Byvandring i Københavns gader
Tag din familie eller dine venner under armen og gå på byvandring i Københavns gader for at opleve EU gennem levende fortællinger, quizzer og konkurrencer – Læs mere…
Skattejagt til familier: Jagten på de faldne stjerner
Kalder alle børn og barnlige sjæle: Vi har brug for jeres hjælp! Stjernerne på vores flag er blæst af i et ordentlig blæsevejr og har spredt sig ud over Kongens Have i København. Vi har brug for kløgtige hoveder til at løse en række opgaver, finde stjernerne og få dem tilbage på flaget – Læs mere…
Debat om Europas fremtid
Kom med til startskuddet på ”Konferencen om Europas Fremtid”, der i det kommende år skal give alle borgere mulighed for at få indflydelse på, hvordan EU skal fungere. Debatten afholdes mandag den 10. maj i samarbejde med Oplysningsforbundet Demokrati i Europa, DEO. Mød bl.a. Pia Arenkilde-Hansen, der er generaldirektør i Europa-Kommissionen og har spillet en hovedrolle i processen. Mere om konferencen om Europas Fremtid - Klik her...
Tid: Mandag den 10. maj kl. 10.00-11.00
Sted: Online
Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmelding til DEO - Klik her...
Europahymnen på tværs af grænser
Hør de sidste satser af Beethovens 9. symfoni ”Ode an die Freude”, også kendt som Europahymnen, blive afspillet af et kæmpe virtuelt orkester. Dirigent Jens Illemann, som har verdensrekorden i største online orkester, står for optagelsen af en helt særlig udgave af Europahymnen, som vil kombinere klassisk musik, swing og rock.
Video’en kan ses her fra kl. 18: Facebook eller Youtube
Det er gratis at deltage i alle arrangementer, og vi overholder naturligvis alle covid-19 forholdsregler
OBS: Databeskyttelseserklæring i forbindelse med Europadagen 2021 -
Detaljer
- Publikationsdato
- 9. maj 2021
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark