Bucha-massakren: Overblik over et år med fornægtelser fra Kreml

For et år siden, i slutningen af marts 2022, havde russiske væbnede styrker tabt slaget om Kiev, som begyndte med et luftangreb i de tidlige timer af den 24. februar. Modig ukrainsk modstand tvang russiske tropper til at trække sig tilbage fra byen Bucha som en del af en bredere tilbagetrækning fra hovedstaden. Straks dukkede der rapporter op om lig i gaderne. Mange var ukrainske civile, som var blevet henrettet, med bagbundne hænder. Makabre billeder blev postet på sociale medier af lokale øjenvidner. Siden massakren har flere undersøgelser, herunder en detaljeret FN-rapport, fastslået russisk skyld i angrebene.

Her undersøger vi, hvad der skete efter drabene. Hvilken taktik benyttede Kreml sig af for at forsøge at forvirre verden, undslippe ansvar og mildne konsekvenserne af, hvad der i virkeligheden var forfærdelige forbrydelser?

Kremls ABC: Tænk på MH-17
Det, der materialiserede sig, var en standardadfærd fra et Kreml taget på fersk gerning. Benægte benægt, benægt. Bebrejd andre. Undskyld aldrig. Indrøm aldrig. Aldrig angre, det, som er sket. Hold aldrig de tilstedeværende officerer ansvarlige. Opdigt i stedet en historie. Pro-russiske propagandister fremkom med spinkle løgne for at bygge en historiemed omfattende gennemskuelige usandheder.

Modeleksemplet er de utallige usandheder, der blev distribueret efter nedskydningen af MH-17, et malaysisk passagerfly, der blev ødelagt den 17. juli 2014 af russiske styrker og dræbte alle 298 personer om bord. Det samme gælder Moskvas forsøg på at dække over de forfærdelige angreb på Mariupol i foråret 2022. Se vores gennemgang her.

Sig hvad som helst og sig det højt
De oprindelige Kreml-fortællinger om Bucha var mange gange modstridende, nærmest præget af sjusk. Det sandsynlige mål var at skabe så meget støj som muligt for at distrahere folk fra de virkelige rædsler inde i byen, der ligger lige nordvest for Kiev centrum.

I april-maj 2022 hævdede pro-Kreml medier, at Ukraine måtte have iscenesat massakren. Men kommentatorer fra statslige medier hævdede også, at Washington, London og Bruxelles havde iscenesat det. Eller, at direktøren for en ukrainsk musik-tv-kanal var synderen.

Ifølge russiske embedsmænd, statslige medier og centrale propagandister (se link her), var massakren lige så falsk som vestlige beskyldninger om Syriens præsident Bashar Assads kemiske våbenangreb. Så falsk som Srebrenica, iscenesat, uden dog at levere beviser. Benægt, benægt, benægt.

Kort efter begyndte medier at gentage metoden fra de alternative MH-17-historier, og opdigtede drømte om bizarre, påståede "tekniske detaljer' for at skabe illusionen insider-viden fra eksperter. Nu var påstanden, at ligenes mangel på blod og kropsstivhed viste, at ofrene for massakren blev dræbt, efter at russerne forlod den 30. marts. Endnu mere vanvittigt: ligene var levende mennesker. Angiveligt var ligene skuespillere placeret på gaderne for fotografernes skyld, fordi de så ud til at bevæge sig. Eller de nu alligevel døde lig stammede fra pro-russiske ukrainere, som ukrainske væbnede styrker dræbte, mens de kom ind i byen, enten ved henrettelse eller måske ved artilleriild.

Men ligene kunne også have tilhørt pro-russiske "samarbejdspartnere', som ukrainske nazister på forhånd dræbte. Måske skaffede nazisterne sig af med ligene i en skov nær Irpin og transporterede dem til Bucha for at få det til at ligne at udgøre som ukrainske civile dræbt af Rusland. Forvirret? Ved du ikke, hvem du skal stole på? Hvem ved det?

Slut med vanvittige historier, brug sammensværgelser
Sagen med desinformation er, at flere historier, selv om de er selvmodsigende, forstærker følelsen af forvirring eller manglende tro på en sand, velundersøgt og dokumenteret forklaring. Det menneskelige sind er nysgerrigt og tiltrukket af skandaler og rygter, søger efter svar på det uforklarlige. Så den dygtige manipulator fortsætter med at tilføje elementer, der tiltrækker opmærksomhed og distraherer fra sandheden. Hvad der ser ud til at være skiftende og modstidende historier er ikke tilfældigt, men tiltænkt.

Ofte trækkes i sådanne historier på det store lager af konspirationsteorier. Dette åbner dørene for folk, der søger efter de dybere, skjulte årsager til problemer og konflikter. Sammensværgelse gennemsyrer de fleste pro-Kreml politiske temaer. Dyk ned i de mere end 1.700 caseeksempler i vores database for at undersøge konspirationsuniverset.

For eksempel påstod pro-Kreml-medier i frem til april 2022, at Ukraine ville iscenesætte sådan en grusom falsk forestilling ved hjælp af skuespillere eller lig. Måske ønskede de at afspore et forestående gennembrud i forhandlingerne mellem Rusland og Ukraine? Eller retfærdiggøre nye sanktioner mod Rusland? Eller at distrahere fra optagelser af ukrainere, der torturerer russiske krigsfanger? Eller fra USA-finansierede militære biolaboratorier i Ukraine?

Løgne, forbandede løgne og resultatet af dem
Ideen om en "falsk Bucha" blev en skabelon til at miskreditere alle grusomheder begået af russiske tropper.

Det lyder måske perverst, men der er en vis påstand om "at eje den sande historie om Bucha". Dette får russiske top-propagandister, såsom Vladimir Solovyov og andre til at gå i offensiven og nævne Bucha proaktivt.  Ud fra denne taktik bliver kritikere, der nævner Bucha eller andre grusomheder, stemplet som "Russophobes ' — hvilket er et andet klassisk trick i Kremls ABC.

For eksempel ramte russiske missiler angiveligt et indkøbscenter i den ukrainske by Kremenchuk den 27. juni. Pro-Kreml medier afviste rapporter om angrebet som en ukrainsk "provokation svarende til Bucha". I august hævdede en kommentator, at Vesten kæmper mod Rusland gennem "psy-ops", herunder den iscenesatte "Bucha massakre".

I september lancerede Ukraine en modoffensiv fra Kharkiv, der hurtigt befriede områder besat af Rusland. Moskva havde problemer med at forklare, hvordan og hvorfor, men snart dukkede rapporter om massegrave op, som var opdaget nær den befriede by Izyum. Nogle lig viste tegn på tortur. Tro mod formen brugte russiske propagandister disse rapporter som et Bucha 2.0.  Vi har offentliggjort et dementi af påstandene.

Tilbagetrækning = gestus af velvilje – og hvem sagde drab?
I begyndelsen af 2023 fik en anden fortælling sin debut. Målrettet primært spansktalende i Latinamerika og fransktalende publikum i Afrika, er denne fortælling en sminket gentagelse af tidligere udgaver, men med færre modsætninger. Dens løgne er også mere skandaløse.

En af påstandene lyder, at russiske soldater ikke blev drevet ud af Bucha, men forlod byen som "en gestus af velvilje fra Moskva". Den hævder også, at de ukrainske myndigheder ikke har fremlagt "detaljerede og verificerede" kriminaltekniske rapporter om civile dødsfald på trods af de mange rapporter, som retsmedicinske hold har skrevet eller er i færd med at skrive.

En ond fortid danner grobund for flere løgne
I årevis, hvis ikke årtier, har pro-Kreml-desinformation forberedt sit publikum i ind- og udland på at Rusland aldrigs kan bebrejdes, men altid er et offer for russofobe interesser, som ønsker at skade det russiske folk, tilsværte Ruslands historie og ødelægge staten.

Næste gang der opdages en grusomhed, så husk at stå fast i den forventede storm af desinformation og afvis Kremls udgave af det skete. Husk Bucha. Du kan se en kort visuel redegørelse her
 

Tale (video) af formand Ursula von der Leyen i anledningen af årsdagen for befrielsen af den ukrainske by Bucha: