Aftalens parter er EU, Canada, Kina, Danmark (på vegne af Grønland og Færøerne), Island, Japan, Sydkorea, Norge, Rusland og USA. Sammen repræsenterer disse parter omkring 75 % af verdens BNP.
De ti parter har med aftalen indvilliget i at forbyde erhvervsfiskeri på åbent hav i det centrale Nordlige Ishav, indtil forskere kan bekræfte, at fiskeri kan udføres på en bæredygtig måde, og indtil parterne enes om mekanismer til at sikre, at fiskebestandene er bæredygtige.
Opvarmningen af den arktiske region foregår næsten tre gange så hurtigt som den gennemsnitlige globale opvarmning, hvilket leder til ændringer i størrelsen og fordelingen af fiskebestande. Det åbne hav i Arktis er derfor blevet mere attraktivt for erhvervsfiskere på mellemlang til lang sigt. Men indtil nu har det meste af det åbne hav i Arktis ikke været omfattet af nogen international bevarings- og forvaltningsordning. Samtidig er der stadig kun en begrænset forståelse af havøkosystemerne i Arktis og navnlig af hvordan man kan afgøre, om der er fiskebestande i dette område, der kan fiskes på en bæredygtig måde.
Aftalen vil være et første skridt henimod skabelsen af en eller flere regionale fiskeriorganisationer eller -ordninger for det centrale Nordlige Ishav, der kan sikre, at det fremtidige fiskeri vil blive udført på en bæredygtig måde.
Aftalen er fuldt ud på linje med EU's politik gennem mange år, at erhvervsfiskeri ikke skulle indledes på det åbne hav i Arktis, før en forskningsbaseret og forebyggende forvaltningsordning er på plads. Aftalen er et vigtigt element af EU's politik for havforvaltning og EU's politik for Arktis, der lægger afgørende vægt på sund forvaltning af de åbne havområder, en ansvarlig tilgang til anvendelsen af arktiske marine ressourcer og respekt for oprindelige folks rettigheder.
Aftalen træder i kraft, når alle ti parter har ratificeret aftalen.
Detaljer
- Publikationsdato
- 3. oktober 2018
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark