
Dette er et EU-støttet flagskibsinfrastrukturprojekt, der vil gøre det muligt for de tre EU-medlemsstater at bevæge sig væk fra energiafhængigheden af Rusland og drage fuld fordel af det fælles europæiske energisystem.
På søndag vil kommissionsformand Ursula von der Leyen holde pressemøde sammen med præsidenterne fra Litauen, Polen, Estland og Letland ca. kl. 13.00. Hun vil derefter deltage i fejringen af den baltiske energiuafhængighedsdag ca. kl. 17.30. Begge arrangementer vil blive livestreamet på EbS. I løbet af dagen vil formand Ursula von der Leyen også holde bilaterale møder med Litauens præsident, Gitanas Nauseda, samt premierminister Gintautas Paluckas.
Erklæring fra Ursula von der Leyen
Inden de deltager i fejringen, vil kommissær Dan Jørgensen og kommissær Andrius Kubilius søndag deltage i et fælles møde på højt plan med energi- og klimaministrene fra de baltiske lande og Polen i Vilnius. Her vil de drøfte beskyttelsen af kritisk energiinfrastruktur samt de næste skridt efter synkroniseringen af de baltiske landes elnet og opretholdelsen af energisikkerheden i regionen. Mødet vil blive efterfulgt af en pressekonference samt et besøg i en energilagringspark. Om aftenen vil kommissær Dan Jørgensen holde hovedtalen. Livestream af arrangementerne vil være tilgængelig på EbS+.
Inden rejsen til Litauen vil kommissær Dan Jørgensen på lørdag være i Tallinn for at mødes med Estlands premierminister, Kristen Michal, og sammen med ham og den administrerende direktør for den estiske transmissionssystemoperatør (Elering) vil han besøge et transmissionskontrolcenter. Efter besøget vil de holde et fælles pressemøde, som du kan følge på EbS.
Detaljer
- Publikationsdato
- 9. februar 2025
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark