EU i dagens aviser fredag den 1. marts 2024

Tophistorier

Klimamål skal nås ved at ramme forbrug
Flere af dagens aviser bringer debatindlæg, ledere, analyse og kronikker om Klimarådets årlige rapport. Jyllands-Posten bringer en kronik af Klimarådet, hvor man blandt andet kan læse: "Danmark står over for en stor opgave med at leve op til vores klimamål i 2025 og 2030, og vi gør i vores årlige statusrapport regnskabet op for dansk klimapolitik og giver anbefalinger til den fremtidige klimaindsats. [...] Vi kommer i rapporten frem til, at regeringens plan kan nå 2030-målet, vel at mærke hvis alt går efter planen. Der er dog en væsentlig risiko for, at flere af tiltagene i klimaindsatsen i praksis leverer færre reduktioner i 2030, end regeringen forventer. Det gælder også, selvom regeringen har arbejdet på at øge sikkerheden for, at de forventede reduktioner fra f.eks. fangst og lagring af CO2 bliver til virkelighed. [...] Snarlige reduktioner af landbrugets udledninger er også vigtige af hensyn til opfyldelsen af Danmark EU-forpligtelser. Vi er gennem EU forpligtet til at reducere udledningerne inden for især transport, landbrug og boligopvarmning med 50 pct. i 2030 sammenlignet med 2005. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at EU-forpligtelsen er udformet som et samlet budget for udledningerne fra 2021 til 2030, ikke blot et mål i 2030. Uret tikker således allerede, og det betyder, at udledningerne skal reduceres hurtigt, og derfor skal de politiske beslutninger træffes meget snart. Faktisk kan det blive tæt på umuligt at opfylde forpligtelsen, hvis man udsætter handling og først for alvor reducerer udledningerne lige inden 2030. [...] I klimaloven fastlægger det danske Folketing, at Danmark skal have en ambitiøs klimapolitik og påtage sig rollen som foregangsland. Klimarådet anbefaler i den forbindelse også, at regeringen udarbejder en strategi for at fremme klimavenlig adfærd for at reducere aftrykket fra danskernes forbrug. Strategien bør især omhandle de områder, hvor danskerne har et stort forbrugsbaseret klimaaftryk. Det gælder f.eks. flyrejser, fødevarer og de offentlige indkøb. Målet er at gøre klimavenlig adfærd til den nye normal. I takt med at flere kommer med på vognen, vil det have en forstærkende effekt, og så får endnu flere lyst til at leve mere klimavenligt. Det kan regeringen bidrage til med en målrettet strategi, der f.eks. på fødevareområdet hjælper flere til at vælge mere grønt."

I Børsens leder kan man i dag blandt andet læse: "Globale problemer lader sig bedst og billigst løse globalt, hvis ellers man kan blive enige om reelt forpligtende initiativer. Det er desværre utænkeligt, når vi taler tiltag, der reducerer CO2-udledningen. Dertil er der for mange modstridende interesser. Det er til gengæld værd at glæde sig over, at man på europæisk niveau sidste forår blev enige om forpligtende mål i Fit for 55. Ifølge miljøvismændene og Klimarådet har EU's og Danmarks mål for klimareduktioner efter 2030 nogenlunde sammenfaldende ambitionsniveau. Faktisk er EU-målene på nogle strækninger mere forpligtende. [...] Ligesom, at det ikke giver mening med selvstændige danske CO2-mål, medmindre at der ikke findes forpligtende internationale standarder, gælder det samme i forhold til danske kommuner eller endnu mindre offentlige styringsenheder. Som økonomiprofessor Mogens Fosgerau har redegjort for på X, har Københavns Universitet besluttet at operere med egne klimamål. Det kan lyde sympatisk, at universitetet iværksætter initiativer til fælles gavn - men lokale mål gør klimakampen unødigt dyr, hvilket nemt svækker den afgørende folkelige opbakning. [...] Som debatten om CO2-afgift på landbruget tydeligt illustrerer, er det ikke nemt at nå i mål med at overholde klimamålsætningerne. Så meget desto vigtigere er det, at det gøres mest hensigtsmæssigt."

Weekendavisen bringer en analyse skrevet af journalist Frede Vestergaard. Her kan man blandt andet læse: "Torsdag kom Klimarådet med den årlige status over, hvordan det går for Danmark med at leve op til den klimapolitik, som politikerne har vedtaget. Den er lidt mere optimistisk end i 2023-rapporten. Der er gode chancer for, at Danmark kan leve op til den nedre grænse af 2025-målet på 50-54 procent. Det skyldes især nye tal for metanudledningen fra lavbundsjorde. [...] Klimarådet ønsker i øvrigt også en afgift på kød i detailhandlen. Den vil ligeledes ramme importeret kød. For Klimarådet er det også et mål at få ændret vores kostvaner. De skal »normaliseres«. Rådet skriver, at det nok vil fremme interessen for plantebaseret mad, hvis den ikke betegnes som vegetarisk i eksempelvis offentlige køkkener og kantiner. [...] Danmark er imidlertid ikke kun underlagt klimamål besluttet af Folketinget, men skal også leve op til mål, som er fastsat i EU. Klimarådet bruger i år en hel del af den 238 sider store rapport til at orientere om de mange EU-direktiver og forordninger, som man ikke hører så meget om, men som skal sænke EU-landenes udledning af drivhusgasser med 55 procent frem mod 2030 og mere derefter. Kommissionen har for nylig foreslået at sætte et nyt delmål på 90 procent i 2040. Men det vil være det nye Europa-Parlament, der vælges i juni, som skal tage stilling til 90-procentforslaget sammen med medlemslandene og den nye EU-Kommission. [...] Men CBAM er et meget vigtigt led i fremover at gennemføre EUs klimapolitik uden lækage. Hvis det lykkes EU at fastholde CO2-afgiften på import fra tredjelande, kan det presse ikke-EU-lande til selv at indføre en CO2-afgift på hjemlig grund. Mange danskere er måske mere interesserede i den praktiske betydning af EUs nye bygningsdirektiv, der blev enighed om kort før jul. Det kræver, at stort set alle bygninger i EU skal være nulemissionsbygninger i 2050. Det er et vidtgående krav, eftersom to tredjedele af opvarmningen af bygningerne i EU i dag sker med fossil energi. [...] Hvis strøm i EU kun skal komme fra vind og sol, vil det derfor kræve stadig statsstøtte til bygning af nye værker eller et pristillæg, som forbrugere og industri tvinges til at betale. Men der løber man ind i det problem, at elprisen i Europa i forvejen er op mod tre gange så høj som i USA. Og det medvirker til, at mange virksomheder, der ellers ville investere i for eksempel Tyskland, i disse år bygger deres nye fabrikker i USA. Stort set alle bygninger i EU skal være nulemissionsbygninger i 2050. Det er et vidtgående krav, eftersom to tredjedele af opvarmningen af bygningerne i EU i dag sker med fossil energi."

I Weekendavisen kan man i dag læse et debatindlæg af Ditte Maria Brasso Sørensen, Ph.d. og senioranalytiker ved Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "På tværs af Europa har vrede landmænd i ugevis protesteret over EUs krav og regler i forsøget på at afbøde klimaforandringerne og rette op på miljø- og biodiversitetskrisen. Mens Europa-Kommissionen 9. februar fremsatte sit udspil til unionens klimamål for 2040, rullede traktorerne således ind i hovedstæder som Bruxelles, Paris, Berlin og Rom. Og meget tyder faktisk på, at protesterne virker. Med et mål om at sænke udledningerne med 90 procent inden 2040 kan det umiddelbart virke til, at EU-Kommissionen kører ufortrødent videre i klimasporet uden blik for landbrugets vrede. Men udspillet lancerer samtidig en væsentlig fintuning af fortællingen om EUs klimapolitik. [...] Fortællingen om, at EU skal skabe et sikkerhedsnet for grupper, der bliver disproportionalt ramt af den grønne omstilling, har været en del af den såkaldt europæiske grønne pagt fra start. Men landbrugsprotesternes understregning af de økonomiske udfordringer og gryende regionale spændinger som følge af Ukraines korneksport til Østeuropa har utvivlsomt været med til at forstærke det politiske fokus på en retfærdig omstilling samt højnet villigheden til at komme udsatte grupper - ikke mindst landbruget - i møde. Det hører med til fortællingen, at EU er traktatmæssigt forpligtet til at arbejde for rimelige levevilkår i landbruget, en beskyttelse, ingen anden sektor nyder. [...] Heller ikke industrilogikken giver ligefrem opbakning til miljøpolitikken. Her er fokus på at styrke og beskytte de dele af industrien, der kan vinde på omstillingen - på udrulning af vind, CO2-fangst og hydrogen. Og da de store europæiske industrielle spillere primært ligger inden for klima og ikke miljø, og eventuelle miljøkrav derudover kan stå i vejen for udrulning af vedvarende energi, risikerer miljø også her at måtte vige for andre hensyn. [...] På samme vis strækker landbrugsprotesterne sig også ind i spørgsmål om afgifter på brændstof og udledninger fra transport og derved klima, ikke miljø. Det understreger blot, at adskillelsen af de to områder - klima og miljø - og indhegningen af den kritiske debat til miljødagsordenen, kan vise sig at være et bolværk, der får svært ved at holde. Ved at fremsætte en 2040-klimamålsætning forud for europaparlamentsvalget i juni - og ved at prioritere hensynet til retfærdig omstilling og industrien - satser EU-Kommissionen på at få et fornyet mandat til den grønne linje. Kommissionen tvinger herved Europa-Parlamentet - og særligt de grupper, der står bag EUs klimalov - til at genbekræfte støtten til de grønne visioner."
Jyllands-Posten, s. 19; Børsen, s. 36; Weekendavisen, s. 6, 13 (01.03.2024)

Klimarådet: Danskernes forbrug er rekordhøjt
Flere af dagens aviser skriver om Klimarådets årlige statusrapport, som netop er udkommet. I Danmark har forbrugernes klimaaftryk vakt bekymring, idet danskere nu har det højeste klimaaftryk fra forbrug i hele EU, primært grundet landets rigdom og dermed høje forbrug. Dette har ført til opfordringer fra Klimarådet om, at regeringen skal udarbejde en konkret strategi for at fremme klimavenlige forbrugsvaner. På trods af tidligere løfter, har der ikke været fremlagt en sådan strategi, hvilket har bidraget til, at Danmark ikke lever op til sine egne klimamål samt EU's forventninger til reduktioner i udledninger, især fra landbrug og transport. Peter Møllgaard, formand for Klimarådet, påpeger, at selvom der er gjort fremskridt, er der stadig et presserende behov for handling: "Vi er kommet tættere på at opfylde klimamålet," siger han, og understreger nødvendigheden af snarlig handling: "Men det er vigtigt, at vi snart får vedtaget en ambitiøs regulering, som kan sikre, at landbruget får reduceret sin klimabelastning, for det gør formentlig, at vi med en vis sandsynlighed kan konkludere anderledes næste år." Denne udtalelse fremhæver den akutte nødvendighed af at implementere specifikke reguleringer for at adressere sektorers klimapåvirkninger og Danmarks samlede klimaindsats. I lys af disse udfordringer anbefaler Klimarådet, at Danmark formulerer en strategi for klimavenlig adfærd, der adresserer de områder, hvor danskerne har et stort forbrugsbaseret klimaaftryk, såsom flyrejser, fødevarer og offentlige indkøb. Specifikt peger rådet på danskernes fødevareforbrug som en væsentlig kilde til klimapåvirkning og foreslår, at regeringen overvejer forbrugsafgifter på klimabelastende varer som et middel til at reducere dette aftryk. Regeringens respons på disse anbefalinger synes at være tøvende, med en tilgang, der prioriterer teknologiske løsninger frem for adfærdsændringer. Klimaminister Lars Aagaard (M) nævner en række tiltag, som regeringen har iværksat, men understreger også, at der skal udføres yderligere analyser før konkrete mål og strategier for danskernes forbrugsbaserede CO2-aftryk kan fastlægges. Situationen efterlader Danmark i en udfordrende position, hvor der er et presserende behov for både nationale og individuelle handlinger for at adressere klimakrisen effektivt. Det er tydeligt, at der kræves en mere ambitiøs og koordineret indsats for at sikre, at Danmark ikke blot opfylder sine klimamål, men også bidrager positivt til den globale indsats mod klimaforandringer.

I det nye materiale fra Klimarådet fremhæves særligt vigtigheden af at indføre en landbrugsafgift hurtigst muligt, potentielt allerede i 2026, for at fremskynde den nødvendige klimaomstilling i landbruget. Dette er en del af en bredere anbefaling om, at regeringen bør droppe de igangværende trepartsforhandlinger, som Klimarådet ser som unødvendige og forsinkende for den klimaindsats, der haster. Peter Møllgaard påpeger, at det nødvendige materiale for at vedtage en afgift allerede foreligger, hvilket burde muliggøre en tidligere implementering end planlagt. Endvidere foreslår Klimarådet en betydelig forhøjelse af dieselafgiften, med en ekstra 40 øre oveni de allerede planlagte 50 øre per liter, som et tiltag for at presse på for yderligere reduktioner i CO2-udslippet. Rådet argumenterer også for indførelsen af forbrugsafgifter på varer i køledisken for at fremme en omlægning af forbruget mod mere klimavenlige alternativer. Klima- og energiminister Lars Aagaard (M) er dog afvisende over for ideen om at fremskynde landbrugsafgiften og understreger betydningen af at sikre bred opbakning gennem trepartsforhandlinger. Han påpeger, at ingen andre lande har indført målrettede klimaafgifter på landbruget, og at Danmark bør gå grundigt til værks for at inspirere andre lande. Desuden afslører Klimarådets statusrapport for 2024, at Danmark er på vej til at opfylde sit 2025-mål om en reduktion af CO2-udslippet, men advarer om, at usikkerheder, især relateret til landbrugets udledninger, stadig kan underminere dette mål. Rådet opfordrer til, at der gøres en ekstra indsats for at sikre, at målene ikke kun nås, men også overstiges, for at imødekomme de stigende krav til klimaindsatsen.

Rapporten fra Klimarådet kaster lys over Danmarks klimaudfordringer, især i forhold til de ambitiøse EU-krav. Rapporterne afslører, at EU's "Fit for 55"-regulering stiller strengere krav end de danske klimamål, hvilket nødvendiggør yderligere CO2-reduktioner. Landbruget udpeges som en kritisk sektor for Danmarks evne til at nå både de nationale og europæiske klimamål. Ifølge Peter Møllgaard, Klimarådets formand, kræves der hurtig handling, især en beslutning om klimaafgift på landbruget, for at imødekomme EU's omfattende reduktionskrav. Klimaminister Lars Aagaard anerkender de skrappe krav og udfordringen med at opnå politisk enighed om en klimaafgift. Han understreger dog, at det er for tidligt at overveje annullering af CO2-kvoter som en løsning på Danmarks udfordringer med at leve op til EU's krav. "Det er ikke vores førstevalg," siger Aagaard, idet han fremhæver behovet for først at etablere faste nationale rammer, som erhvervslivet kan indrette sig efter. Kvoteannullering, som indebærer at Danmark sletter nogle af sine CO2-rettigheder for at reducere det samlede CO2-udslip i EU, betragtes som en sidste udvej. Det skriver Børsen.

I dagens Jyllands-Posten kan man også læse om klima og det danske landbrug, som står over for betydelige udfordringer i mødet med nationale og EU's klimamålsætninger. En nylig rapport ledet af professor i økonomi Michael Svarer har skitseret tre mulige modeller for en CO2-afgift på landbruget, som kunne medføre, at mellem 3.050 og 8.000 landmænd må omstille sig eller finde nyt arbejde. Liberal Alliances fødevareordfører, Carsten Bach, betegner denne afgift som et nødvendigt skridt for Danmark for at opretholde sin position som et grønt foregangsland, selvom det kan have konsekvenser for landbrugssektoren. "Afgiftsredskabet, som er det mest samfundseffektive redskab i denne sammenhæng, kan ikke tages i brug, uden at det har nogle konsekvenser for landbrugsproduktionen og arbejdspladserne i landbrugssektoren," siger han. Selvom Liberal Alliance traditionelt er imod skatter og afgifter, ser Bach en statslig indblanding i landbruget som uundgåelig for at fremme en grønnere omstilling. Han argumenterer for, at en CO2-afgift på landbruget vil sikre lige vilkår for alle produktionsvirksomheder i Danmark og ser dette som et skridt mod at opnå større frihed. "Det, man gerne vil gøre med en klimaafgift på landbrugsproduktionen, er netop at skabe den samme grad af frihed for alle vores produktionserhverv i Danmark, sådan at der ikke er nogen, der skal holde mere for end andre," forklarer Bach. Til trods for landmændenes bekymringer og vrede over at blive pålagt en unik afgift for deres CO2-udledninger, understreger Bach nødvendigheden af at fremskynde implementeringen af klimavenlige teknologier i landbruget. Han påpeger, at der ikke er sket en tilstrækkelig reduktion i landbrugets klimapåvirkning over de seneste ti år og kalder afgiften for "det sidste kærlige skub i ryggen" for at opnå væsentlige forbedringer. Bach er dog bekymret for, hvordan afgiften vil påvirke de mindre samfund, hvor landbruget spiller en stor rolle, men mener, at dette ikke må afholde Danmark fra at indføre afgiften. Han fremhæver vigtigheden af at opfylde Danmarks klimalov og EU's klimamålsætninger som en "bunden opgave" for landet. "Nej, vi står over for en bunden opgave. Vi har en klimalov, som vi skal leve op til, og nogle klimamålsætninger også i EU, som vi skal leve op til for at være en troværdig international samarbejdspartner og spiller i EU," siger han.

Dagens Jyllands-Posten skriver desuden om, hvordan Klimarådet har udtrykt bekymring over effektiviteten af den nuværende CO2-afgift for industrien i Danmark, advarende om, at de forventede reduktioner i CO2-udledninger, især fra store cementproducenter og raffinaderier, sandsynligvis er overvurderede. Dette stiller Danmarks mål om at nå klimamålene for 2030 i fare. Rådet opfordrer til en hurtig revision af den politiske aftale fra 2022 for muligvis at øge afgiften. Kritikken retter sig især mod de store CO2-udledere som Aalborg Portland, der har fået en betydeligt lavere afgiftssats end andre industrivirksomheder. Regeringen planlægger at reevaluere CO2-afgiften i 2026 og 2028, men Klimarådet mener, at en justering muligvis er nødvendig tidligere for at sikre, at Danmark når sine klimamål. Dansk Industri og Aalborg Portland advarer imod at hæve afgiften, argumenterende for behovet for stabilitet og forudsigelighed for virksomheder, der investerer i grøn omstilling. Klimaminister Lars Aagaard åbner dog for muligheden for at justere afgiften, hvis det viser sig nødvendigt, men understreger, at en beslutning ikke vil blive truffet før 2026.
Information, s. 1, 4-7; Politiken, s. 10; Børsen, s. 27; Jyllands-Posten, s. 10, 6-7; Altinget, torsdag (01.03.2024)

Prioriterede historier

Regeringen vil bruge sit EU-formandskab til at tøjle techgiganterne
I Politiken, Berlingske og på Altinget kan man i dag læse, at regeringens ekspertgruppe har præsenteret 13 anbefalinger for at imødegå de negative samfundsmæssige konsekvenser, som udbredelsen af kunstig intelligens medfører. Politiken skriver, at erhvervsminister Morten Bødskov (S), digitaliseringsminister Marie Bjerre (V), og kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har fremhævet kunstig intelligens' potentiale til at forbedre velfærdsstaten, samtidig med at de har adresseret bekymringer om teknologiens skadevirkninger. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt understreger AI's mulighed for at øge Danmarks bnp med 10 procent inden for en kort årrække, hvilket indikerer et "kæmpestort potentiale" for individet og samfundet. CBS-professor Mikkel Flyverbom, formand for ekspertgruppen, påpeger, at kunstig intelligens nu gør det muligt og omkostningsfrit at sprede misinformation, hvilket stiller store krav til individets impulskontrol. Anbefalingerne fra gruppen sammenligner reguleringen af AI med den, der gælder for medicin og kemikalier, med formålet at tillade det gavnlige, mens det skadelige begrænses. Anbefalingerne omfatter strengere krav til techgiganter om ansvar for skadeligt indhold, deklaration af AI-genereret indhold, og adgang for forskere og myndigheder til techgiganternes data. Blandt anbefalingerne er også fokus på beskyttelse af børn og unge mod AI i legetøj og online, samt vigtigheden af at implementere disse krav gennem EU-lovgivning. Morten Bødskov betoner, at Danmark, med disse anbefalinger, positionerer sig som et førende land i håndteringen af AI-udfordringer og understreger vigtigheden af tillid til teknologien for at udnytte dens fulde potentiale.

Politiken skriver, at bekymringen for kunstig intelligens' negative konsekvenser har fået regeringens ekspertgruppe til at advare og fremhæve behovet for lovgivning, så teknologien kan bruges til samfundets fordel. Gruppens formand, Mikkel Flyverbom, professor ved Copenhagen Business School, fremhæver vigtigheden af at etablere begrænsninger for at fremme ansvarlig og værdifuld brug af kunstig intelligens. Ved præsentationen af en rapport med 13 politiske anbefalinger, understøttes behovet for en balanceret tilgang til kunstig intelligens, hvilket også støttes af erhvervsminister Morten Bødskov og kulturminister Jakob Engel-Schmidt. De betoner Danmarks mål om at være førende i anvendelsen af kunstig intelligens, samtidig med at man sikrer beskyttelsen mod dens skadevirkninger, især overfor børn og unge. Ekspertgruppen foreslår tiltag mod skadeligt indhold og manipulerende design og understreger betydningen af EU's rolle i at etablere fælles regler og håndhæve lovgivningen. Der lægges vægt på udvikling af kunstig intelligens uden for techgiganternes dominans og på at etablere retningslinjer for den offentlige sektors brug af teknologien. Afslutningsvis fremhæver rapporten, at en kombination af ny regulering og politisk fokus på udvikleres medansvar kan adressere mange af de problemer, som kunstig intelligens medfører.
Politiken, s. 8; Berlingske, s. 2; Altinget (01.03.2024)

Udbryderrepubliks appel til Rusland bekymrer i Vesten
I Kristeligt Dagblad og Information kan man i dag læse, at Transnistrien, en moldovisk udbryderrepublik, har appelleret til Rusland om "beskyttelse" mod Moldova, hvilket genopfrisker bekymringer om regionens rolle i spændingerne mellem Rusland og Europa. Republikken, der har egen administration og har eksisteret siden en borgerkrig i starten af 1990'erne, er ikke anerkendt internationalt, inklusiv af Moskva. En nylig ekstraordinær kongres i Transnistrien gentog ikke tidligere ønsker om optagelse i Den Russiske Føderation, men fremhævede tilstedeværelsen af 220.000 indbyggere med russisk pas. Ruslands udenrigsministerium understregede derefter beskyttelsen af disse borgere som en prioritet. USA's udenrigsministerium, repræsenteret ved talsmand Matthew Miller, udtrykte bekymring over Ruslands handlinger i regionen, særligt med baggrund i den igangværende krise i Europa. Siden Ukrainekrigen begyndte, har Transnistrien været i søgelyset, især efter angreb i regionen, hvor både Ukraine og Rusland har beskyldt hinanden for aggression. EU, med Det Europæiske Råds formand Charles Michel i spidsen, har lovet militærhjælp til Moldova, som grænser op til både Ukraine og EU-medlemmet Rumænien. Transnistrien, befolket af hovedsageligt etniske russere, ukrainere, og moldovere, er resultatet af en løsrivelse og efterfølgende borgerkrig i begyndelsen af 1990'erne, hvorefter russiske fredsbevarende styrker blev stationeret i området. Ingen lande anerkender Transnistrien som en selvstændig stat, hvilket understreger regionens komplekse status i internationale relationer.
Kristeligt Dagblad, s. 11; Information, s. 8-9 (01.03.2024)

Finansielle anliggender

Oplyst uvidenhed
I en verden fuld af økonomiske chok og kriser, som eksempelvis krig, klimaændringer og geopolitiske spændinger, fremhæver nationalbankdirektør Signe Krogstrup over for Weekendavisen udfordringerne ved at lave præcise økonomiske prognoser. Krogstrup, der har en baggrund i både den schweiziske nationalbank og Den Internationale Valutafond, påpeger, at økonomiske modeller og værktøjer kommer til kort, når uforudsete begivenheder ændrer grundlæggende forudsætninger, såsom energi- og fødevarepriser. Dette gør det næsten umuligt at forudsige økonomiske udviklinger med sikkerhed, og hun illustrerer dette med eksemplet om en uforudset invasion af Ukraine, som radikalt ville ændre økonomiske betingelser. Desuden understreger hun, at selv om Nationalbanken indsamler data i realtid for bedre at forstå den danske økonomi, er der stadig meget, vi ikke forstår om økonomiens dynamikker, især når det gælder rentens effekt på inflation og økonomisk aktivitet. Krogstrup citerer den amerikanske økonom Milton Friedman om, at rentepolitik har "long and variable lags", hvilket indikerer, at det kan tage lang tid, før renteændringer har synlig effekt. Christine Lagarde, chefen for Den Europæiske Centralbank, understreger ligeledes behovet for forsigtighed med økonomiske modeller og påpeger, at sikkerhed nu har afløst effektivitet som det styrende princip i global økonomi. Dette skyldes blandt andet, at faktorer som globale produktionskæder, energiforsyning og klimakrisen i højere grad er betinget af politiske beslutninger end af traditionelle økonomiske mekanismer. Signe Krogstrup betoner også, at den nuværende økonomiske virkelighed er præget af større geopolitiske spændinger og klimaforandringer, som kræver, at økonomer i højere grad integrerer politiske og naturmæssige overvejelser i deres analyser. Hun afslutter med at reflektere over, at inflationsforventningerne er forblevet stabile trods tiår med lave inflationstal, efterfulgt af en periode med høj inflation, hvilket indikerer en tillid til centralbankernes evne til at håndtere inflationen.
Weekendavisen, s. 6-7 (01.03.2024)

Grundlæggende rettigheder

Institut for Menneskerettigheder ser væsentlig risiko for, at regeringsforslag om logning kan være i strid med EU-retten
Institut for Menneskerettigheder udtrykker bekymring over regeringens nye udkast til regler for logning af borgernes teledata, idet det potentielt kan krænke retten til privatliv og databeskyttelse. Ifølge instituttet kan EU-Domstolen finde de brede rammer for logning i Danmark problematiske. Juridisk chef Marya Akhtar fra instituttet understreger en væsentlig risiko for, at EU-Domstolen vil afvise Danmarks tilgang baseret på principperne om at undgå overvågning af befolkningen. Efter en EU-dom i 2022, som konstaterede, at de tidligere danske regler var i strid med EU-retten, er der nu et behov for at revidere disse regler. Det nye lovforslag begrænser politiets adgang til trafikdata til efterforskning af alvorlig kriminalitet og indskrænker anvendelsen til specifikke geografiske områder. Marya Akhtar kritiserer dog, at lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad adresserer EU-Domstolens bekymringer, især i forhold til logning til terrorbekæmpelse. Hun påpeger, at staten kun må foretage generel logning ved reel trussel mod national sikkerhed, men advarer om, at Danmarks praksis siden 2007 kan betragtes som systematisk logning.
Altinget (01.03.2024)

Institutionelle anliggender

Dronningen af Berlaymont
Weekendavisen bringer et portræt af Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens formand, der har vist bemærkelsesværdig handlekraft i sine første fem år og nu sigter efter yderligere en periode. Hun arbejder utrætteligt fra sit kontor i EU-Kommissionens hovedsæde i Bruxelles og forventer det samme af sin stab, hvilket har skabt utilfredshed blandt ansatte. Kritikere påpeger hendes tendens til at træffe beslutninger i en snæver kreds, hvilket nogle mener fører til fejltagelser og en centraliseret ledelsesstil. "Hun stoler ikke på nogen og bor i et tårn," siger et anonymt medlem af en kommissærs kabinet i Politico. På trods af kritikken har von der Leyen opnået signifikante resultater, herunder European Green Deal, som beskrives som EU's mest ambitiøse projekt til dato, covidhåndteringen og en proaktiv tilgang til Ukrainekrigen. Philippe Lamberts, medformand for De Grønne i Europa-Parlamentet, roser hende for at have givet Europa en stemme og et ansigt, et synspunkt delt af mange, der ser hende som en stærk kandidat til genvalg. Hendes ledelsesstil har dog været genstand for debat, med nogle der beskriver Kommissionen under hendes ledelse som nærmest monarkisk. Stefan Lehne fra Carnegie Europe bemærker, at mens denne tilgang har sine ulemper, har det også gjort Kommissionen til en stærkere aktør, især i krisesituationer. Med en ny valgperiode i horisonten skifter Europas politiske landskab, med fokus der muligvis bevæger sig fra grønne tiltag til forsvars- og sikkerhedspolitik samt styrkelsen af Europas konkurrenceevne. Migration vil også være et centralt område, hvilket indebærer kontroversielle asylprocedurer og aftaler om tilbagesendelse. Von der Leyen har udtrykt villighed til at samarbejde med proeuropæiske, pro-NATO, og pro-Ukraine grupperinger, hvilket udelukker nogle af de mere EU-kritiske partier. "Jeg vil samarbejde med enhver gruppering, der er proeuropæisk, pro-NATO og pro-Ukraine," har hun udtalt.
Weekendavisen, s. 9 (01.03.2024)

Konkurrence

Telia forsvinder efter 29 år i Danmark med milliardaftale
Energiselskabet Norlys har fået grønt lys af Konkurrencerådet til at overtage Telias danske forretning, hvilket omfatter 1,29 millioner mobilkunder, for en sum på 6,25 milliarder kroner. Det skriver dagens Berlingske. Godkendelsen markerer enden på Telias 29-årige tilstedeværelse i Danmark og betyder, at Norlys, fra starten af april, vil integrere Telia under sit eget brand. Norlys, der allerede ejer Danmarks største fibernet, har forpligtet sig til at sikre, at konkurrenter får adgang til dette netværk på rimelige og ikkediskriminerende vilkår, hvilket har været afgørende for at adressere Konkurrencerådets bekymringer vedrørende fusionens potentielle indvirkning på markedet for bredbånd og mobiltelefoni. I dette lys har EU-Kommissionen udtrykt en ny åbenhed over for fusioner i telesektoren, som et led i en bredere strategi for at konsolidere markedet på tværs af medlemsstaterne. Dette skift i politikken sigter mod at tackle udfordringerne ved overmættede markeder med for mange operatører og for få kunder, hvilket længe har været tilfældet i flere EU-lande, herunder Danmark. Thierry Breton, EU-kommissær for det indre marked, har fremhævet, at for at skabe et ægte indre marked for telekommunikation, er det nødvendigt at fremme konsolidering på tværs af landegrænser.
Berlingske, s. 11 (01.03.2024)

Kultur

Protester fra vrede landmænd giver hovedbrud i cykelsporten
Dagens Berlingske skriver, at vrede landmænd i Europa protesterer mod EU-regler, hvilket har konsekvenser for flere cykelløb. Protesterne har ført til aflysninger af cykelløb, dels på grund af mangel på politi til afspærringer, dels fordi landmænd direkte har blokeret ruter som en form for demonstration. Dette har skabt usikkerhed inden for cykelsporten, især op til større løb i Frankrig og Belgien. Kim Andersen, dansk sportsdirektør hos Lidl-Trek, udtrykker bekymring for de kommende løb og frygter især for forstyrrelser under Paris-Nice. I januar og februar blev flere etaper af cykelløb i Frankrig og Spanien aflyst på grund af disse protester. Christian Moberg, cykelekspert og sportsdirektør på Coloquick, håber på, at den store cykelentusiasme i Belgien kan forhindre lignende situationer i fremtidige løb som Flandern Rundt.
Berlingske, s. 21 (01.03.2024)

Landbrug

Svineproducenter forfalder til grædekoneri over nye regler. Hvad med dyrevelfærden? Tænker I ikke på den?
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Pia Kjærsgaard (DF) medlem af Folketinget og dyrevelfærdsordfører for DF. Hun skriver blandt andet: "Ærligt talt mener jeg, at Danske Svineproducenters direktør Per Bardrums indlæg her i JP 18/2 er decideret forstemmende. Et indlæg på mere end 800 ord om svinetransporter, der ikke indeholder en eneste refleksion over, hvordan man skaber bedre dyrevelfærd for grisene. [...] Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi i Dansk Folkeparti allerhelst så, at dyr blev slagtet på nærmest slagteri, for hvorfor skal dyr udsættes for lange transporttider for blot at blive slagtet, når de slippes løs på bestemmelsesstedet? Det er uetisk og urimeligt. Det kan vi så ikke komme igennem med på grund af EU - og det ærgrer mig virkelig. Men det gør mig bestemt ikke noget, hvis vi kan lave nogle transportkrav, der betyder, at flere grise vil blive slagtet i Danmark fremover. [... ] Svineproducenternes direktør har efter min opfattelse en meget gammeldags måde at anskue konkurrencesituationen på. Danske svineavlere skal vel ikke alene konkurrere på pris. De burde vel også konkurrere på kvalitet og dyrevelfærd. Og det er altså ikke god dyrevelfærd at sende slagtesvin på langfart."
Jyllands-Posten, s. 18 (01.03.2024)

Retlige anliggender

Danmark med i ottedobbelt angreb på Facebook og Instagram
Ifølge dagens Politiken har Forbrugerrådet Tænk og syv andre europæiske forbrugerorganisationer anlagt sager mod Meta, ejeren af Facebook og Instagram, for at overtræde EU-regler om databeskyttelse. Klagerne er opstået i kølvandet på, at Meta introducerede en abonnementsmodel, der tillader brugere at undgå annoncer for en månedlig betaling, men som kritikere mener underminerer brugernes databeskyttelse. Beucs vicegeneralsekretær, Ursula Pachl, kritiserer Metas praksis som et forsøg på at skjule en "massiv indsamling af følsomme oplysninger" til profit gennem invasive annoncestrategier. Ida Daarbak Reislev, jurist ved Forbrugerrådet Tænk, påpeger, at Meta ikke tilbyder brugerne et reelt valg mellem at betale med penge eller data, hvilket strider imod kravene om fair behandling og informeret samtykke. Den østrigske aktivist Max Schrems har tidligere vundet en sag ved EU-domstolen, der tvang Meta til at indføre et abonnement som et alternativ til datadeling. Schrems kritiserer også Metas abonnementspriser for at være for høje og advarer om, at hvis Meta's model bliver normen, kunne det blive dyrt at undgå profilering på tværs af apps. Ida Daarbak Reislev understreger, at selvom Schrems allerede har anlagt sag, er det vigtigt med flere sager for at skabe opmærksomhed og opnå konkrete afgørelser mod Metas ulovlige databehandlingspraksis. Meta forsvarer sig med, at deres abonnementsmodel følger EU's dom og hævder, at kritikken ignorerer de værktøjer, de har udviklet for at give brugere kontrol over deres data. Reislev modsiger dette ved at påpege, at Meta ikke giver brugerne en enkel mulighed for at vælge, hvordan deres data anvendes, men kræver, at de navigerer gennem komplekse indstillinger.
Politiken, s. 10 (01.03.2024)

Sikkerhedspolitik

Oprustning kræver helt ny 2030-plan, Frederiksen
I Børsens leder kan man i dag blandt andet læse: "Intet er lige nu vigtigere end militær oprustning. Hurtigere og mere end sidste års forsvarsforlig til 155 mia. kr. Sådan lyder signalerne fra statsminister Mette Frederiksen. Og hun har ret. [...] Statsministeren taler om Rusland, men tænker nok endnu mere på USA. For ja, Ukraine er trængt på slagmarken, og frygten for russisk momentum i krigen er voksende. Sanktionerne virker ikke efter hensigten, Rusland er nu en krigsøkonomi, og muligheden for en stabil, forhandlet fred med Putin virker næsten lige så urealistisk som drømmen om et positivt russisk regimeskifte. [...] Når statsministerens konklusion alligevel er rigtig, skyldes det den del af ligningen, hun ikke kan kommunikere klart. Risikoen for et bortfald af de amerikanske sikkerhedsgarantier med Donald Trump som amerikansk præsident. Og i nærmest alle scenarier et behov for at kunne meget mere militært. For at imødekomme Trumps krav. Eller håndtere en situation, hvor EU står alene med ansvaret for Ukraine, hvis selv ikke en genvalgt præsident Biden kan mobilisere Kongressen og befolkningen bag USA's bidrag. Derfor er intet vigtigere end oprustning. [...] Det er få måneder siden, vi fik en ny 2030-plan med budskab om, at der var råd til mere af alt. På denne plads har vi konstant opfordret til, at SVM tog bestik af de realistiske omkostninger ved tidens største udfordringer. Herunder sikkerhed."
Børsen, torsdag, s. 28 (01.03.2024)

Vågn til kamp
Weekendavisen skriver, at regeringens departementschefer har instrueret ministerierne om at forberede sig på besparelser på grund af de økonomiske byrder fra Ukrainekrigen og Danmarks NATO-medlemskab. Dette skridt kommer som en konsekvens af, at man overvejer at fremskynde et allerede dyrt forsvarsforlig, hvilket kan kræve besparelser på over ti milliarder kroner. Statsminister Mette Frederiksen og forsvarsminister Troels Lund Poulsen har begge understreget nødvendigheden af at accelerere forsvarets styrkelse. Finansministeriet står over for en udfordring med at finde finansieringen og har overvejet forskellige muligheder, herunder grønthøsterbesparelser på fem procent i alle ministerier og en eventuel sikkerhedsskat. Denne finansieringsudfordring afspejler et større sikkerhedspolitisk skift i Danmark fra en neutralistisk småstatspolitik til en mere proaktiv NATO-allieret. Transformationen er delvist motiveret af en erkendelse af truslen fra Rusland, især i lyset af invasionen af Ukraine. Mette Frederiksens (S) regering har været nødt til at revurdere prioriteringerne, hvilket indebærer et fokus væk fra velfærdsforbedringer og skattelettelser til fordel for forsvarsudgifter. Forsvarsminister Lund Poulsen har udtalt et ønske om yderligere investeringer i Forsvaret, herunder flere F-35 kampfly og forbedret luftforsvar, samt en opgradering af en brigade til at opfylde NATO's standarder. Statsministeren har også åbnet op for en bredere national debat om prioriteringer i lyset af Ruslands aggression, hvilket signalerer et markant skift i dansk politik. Dette skift er blevet mødt med betydelig folkelig støtte, som det ses i opbakningen til øgede forsvarsudgifter og våbenstøtte til Ukraine. Denne konsensus om forsvarspolitikken markerer en afgørende ændring fra tidligere tiders mere afmålte bidrag til NATO og en tendens til at prioritere andre områder. "Vi må holde igen med velfærdsforbedringer og skattelettelser for at kunne imødegå Ruslands aggressive fremfærd på kontinentet," siger statsministeren, hvilket understreger den nye realitet, som Danmark og dens NATO-allierede står over for.
Weekendavisen, s. 1,6 (01.03.2024)

Østersøen er nu NATO-søen
Weekendavisen bringer en analyse skrevet af journalist Joakim Jakobsen. Her kan man blandt andet læse: "Sent mandag eftermiddag strømmede lykønskninger fra hele Europa til Stockholm. Efter 651 dage i venteposition faldt Sveriges NATO-optagelse på plads, da Ungarns parlament mandag som det sidste blandt 31 medlemslande godkendte det svenske medlemskab af forsvarsalliancen. [...] Med disse meldinger berørte Rinkevics og Kallas baggrunden for, at Finland og Sverige har valgt at gøre op med langvarig, rodfæstet neutralitet. For Sveriges vedkommende et par hundrede års alliancefrihed, og bruddet med denne tradition skyldes ene og alene præsident Vladimir Putin og Ruslands aggressive fremfærd. Efter mere end et årti, hvor Rusland havde truet nabolande og anvendt militær magt mod Georgien og Ukraine, begyndte Kreml for et par år siden at rasle med våbenarsenalet mod Finland og Sverige. [...] I begge nordiske lande havde Putin grundlæggende forandret såvel den officielle indstilling som den folkelige opfattelse af sikkerhedspolitikken. I Sverige ændrede både Socialdemokraterna og Sverigedemokraterna, der tilsammen repræsenterede 46 procent af de svenske vælgere, holdning i NATO-spørgsmålet, påtvunget af Putins og Lavrovs trusler. NATO-ansøgningen standsede ikke de voldsomme meldinger fra russisk side. Chefen for Ruslands Udenrigs- og Forsvarspolitiske Råd, Sergej Karaganov, en af Putins nærmeste rådgivere, udtalte til finsk tv: 'Jeg kender en del til Finland og lidt til Sverige. Jeg har altid ment, at finnerne og svenskerne er fornuftige og fredelige, men ved at gå med i NATO begår Finland og Sverige fælles selvmord. I vil havne i frontlinjen i en eventuel tredje verdenskrig. Det er mig en gåde, at I vil gøre det.' [...] Det svenske forsvars første konkrete opgave inden for NATO bliver formentlig bemanding af en base uden for Letlands hovedstad, Riga. Her er danske styrker under ledelse af generalmajor Jette Albinus i øjeblikket ved at opføre en permanent forlægning, Camp Valdemar ved Ādaži-basen. Planen er, at en dansk og en svensk bataljon skal skiftes til at bemande basen seks måneder ad gangen."
Weekendavisen, s. 2 (01.03.2024)