Den økonomiske efterårsprognose

Økonomisk prognose for Danmark/Den seneste makroøkonomiske prognose for Danmark:

Der forventes bredt funderet økonomisk vækst i hele den periode, der er lavet en prognose for. Produktionen og beskæftigelsen overstiger allerede niveauerne fra før pandemien, og de forventes at stige yderligere trods fortsatte problemer i forsyningskæderne.  Det offentlige underskud vil formentlig være beskedent i år, mens der ventes at være overskud på de offentlige finanser i 2022.
 

Efterhånden som vaccinationskampagnerne skred fremad, og restriktionerne blev ophævet, genoptog den økonomiske vækst i foråret og fortsatte uhindret i løbet af sommeren understøttet af genåbningen af økonomien. Selv om vi begynder at mærke større modvind, forventes økonomien i EU fortsat at vokse i prognoseperioden og komme op på vækstrater på 5 %, 4,3 % og 2,5 % i henholdsvis 2021, 2022 og 2023. Vækstraterne for euroområdet ventes at svare til dem for EU i 2021 og 2022 og at ligge på 2,4 % i 2023. Disse vækstudsigter påvirkes dog af to forhold: udviklingen af covid-19-pandemien, og hastigheden hvormed udbuddet tilpasses til den hastigt stigende efterspørgsel efter genåbningen af økonomien.
 

Den europæiske økonomi ventes at gå ind i et opsving tidligere end ventet

I andet kvartal 2021 ligger BNP-væksten i EU på næsten 14 % på årsbasis, hvilket er det højeste nogensinde. Det svarer til det hidtil usete fald i BNP, vi oplevede i samme periode sidste år under pandemiens første bølge. Produktionen nåede op på niveauet før pandemien i tredje kvartal 2021, og EU-økonomien gik således fra en genopretningsfase og over i en opsvingsfase.

Den interne efterspørgsel ventes fortsat at drive opsvinget. En forbedring af situationen på arbejdsmarkederne og et forventet fald i opsparingerne ventes at bidrage til et varigt positivt forbrugsmønster. Gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten begynder også at give pote ved at øge de private og offentlige investeringer.

Vækstudsigterne kommer dog snart i modvind. Flaskehalse og forstyrrelser i de globale forsyningskæder hæmmer aktiviteten i EU, navnlig i den højt integrerede fremstillingsindustri. Samtidig er energipriserne, og navnlig gaspriserne, efter at være faldet markant i 2020, steget i et hidsigt tempo i den seneste måned og ligger nu langt over niveauet før pandemien. Dette ventes at påvirke forbruget og investeringerne.

Der ventes løbende forbedringer på arbejdsmarkedet

 Situationen på EU's arbejdsmarkeder blev markant forbedret takket være lempelserne af restriktionerne på forbrugsrelaterede aktiviteter. I årets andet kvartal blev der skabt omkring 1,5 millioner arbejdspladser i EU, mens mange ordninger for jobfastholdelse blev ophævet, og arbejdsløsheden faldt. Den samlede beskæftigelse i EU lå imidlertid stadig 1 % under niveauet før pandemien.

Siden da er arbejdsløsheden faldet yderligere. I august lå arbejdsløsheden i EU på 6,8 %, hvilket er lige over niveauet ved udgangen af 2019. Ifølge oplysninger, som blev offentliggjort efter prognosens skæringsdato, faldt arbejdsløsheden en anelse mere i september. Det fremgår af Kommissionens konjunkturundersøgelser, at der nogle steder er ved at opstå mangel på arbejdskraft, især i de brancher, hvor aktiviteten stiger allermest. Jo længere der er en sådan mangel, jo større er risikoen for, at det vil lægge en dæmper på aktiviteten og øge inflationen som følge af lønpres.

Ifølge prognosen vil beskæftigelsen i EU vokse med 0,8 % i år, 1 % i 2022 og 0,6 % i 2023. Beskæftigelsen ventes næste år at ligge over niveauet før krisen og at stige yderligere i 2023. Arbejdsløsheden i EU ventes at falde fra 7,1 % i år til 6,7 % og 6,5 % i henholdsvis 2022 og 2023. I euroområdet ventes den at ligge på henholdsvis 7,9 %, 7,5 % og 7,3 % i de tre år.

Lavere underskud end ventet

De forbedrede vækstudsigter peger i retning af lavere underskud i 2021 end ventet i foråret. Efter at have nået 6,9 % i 2020 ventes det samlede underskud for EU at falde marginalt til 6,6 % i 2021 som følge af den fortsat betydelige budgetstøtte i begyndelsen af året.

Efterhånden som støtteforanstaltningerne neddrosles, og virkningerne af de automatiske stabilisatorer stilner af i takt med opsvinget, ventes det samlede underskud for EU at blive halveret til omkring 3,6 % af BNP i 2022 og at falde yderligere til 2,3 % i 2023.

Den samlede gældskvote nåede 92 % i EU (99 % i euroområdet), men ventes at forblive stort set stabil i år for derefter at falde i 2022 og nå ned på 89 % af BNP i 2023 (97 % for euroområdet).

Midlertidige prispres på verdensplan skubber inflationen op på det højeste niveau i 10 år

Efter flere år med lav inflation er den kraftige stigning i aktiviteten i EU og mange udviklede økonomier blevet ledsaget af stigende inflation, som overstiger forventningerne.

Den årlige inflation i euroområdet steg fra negative -0,3 % i sidste kvartal 2020 til 2,8 % i tredje kvartal 2021. I oktober lå den på 4,1 %, hvilket ikke er set, siden man begyndte at opgøre inflationstal for euroområdet i 1997.

Den stigende inflation skyldes primært de kraftige stigninger i energipriserne, men den lader også til at være forbundet med forskellige økonomiske tilpasninger oven på pandemien, hvilket tyder på, at det aktuelt høje niveau er midlertidigt.

Inflationen i euroområdet ventes at nå sit højeste niveau på 2,4 % i 2021, før den vil falde til 2,2 % i 2022 og 1,4 % i 2023, efterhånden som energipriserne gradvist udjævnes. I EU forventes inflationen at ligge på 2,6 % i 2021, 2,5 % i 2022 og 1,6 % i 2023.

Vækstudsigterne er stadig behæftet med stor usikkerhed og betydelige risici

Selv om covid-19-pandemiens indvirkning på den økonomiske aktivitet er aftaget markant, har vi endnu ikke fået bugt med virusset, og genopretningen hviler i høj grad på dets udvikling, både i og uden for EU. I lyset af de seneste stigninger i sygdomstilfældene i mange lande kan det ikke udelukkes, at der genindføres restriktioner, som vil påvirke den økonomiske aktivitet. I EU er denne risiko særlig relevant i medlemsstater med relativt lave vaccinationsrater.

Andre risici for økonomien vedrører også de potentielt længerevarende følger af de nuværende forsyningsvanskeligheder og flaskehalse.

De største opadrettede risici for vækstudsigterne vedrører potentielle effektivitetsgevinster og varige produktivitetsgevinster som følge af de strukturelle forandringer, som pandemien har ført med sig. I den forbindelse vil investeringerne som led i genopretnings- og resiliensfaciliteten og de ledsagende strukturreformer spille en vigtig rolle. Overordnet set synes risiciene at hælde til den negative side.

Inflationen kan vise sig at blive højere end forventet, hvis forsyningsvanskelighederne bliver mere vedvarende, og lønstigningerne, som ligger over produktionsudviklingen, i højere grad slår igennem på forbrugerpriserne.

Baggrund

Denne prognose bygger på en række tekniske antagelser vedrørende vekselkurser, renter og råvarepriser med skæringsdato den 19. oktober. For alle andre indgående data, herunder antagelser om offentlige politikker, tager denne prognose hensyn til oplysninger op til og med den 25. oktober. Medmindre der er redegjort for nye politiske tiltag på en troværdig og tilstrækkelig detaljeret måde, forudsættes der i fremskrivningerne ingen ændringer af den førte politik.

Europa-Kommissionen offentliggør hvert år to omfattende prognoser (forår og efterår) og to mellemliggende prognoser (vinter og sommer). De mellemliggende prognoser dækker den årlige og kvartalsvise udvikling i BNP og inflation for indeværende og kommende år for alle medlemsstaterne samt de samlede tal for EU og euroområdet.

Europa-Kommissionens vinterprognose vil indeholde nye opgørelser af BNP og inflationen og ventes at blive offentliggjort i februar 2022.