Det danske formandskab

“Et stærkt Europa i en verden i forandring."

Sådan lyder mottoet, der skal være med til at sætte tonen for det EU-formandskab, som Danmark påtog sig ved julis begyndelse. I juni præsenterede det kommende danske formandskab sine prioriteter, og et sikkert, konkurrencedygtigt og grønt Europa er i centrum. Her kan du læse hele programmet.

Formandskabet kort fortalt 

Men hvad betyder det, at Danmark har formandskabet? 

Helt lavpraktisk betyder det, at Danmark har ansvaret og sidder for bordenden ved møderne i Rådet for den Europæiske Union - også kendt som Ministerrådet eller bare Rådet. Rådet består af relevante fagministre fra de 27 medlemslande på de forskellige områder, der skal lovgives på. Sammen med Europa-Parlamentet og Kommissionen står Rådet for at forhandle den lovgivning på plads, som Europa-Kommissionen foreslår. 

Det kommende halve år kommer blandt andet til at byde på uformelle møder i danske byer: Aarhus, København, Aalborg, Herning og Horsens. Derudover vil der være to topmøder, hvor stats- og regeringslederne er med.  Både et uformelt møde for EU's stats- og regeringschefer og et møde i det europæiske politiske fællesskab EPC.  

Møderne i Danmark kommer blandt andet til at have fokus på konkurrenceevne, forsvar, miljø, kultur, sundhed og fiskeri. 

Formandskabet er ikke kun mødeleder og -arrangør, men er også med til at sikre en rød tråd i EU, en ordentlig lovgivningsproces, et godt samarbejde mellem medlemslandene og koordinering med de øvrige EU-institutioner - blandt andet ved at repræsentere Rådet over for dem. Danmark skal lede ca. 2000 arbejdsgruppemøder. Det er her, sagerne bliver slebet af, inden EU-ambassadørerne tager over. De har typisk et sted mellem 50 og 60 møder, der forbereder sagerne, inden ministrene mødes.  

Der kommer også til at være omkring 40 formelle møder i Bruxelles og Luxembourg, som det danske formandskab også er mødeleder for. 
 

Trioen

Det danske formandskab har dog ikke stået alene i planlægningen af sine prioriteter og sit program. Formandskaberne er nemlig inddelt i "trioer", hvor tre formandskaber i fællesskab lægger et program for de i alt 18 måneder, hvor de tre lande hver især har formandskabet.

Danmarks trio består også af Polen og Cypern, hvor det polske formandskab lå før det danske, og Cypern overtaget efter Danmark.

Du kan her dykke ned i trioprogrammet.
 

Åbning med gadefest og besøg fra Kommissionen 

Det danske formandskab blev for alvor skudt i gang den 3. juli i Aarhus. Her var den officielle åbning med besøg fra kommissærerne med deltagelse af kongeparret og den ukrainske præsident Zelenskyj samt en åben og gratis europæisk gadefest med langbordsmiddag, poesi, forskellige optrædener og koncerter med blandt andet Tessa og Østen. Her kan du læse mere om åbningen.

Tidligere formandskaber i Danmark 

Første gang Danmark havde formandskabet var i 1973, kort efter landet var trådt ind i EF. Her betød energikrisen, at medlemslandene blandt andet blev enige om at indføre en fælles energipolitik.  

Sidst Danmark stod i spidsen var for 13 år siden i 2012, hvor det fik kaldenavnet “postevandsformandskabet” på grund af et fokus på bæredygtighed, som blandt andet betød, at der blev drukket vand fra hanen frem for flaskevand. 

Tekstudgave

Aktiviteter i Danmark under formandskabet

Uformelt møde i Aalborg om klima og miljø med kommissærerne Hoekstra og Roswall

Uformelt møde i Aalborg om beskæftigelse

Åbning af formandskabet i Aarhus

Du kan læse mere på formandskabets egen hjemmeside.