Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Nyhedsartikel
  • 1. juli 2018
  • Repræsentationen i Danmark
  • 2 min læsetid

Det østrigske formandskab - 2. halvår 2018

Fra den 1. juli 2018 til 31. december 2018 varetager Østrig formandskabet for EU...

Det østrigske formandsskab - 2. halvår 2018

Formandskabstrioen består udover Østrig af Estland (juli-december 2017) og Bulgarien (januar-juni 2018)

Formandskaber for Rådet frem til 2020:

Rumænien: januar-juni 2019
Finland: juli-december 2019
Kroatien: januar-juni 2020
Tyskland: juli-december 2020

Baggrund:

Formandskabet for Rådet går på skift mellem EU-landene for 6 måneder ad gangen. I løbet af denne 6-måneders periode leder formandskabet samlinger og møder på alle niveauer i Rådet og hjælper med at sikre kontinuiteten i EU's arbejde i Rådet.

De EU-lande, der har formandskabet, arbejder tæt sammen i grupper på 3, de såkaldte "trioer". Dette system blev indført med Lissabontraktaten i 2009. Trioen fastsætter langsigtede mål og udarbejder en fælles dagsorden, der fastlægger de emner og vigtige spørgsmål, som Rådet vil behandle over en periode på 18 måneder. På grundlag af dette program udarbejder hvert af de 3 lande sit eget mere detaljerede 6-måneders program.

Formandskabets opgaver

Formandskabet har ansvaret for at skabe fremdrift i Rådets arbejde med EU-lovgivningen og sikre kontinuitet i EU's dagsorden, velordnede lovgivningsprocesser og samarbejde mellem medlemslandene. I den forbindelse skal formandskabet optræde som en ærlig og neutral mægler.

Formandskabet har to hovedopgaver:

  • Planlægning og ledelse af samlinger og møder i Rådet og dets forberedende organer

Formandskabet leder samlinger og møder i de forskellige rådssammensætninger (bortset fra Udenrigsrådet) og Rådets forberedende organer, der omfatter stående komitéer som f.eks. De Faste Repræsentanters Komité (Coreper) og arbejdsgrupper, komitéer og udvalg, der behandler meget specifikke emner.

Formandskabet sikrer, at drøftelserne gennemføres korrekt, og at Rådets forretningsorden og arbejdsmetoder overholdes.

Det tilrettelægger også forskellige formelle og uformelle samlinger og møder i Bruxelles og i det land, der varetager det roterende formandskab.

  • Repræsentation af Rådet i forbindelserne med de øvrige EU-institutioner

Formandskabet repræsenterer Rådet i forbindelserne med de øvrige EU-institutioner, navnlig med Kommissionen og Europa-Parlamentet. Dets rolle er at forsøge at skabe enighed om lovgivningsforslag gennem trepartsmøder (triloger), uformelle forhandlingsmøder og møder i Forligsudvalget.

Formandskabet samarbejder tæt med:

  • formanden for Det Europæiske Råd
  • Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik

Det støtter deres arbejde og kan undertiden blive bedt om at udføre visse opgaver for den højtstående repræsentant såsom at repræsentere Udenrigsrådet over for Europa-Parlamentet eller at lede samlingen i Udenrigsrådet, når det drøfter almindelige handelspolitiske spørgsmål.

Første gang Det Europæiske Råd mødes under det østrigske formandskab er planlagt til at finde sted den 18. oktober 2018

Detaljer

Publikationsdato
1. juli 2018
Forfatter
Repræsentationen i Danmark