Dom i sag C-480/16 / Fidelity Funds

De beskattes ikke i deres respektive hjemlande af kapitalgevinster, ligesom de ikke har nogen pligt til at indeholde kildeskat ved udlodning til investorerne. Beskatning af afkastet sker hos investorerne i overensstemmelse med lovgivningen i det land, hvori den enkelte investor er skattemæssigt hjemmehørende. Fidelity Funds har investorer fra hele verden. De er åbne for danske investorer, men markedsføres ikke aktivt i Danmark.

Den danske lovgivning indebærer, at Danmark opkræver kildeskat af aktieudbytter betalt af danske selskaber (udbytteskat) til udenlandske og hjemmehørende investeringsinstitutter. Dog kan investeringsforeninger fritages for, at der indeholdes udbytteskat af udbytter betalt til foreningen. Det er alene fuldt skattepligtige (og derfor hjemmehørende) udloddende investeringsforeninger, der kan opnå fritagelsen.

Fidelity Funds har rejst krav over for Skatteministeriet om tilbagebetaling af kildeskat af aktieudbytter modtaget fra danske selskaber i perioden 2000 til 2009, som er blevet afvist, da de ikke er hjemmehørende i Danmark.

Skatteministeriet bestrider ikke, at den danske ordning indebærer, at danske og udenlandske investeringsforeninger er undergivet en forskellig skattemæssig behandling i relation til beskatning af udbytter fra danske selskaber. Man er således enige om, at den forskellige skattemæssige behandling udgør en restriktion for kapitalens frie bevægelighed og den frie udveksling af tjenesteydelser, som er sikret i traktaten.

Det er imidlertid Skatteministeriets opfattelse, at reglerne er nødvendige for at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne og undgå skatteunddragelse.

Østre Landsret har derfor spurgt Domstolen, om den danske ordning er i strid med EU-retten.

Domstolen fastslår i sin dom i dag, at den danske lovgivning udgør en restriktion af de frie kapitalbevægelser. Endvidere anfører Domstolen, at den omstændighed, at alene hjemmehørende investeringsinstitutter forbeholdes muligheden for at opnå kildeskattefritagelse, ikke er begrundet i en objektiv forskel i situationen for disse investeringsinstitutter og situationen for dem, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat end Danmark.

En sådan restriktion er kun tilladt, hvis den er begrundet i tvingende almene hensyn, hvis den er egnet til at sikre gennemførelsen af det mål, som den forfølger, og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det.

Den interne sammenhæng i den danske beskatningsordning kan opretholdes, hvis investeringsinstitutter, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat end Danmark, kunne opnå kildeskattefritagelse, når de danske skattemyndigheder, med disse institutters fulde samarbejde, sikrer, at de sidstnævnte betaler en skat, der svarer til den skat, som de udloddende investeringsforeninger der er hjemmehørende i Danmark, skal indeholde, som forskudsskat, i den minimumsudlodning, der er beregnet i overensstemmelse med denne bestemmelse. At give sådanne investeringsinstitutter mulighed for, under disse betingelser, at opnå denne fritagelse ville være en mindre restriktiv foranstaltning end den nuværende ordning.

At investeringsinstitutter, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat end Danmark ikke gives muligheden for fritagelse for kildeskat fører desuden til en kædebeskatning af udbytter, der betales til investorer, som er hjemmehørende i Danmark, hvilket netop strider mod formålet med den nationale lovgivning.

Det må følgelig konstateres, at den restriktion, der følger af anvendelsen af den danske skattelovgivning, ikke kan begrundes i nødvendigheden af at sikre sammenhængen i beskatningsordningen.

Domstolen bevarer derfor Østre Landsrets spørgsmål med, at EU-retten skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning som den danske, hvorefter udbytter, der udbetales af et selskab hjemmehørende i denne medlemsstat til ikke-hjemmehørende investeringsinstitutter, kildebeskattes, mens udbytter, der udbetales til investeringsinstitutter hjemmehørende i denne samme medlemsstat, kan opnå fritagelse for en sådan skat, forudsat at disse institutter foretager en minimumsudlodning til deres medlemmer eller teknisk opgør en minimumsudlodning og foretager indeholdelse af skat i denne faktiske eller fiktive minimumsudlodning i forhold til institutternes medlemmer.