Den europæiske grønne pagt sigter mod at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent senest i 2050, skabe økonomisk vækst, øge borgernes sundhed og livskvalitet, tage hånd om naturen og ikke lade nogen i stikken.
Europa-Kommissionen har fremlagt den europæiske grønne pagt — en køreplan for at gøre EU's økonomi bæredygtig ved at vende klima- og miljøudfordringerne til muligheder på tværs af alle politikområder og gøre omstillingen inklusiv og retfærdig for alle.
Den europæiske grønne pagt udstikker en køreplan med tiltag til at udnytte ressourcerne mere effektivt gennem omstillingen til en mere cirkulær økonomi og til at mindske forureningen samt bremse klimaændringerne og tabet af biodiversitet. Den skitserer de nødvendige investeringer og tilgængelige finansielle værktøjer og redegør for, hvordan vi sikrer en inklusiv og retfærdig omstilling.
Den europæiske grønne pagt omfatter alle økonomiske sektorer, særlig transport-, energi-, landbrugs- og byggesektoren og industrier som bl.a. stål-, cement-, IKT- og tekstilindustrien samt den kemiske industri.
For at lovfæste den politiske ambition om senest i 2050 at blive verdens første klimaneutrale kontinent vil Kommissionen inden for 100 dage præsentere sit første bud på en "europæisk klimalov". For at indfri vores ambitioner på klima- og miljøområdet vil Kommissionen desuden fremlægge sin biodiversitetsstrategi for 2030, den nye industristrategi, handlingsplanen for den cirkulære økonomi, jord til bord-strategien for bæredygtige fødevarer samt forslag til et forureningsfrit Europa. Vi vil straks begynde arbejdet med at optimere de europæiske emissionsmål for 2030 ved at sætte en realistisk kurs mod målet for 2050.
Det vil kræve betydelige investeringer at nå målsætningerne for den europæiske grønne pagt. For at kunne indfri de gældende klima- og energimål for 2030, som svarer til ca. 1,5 % af BNP i 2018, skønnes der at være behov for 260 mia. EUR i yderligere årlige investeringer. Disse investeringer forudsætter, at både den offentlige og private sektor mobiliseres. For at dække investeringsbehovet vil Kommissionen i starten af 2020 fremlægge en investeringsplan for et bæredygtigt Europa. Mindst 25 % af EU's langsigtede budget bør afsættes til klimaindsatsen, som vil blive yderligere understøttet af Den Europæiske Investeringsbank, Europas klimabank. For at få den private sektor til at bidrage til finansieringen af den grønne omstilling vil Kommissionen i 2020 fremlægge en strategi for grøn finansiering.
Selv om bekæmpelsen af klimaændringer og miljøforringelse er en fælles opgave, deler ikke alle regioner og medlemslande samme udgangspunkt. Der vil blive oprettet en mekanisme for en retfærdig omstilling til støtte for de regioner, som er stærkt afhængige af meget kulstofintensive aktiviteter. Den vil støtte de borgere, som er mest sårbare over for omstillingen, ved at give dem adgang til videreuddannelse og beskæftigelsesmuligheder inden for nye økonomiske sektorer.
Kommissionen vil i marts 2020 iværksætte en "klimapagt" med henblik på at lade borgerne komme til orde og deltage i udformningen af nye tiltag, dele viden, iværksætte græsrodsaktiviteter og fremvise løsninger, som kan inspirere andre.
Den globale udfordring, som klimaforandringer og miljøforringelse udgør, kræver en global reaktion. EU vil fortsat styrke sit grønne diplomati og fremme sine miljømål og -standarder på FN's klima- og biodiversitetskonventioner. Vi vil benytte fora som G7 og G20 samt internationale konventioner og bilaterale forbindelser til at overtale andre til at intensivere deres indsats. EU agter også at sikre en bæredygtig handel via sin handelspolitik og vil etablere partnerskaber med sine naboer på Balkan og i Afrika for at bistå dem i omstilling.
Næste skridt
Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd til, at de bakker op om Kommissionens ambition for Europas fremtidige økonomi og miljø og hjælper med at gøre den til virkelighed. Kommissionen vil fremskynde de tiltag, som den har bebudet i køreplanen for den europæiske grønne pagt.
Baggrund
Klimaændringer og miljøforringelse udgør en eksistentiel trussel for Europa og resten af verden. Som svar på denne udfordring har Europa brug for en ny vækststrategi, der omstiller Unionen til en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der senest i 2050 ikke længere er nogen nettoemissioner af drivhusgasser, hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelse, og hvor ingen borger eller noget land lades i stikken.
Den Europæiske Union har allerede tydeligt bevist, at den kan mindske sine drivhusgasemissioner og samtidig opretholde den økonomiske vækst. Emissionerne var 23 % lavere i 2018 end i 1990, mens Unionens BNP i samme periode voksede med 61 %. Dette er dog ikke nok. EU går med sin store erfaring i spidsen for opbygningen af en grøn og inklusiv økonomi.
Meddelelsen om den grønne pagt udstikker kursen for, hvad der skal gøres i de kommende måneder og år. Kommissionen vil i sit fremtidige arbejde imødekomme offentlighedens råb på handling og utvetydig videnskabelig dokumentation, således som det udførligt fremgik af rapporterne for 2019 fra IPCC, IPBES, Global Resources Outlook og EEA SOER. Vi vil fremsætte evidensbaserede forslag understøttet af en omfattende høringsproces.
Et overvældende flertal af europæerne anser det for vigtigt at beskytte miljøet (95 %). Knap otte ud af ti europæere (77 %) mener, at miljøbeskyttelse kan føre til øget økonomisk vækst. Eurobarometer-undersøgelsen om EU-borgernes holdning til miljøet bekræfter, at der er bred offentlig opbakning til miljølovgivning på EU-plan og til EU-finansiering af miljøvenlige initiativer.
Faktablade:
Detaljer
- Publikationsdato
- 11. december 2019
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark