Den ajourførte statut om spærring er led i EU's støtte til den fortsatte fulde og effektive gennemførelse af den fælles omfattende handlingsplan – atomaftalen med Iran, som bl.a. går ud på at opretholde de handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem EU og Iran. Disse forbindelser blev normaliserede, da de atomrelaterede sanktioner blev ophævet som følge af atomaftalen med Iran.
Kommissionen indledte ajourføringen af statutten om spærring den 6. juni 2018 ved at lade dens anvendelsesområde omfatte de eksterritoriale sanktioner, som USA genindfører over for Iran. Europa-Parlamentet og Rådet har derefter haft to måneder til at behandle forslaget. Da ingen af dem har haft indvendinger, vil den ajourførte statut om spærring blive offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende og træde i kraft den 7. august.
Statutten om spærring
Statutten om spærring giver EU-virksomheder mulighed for at kræve erstatning for skader, der opstår som følge af USA's eksterritoriale sanktioner fra den person, der forårsager dem, og ophæver virkningen i EU af enhver fremmed domstols afgørelse, som er baseret på dem. Den forbyder også personer i EU at efterleve sådanne sanktioner, medmindre de undtagelsesvis har fået bemyndigelse hertil af Kommissionen, såfremt undladelse heraf ville skade deres egne eller EU's interesser væsentligt. Bemyndigelser vil blive givet på grundlag af aftalte kriterier, som også offentliggøres den 7. august.
Kommissionen offentliggør også en vejledning, der skal gøre det lettere at forstå de relevante retsakter og hjælpe EU-virksomheder med at gennemføre den ajourførte statut om spærring.
De næste skridt
Den Europæiske Union bakker fuldt ud op om den fortsatte, fulde og effektive gennemførelse af atomaftalen med Iran, så længe Iran opfylder sine forpligtelser på atomområdet. Ophævelsen af de atomrelaterede sanktioner, som gør det muligt at genoptage de normale handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Iran, udgør en væsentlig del af atomaftalen med Iran. EU er samtidig villig til at opretholde samarbejdet med USA, som stadig er en vigtig partner og allieret.
Udover ovennævnte foranstaltning er EU i tæt samarbejde med medlemsstaterne og andre partnere i gang med at se på, hvilke konkrete foranstaltninger der skal træffes for at bevare samarbejdet med Iran på vigtige økonomiske områder, især i bank- og finanssektoren og inden for handel, investering, olie og transport.
Baggrund
Den 8. maj besluttede præsident Donald Trump, at USA ville melde sig ud af atomaftalen med Iran og genindføre alle sanktioner, som tidligere var blevet ophævet på grund af aftalen. De genindførte amerikanske sanktioner vil få virkninger efter en "neddroslingsperiode" på 90 dage (pr. 6. august 2018) for visse sanktioner og 180 (pr. 4. november 2018) for andre.
Den 18. maj tog Kommissionen adskillige skridt til at beskytte europæiske virksomheder, som har investeret i Iran, og til at sætte EIB i stand til at finansiere aktiviteter i Iran. Herved viste den, at EU bakker op om atomaftalen med Iran.
Den 6. juni vedtog Europa-Kommissionen en ajourføring af statutten om spærring og EIB's eksterne lånemandat, som træder i kraft den 7. august efter fristen på to måneder til at fremsætte bemærkninger.
Den 6. juli holdt den fælles kommission, som er nedsat ved atomaftalen med Iran, møde med deltagelse af EU, E3 (Frankrig, Tyskland og Det Forenede Kongerige), Rusland, Kina og Iran møde i Wien på ministerplan under ledelse af den højtstående repræsentant/næstformand Federica Mogherini. Alle de tilbageværende parter gentog deres vilje til den fulde og fortsatte gennemførelse af atomaftalen. De bakkede op om de seneste bestræbelser på at fastholde normale handelsmæssige og økonomiske forbindelser med Iran og tog også EU's ønske at ajourføre statutten om spærring for at beskytte EU-virksomheder til efterretning.
Detaljer
- Publikationsdato
- 6. august 2018
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark