EU datastyring...

Forordningen vil gøre det lettere at udveksle data i hele EU og mellem sektorer for at skabe velstand for samfundet, øge borgernes og virksomhedernes kontrol med og tillid til deres data samt tilbyde en europæisk datahåndteringsmodel, der adskiller sig fra den på de store teknologivirksomheders platforme.

Mængden af data, der genereres af offentlige organer, virksomheder og borgere, vokser konstant. Datamængden i 2025 forventes at blive fem gange større end mængden i 2018. De nye regler vil gøre det muligt at udnytte disse data og bane vejen for sektorspecifikke europæiske dataområder til gavn for samfundet, borgerne og virksomhederne. I Kommissionens datastrategi fra februar i år er der foreslået ni af disse dataområder, lige fra industri til energi og fra sundhed til den europæiske grønne pagt. De vil f.eks. bidrage til den grønne omstilling ved at styre energiforbruget bedre, føre til skræddersyet medicin og lette adgangen til offentlige tjenester.

I henhold til datastrategien vil forordningen skabe grundlaget for en ny europæisk datastyringsmodel, der er i overensstemmelse med EU's værdier og principper, f.eks. beskyttelse af personoplysninger (GDPR), forbrugerbeskyttelse og EU's konkurrenceregler. Den tilbyder en datahåndteringsmodel, der adskiller sig fra den på de store teknologivirksomheders platforme, som med deres forretningsmodeller, der indebærer kontrol over store mængder data, kan få en stor markedsstyrke. Med denne nye tilgang foreslås der en model baseret på neutrale og gennemsigtige dataformidlere, der organiserer deling og samling af data, for at øge tilliden. For at sikre denne neutralitet kan dataformidleren ikke behandle dataene for egen regning (f.eks. ved at sælge dem til en anden virksomhed eller anvende dem til at udvikle sit eget produkt på grundlag af disse data) og skal overholde strenge krav.

Forordningen indeholder:

• En række foranstaltninger til at øge tilliden til datadeling, da den manglende tillid på nuværende tidspunkt er en stor hindring og medfører høje omkostninger.
• Nye EU-regler om neutralitet for at give nye dataformidlere mulighed for at organisere deling af data på pålidelig vis.
• Foranstaltninger til fremme af videreanvendelse af visse data fra den offentlige sektor. F.eks. kan videreanvendelse af sundhedsdata fremme forskning med henblik på at kurere sjældne eller kroniske sygdomme.
• Midler til at give europæerne kontrol med brugen af de data, de genererer, ved at gøre det lettere og sikrere for virksomheder og enkeltpersoner frivilligt at stille deres data til rådighed til gavn for samfundet på klare betingelser.

Baggrund

Det forslag, der fremlægges i dag, er det første resultat af den europæiske datastrategi, som har til formål at frigøre det økonomiske og samfundsmæssige potentiale i data og teknologier såsom kunstig intelligens under overholdelse af EU's regler og værdier (f.eks. inden for databeskyttelse og overholdelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og forretningshemmeligheder). Strategien vil bygge på det indre markeds størrelse som et område, hvor data kan udveksles inden for EU og på tværs af sektorer i overensstemmelse med klare, praktiske og retfærdige regler for adgang og genanvendelse. Det forslag, der fremlægges i dag, støtter også en bredere international udveksling af data på betingelser, der sikrer, at den europæiske offentligheds interesser og dataleverandørernes legitime interesser respekteres.

Mere målrettede forslag om dataområder forventes at følge i 2021 sammen med en dataretsakt, der skal fremme datadeling blandt virksomheder og mellem virksomheder og regeringer.