Dom i sagen om Viasat Broadcasting og TV2

Anmodningen om præjudiciel afgørelse fra Østre Landsret vedrører på ny finansieringen af public service radio- og tv-virksomhed i Danmark ved hjælp af offentlige tilskud, som allerede har været genstand for flere afgørelser fra EU-Domstolen. I disse afgørelser blev det endeligt blevet fastslået, at de statslige finansieringsforanstaltninger til fordel for TV2/Danmark A/S udgør statsstøtte, der er forenelig med det indre marked.

Foranstaltningerne blev imidlertid ikke anmeldt til Kommissionen, før de blev gennemført. Denne sag vedrører nu spørgsmålet om, hvorvidt modtageren af denne formelt ulovlige støtte af denne grund skal betale renter til Danmark for perioden frem til Kommissionens godkendelse heraf. Kommissionen har udviklet begrebet ulovlighedsrenter med henblik på et sådant scenario. Forpligtelsen til at betale ulovlighedsrenter anerkendes som udgangspunkt ligeledes i de tilfælde, hvor støtten ikke skal tilbagebetales, fordi den er forenelig med det indre marked.

På grundlag af den manglende anmeldelse af den omhandlede støtte har Viasat Broadcasting UK Ltd nu nedlagt påstand om, at det fastslås, at TV 2 er forpligtet til at betale ulovlighedsrenter på i alt 1 746 300 000 DKK for perioden mellem udbetalingen af støtten (1995) og Kommissionens endelige afgørelse i 2011 om foreneligheden med det indre marked. hvilke renter TV2 ville skulle have betalt af det pågældende beløb på denne støtte, såfremt selskabet havde måttet låne dette beløb på markedet i afventning af vedtagelsen af den endelige afgørelse fra Kommissionen.

TV 2 har bestridt dette krav. Selskabet er af den opfattelse, at der i et tilfælde som det foreliggende, hvor en ikke-anmeldt støtte, der er udbetalt som kompensation for levering af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, er forenelig med det indre marked og derfor ikke skal tilbagebetales, ikke kan opkræves nogen ulovlighedsrenter. Selskabet har i det væsentlige begrundet dette med, at rentepligten under alle omstændigheder er knyttet til den omstændighed, at der foreligger en faktisk uberettiget fordel. En sådan foreligger imidlertid ikke i den foreliggende sag. TV 2 og Danmark har ligeledes gjort gældende, at den omhandlede støtte udgør en kompensation for levering af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, hvilket bør have betydning for forpligtelsen til at betale ulovlighedsrenter.

Østre Landsret har spurgt EU-domstolen, om den forpligtelse, der påhviler nationale domstole til at pålægge modtageren af en statsstøtte, der er blevet iværksat i strid med EU-retten, at betale renter for den periode, hvor denne støtte var ulovlig, også gælder, når Kommissionen ved en endelig afgørelse har fastslået, at støtten er forenelig med det indre marked.

Domstolen bemærker i sin dom at EU-retten pålægger de nationale domstole at træffe passende foranstaltninger for effektivt at afhjælpe virkningerne af ulovligheden. Hvis manglende iagttagelse af meldepligten i forbindelse med en bestemt støtteplan, uanset om den er forenelig med det indre marked eller ej, ikke medførte nogen større risiko eller straf, end hvis forpligtelsen var overholdt, ville medlemsstaternes incitament til at anmelde og afvente en afgørelse vedrørende støttens forenelighed – og dermed rækkevidden af Kommissionens kontrol – nemlig formindskes kraftigt.

Pligten til at pålægge renter, der påhviler den nationale domstol, følger af den omstændighed, at iværksættelse af en støtteforanstaltning i strid med EU-retten giver støttemodtageren en utilbørlig fordel bestående i dels, at den pågældende ikke betalte renter, der skulle have været erlagt af det omhandlede beløb svarende til den forenelige støtte, hvis denne havde måttet låne beløbet på markedet i afventning af Kommissionens vedtagelse af en endelig afgørelse, dels en forbedring af den pågældendes konkurrencemæssige stilling over for andre erhvervsdrivende på markedet i den periode, hvor den pågældende støtte var ulovlig.

Domstolen anfører videre, at medlemsstaterne har ret til under overholdelse af EU-retten at fastlægge rækkevidden og tilrettelæggelsen af deres tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, herunder public service radio- og TV-virksomhed, under særlig hensyntagen til egne indenrigspolitiske mål. I denne henseende er medlemsstaterne tillagt vide skønsbeføjelser, som Kommissionen kun kan anfægte i tilfælde af en åbenbar fejl. Den beføjelse, som medlemsstaterne er tillagt med hensyn til fastlæggelsen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, skal imidlertid under alle omstændigheder udøves under overholdelse af EU-retten.

Derfor forbliver statsstøtte, der ikke er genstand for en udtrykkelig undtagelse til reglen om forudgående underretning omfattet af denne forpligtelse, herunder når støtten ydes til virksomheder, der skal udføre tjenesteydelser af almen økonomisk interesse. Medlemsstaterne har derfor en forpligtelse til ikke at gennemføre sådan støtte, så længe Kommissionen ikke har truffet en endelig afgørelse herom.

Det følger heraf, at de nationale domstole med henblik på at sikre, at underretningspligten virker effektivt, og at den undersøgelse af statsstøtten, som Kommissionen foretager, er egnet og fuldstændig, er forpligtede til at drage samtlige konsekvenser af en tilsidesættelse af denne forpligtelse og til at træffe de foranstaltninger, der er egnede til afhjælpning heraf, hvilket omfatter den forpligtelse, som modtageren af en ulovlig støtte har til at betale renter for den periode, hvor denne støtte var ulovlig, hvilket også gælder, når modtageren er en virksomhed, der skal udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse.

Domstolen konkluderer derfor, at den forpligtelse, der påhviler nationale domstole til at pålægge modtageren af en statsstøtte, der er blevet iværksat i strid med EU-retten, at betale renter for den periode, hvor denne støtte var ulovlig, også gælder, når Kommissionen ved en endelig afgørelse har fastslået, at støtten er forenelig med det indre marked.

Domstolen tilføjer, at den forpligtelse, der påhviler nationale domstole til at pålægge modtageren af en statsstøtte, der er blevet iværksat i strid med EU-retten, at betale renter for den periode, hvor denne støtte var ulovlig, også gælder støtte, som denne modtager har overført til virksomheder, der er knyttet til denne, og støtte, som en offentligt kontrolleret virksomhed har overført til denne modtager.