Danmarks første betalingsanmodning vedrører 25 delmål og mål, som omfatter ændringer af emissionsbeskatning (dvs. en grøn skattereform, der understøtter danske virksomheders grønne omstilling og medfører lavere beskatning af el- eller lavemissionskøretøjer), samt initiativer, der skal forny og optimere varmeanlæg. Den omfatter også initiativer til understøttelse af sundhedssystemets digitale omstilling, herunder en opgradering af det IT-system, som praktiserende læger bruger.
Danmarks overordnede genopretnings- og resiliensplan vil blive finansieret gennem 1,43 mia. euro i tilskud. Betalinger under genopretnings- og resiliensfaciliteten er resultatbaserede og betingede af, at Danmark gennemfører de investeringer og reformer, som er beskrevet i landets genopretnings- og resiliensplan.
Kommissionen vil nu vurdere anmodningen og derefter sende sin foreløbige vurdering af Danmarks opfyldelse af de delmål og mål, som er påkrævet for denne udbetaling til Rådets Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC).
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 19. december 2022
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark