Aftale om det næste langsigtede budget og NextGenerationEU

Kommissionen har i dag hilst den aftale velkommen, som Europa-Parlamentet og EU-landene i Rådet har indgået om Europas næste langsigtede budget og NextGenerationEU, det midlertidige genopretningsinstrument. Når pakken på i alt 1,8 bio. EUR er blevet vedtaget, vil den være den største pakke, der nogensinde er blevet finansieret over EU-budgettet. Den vil bidrage til genopbygningen af et Europa, som efter covid-19-pandemien vil være grønnere, mere modstandsdygtigt og bedre rustet til de aktuelle og kommende udfordringer.

Nogle af de vigtigste dele af dagens aftale:

• Over 50 % af beløbet vil fremme modernisering gennem politikker, der via Horisont Europa omfatter forskning og innovation, en retfærdig klimapolitisk og digital omstilling via Fonden for Retfærdig Omstilling og programmet for et digitalt Europa, beredskab, genopretning og modstandsdygtighed via genopretnings- og resiliensfonden, rescEU og det nye sundhedsprogram EU4Health.
• Derudover vil traditionelle politikker såsom samhørighedspolitikken og den fælles landbrugspolitik også fortsat modtage betydelig økonomisk støtte, hvilket er yderst tiltrængt for både at sikre stabilitet midt i en krisetid og den modernisering, der skal fremme genopretningen og den grønne og digitale omstilling.
• 30 % af EU-midlerne vil blive brugt på bekæmpelse af klimaændringerne, hvilket er den hidtil største andel af et europæisk budget, som i sig selv er det hidtil største af sin slags. I pakken er der også særligt fokus på beskyttelse af biodiversiteten og på ligestilling mellem kønnene.
• I budgettet vil der være styrkede fleksibilitetsmekanismer med henblik på at garantere tilstrækkelig kapacitet til at imødekomme uforudsete behov. Resultatet er et budget, der er tilpasset den aktuelle virkelighed såvel som en usikker fremtid.
• Som det blev foreslået i maj 2020 og vedtaget af EU's ledere den 21. juli 2020, vil EU for at finansiere genopretningen optage lån på markederne til en gunstigere pris, end mange medlemslande vil kunne, og derefter omfordele midlerne.
• En klar køreplan i retning af nye egne indtægter, der kan medfinansiere tilbagebetalingen af disse lån: Kommissionen har forpligtet sig til at fremsætte forslag om en CO₂-grænsetilpasningsmekanisme samt en digital afgift senest i juni 2021 med henblik på at indføre dem senest pr. 1. januar 2023. Kommissionen vil desuden gennemgå EU's emissionshandelssystem i foråret 2021, herunder en mulig udvidelse heraf til luft- og søfart. Den vil senest i juni 2021 foreslå en egen indtægt baseret på emissionshandelssystemet. Derudover vil Kommissionen foreslå yderligere nye egne indtægter, som kan omfatte en afgift på finansielle transaktioner og et finansielt bidrag, der er knyttet til erhvervssektoren, eller et nyt fælles selskabsskattegrundlag. Kommissionen vil arbejde på at fremsætte et forslag senest i juni 2024.
• Som vedtaget den 5. november vil EU for så vidt angår beskyttelse af EU-budgettet for første gang råde over en særlig mekanisme til at beskytte budgettet mod brud på retsstatsprincippet. De endelige modtagere af EU-midler i de pågældende medlemslande vil ikke blive negativt berørt af denne mekanisme.

Næste skridt

FFR-forordningen og den interinstitutionelle aftale, der er blevet godkendt i dag, skal nu formelt vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med disses respektive roller og procedurer.

Sideløbende skal der arbejdes hen imod en endelig vedtagelse af alle pakkens øvrige dele, herunder sektorspecifik lovgivning og afgørelsen om egne indtægter.

Med hensyn til afgørelsen om egne indtægter, der vil sætte Kommissionen i stand til at optage lån, skal denne også ratificeres i alle medlemslande i overensstemmelse med landenes forfatningsmæssige bestemmelser. Europa-Parlamentet har allerede på plenarmødet i september fremsat sin positive udtalelse om denne lovgivning. Næste trin er Rådets vedtagelse.

Forhandlingerne om det årlige budget for 2021 er nødt til at finde sted sideløbende. Forligsperioden på 21 dage, i løbet af hvilken Europa-Parlamentet og Rådet bør nå til enighed, løber fra den 17. november til den 7. december i år.

Kommissionen er fortsat fast besluttet på at følge processen.

Baggrund

Kommissionen fremsatte sit forslag til EU's næste langsigtede budget den 2. maj 2018. Umiddelbart efter rammeforslaget fulgte lovgivningsforslag vedrørende de 37 sektorspecifikke programmer (herunder bl.a. samhørighed, landbrug, Erasmus og Horisont Europa). Fra 2018 til starten af 2020 arbejdede Kommissionen tæt sammen med Rådets skiftende formandskaber og Europa-Parlamentet om at sætte skub i forhandlingerne.

Som reaktion på den krise, som covid-19-udbruddet har forårsaget, og som er af et hidtil uset omfang, fremlagde Europa-Kommissionen den 27. maj 2020 det midlertidige genopretningsinstrument NextGenerationEU til en værdi af 750 mia. EUR samt målrettede forstærkninger af EU's langsigtede budget for 2021-2027.

Den 21. juli 2020 nåede EU's stats- og regeringschefer til politisk enighed om pakken. Siden da har Europa-Parlamentet og Rådet med deltagelse af Europa-Kommissionen afholdt 11 politiske triloger om aftalen med henblik på at finjustere aftalens endelige elementer.