Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Nyhedsartikel18. januar 2017Repræsentationen i Danmark2 min læsetid

Dom i den danske præjudicielle sag C-471/15 Sjelle Autogenbrug

Sjelle Autogenbrug I/S er en autogenbrugsvirksomhed, hvis hovedaktivitet er videresalg af brugte autoreservedele, som udtages af udrangerede køretøjer.

dom3-istock-thinkstock-web.jpg

Sjelle Autogenbrugs køb af udrangerede køretøjer, som enten er udtjente køretøjer eller totalskadede køretøjer, foretages hos privatpersoner eller forsikringsselskaber, som ikke deklarerer moms af de foretagne salg. Sjelle Autogenbrug afregner på nuværende tidspunkt moms efter de gældende almindelige momsregler. I 2010 forespurgte virksomheden SKAT om, hvorvidt særordningen vedrørende fortjenstmargenen for brugte genstande finder anvendelse på dens virksomhed bestående i videresalg af brugte autoreservedele udtaget af udrangerede køretøjer. Særordningen i momsdirektivet vedrørende fortjenstmargenen fastsætter, at denne ordnings afgiftsgrundlag, dvs. den afgiftspligtige videreforhandlers samlede fortjenstmargen, er lig med forskellen mellem den salgspris, som den afgiftspligtige videreforhandler forlanger, og købsprisen.

SKAT svarede Sjelle Autogenbrug, at virksomheden ikke var berettiget til at gøre brug af en sådan ordning, fordi de pågældende autodele ikke er omfattet af begrebet »brugte genstande« i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i den gældende lovgivning.

Vestre Landsret har spurgt Domstolen om dele fra udrangerede køretøjer, der af en momsregistreret autogenbrugsvirksomhed udtages af et køretøj med henblik på videresalg som reservedele kan anses som brugte genstande.

Domstolen anfører, at kvalificeringen som en »brugt genstand« alene kræver, at den brugte genstand har bevaret den funktionalitet, som den havde i ny tilstand, og at den derved kan genanvendes som sådan eller efter reparation. Dette er tilfældet med autoreservedele fra et udrangeret motorkøretøj, for så vidt som de – selv om de er adskilt fra dette køretøj – bevarer den funktionalitet, som de havde i ny tilstand, og således kan genanvendes til samme formål.

For så vidt angår fortjenstmargenordningen, bemærker Domstolen, at den afgiftspligtige videreforhandlers fortjenstmargen er lig med forskellen mellem den salgspris, som den afgiftspligtige videreforhandler forlanger for varen, og købsprisen. Undladelse af at anvende denne ordning på reservedele, der er udtaget af udrangerede køretøjer, som er købt fra privatpersoner, ville stride mod formålet med særordningen vedrørende fortjenstmargenen, som tager sigte på at undgå dobbelt påligning af afgift og konkurrenceforvridning mellem afgiftspligtige personer på området for brugte genstande. Opkrævningen af moms af transaktioner, som består i levering af sådanne reservedele, der foretages af en afgiftspligtig videreforhandler, vil således medføre en dobbelt påligning af afgift, for så vidt som salgsprisen for de nævnte dele for det første nødvendigvis allerede tager højde for den moms, der ved købet af køretøjet er betalt i tidligere led, og for det andet for det forhold, at hverken denne person eller den afgiftspligtige videreforhandler har kunnet fradrage dette beløb.

Domstolen tilføjer, at eventuelle praktiske vanskeligheder ved anvendelsen af fortjenstmargenordningen kan ikke begrunde, at visse kategorier af afgiftspligtige videreforhandlere udelukkes fra denne ordning, og at det afgiftsgrundlag, som er fastlagt i henhold til fortjenstmargenordningen, skal fremgå af regnskabet, som gør det muligt at fastslå, at alle betingelser for anvendelsen af denne ordning er opfyldt.

Domstolen besvarer derfor spørgsmålet med, at brugte dele fra udrangerede motorkøretøjer, som en autogenbrugsvirksomhed har erhvervet fra en privatperson, og som er bestemt til at sælges som reservedele, udgør »brugte genstande« med den konsekvens, at leveringer af sådanne dele, der foretages af en afgiftspligtig videreforhandler, er omfattet af fortjenstmargenordningen.

Detaljer

Publikationsdato
18. januar 2017
Forfatter
Repræsentationen i Danmark