Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel15. januar 2019Repræsentationen i Danmark1 min læsetid

Brexit-afstemning i Underhuset...

Udtalelse fra kommissionsformand Jean-Claude Juncker om udfaldet af den relevante afstemning i Det Forenede Kongeriges Underhus

Forberedt på Brexit...

Jeg tager med beklagelse udfaldet af den relevante afstemning i Underhuset her til aften til efterretning.

Processen med at ratificere udtrædelsesaftalen fortsætter på EU-siden.

Udtrædelsesaftalen er et rimeligt kompromis og den bedst mulige aftale. Den mindsker den skade, som Brexit forårsager for borgere og virksomheder i hele Europa. Det er den eneste mulige vej til at sikre Det Forenede Kongeriges velordnede udtræden af Den Europæiske Union.

Europa-Kommissionen, og navnlig vor chefforhandler, Michel Barnier, har investeret enorm megen tid og kræfter i forhandlingerne af udtrædelsesaftalen. Vi har hele tiden udvist kreativitet og fleksibilitet. Sammen med formand Tusk har jeg igen udvist velvilje ved at tilbyde yderligere præciseringer og forsikringer i en brevudveksling tidligere på ugen med premierminister May.

Risikoen for, at Det Forenede Kongeriges udtræden bliver under uordnede forhold, er steget med aftenens afstemning. Selv om vi ikke ønsker at dette skal ske, så vil Europa-Kommissionen fortsætte sit arbejde for at forberede sine beredskabsplaner for at sikre, at EU er fuldt ud forberedt.

Jeg opfordrer Det Forenede Kongerige til at præcisere sine intentioner så hurtigt som muligt.

Tiden er næsten gået.

Detaljer

Publikationsdato
15. januar 2019
Forfatter
Repræsentationen i Danmark