt stop for tyrkerne. Holdningsændringen skyldes en udtalelse fra den tyske kansler Angela Merkel søndag under en TV-debat forud for det tyske forbundsdagsvalg. Her luftede Merkel tanken om, at EU bør diskutere et endeligt stop for medlemsforhandlingerne med Tyrkiet - en udtalelse, som statsminister Lars Løkke Rasmussen straks bakkede op. Og onsdag fulgte udenrigsministeren så trop: “Det er regeringens holdning, at vi skal have sat en stopper for forhandlingerne med Tyrkiet,” sagde Anders Samuelsen efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn. Det er dog ikke alle, der er enige med regeringen. Ekstra Bladet bringer således et debatindlæg af Erik Boel, tidligere landsformand for Europabevægelsen, som opfordrer til, at man ikke glemmer, at Tyrkiet ikke er lig med Erdogan: “49 procent afviste den nye forfatning ved folkeafstemningen i april, og hvis vi giver Tyrkiet den kolde skulder, straffer vi denne halvdel af befolkningen, der ønsker både en demokratisering og en tilnærmelse til Europa,” skriver Boel blandt andet. I sin leder skriver Information, at chefen for EU’s udenrigspolitik, Federica Mogherini, godt nok har udtalt, at man ikke har planer om at stoppe forhandlingerne med Tyrkiet. “Men realiteten er, at forhandlingerne ikke har flyttet sig siden 2005. De er reelt stillet i bero, så når kansler Merkel lover, at hvis hun ikke kan opnå enstemmighed om at smide Tyrkiet ud af forhandlingerne, kan hun nok overtale et kvalificeret flertal - 16 medlemslande - til at suspendere dem. Vel vidende, at det er de sådan set allerede,” skriver Information.
Kilder: Berlingske, s. 14; Ekstra Bladet, s. 21; Information, s. 20

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Intern britisk uenighed kaster mudder i Brexit-forhandlinger
Kristeligt Dagblad skriver, at interne stridigheder i britisk politik vanskeliggør Brexit-forhandlingerne. Senest har oppositionspartiet Labour på forhånd meldt ud, at dets parlamentarikere ikke vil stemme for den lov, som skal trække alle EU-love tilbage til det britiske parlament - den såkaldte Great Repeal Bill - som Underhuset i det britiske parlament begynder førstebehandlingen i dag. Ifølge Labour vil loven give de konservative ministre alt for stor magt til administrativt at udforme de nye love uden om parlamentet, skriver Kristeligt Dagblad. Berlingske fortæller, at et lækket udkast til en ny britisk immigrationspolitik viser, at premierminister Theresa May fremover ønsker at stille næsten de samme indvandringskrav til EU-borgere, som briterne i øjeblikket stiller til borgere fra resten af verden. Ifølge Jyllands-Posten er hovedpunkterne i den fremtidige politik, at britisk arbejdskraft skal prioriteres frem for EU-arbejdskraft, og at de EU-borgere, der får lov at komme ind helst skal være højtkvalificerede (og dermed højtlønnede). Almindelige EU-borgere skal således fremover søge opholdstilladelser på maksimalt to år, mens højtkvalificerede EU-borgere kan få opholdstilladelse i tre til fem år ad gangen, skriver Jyllands-Posten. Det er dog ikke på alle områder, at briterne søger at begrænse det europæiske samarbejde. Altinget skriver således, at briterne ønsker ikke blot at fastholde, men at styrke samarbejdet med EU, når det kommer til videnskab og innovation. “Vi ønsker, at de værdifulde forbindelser på forskningsområdet skal vokse, vi vil facilitere samarbejde, og vi vil have åbne kanaler til dialog mellem eksperter i EU og Storbritannien,” siger den britiske ambassadør i Danmark, Dominic Schroeder, til Altinget.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 6; Berlingske, s. 10; Jyllands-Posten, s. 14; Altinget

Migration: Bruxelles er på vej med en pille mod dansk grænsehovedpine
Jyllands-Posten, Information, Altinget og Politiken skriver, at EU-Kommissionen efter pres fra Tyskland og Frankrig nu er på vej i retning af en løsning, når den danske grænsekontrol til Tyskland udløber til november. Selvom EU-Kommissionen først og fremmest ønsker at forsvare den fri bevægelighed og dermed klart imod grænsekontrol, barsler den med en plan om at udnytte eksisterende bestemmelser om, at grænsekontrol på lovlig vis under visse omstændigheder kan etableres af hensyn til risiko for terrorisme, skriver Jyllands-Posten. Ifølge den ansvarlige EU-kommissær, Dimitris Avramopoulos, er migrationspresset ikke længere en gyldig grund til at forlænge grænsekontrollen. “Hovedårsagen til, at de har brugt den begrundelse, eksisterer ikke mere,” konstaterer han, ifølge Jyllands-Posten.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 1, 4; Information, s. 6; Altinget; Politiken, s. 7

Finansielle anliggender: Danmark og Sverige trak sorteper i det store nordiske spil om Nordea
Berlingske, Børsen og Jyllands-Posten skriver, at storbanken Nordea efter flere måneders spekulation har valgt at flytte sit juridiske hovedkvarter fra Stockholm til Helsinki. Beslutningen skyldes blandt andet, at Finland er medlem af EU’s bankunion - en central EU-myndighed, der holder øje med, om bankerne overholder de fælles regler, skriver Berlingske. “Vi mener, at vi tjener vores kunders, aktionærers og medarbejderes interesser bedst ved at sikre, at Nordea bliver underlagt de fælles konkurrencevilkår og forudsigelige reguleringsvilkår, som EU’s bankunion indebærer,” siger bestyrelsesformand Björn Wahlroos ifølge Børsen.
Kilder: Berlingske, s. 8-9; Børsen, s. 6, 7; Jyllands-Posten, s. 5;

Økonomi: Alle venter på ECB
Jyllands-Posten og Børsen skriver, at de finansielle markeder venter i spænding på torsdagens rentemøde i Den Europæiske Centralbank med ECB-chef Mario Draghi i spidsen. Interessen samler sig især om bankens pengepolitiske hensigter - blandt andet nedtrapning af opkøbet af obligationer, som aktuelt ligger på 60 milliarder euro om måneden. Sidstnævnte ønsker John Cryan, topchef i Deutsche Bank, at der bliver sat en stopper for, skriver Børsen, der også fortælle, at der er lagt op til nye aktiestigninger, hvis Mario Draghi indikerer en længere periode uden tegn på opstramning af pengepolitikken. Børsen kan ligeledes fortælle, at den europæiske økonomi har det godt, og at ECB derfor ventes at skrue op for vækstprognoserne for juni.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 2, 20; Børsen, s. 20, 21, 32;

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: EU-optimisme er et skønmaleri over et krakeleret samarbejde
Berlingske bringer et debatindlæg af Louise Lindhagen, cand.mag. i historie og EU-studier samt kandidat til Folketinget for Det Konservative Folkeparti, som argumenterer for, at der er brug for dybdegående reformer af det europæiske samarbejde, før der er grund til reel optimisme. “Selvom mange udfordringer ikke længere kan rive tæppet væk under det europæiske samarbejde, kan EU langtfra ånde lettet op. EU står fortsat nøgen som en croquisdukke, hvor EUs ledere og statslederne ikke formår at male omridset af fællesskabets visioner. Der er stadig brug for at redefinere EU’s eksistensberettigelse efter Brexit og med øje for den store EU-skepsis, der stadig hersker blandt de europæiske folk,” skriver hun blandt andet.
Kilde: Berlingske, s. 32-33

Konkurrence: Milliardbøde skal tilbage i EU-retten
Berlingske, Jyllands-Posten og Børsen skriver, at EU’s øverste, juridiske myndighed, EU-Domstolen, i går har afgjort, at otte år gammel konkurrencedom mod computerchipgiganten Intel skal gå om. Intel blev i 2009 af EU’s daværende konkurrencekommissær, hollandske Neelie Kroes, dømt for at have forsøgt at presse sin nærmeste konkurrent, Advanced Micro Devices, ud af markedet. Ifølge Berlingske ses afgørelsen som et slag mod EU-Kommissionen, der i tæt på 20 år ikke har fået omstødt en afgørelse ved EU-Domstolen.
Kilder: Berlingske, s. 12; Børsen, s. 20; Jyllands-Posten, s. 13

Grundlæggende rettigheder: Byg fængsler i Rumænien
BT skriver, at Venstres medlem af Europa-Parlamentet, Morten Løkkegaard, foreslår, at Danmark og EU skal bygge moderne fængsler i Rumænien, så Danmark fremover kan sende rumænske kriminelle til afsoning i hjemlandet. “Når EU kan være med til at bygge veje, kan man selvfølgelig også bygge fængsler. Men det forudsætter, at rumænerne selv erkender, at de har et problem, og dernæst at ministerrådet sætter det højt op på dagsordnen,” siger Morten Løkkegaard. Ifølge EU-ekspert, professor Dorte Martinsen fra Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, bliver det svært for Danmark at forhandle en løsning på plads med Rumnænien. “Det er vanskeligt, fordi EU ikke har kompetence til at blande sig i, hvilke standarder medlemslandene har i deres fængselsvæsner. Man er nødt til at fare med lempe, fordi det handler om de enkelte landes nationale suverænitet. Danmark kan forsøge at få en bilateral aftale, men det ser ikke ud til, at der er en løsning på problemet her og nu,” siger Dorte Martinsen.
Kilde: BT, s. 18-19

Arbejdsmarkedspolitik: Forslag til ny ferielov giver ret til hurtigere ferie
Børsen skriver, at et forslag til en ny ferielov, som Ferielovudvalget netop har fremsat, vil sikre, at Danmark lever op til sine EU-retlige forpligtelser. Den nye ferielov bygger på et princip om samtidighedsferie, og lønmodtagere får derfor ret til at afholde optjent ferie allerede den følgende kalendermåned. Vedtages lovforslaget, vil loven træde i kraft 2020.
Kilde: Børsen, s. 13

Klima: Dong presser på for højere mål for grøn energi i EU
Børsen skriver, at et studie fra Irena, det internationale agentur for vedvarende energi, bestilt af EU-Kommissionen, viser, at Europa uden øgede samfundsmæssige omkostninger kan hæve sit mål for vedvarende energi til 33,1 procent i 2030. Det giver EU faktuel baggrund for at kunne hæve målet for grøn energi, mener Ulrik Stridbæk, politisk chef hos Dong Energy. ”Det at hæve målsætningen vil være med til at sætte endnu større fokus på Nordsøens ressourcer, så landene omkring Nordsøen på baggrund af den hævede målsætning i endnu højere grad vil se på, hvordan havvind kan være med til at bidrage til den løftede barre,” siger Ulrik Stridbæk ifølge Børsen.
Kilde: Børsen, s. 18

Konkurrence: Danske Spil har tabt lotteriet om de spillelystne
Jyllands-Posten skriver, at siden Folketinget i 2010 efter krav fra EU-Kommissionen vedtog en liberalisering af det danske spilmonopol, som indtil da havde ligget hos staten, har udenlandske giganter som Unibet og Bet365 vundet kraftigt ind på det statsejede Danske Spil. Dermed ender flere af de danske spillekroner i udenlandske selskaber i stedet for den danske statskasse, skriver Jyllands-Posten.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 9

Klima: Farvel til lossepladsen
Jyllands-Posten skriver, at cirkulær økonomi, ressourceeffektivitet og bæredygtigt forbrug og produktion er kommet på den europæiske dagsorden, og at EU-Kommissionen i december 2015 præsenterede en pakke for cirkulær økonomi med konkrete initiativer til at fremme omstillingen til et mere bæredygtigt EU frem mod 2030. Pakken består både af en handlingsplan for cirkulær økonomi og forslag til ændringer af seks affaldsdirektiver. Formålet med pakken er at bidrage til øget vækst, jobskabelse, forsyningssikkerhed og miljøgevinster i Europa, skriver Jyllands-Posten. Altinget bringer et debatindlæg af Sine Beuse Fauerby, energi- og miljøpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, der kritiserer de danske politikere for at mangle visioner angående cirkulær økonomi. “Skiftende regeringer har været modstræbende. Den nuværende arbejder således for laveste fællesnævner i de nuværende EU-forhandlinger om cirkulær økonomi. Det er ikke fremsynet. Vi efterlyser derfor visionære politikere, der varetager Danmarks langsigtede interesser,” skriver Sine Beuse Fauerby blandt andet.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10, 12, 14; Altinget

Institutionelle anliggender: Skandaløs skandale
Politiken opfordrer i sin leder de danske politikere til at rydde op i korruptionen i Europarådet, når Danmark til november overtager formandskabet: “Det ligner en oplagt sag for et af verdens mindst korrupte lande at sætte sig i spidsen for at udforme og gennemføre regler og retningslinjer, der er krystalklare, for, hvad medlemmer må og ikke må. Noget tyder på, at der er grund til at vogte vogterne mere nidkært, og her må de nationale regeringer, hvis lande har tilsluttet sig Europarådet, ikke sidde på hænderne, men skal derimod deltage aktivt. Europarådet er et organ, hvorigennem også lande uden for EU kan nås. Det gælder om at styrke institutionens troværdighed og borgernes tillid til den. Det kræver nu oprydning, kontrol og åbenhed,” konkluderer Politiken. Altinget bringer et debatindlæg af Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentet (SF), som er enig med Politikens lederskribent: “Rådet er alt for lukket. Vi kan ikke følge forhandlingerne, ofte ikke engang afstemningerne. Mange beslutninger bliver taget i komitéer hvor de nationale embedsmænd fra ministerierne sidder, og her har vi ingen åbenhed,” skriver Margrete Auken blandt andet.
Kilder: Politiken, s. 1; Altinget

Det digitale indre marked: Forsker: Teknologi øger propaganda og fake news
Lisa-Maria Neudert, der er forsker ved Oxford University har netop afholdt et seminar om fake news i EU-Parlamentet arrangeret af parlamentets liberale gruppe. Det skriver MX-MetroXpress. Venstres EU-parlamentariker, Morten Løkkegaard, er medarrangør ved seminariet. Han mener, at der er forskellige slags falske nyheder og forskellige steder at sætte ind. “En af løsningerne er, at vi bliver mere bevidste om, hvordan vi bruger vores data. Det kan eksempelvis være, at vi går ind via lovgivning.” Ifølge Morten Løkkegaard en det netop tanken med en del af et udspil, som EU-Kommissionen for nylig har sendt videre, og som parlamentet skal drøfte ved seminaret.
Kilde: MX-MetroXpress, s. 12

Sikkerhedspolitik: Vi vil så nødigt sige nej til russerne
Altinget bringer en anmeldelse af Jens Høvsgaards bog ”Spionerne der kom ind med varmen”: “For lande som Grækenland, Ungarn, Bulgarien, Tjekkiet og Rumænien er det ærlig talt mærkeligt, at de ikke måtte få gas af russerne fra South Stream, som EU-kommissionen satte en stopper for, mens tyskerne godt må få det af Nord Stream. Og det er ikke noget særlig godt argument, at EU-Kommissionen havde juridisk mandat til at gribe ind over for South Stream, der forudsatte russiskrørføring over land, men er magtesløs over for Nord Stream, der leverer til europæiske rør. For helt ærligt, hvad med solidariteten? Er vi ikke i union, sammen? Det bør regeringen tage med i sine overvejelser, nu hvor den skal beslutte, om der skal gives tilladelse til Nord Stream II,” skriver anmelderen Anna Libak blandt andet.
Kilde: Altinget