EU i dagens aviser fredag 16. september 2022

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Regeringen støtter omstridt EU-forslag: Vil beskatte "overnormal" profit hos danske energiselskaber
Flere aviser skriver om energikrisen og i den forbindelse også EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyens tale om unionens tilstand og hendes kommentarer deri i forhold til energikrisen.

Onsdagens forslag fra EU-Kommissionen og Ursula von der Leyen om at indføre et prisloft, så producenter ikke tjener ekstraordinært på energikrisen, kaldes for en god løsning af Danmarks Klima-, energi-, og forsyningsminister Dan Jørgensen (S). Det skriver Altinget torsdag. I et skriftligt svar til Altinget skriver Dan Jørgensen, at regeringen ønsker en særskat for energivirksomheder, som tjener usædvanligt godt på grund af energikrisen. Forslaget fra Kommissionen blev præsenteret onsdag i Ursula von der Leyens tale om unionens tilstand. Ifølge Kommissionen kan indførelsen af prisloftet rejse mere end 140 milliarder euro, som EU-medlemslandene kan bruge til at yde hjælp til udsatte forbrugere og virksomheder. Ifølge Kommissionen bør prisloftet være på 180 euro Per megawatttime strøm, hvilket svarer til gennemsnitsprisen for spidsbelastningsperioder før energikrisen. I øjeblikket er elprisen dobbelt så høj, som spidsbelastningssnittet før energikrisen. Ryger el-prisen op over 180 euro, skal indtægter over dette beløb gå til statskassen, foreslår EU-Kommissionen. "Disse selskaber har overskud, de aldrig har regnet med eller drømt om. I vores økonomi er profitter okay. Men i disse tider er det forkert at modtage ekstraordinære profitter på baggrund af krig og på ryggen af forbrugerne," sagde Ursula von der Leyen blandt andet i sin tale. Dansk Industri siger, at EU-Kommissionens forslag er "at sprænge en bombe under elmarkedet." Emil Fannikke Kjær, politisk direktør, DI, forklarer, at "det kan blive dyrt for danske producenter af vindenergi og et slag mod vigtige investeringer i Europas grønne omstilling. Mange producenter har allerede solgt deres strøm til lave elpriser ud i fremtiden." Emil Fannikke Kjær vurderer også, at politikerne får svært ved at gennemskue, hvilke virksomheder, som scorer overnormale profitter. "Det er fuldstændigt uklart, hvordan det skal gennemføres, og meget vanskeligt at gennemføre i praksis," udtaler Emil Fannikke Kjær. Hos Green Power Denmark advarer man mod, at blande sig i et ellers velfungerende marked: "Hvis man lægger et loft over virksomhedernes indtjening, vil det påvirke de lange kontrakter, som allerede er indgået. Vi taler om kontrakter til mange milliarder kroner. Det kan få vidtrækkende konsekvenser for energisektoren i Europa," forklarer Jan Hylleberg, viceadministrerende direktør for Green Power Denmark. Hos Green Power Denmark frygter man også, at en indførelse af forslaget vil ramme allerede pressede selskaber, samt mindske lysten til at investere i udbygningen af solceller og vindmøller. Hos blå blok er man også skeptiske overfor den foreslåede indgriben. "Det er farligt at blande socialpolitik sammen med energipolitik, fordi du sætter energimarkedets naturlige adfærd endnu mere ud af spil," udtaler Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet. Pernille Weiss påpeger, at EU-Kommissionen ikke har kompetence til at føre skattepolitik, at det virker som om, at beslutningsprocessen for forslaget hastes igennem udenom Europa-Parlamentet. "Det er et demokratisk problem", udtaler Pernille Weiss.

Formand for Danmarksdemokraterne, Inger Støjberg, vil fjerne momsen på el vinteren over. Det skriver Jyllands-Posten. Samtidig ønsker Danmarksdemokraterne, at elafgiften sænkes til det laveste niveau. "Det handler om at give en reel håndsrækning til helt almindelige danske familier. Rigtig mange er pressede i øjeblikket, og det har aldrig været meningen, at staten skal lukrere på, at elpriserne er blevet så høje, som de er," udtaler Inger Støjberg. Statsminister Mette Frederiksen (S) advarede på sit pressemøde onsdag mod, at lade momslettelser og afgiftssænkelser være en del af løsningen. "Så vil vi stå i en situation, hvor vi kunne risikere ikke at føre en ansvarlig økonomisk politik. Så kommer nogen til at betale regningen bare på et andet tidspunkt. Inflationen kan også blive meget, meget værre. Og den rammer altid skævt," udtalte Mette Frederiksen. Samtidig står EU-regler også i vejen for en fjernelse af moms på energi. EU-regler dikterer nemlig, normalsatsen for moms som udgangspunkt ikke må være under 15 procent. Men Inger Støjberg mener, at krisesituationer som denne bør kunne udløse en EU-accept af en momsfjernelse på energi. "Hvis ikke det er muligt, så viser det med al tydelighed, hvor afsondret EU er fra virkelighedens verden," siger Inger Støjberg.

Jyllands-Posten skriver, at EUs centrale lovgivere, ved hjælp af nye krav til energieffektivisering, vil indføre krav om, at datacentre skal kobles til fjernvarmenettet for bedre udnyttelse af overskudsvarme.

Weekendavisen skriver, at EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyens forlag om at regulere og reformere elmarkedet er et signal om, at markedet ikke længere skal være frit, men styres via priskontrol, statsstøtte og industripolitik. Også i de individuelle EU-medlemslande taler man om at indføre, eller har allerede gjort det, særskatter på "overnormale profitter" fra elselskaber, eller prislofter for, hvor meget el må koste. "Troen på markedet - på åbne økonomier, fri handel, frie kapitalbevægelser, hvor regeringer højst skal have en stabiliserende funktion - den mister styrke. Den tro byggede nemlig på nogle særlige antagelser: At vi lever i en fredelig verden. At vi bevæger os imod samarbejdende relationer. At verden blev mere demokratisk, at naturkatastrofer kan håndteres, og at markedet kan håndtere de fleste problemer ret godt. Det er slut nu. Nu skal staten igen være involveret i økonomien," forklarer Martin Wolf, finanskommentator på britiske Financial Times. "EUs opdrag har i mange år været at sikre lige konkurrencevilkår og et velfungerende indre marked, nu har tankegodset ændret sig,” forklarer Ditte Brasso Sørensen fra Tænketanke Europa, og uddyber: "Eksternt vil man nu beskytte imod udenlandske investeringer, og internt vil man booste sine egne industrier." Det ses blandt andet ved, at EU-Kommissionen har lempet reglerne for statsstøtte så de enkelte medlemslande nu i højere grad kan støtte bestemte industrier, hvis de laver "projekter af fælleseuropæisk interesse." EU-Kommissionen har også indført screeningsmekanismer for udenlandske investorer, så man kan holde kinesiske investorer ude.

I en analyse i Information torsdag skriver Lars Trier, journalist på information, blandt andet: "Akutte forhandlinger om en ny afbetalingsordning for pressede energikunder blev hovedbudskabet ved onsdagens pressemøde. Her fremlagde statsminister Mette Frederiksen (S) en ny krisepakke, som skal afbøde virkningerne af det inflationschok, som allerede har ramt mange borgere, men som også er designet til at vinde Socialdemokratiet lidt tiltrængt tid. [...] Konkret indbyder S-regeringen straks til forhandlinger om en ny indefrysningsordning for høje energiregninger, som skal gøre det muligt for el- og varmekunder at udskyde vinterens ventede ekstraregning i formentlig op til fem år. [...] Formålet med forslaget er ikke desto mindre at sikre, at både borgere og mindre virksomheder kan få en vis tryghed for, at de rent faktisk vil kunne betale de eksplosivt stigende regninger hen over vinteren. Forslaget tjener imidlertid også et andet formål - et partipolitisk formål. Mette Frederiksen vil gerne tilbage i rollen som øverste chef for situationens generalstab, for det er åbenlyst, at Mette Frederiksen gennem sin statsministertid har vundet størst gennemslagskraft i krisesituationer. [...] S-regeringens initiativer, som tilmed kun er lige er begyndt, ifølge både finansminister Nicolai Wammen (S) og klima- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), har åbenlyst hovedvægten på at mindske prispresset på den enkelte forbruger eller virksomhed, snarere end på at accelerere den grønne omstilling. I forbindelse med EU-krisemødet i Bruxelles i slutningen af sidste uge, erkendte Dan Jørgensen således, at klimaet lige nu ikke har førsteprioritet. [...] Andre hensyn vinder tydeligvis frem - hensynet til de vælgergrupper i provinsen, som kan være på vej væk fra Socialdemokratiet og over mod Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne."

I en leder i Ekstra Bladet skriver opinionsredaktør Mads Kastrup blandt andet: "Vi er et land med så høje afgifter, at borgerne nu tilbydes kviklån af staten for at betale afgifter. Godt og vel hver tredje krone på elregningen er en afgiftskrone til staten. Hvilket giver os en suveræn førsteplads på listen over elpriser i EU. [...] Men hvorfor i alverden ikke bare fjerne moms og afgifter midlertidigt på energi, spørger mange danskere helt berettiget. Svaret er tydeligvis, at den socialdemokratiske regering ønsker kontrol, mere end den ønsker at hjælpe. Gives der afkald på omfordelinger, kan det blive vanskeligt at fremstå som de barmhjertige. Sandheden er, at politikerne har skabt et energimonster. Elprisen fastsættes på en elbørs. Men det påståede 'marked' sætter prisen efter den dyreste energikilde. Vind og sol går i disse uger til samme pris som den tårnhøje gaspris. Producenter skovler penge ind. De kan ikke tabe. Og forbrugerne betaler. Det kaldes karteldannelse. En grov omgåelse af det frie marked og ulovligt i alle andre brancher. Nu har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, så sat sig for at fravriste de superrige energiselskaber 1000 milliarder kroner og give pengene til de fattige forbrugere. Hun skal bare lige igennem en tæt jungle af regler, nedkæmpe hele hold af giftige advokater og undgå at returnere pengene efter den danske model for uddeling af varmechecks. Det ser ud til, at vi må varme os ved tanken."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Søren Gade (V), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Fra EU's side har man i årevis forsøgt at skabe et reelt indre marked for energi netop i forsøget på at blive uafhængig af russisk olie og naturgas. Det er i sagens natur blevet besværliggjort af, at vi i Europa - af hensyn til klimaet - beslutter os for at lukke for vores egen udvinding og produktion af olie og naturgas for så at erstatte det med russisk olie og naturgas. Derfor mener jeg, at vi i den kommende periode må have som førsteprioritet at udvide produktionen af energi på europæisk og dansk plan - også fossil energi. Det bliver nødvendigt i en overgangsperiode - og det kan ikke nytte noget, at europæerne skal fryse. Det er klart, at vi ikke skal vende ryggen til hverken klimamålsætninger eller vores klimalov. Men vi skal heller ikke være naive. Når vi har problemer med tilstrækkelig energiforsyning netop nu, så er det jo ikke, fordi vi har importeret grøn energi fra Rusland. Det er blandt andet, fordi vi i Danmark har været afhængige af importeret russisk fossil energi. I lyset af energikrisen mener jeg, vi skal afsøge mulighederne for, at vi på både dansk og europæisk jord kan skrue op for produktionen af vores egen energi, også selv om den måtte være sort i en kortere overgangsperiode."

I et debatindlæg i Berlingske skriver Jens-Kristian Lütken (V), borgmester i København, Christian Budde (V), rådmand i Aarhus, Maja Torp (V), folketings- og byrådsmedlem i Aalborg, Christoffer Lilleholt (V), rådmand i Odense, Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester i Esbjerg, og Jens Ejner Christensen (V), borgmester i Vejle, blandt andet: "Da fire regeringschefer i sommer gjorde Esbjerg til centrum for havvind i Nordsøen, var to regeringschefer liberale og to socialdemokrater. Dertil kom formanden for EU-Kommissionen, konservative Ursula von der Leyen. Og lægger man de deltagende klima- og energiministre fra de fire lande til, var der to grønne og en liberal og en socialdemokrat. Den grønne omstilling er altså alt andet end et venstreorienteret projekt. Eller noget der ligner det. [...] Derfor klinger det hult, når Ida Auken (S) i Berlingske 5. september på vegne af regeringen og dens støttepartier forsøger at tage den grønne omstilling som gidsel i den kampagne, de vil føre frem mod det kommende folketingsvalg. Venstrefløjen er godt i gang med at skabe et projekt, der vender danskerne mod den grønne omstilling. Med forbud, barrierer og chikane af danskernes liv. [...] Vi har ikke set tilsvarende ambitiøse udspil fra Socialdemokratiet eller de partier, regeringen støtter sig til. Den socialdemokratiske regering og dens støttepartier tøver. Og der, hvor de socialistiske partier har flertal i landets kommuner, ser vi generelt en række fejlslagne projekter, som viser, at venstrefløjen ser den grønne omstilling som en mulighed for at lægge barrierer i vejen for mennesker og erhvervsliv i de byer, de har ansvar for. Venstrefløjen tænker stadig i flere letbaner og længere letbaner. Selvom klimaneutrale alternativer står klart - og anlæggelsen af letbaner skærer byer midt over og trækker på store ressourcer, som gør, at det tager 50 år efter anlæggelsen, før en letbane bliver klimaneutral."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Frank Krogh Iversen, energiingeniør, Fredericia, blandt andet: "På EU-plan snakkes der om prisloft på russisk gas og eventuelt prisloft på el. Det er bestemt værd at overveje. Men hvad med at gribe i egen barm først? Hvad sker der, når energipriserne stiger til det firdobbelte? Ja, så får statskassen det firdobbelte ind i moms. Sagt på en anden måde, så vælter pengene ind i statskassen, mens mange almindelige danskere lider under de stigende energipriser. Er det rimeligt? Nej, på ingen måde. Hvorfor er der ikke en politiker eller to, der har spurgt skatteministeren, hvad staten har af overnormal indtjening i moms pga. de høje energipriser? Mit forslag er uhyre simpelt: Sænk momsen midlertidigt på energi til et niveau, hvor statskassen får de forventede indtægter fra energi. [...] Og hvis nogen vil argumentere med, at det må vi ikke for EU, så glem det. Spanien har netop sænket sin moms på gas fra 21 til 5 procent."

I et debatindlæg i Weekendavisen skriver Pam Hammond, pensioneret skolelærer, blandt andet: "Når den europæiske top er ved at diktere besparelser på el og energi, ville det være et passende tidspunkt at stoppe det cirkus, det er at flytte administrationen frem og tilbage mellem Bruxelles og Strasbourg."

Kilder: Altinget, torsdag; Jyllands-Posten, s. 2, 8, 29, 30; Weekendavisen, s. 11, 15; Ekstra Bladet, s. 28; Information, torsdag, s. 6; Berlingske, s. 28-29

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Socialpolitik: Europæiske familier vælger karriere frem for børn
Fødselstallene i EU er faldende. Hovedårsagen er ubalance mellem familieliv og vilkårene på arbejdsmarkedet. Det skriver Kristeligt Dagblad i en artikel, hvor de interviewer Willem Adema, som er seniorøkonom og leder en forskningsgruppe i familie- og børnepolitik i OECD. Befolkningen i EU er i løbet af de seneste to årtier, ifølge Eurostat, blevet 5,5 år ældre. Det skyldes en højere levealder, men også færre fødsler. Idealet er, at den gennemsnitlige europæiske familie får minimum to børn, men i samtlige EU-lande er dette gennemsnit lavere. I Frankrig har man ved at investere i offentlige pasningsmuligheder og kontant, økonomisk støtte til børnefamilier bremset udviklingen og har nu EUs højeste fødselsgennemsnit med 1,83 børn pr. kvinde. "Det helt afgørende er muligheden for at kombinere arbejde og familie. Barsels- og forældreorlov har betydning for, om familierne kan overskue at få børn. Hvis familierne er nødt til at vælge mellem karriere og børn, vælges børnene fra," forklarer Willem Adema, og fortsætter: "Et vigtigt aspekt er økonomisk usikkerhed. Er man arbejdsløs, eller er arbejdsmarkedet organiseret sådan, at en stor del af arbejdsstyrken er ansat på tidsbegrænsede kontrakter, har det en negativ effekt på børnetallet. Folk vælger børn fra eller udskyder fødslen, indtil deres økonomiske situation er stabil. Det er især et problem i lande, hvor de unge typisk er ansat på denne type kontrakter," forklarer Willem Adema.

I en klumme i Weekendavisen skriver journalist Sonja Furu, blandt andet: "Kan du ikke skrive om, at det er blevet trendy at være barnløs, spurgte en redaktør mig med henvisning til den amerikanske forfatter Lionel Shriver, der netop havde skrevet en artikel med overskriften “The age of anti-natalists”. [...] Lionel Shrivers skriver, at hun engang var outsider ved at fravælge forældreskabet, men at hun ikke ville være det i dag. I Europa tørrer vi ud, ingen vil længere have børn, argumenterer 65-årige Shriver. Det står så grelt til, at EU har nedsat et demografiudvalg for at sikre det svindende lille afkom, der kommer ud af os europæere. At EU ligefrem nedsætter et udvalg, accentuerer den dalende fertilitets seriøsitet. Men jeg vil nu stadig argumentere mod Shrivers påstand om, at det er blevet in at være barnløs. [...] Jeg er helt med på, at vi får færre børn i Europa, at vi får dem sent, og at en hel del yngre klimaaktivister ikke mener, det er særlig smart at sætte flere børn i verden. Alligevel kom min redaktørs opfordring på et tidspunkt, hvor jeg dårligt kan mødes med en veninde uden at lykønske hende med en graviditet. [...] Skal man få børn for andres skyld? For samfundets? Selvom jeg blandt mine venner føler mig alene med drømmen om en barnløs fremtid, er der - som Lionel Shriver skriver - en faldende fertilitet i Europa. [...] Den kroatiske premierminister Andrej Plenković kaldte det for et “eksistentielt problem” under sit formandskab af EU. At opfostre et barn i Europa koster i snit en million danske kroner. Og flere lande forsøger ihærdigt at gøre det økonomisk attraktivt for deres befolkninger at formere sig; Ungarn tilbyder eksempelvis generøse lån til unge ægtepar - for hvert barn udskydes lånet - og ungarske kvinder med mindst fire børn slipper for at betale indkomstskat. [...] I Danmark har nataliteten ligget stabilt på knap to børn pr. kvinde siden begyndelsen af 1970erne. Og jeg fornemmer ikke, at det ændrer sig foreløbig. I hvert fald ikke i min egen lille venindeflok. Så der er nok ikke andet for end at acceptere tilværelsen som barnløs særling. For nu."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 6, 11; Weekendavisen, s. 16

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Von der Leyen vil gøre Europa mindre afhængig af kinesiske råstoffer: "Bliver snart vigtigere end olie og gas"
EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen vil via en ny retsakt om kritiske stoffer gøre EU mindre afhængig af Kina i fremtiden. Det skriver Altinget. "Lithium og sjældne jordarter bliver snart vigtigere end olie og gas," udtaler Ursula von der Leyen i forbindelse med forslaget. En ekspert roser Ursula von der Leyens udmelding, og kalder europæisk adgang til kritiske stoffer for "ekstremt vigtig for fremtidens velfærd."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Rygsækambassadører
I en klumme i Weekendavisen skriver Magnus Helgerud, idehistoriker og forfatter, blandt andet: "Som ung student var jeg ivrig efter at besøge de steder i Europa, jeg havde læst så meget om, men aldrig set. Jeg følte mig europæisk. Nu vil jeg gerne have, at alle 18-årige europæere får muligheden for at få nye venner på hele det europæiske kontinent, så de også kan lære den europæiske identitet at kende.” Ordene er den tyske politiker Manfred Webers. Han sidder i Europa-Parlamentet for Det Europæiske Folkeparti og har været initiativtager til et projekt, der går ud på at give europæisk ungdom gratis interrailbilletter. I oktober 2017 kunne han glædestrålende meddele på Twitter, at 12 millioner euro skulle bevilges til en prøveordning den følgende sommer. Det blev en succes, og den blev gentaget i 2019. Coronaepidemien satte midlertidigt en stopper for projektet, men i år har det for alvor kørt på skinner igen. Interrail fylder 50 år i 2022, og et EU-støttet projekt går ud på at fejre det med at dele gratisbilletter ud til Europas ungdom. Og ikke nok med det, for i Bruxelles har Weber og en gruppe politikere længe arbejdet på at gøre dette projekt til en permanent ordning, så alle europæere i fremtiden kan få et interrailpas i fødselsdagsgave, når de fylder 18. [...] DEN ALLEREDE OMTALTE Manfred Weber fra Det Europæiske Folkeparti har lige siden begyndelsen på projektet med gratis interrailbilletter været endnu tydeligere med hensyn til sine ønsker. Han søger helt eksplicit at “gøre europæisk ungdom begejstret for EU igen”. Han har ladet sig citere for, at han er overbevist om, at et gratis interrailpas kan blive et “flagship project for the development of a common European identity in diversity”. [...] En kommentator i netavisen Politico.eu ved navn Tim King har brugt betegnelsen “brød-og-cirkuspolitik” i en kronik om forslaget. “Webers forslag antyder, at man ved at sende et ungt menneske til udlandet får den perfekte europæer tilbage igen. Det er overforenklet politik i de sociale mediers tidsalder.” King argumenterer for, at pengene hellere skal bruges på tiltag, der kan skabe arbejdspladser i fremtiden til Europas ungdom, hvilket han mener vil være mere hensigtsmæssigt, hvis målet er at gøre dem positivt indstillet til EU igen. Hvordan man eventuelt skal finansiere de kollektive dannelsesrejser, er det store spørgsmål. Cirka 5,5 millioner mennesker fylder 18 år hvert eneste år i EU. En interrailbillet, der er gyldig i en måned, koster omkring 500 euro, og hvis alle benyttede sig af tilbuddet, ville regningen lyde på 2,7 milliarder euro om året. [...] En undersøgelse fra PEW Research Center for nogle år siden (2016) viste i øvrigt, at EU-skepsissen er større hos de over 50-årige end hos de unge i de fleste europæiske lande. Så måske er det i virkeligheden pensionisterne, der skal sendes ud på gratis interrailrejser?"
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Institutionelle anliggender: EU vil straffe Ungarn
Johannes Hahn, EUs budgetkommissær foreslår nu, at EU "suspenderer" 70 procent af de støtteløb, som Ungarn står til at modtage fra EU i 2021-2027. Det skriver Weekendavisen. I en note til EU-Kommissionen skriver Johannes Hahn, at Ungarn døjer med "systemiske uregelmæssigheder, store mangler og svagheder i det offentliges indkøbspolitik, licitationer med kun én udbyder og en lav grad af konkurrence." EU-Kommissionen vil inden onsdag i næste uge træffe beslutning til Hahn’s indstilling. Vedtages indstillingen, sendes den til Det Europæiske Råd, hvor EUs stats- og regeringschefer skal stemme om, man i givet fald skal indføre Johannes Hahns foreslåede sanktioner.
Kilde: Weekendavisen, s. 11

Interne anliggender: Hvad kan det blå Sverige bruge valgsejren til?
I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Johan Varning Bendtsen, journalist på avisen, blandt andet: "Den borgerlige Ulf Kristersson tegner til at blive Sveriges næste statsminister. Spørgsmålet er, om han kan få enderne til at mødes. [...] Energikrisen truer, Sverige skal forhandle sit Natomedlemskab på plads, og fra årsskiftet overtager man desuden EU-formandskabet. Det sker med et politisk flertal, hvor det største parti - Sverigedemokraterne - indtil for nylig var modstandere af både Nato og EU."

Berlingske skriver i en leder blandt andet: "De er blevet forsøgt udskammet og isoleret. Men det dramatiske svenske valg er endt som en sejr for Sverigedemokraterna. Som et opgør med årtiers hovedløs socialdemokratisk udlændingepolitik er systemskiftet både nødvendigt og kærkomment. [...] Igen og igen har ledende socialdemokrater, der selv har siddet med det politiske ansvar for en fejlslagen integrationspolitik, advaret mod Sverigedemokraterna ved at fremhæve partiets rødder i højreekstremistiske kredse i slutfirsernes Skåne. Men når mere end hver femte vælger sætter sit kryds ved Sverigedemokraterna, der kun er vokset i styrke, siden partiet første gang kom i rigsdagen i 2010, er det et indlysende tegn på, at den socialdemokratiske regering ikke har leveret tilfredsstillende løsninger på Sveriges store problemer med bandekriminalitet, voksende parallelsamfund og et rekordhøjt antal af skuddrab. I dag kan Sverigedemokraternas dagsorden derfor ikke længere affærdiges som ekstremistisk i meningsfuld forstand. SD ønsker blandt andet at begrænse indvandring mest muligt i overensstemmelse med EU-regler for asylpolitik. Man ønsker at indskrænke retten til asyl til personer i Sveriges nærområde, og samtidig ønsker man at skærpe straffen for bandekriminelle efter dansk forbillede. I løbet af valgkampen har den socialdemokratiske leder, Magdalena Andersson, selv erkendt, at bandekriminaliteten i Sverige udgør et massivt problem, og at der er behov for udlændingepolitiske stramninger efter dansk model."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 7; Berlingske, s. 2

Udenrigspolitik: Kritikken vokser efter Israels lukning af palæstinensiske organisationer
Israel har lukket seks palæstinensiske menneskerettighedsorganisationer på Vestbredden med begrundelsen, at der er direkte forbindelse mellem de seks organisationer og terrorgruppen PFLP. Både FN, EU og USA mener ikke, at beviserne er tilstrækkelige. Det skriver Kristeligt Dagblad. Josep Borrell, EUs udenrigschef, kalder lukningen af de seks organisationer i august for "uacceptabel."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11

Det digitale indre marked: EU vil øge cyberkrav til kaffemaskinen
Kommissionen foreslår, at digitale produkter fremover leveres med en sikker standardindstilling, for at forbrugere kan være bedre beskyttet mod cyberangreb. Producenter bør også være forpligtet til at kryptere forbrugernes information, hvis relevant. Det skriver Børsen og Altinget torsdag.

EU-kommissær for fremme af europæisk levevis, Margaritas Schinas, siger, at selvom det lyder spøjst med sikkerhedskrav til kaffemaskiner, så er risikoen reel, da mennesker og virksomheder i stigende grad er digitalt forbundet via dagligdagsprodukter. Det skriver Jyllands-Posten og B.T.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14; Altinget, torsdag; B.T., s. 14; Børsen, s. 16

Sikkerhedspolitik: Ny tyrkisk trussel om at blokere for Sverige i Nato
Den tyrkiske regering kræver nu, at Sverige udleverer 73 navngivne kurdere, ellers vil tyrkerne blokere for svensk medlemsskab af NATO. Det skriver Jyllands-Posten. Samtidig kræver Tyrkiet fortsat, at både Finland og Sverige begrænser aktiviteter hos kurdiske grupper, som anses som værende en trussel mod national, tyrkisk sikkerhed. Sveriges nye statsminister Ulf Kristersson fra Moderaterna, får som en af sine første opgaver som landsleder ansvaret for at sikre svensk optagelse i NATO, samt lede formandsskabet for EU, som svenskerne overtager fra januar 2023. Tyrkiets udenrigsminister Mevlüt Çavuşoğlu siger, at Tyrkiet forventer, at den nyvalgte, svenske regering indfrier de tyrkiske krav i forbindelse med svensk optagelse i NATO.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Institutionelle anliggender: Nu rammes amerikanske forbrugere af regningen for USA's gaseksport til Europa
Amerikanske energiforbrugere rammes nu af regningen for USAs gaseksport til Europa. Prisstigninger i USA har således medført, at hver sjette amerikanske familie har problemer med at betale energiregningerne. Det skriver Jyllands-Posten. Prisen på naturgas i USA er på sit højeste siden 2008. Prisen på elektricitet lå i USA 15,8 procent over niveauet på samme tid sidste år. Efter Ursula von der Leyen i sin tale om unionens tilstand bebudede et prisloft på 180 euro pr. megawatttime, er engrospriserne på naturgas steget. I EU fortsætter naturgaslagrene med at vokse. Således er kapacitetsudnyttelsen nu på 83,28 procent. EU-landendes målsætning er, at lagrene skal være minimum 80 procent fyldte fra 1. november i år, og 90 procent fyldte på samme tid næste år. Fortsætter EU lageropbygningen i dette tempo, vil næste års målsætning være nået 1. november i år.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Finansielle anliggender: EU-Kommissionens planer er fattige på såvel detaljer som tidshorisont
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Ritt Bjerregaard, forhenværende politiker og forfatter, blandt andet: "Energiprischokket har været en del af danskernes hverdag i det seneste år - også længe inden Ruslands invasion af Ukraine forværrede situationen. Det er således mere end et år siden, at man i denne avis kunne læse om den gryende energikrise. Danskere, der er født efter 1960, har reelt aldrig oplevet energiprischokkene i 1973-74 og 1979-80. Ganske forståeligt har mange derfor indledningsvist valgt at tro, at der denne gang var tale om et fænomen af flygtig karakter. Af samme grund har de ikke i tide forberedt sig ved eksempelvis at udskifte naturgasfyret. Anderledes må statsmagtens kollektive erfaring formodes at være. Derfor er det ubegribeligt, at man ikke for længst har hjulpet hundredtusinder af familier med at skifte til den også på lang sigt mest optimale opvarmningsform - privatøkonomisk som klimamæssigt. [...] EU-Kommissionen har præsenteret sine planer for at indføre et egentligt prisloft på 1.350 kr. pr. kilowatttime, der skal finansieres af en særskat på de virksomheder, der har profiteret af energiprischokket. Ambitionen er at hente hen ved 1.100 mia. kr., men det kan vise sig sværere end som så. I det hele taget er EU-Kommissionens planer fattige på såvel detaljer som tidshorisont. At der ikke nødvendigvis er bugnende pengetanke at tømme, understreges af, at regeringen for en uge siden i al hast måtte stille en statsgaranti på 100 mia. kr. til rådighed for energiselskaberne i akut likviditetsstøtte. Regeringens ”tilbud” til danskerne vidner om, at den politiske værktøjskasse er tom, og statskassen ligeså."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 28

Finansielle anliggender: Renterne holdt sig i ro
Markedet for obligationer synes at have fundet sig til rette med, at både den amerikanske centralbank og den europæiske centralbank, ECB, sandsynligvis indfører en rentestigning på 75 basispoint. Den amerikanske centralbank i næste uge, og ECB sandsynligvis efter sit rentemøde den 27. oktober. Det skriver Børsen og Jyllands-Posten. Ved børslukketid torsdag lå renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation således på 2,09 procent, eller 2 basispoint højere end ved lukketid onsdag.

I et debatindlæg i Børsen skriver Søren Kristensen, Cheføkonom i Sydbank blandt andet: "Torsdag den 8. september 2022 vil skrive sig ind i de økonomiske historiebøger herhjemme. Her vinkede Danmarks Nationalbank for anden gang farvel til de negative renter. [...] Jeg tvivler dog desværre på, at vi kan tillade os at skrive en nekrolog. Også selvom de negative renter ikke har været en udpræget succes. Formålet med de negative renter har været at sætte skub i økonomien og ultimativt at løfte inflationen. Den mission, må man sige, er fuldført. Det kan dog nok kun i et meget begrænset omfang tilskrives den negative rente. I det hele taget kan man vist roligt sige, at de negative renter ikke har været nogen mirakelkur for hverken økonomien eller inflationen. [...] Økonomer i Den Europæiske Centralbank (ECB) har flere gange beregnet sig frem til en effekt på inflationen af negative renter, men nogen stor effekt har det ikke været. Den største effekt har nok været på boligpriserne og aktiekurserne. Det har selvfølgelig også haft en effekt på den samlede efterspørgsel i økonomien, men næppe i et omfang, hvor ECB og Nationalbanken vil være ivrige efter at genindføre det, næste gang inflationen er for lav og økonomien skranter. [...] Jeg er relativt overbevist om, at de seneste otte års erfaringer hos ECB gør, at det ikke er et værktøj, der ligger øverst i værktøjskassen, men et sted dybt nede, findes det nok fortsat. Men selvom de ikke finder det frem igen i ECB, så kan vi alligevel blive tvunget til at genindføre det i Danmark. Når næste krise indtræffer, vil ECB, hvis inflationen altså er for lav, ikke tøve et sekund med at sætte renten ned til nul."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 20; Børsen, s. 39, 46

Udenrigspolitik: Ruslands økonomi er i langsom forblødning
Børsen bringer en analyse af udenrigsredaktør Hakon Redder. Han skriver blandt andet: "En velbeskrevet og langsommelig århundrede gammel kinesisk torturform handler om døden af tusind sår. Det enkelte sår er i sig selv ikke dødeligt, fokus er på mængden. Vestens økonomiske sanktioner mod Rusland er i samme kategori. Uanset USA og EU forbavsende hurtigt og hårdt ramte Rusland med en række sanktioner efter invasionen af Ukraine, var det uden forventninger til en snarlig terminal effekt på russisk økonomi. Men sanktionerne skal nok få den ønskede effekt - at ødelægge russisk økonomi så meget, at præsident Putin ikke har råd til at fortsætte krigen i Ukraine og slet ikke til at invadere andre lande. Men det vil tage tid. [...] Crea, et finsk forskningsinstitut, der følger Ruslands energieksport, har beregnet, at man siden krigens udbrud har tjent mere, end invasionen har kostet. Kina, Indien og andre lande har ikke det fjerneste imod at købe billig russisk olie og gas. Men USA, EU og andre vestlige lande skærer med skarpe knive i Moder Rusland."

I en anden analyse i Børsen skriver Hakon Redder blandt andet: " Der er ikke skyggen af tvivl eller usikkerhed i hans stemmeføring. Jeppe Kofod lægger helt bevidst vægt på, at “Ukraine skal vinde krigen, og Rusland skal tabe.” En formulering om et udfald af krigen, der internationalt har været omdebatteret, fordi sejr og nederlag i en krig kan være svære at definere. Men for udenrigsministeren er målet, at “Vi skal vise Putin og Rusland, at invasionen 24. februar var den største strategiske fejltagelse i nyere tid. Ukraine skal vinde krigen, og Rusland skal tabe. Det skal være afslutningen på den neoimperialistiske tankegang, at man kan overskride grænser til andre lande militært. Hvad enten det er Ukraine, Belarus, Georgien eller andre lande.” Set fra ministerkontoret på Asiatisk Plads er der stort set intet håb om en afslutning på krigen. [...] "De rige russere, der rejser rundt i Europa, dem vil jeg også gerne ramme. Og så har 8-9 procent af den russiske befolkning jo et visum til Schengen, det er helt vildt, det har jeg bedt EU-Kommissionen om at se på, hvad vi kan gøre ved,” siger Kofod. EU-landene har for nylig besluttet at reducere antallet af nye russiske visa til Schengen-området, men Kofod ønsker altså at reducere de eksisterende. [...] "Priserne på biler er eksploderet, selvom de har sænket alle sikkerhedsstandarder og producerer biler, der i Europa ville være livsfarlige at køre rundt i,” siger Kofod - en henvisning til, at Rusland ikke længere kan importere de avancerede komponenter, som er nødvendige for at lave bl.a. ABS-bremser, airbags og lignende. [...] Men Jeppe Kofod peger også på, at Rusland som storproducent af både energi og fødevarer - trods Vestens sanktionerer - kan holde landet kørende i lang tid."
Kilde: Børsen, s. 6-7

Klima: Skodregning til tobaksindustrien
Fra januar næste år træder EUs såkaldte oprydningsansvar i kraft. Det betyder, at tobaksproducenterne hvert år skal betale 32 millioner kroner til kommunerne og vejdirektoratet for fjernelse af cigaretskodder på gader og i naturen. Det skriver B.T. "Vi skal have cigaretskod væk fra naturen, og det er kun rimeligt, at tobaksindustrien betaler for at rydde op," udtaler miljøminister Lea Wermelin (S).
Kilde: B.T., s. 11

Migration: Sofie Carsten Nielsen ville styre R mod magten, men er på vej i modsat retning
Flere af dagens aviser skriver om De Radikales udmelding om, at de ikke vil støtte en kommende regering, som ønsker at gå videre med forslaget om at oprette asylcentre i Rwanda. I Børsens Perspektiv af politisk korrespondent Jesper Hvass. Han skriver blandt andet: "De Radikale, der i egen selvopfattelse er et pragmatisk midter- og magtparti, står nu igen i en situation, hvor de forgæves forsøger at balancere mellem de to: Skal partiet markere sig i udlændingepolitikken og trække røde linjer op, der er i konflikt med det brede flertal i Folketinget? For eksempel i spørgsmålet om asylbehandling i Rwanda. Eller skal partiet fremstå kompromissøgende i spørgsmålet for med troværdighed at kunne indtage midten? Det sidste er drømmepositionen for partiets nuværende politiske leder, Sofie Carsten Nielsen, og resten af den radikale ledelse, der hungrer efter mere indflydelse, selv om partiet allerede i dag er regeringens støtteparti. Men De Radikale er internt splittede. [...] Strategien frem mod valget i 2019 sendte De Radikale helt ud til venstre i værdipolitikken. I hvert fald hvis man spørger vælgerne. Og det gør forskere i Det Danske Valgprojekt: Partiet lå i vælgernes øjne ved valget i 2019 samme sted som SF og Alternativet. Kun Enhedslisten lå mere til venstre i spørgsmål om flygtninge. Og det skaber selvfølgelig nogle forventninger til partiets politik hos vælgerne. [...] Fra radikale kilder lyder det, at der egentlig er opbakning til ledelsens linje. Men at baglandet og enkelte medlemmer af folketingsgruppen, særligt Zenia Stampe, gør det svært at fastholde den pragmatiske linje. Enkelte medgiver, at det selvfølgelig ikke er udtryk for en stærk ledelse. Andre mener til gengæld, at det kræver mere tid og forberedelse at få vælgere, bagland og hele gruppen med på det ryk, der flere gange er forsøgt."

Weekendavisen bringer en analyse skrevet af journalist og forfatter Arne Hardis og journalist Hans Mortensen. De skriver blandt andet: "Radikale Venstre består af fremsynede mennesker. Ikke alene har de placeret et tidsindstillet mistillidsvotum under den siddende regering. De er allerede i færd med også at vælte den næste, hvem den end måtte bestå af. Manøvren handler om minksagen og regeringens planer om at udflytte asylbehandlingen til Rwanda. Men først og fremmest handler den om, at de to partier i et af dansk politiks længstvarende tvangsægteskaber er endt i en samlivskrise på stadiet, lige før parterapeuten viger pladsen for advokaterne. [...] Seneste kurre på tråden skyldes udlændingeminister Kaare Dybvads nylige rejse til Rwanda for at fremme planerne om et dansk asylcenter der. Det opfattes af De Radikale som en regulær provokation, inhuman og usolidarisk med de andre EU-lande. Det er åbenlyst, at partiet er imod ideen, så længe der er tale om dansk enegang. Skulle man i EU-regi komme på samme idé, vil den straks være mere spiselig. [...] Men efter statsminister Mette Frederiksens pressemøde, hvor hun trods Minkkommissionens markante kritik snarere udstrålede rethaverisk hovmod end anger og beklagelse, blev det mere, end man kunne holde til at bakke betingelsesløst op om. Derfor kravet om valgudskrivelse senest ved Folketingets åbning. [...] Op til det forløb havde forholdet mellem de to partier ellers været i bedring. I marts indgik regeringen og et bredt flertal i Folketinget en aftale om en markant forhøjelse af forsvarsbudgettet samt en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet i EU. Især det sidste var en sejr for de EU-glade Radikale. [...] Sofie Carsten Nielsens problem er imidlertid, at hun nok kan enes med de blå partier om den økonomiske politik, men på hjertesagerne, klima og udlændinge, er det svært at forestille sig en bedre handel med de blå. Der har været følere ude hos Venstre, men Jakob Ellemann-Jensen ved, at enhver lillefinger til De Radikale på udlændingepolitikken vil betyde, at både de blå vælgere og de blå støttepartier, bortset fra måske Liberal Alliance, endegyldigt tilvælger Søren Pape Poulsen."

Altinget bringer torsdag en analyse skrevet af Erik Holstein, journalist og politisk kommentator. Han skriver blandt andet: "Ikke alle i den radikale folketingsgruppe var lige begejstrede for den seneste skærpelse af partiets position i forhold den omdiskuterede plan om at oprette et asylcenter i Rwanda. Taget for pålydende udelukker den nye radikale linje, at partiet kan komme med i en regering efter valget. [...] På Christiansborg er mange stadig i tvivl om, hvorvidt Rwanda-modellen nogensinde bliver en realitet, det gælder ikke mindst blandt støttepartierne. Derfor har SF og Enhedslisten indtil videre anlagt en mere taktisk linje. [...] Diskussionen om Rwanda er flammet op igen, efter udlændingeminister Kaare Dybvad Bek (S) sammen med udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) i sidste uge var i Rwanda. Her erklærede det centralafrikanske land sig for første gang rede til at modtage asylansøgere fra Danmark. Dermed er man kommet et pænt skridt nærmere virkeliggørelsen af den idé, som blev hældt af brættet af både politikere og kommentatorer, da socialdemokraterne lancerede den tilbage i 2018. Det var et bluffnummer, valgflæsk, totalt urealistisk, måtte man forstå. Dengang lød argumentet, at man aldrig ville få noget land i den tredje verden til at modtage asylansøgere fra Europa. Den indvending viste sig at være temmelig ukorrekt. [...] I regeringen henholder man sig til, at Rwanda har modtaget ros fra FN’s Flygtningehøjkommissariat UNHCR for at modtage flygtninge fra Libyen, og man undrer sig over, hvordan FN kan mene, at Rwanda er egnet til at modtage flygtninge fra Libyen, men ikke fra Europa. Socialdemokraterne hæfter sig samtidig ved, at Radikale faktisk støtter EU’s flygtningeaftale med Tyrkiet, selvom præsident Erdogans krænkelser af menneskerettighederne er helt systematiske. [...] For det andet kritiserer Radikale, at de danske bestræbelser slet ikke har international opbakning. Såvel FN som den afrikanske union (AU) og EU-Kommissionen har vendt sig mod de danske planer. Radikale mener derfor, at Rwanda-projektet er i strid med forståelsespapiret, hvor der står, at regeringen vil ” søge international tilslutning til et fremtidigt og mere humant asylsystem indenfor gældende international ret.” Regeringen peger derimod på, at flere europæiske lande uformelt har vist stor interesse for det danske initiativ. [...] Radikale kan i valgkampen bryste sig af at stå på en klar og principiel udlændingepolitisk platform. Det kan give et godt udgangspunkt i de skarpe debatter. Prisen er, at det igen bringer Radikale langt væk fra regeringskontorerne – og placerer partiet på en yderposition snarere end den eftertragtede midterposition, de radikale politikere så inderligt længes tilbage til."
Kilder: Børsen, s. 22-23; Altinget, torsdag; Weekendavisen, s. 4

Arbejdsmarkedspolitik: Rambøll-direktør om manglen på udenlandsk arbejdskraft: Unødvendigt bureaukrati gør, at vi kan blive nødt til at bygge vores virksomhed op uden for Danmark
I en kronik i Berlingske skriver Ib Enevoldsen, administrerende direktør, Rambøll Danmark, blandt andet: "Ifølge nye tal fra Mandag Morgen og tænketanken CONCITO vil den grønne omstilling efterspørge 50.000 job i 2030. Det er en stigning på 20.000 flere job i forhold til i dag, hvor antallet af job, der kræves er på 30.000. Og dette er vel at mærke “kun” de job, der skal til for at sikre, at Danmark når sit eget CO2-reduktionsmål på 70 procent i 2030. Herudover kommer alle de job, der leverer grønne løsninger til udlandet. Allerede nu er de økonomiske konsekvenser tydelige, og alene i 2022 kommer mangel på arbejdskraft til at koste 49 milliarder kroner i tabt omsætning for danske virksomheder, ifølge Dansk Erhverv. [...] For at løse udfordringen må og skal vi blive bedre til at hente kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark. [...] Desværre oplever vi, at vores inflow af udenlandske medarbejdere i dag kalker til af unødvendigt administrativt tungt bureaukrati, fordi kompleksiteten omkring ansøgning af arbejdstilladelser for medarbejdere uden for EU/EØS er steget markant. De udgør i dag en tredjedel af de udenlandske medarbejdere, vi ansætter i Danmark. Problemet er så grelt, at hvis de udfordringer, vi oplever, ikke bliver løst, vil vi blive nødt til i stedet at bygge vores virksomhed op i udlandet. [...] Vi har derfor tre konkrete ønsker til en kommende regering, der vil gøre det lettere for danske virksomheder at få adgang til udenlandsk arbejdskraft. For det første skal vi have flere udenlandske studerende til Danmark ved at få flere engelsksprogede uddannelser, ikke færre. Og det særligt inden for STEM-fagene. [...] For det andet skal vi have fjernet kravet om dansk bankkonto til udenlandske medarbejdere. Det er forbundet med meget administrativt bøvl, at medarbejdere fra ikke-EU-lande - også ved korte ophold i Danmark - skal have deres løn via en dansk bankkonto, som også på grund af skærpede regler mod hvidvask ofte tager adskillige måneder at oprette. [...] For det tredje har vi brug for mindre rigide regler og kortere sagsbehandlingstider for job- og opholdstilladelse også for den medrejsende familie, - for muligheden for at få familien med til Danmark har stor betydning for rekrutteringen af international arbejdskraft i Danmark."
Kilde: Berlingske, s. 28-29

Udenrigspolitik: Der er ingen vej udenom - Danmark må reagere på tortur i kinesiske fængsler
I et debatindlæg i Berlingske skriver Rasmus Grue Christensen, direktør i Dignity, blandt andet: "Vi blev hver dag tvunget til at synge den ene patriotiske sang efter den anden. Vi skulle synge så højt som muligt, og indtil det gjorde ondt, blodårerne trådte frem, og vi blev røde i ansigterne”. Sådan fortæller et af de mange vidner i den nye rapport fra FNs Højkommissær for Menneskerettigheder (OHCHR) om forholdene i de såkaldte “erhvervsuddannelsescentre”, som rettelig burde betegnes fængsler eller koncentrationslejre, i Xinjiang-regionen i Kina, hvor den uighuriske befolkning og andre primært muslimske mindretal er vilkårligt frihedsberøvet i stor skala og udsat for forfølgelse, undertrykkelse og umenneskelig og nedværdigende behandling og straf. OHCHRs rapport bygger på samstemmende forklaringer fra en lang række tidligere fanger i de kinesiske “genopdragelsesfængsler” i Xinjiang. [...] I de vestlige demokratier har vi en særlig forpligtelse til at reagere. Rapporten fra OHCHR er en nødvendig påmindelse om, at globale menneskerettigheder ikke garanteres ved, at vi alene vender os mod pariastater som Belarus, Nordkorea og Syrien. Tunge handelsinteresser må ikke afholde den danske regering og EU fra helhjertet at gå ind i kampen mod Kinas brutale undertrykkelse og tortur rettet mod de muslimske mindretal i Xinjiang. For den danske regering er der ingen vej udenom. Sammen med andre EU-lande må vi gå forrest og gøre det klart for de kinesiske magthavere, at undertrykkelsen af uighurerne må standse."
Kilde: Berlingske, s. 32

Klima: EU melder sig til sin første verdensmålseksamen i FN
Næste sommer afholder FN sit High Level Political Forum, som kan defineres som værende en slags årlig status på landes arbejde med verdensmålene. Til næste sommers møde vil EU for første gange aflægge rapport om sit arbejde med at indfri verdensmålene. Det skriver Altinget.

I et debatindlæg på Altinget skriver Caroline Bessermann, studerende og medlem af Den Grønne Ungdomsbevægelse, blandt andet: "Der foregår netop nu en vigtig diskussion i EU, om man skal fjerne træbiomassens misvisende mærkat som vedvarende energi.
I dag tæller afbrænding af træ nemlig som CO2-neutralt. Det er på trods af, at afbrændingen udleder enorme mængder af CO2. Årligt står afbrændingen af træbiomasse i EU for 400 millioner ton CO2 tilsammen. Det svarer til mere end de årlige udledninger fra hele Polen eller Italien. Det er også veldokumenteret, at forbruget af træbiomasse brugt til energi bidrager til afskovning i hele Europa. Det er nået til et punkt, hvor skove i lande som Letland, Estland og Finland er gået fra at være CO2-optagere til CO2-udledere. Alligevel modarbejder Green Power Denmark og Dansk Fjernvarme forslaget om biomassen herhjemme. Men ingen af de to organisationer forholder sig til biomassens massive udledninger, og dets negative påvirkning af den i forvejen raserende klima- miljø- og biodiversitetskrise. [...] Den sidste bekymring, der går igen hos de to organisationer, er, at hvis man fjerner træbiomassens nuværende status som vedvarende energi, kan det slå Danmarks og EU's klimamål tilbage. Det må man give det to organisationer. Det er helt rigtigt. For med argumentet blotlægger de en enorm fejl i vores klimaregnskaber. At vores nuværende klimamål lige nu ikke medregner CO2-forureningen fra afbrænding af biomasse. Men det er grønt regnskabsfusk, som Green Power Denmark og Dansk Fjernvarme bør bekæmpe og ikke opfordre til, at politikerne fortsætter med. "
Kilder: Altinget; Børsen, s. 4

Udenrigspolitik: Putin beskylder USA for at skabe vanartet verden
Under et topmøde med Kinas leder Xi Jinping fordømte Vladimir Putin, Ruslands præsident, USAs forsøg på at skabe en unipolær verden. Samtidig hyldede Vladimir Putin Kina for dets "afbalancerede syn på Ukraine. Vladimir Putins retorik under mødet var en understøttelse af det officielle russiske narrativ, som giver EU og USA skylden for konflikten i Ukraine. Det skriver Berlingske og Kristeligt Dagblad. Det var første gang, siden Ruslands invasion af Ukraine, at Vladimir Putin og Xi Jinping mødtes. Under mødet bød Vladimir Putin også et udvidet energisamarbejde med Kina velkomment.

Mette Holm, forfatter og journalist med mange års erfaring som korrespondent i Kina, Taiwan, Vietnam, Laos, Myanmar, Mongoliet og andre asiatiske lande, anmelder i Information Lasse Karners nye bog "Kina i verden - Xi Jinping og den kinesiske drøm. I bogen skriver Lasse Karner, at EUs rolle som mægler mellem USA og Kina, så de to landes uenigheder ikke resulterer i en ny kold krig, er en kæmpe mundfuld for unionen. Samtidig har EU irriteret Kina ved at indføre en række nødbremser i forhold til kinesiske investeringer i Europa. Det har betydet, at det ellers nogenlunde tillidsfulde forhold mellem EU og Kina, nu er erstattet gensidig skepsis, skriver Lasse Karner i sin bog.
Kilder: Berlingske, s. 22; Information, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 11