Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel22. november 2022Repræsentationen i Danmark2 min læsetid

Det europæiske semester – efterårspakken 2022

Kommissionen fremlagde tirsdag den 22. november 2022 det europæiske semester's efterårspakke

skov

Kommissionen har i dag taget hul på det europæiske semester 2023, der er oplægget til EU’s koordinering af medlemsstaternes økonomiske politikker for næste år. Koordineringen består i flere forskellige tiltag som er del af dagens pakke. Elementerne i det europæiske semester skaber tilsammen grundlaget for at styrke de europæiske økonomier og tilliden til det indre marked, og er derfor uadskillige. Analyserne, der er præsenteret i dag, dækker forskellige delelementer af medlemsstaternes økonomier, der måles i forhold til de generelle kriterier, der skal opfyldes som medlem af EU.

Pressemeddelelse

Spørgsmål og svar

Det europæiske semesters efterårspakke - dokumenter

 


Baggrund:

I en tid med øget økonomisk usikkerhed og et geopolitisk landskab under hastig forandring står EU over for flere økonomiske og sociale udfordringer på samme tid.

De vil blive adresseret i dette års pakke og omfatte: en årlig undersøgelse af bæredygtig vækst, en meddelelse om udkast til budgetplaner, udtalelser om udkast til budgetplaner, en anbefaling for euroområdet, en rapport om varslingsmekanismen, overvågningsrapporter efter programgennemførelsen for Spanien, Cypern, Portugal, Irland og Grækenland og et forslag til en fælles beskæftigelsesrapport.

Hvad er det europæiske semester?

Det europæiske semester udgør en ramme for koordinering af medlemsstaternes økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker. Siden det blev indført i 2011, har det udviklet sig til et veletableret forum for drøftelse af EU-landenes finanspolitiske, økonomiske og beskæftigelsesmæssige udfordringer inden for en fælles årlig tidsplan. Det spiller fortsat denne rolle i genopretningsfasen og med hensyn til at fremme den grønne og den digitale omstilling.

Oplægget er lavet med udgangspunkt i den økonomiske prognose fra efteråret 2022, der viste, at EU's økonomi efter en stærk periode i første halvdel af året nu er gået ind i en langt mere udfordrende fase. Selv om en hurtig og velkoordineret politisk indsats under covid-19-pandemien er ved at bære frugt, betyder Ruslands invasion af Ukraine mange og komplekse udfordringer. Historisk høje energipriser, høj inflation, forsyningsknaphed, øget gæld og stigende låneomkostninger påvirker erhvervsaktiviteten og udhuler husholdningernes købekraft.

Den økonomiske efterårsprognose fra 11. november 2022

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
22. november 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark