Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel13. oktober 2021

Arktis

Kommissionen fremlagde den 13. oktober 2021 en meddelelse om et stærkere engagement fra EU's side for et fredeligt, bæredygtigt og velstående Arktis

hund-web.gif

Kommissionens meddelelse om et stærkere EU-engagement for et fredeligt, bæredygtigt og fremgangsrigt Arktis - JOIN(2021)27

Baggrund:

Den internationale interesse i Arktisregionen vokser hurtigt, hvilket afspejler den stigende globale geopolitiske konkurrence, og takket være virkningerne af klimaforandring bliver interessen kun større. Arktis opvarmes tre gange hurtigere end resten af verden. EU er i Arktis og spiller en rolle i de forandringer, som finder sted der.

EU har strategiske og andre interesser i Arktis, og EU leder de globale bestræbelser på at mindske virkningerne af klimaforandringer og tab af biodiversitet. Smeltende is og optøende permafrost forårsager enorme miljøændringer i Arktis, men de åbner også op for handelsforbindelser til søs og mulig adgang til ressourcer, herunder olie og gas, fisk og mineraler, som kan spille en nøglerolle i den grønne omstilling. Den militære aktivitet er også øget, og klimaforandringer fører til deres egne sikkerhedstrusler.

Rådet vedtog i december 2019 konklusioner, som opfordrede den højtstående repræsentant og Kommissionen til at lave en opdatering af EU’s Arktispolitik fra 2016. Den fælles meddelelse om EU’s stærkere engagement i et fredeligt, bæredygtigt og velstående Arktis blev vedtaget den 13. oktober.

Meddelelsen beskriver konkrete EU-tiltag på mange områder, herunder EU's synlighed ved at oprette et EU-kontor i Grønland.

 

Efter rådskonklusionerne i december 2019 foretog Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten en offentlig høring om opdateringen af Arktispolitikken (som modtog 140 bidrag) efterfulgt af uformelle kontakter med berørte parter og drøftelser med berørte generaldirektorater i Kommissionen og afdelinger i EU-Udenrigstjenesten.

Detaljer

Publikationsdato
13. oktober 2021