Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information1. september 2023Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser fredag den 1. september 2023



Tophistorier

EU-opbakning til træning af 40.000 ukrainske soldater
Efter et møde for EU-landenes udenrigsministre torsdag i Toledo i Spanien, fortæller EU's udenrigschef, Josep Borrell, at EU-landenes udenrigsministre støtter, at EU øger sit mål for træning af ukrainske soldater. Det skriver flere aviser. "Jeg har foreslået et nyt mål om, at EU træner 40.000 soldater. Det mål støtter ministrene," siger Josep Borrell. På mødet talte udenrigsministrene også om EU-Kommissionens forslag om at afsætte 150 milliarder kroner til militærstøtte til Ukraine over de kommende fire år, hvor udspillet, ifølge Borrell, skal ses som et 'loft' over støtten. "Jeg oplever at have fået positiv feedback fra ministrene på forslaget. De har vist en stærk vilje til at fortsætte med at støtte Ukraine militært, så længe det er nødvendigt," siger Josep Borrell, som samtidig understreger, at der er et stykke vej endnu, før EU vil kunne konkludere på forslaget. "Nu vil diskussionen om forslaget fortsætte, og jeg håber, at vi vil nå en aftale inden udgangen af i år, " siger Josep Borrell. Ukraine modtager, udover midler fra EU, også militærhjælp fra andre allierede lande uden for EU som USA, Storbritannien, Canada og Tyrkiet.
Politiken; Kristeligt Dagblad; Berlingske (01.09.2023)

EU's udenrigschef varsler sanktioner mod militærjunta i Niger
EU vil indføre sanktioner mod de ansvarlige for militærkuppet i Niger, lyder det fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, forud for et møde for EU-landenes udenrigsministre torsdag i Toledo i Spanien. Det skriver Kristeligt Dagblad. EU's udenrigschef understreger, at EU-landene ønsker "afrikanske løsninger på afrikanske problemer" og derfor vil EU følge den retning, som Economic Community of West African States (Ecowas) lægger. "EU vil overveje alle forslag, som Ecowas fremsætter. De har besluttet en stærk pakke af sanktioner, og vi har startet arbejdet på at indføre stærke sanktioner," siger Josep Borrell. På et pressemøde efter mødet fortæller Borrell, at EU-landenes udenrigsminister er enige om processen frem mod indførelsen af sanktioner mod lederne af militærkuppet i Niger. "Vi fordømmer det militære kup og opfordrer til omgående frigivelse af Nigers præsident. Og at man vender tilbage til lov og orden," siger Borrell. Udenrigsministrene fik lejlighed til at tale med præsidenten for Economic Community of West African States (Ecowas), Omar Touray samt Nigers udenrigsminister i eksil, Hassoumi Massoudou, som også deltog i mødet. "Ecowas repræsenterer 15 medlemsstater, herunder Niger. Der er sket et forfatningsstridigt regeringsskifte i Niger. Det strider imod vores værdier. Derfor har vi beslutte at træffe forholdsregler for at stoppe kuppet. Vi har forklaret vores position og den opbakning, vi ønsker fra vores partnere som EU," siger Omar Touray. Både EU og Ecowas har allerede indført økonomiske og politiske sanktioner mod Niger, men det næste skridt vil give EU mulighed for at ramme specifikke personer og organisationer, der er knyttet til militærjuntaen. "Vi skal gøre, hvad vi kan. Vi skal sanktionere juntaen i Niger, og det skal være meget stærke sanktioner," siger Josep Borrell. EU foretrækker diplomatiske løsninger frem for et militært indgreb, som kunne være sidste mulighed for at genindsætte Nigers demokratisk valgte regering. "Vi støtter selvfølgelig diplomatiske løsninger. Det er også det, Ecowas forsøger. Ingen ønsker militær indgriben," siger Josep Borrell. Han udelukker dog ikke, at EU vil støtte et militært indgreb økonomisk og understreger, at man først vil tage stilling, hvis Ecowas måtte fremsætte et konkret ønske om hjælp.
Kristeligt Dagblad, s. 7 (01.09.2023)

Prioriterede historier

Priserne stiger mere end ventet i Europa
Nye tal for inflationen i de 20 lande, der har euroen som valuta, viser, at bølgen af prisstigninger i Europa er større og længere, end markederne har spået. Tal fra Eurostat, der blev offentliggjort torsdag, viser, at kerneinflationen blev på 5,3 pct., hvilket var ventet, skriver Børsen og Jyllands-Posten. På årsbasis er priserne steget med 5,7 pct. og den stædige inflation, som bliver ved med at overraske markederne opad, er et af de vigtigste tal, når Den Europæiske Centralbank slår dørene op til næste rentemøde 14. september. Det store spørgsmål i markederne er, om ECB-chef Christine Lagarde og co. sætter renten op endnu en gang for tiende gang i træk. “Vi hælder til, at ECB holder krudtet tørt og fastholder renten på 3,75 pct. Men med dagens tal in mente kan man dog bestemt ikke afvise en renteforhøjelse på 0,25 procentpoint til 4 pct.,” skriver Mathias Dollerup Sproegel, seniorøkonom i Sydbank ifølge Børsen. Samme melding kommer fra Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit. “Dagens inflationstal fejer på ingen måde en renteforhøjelse fra ECB i september af bordet,” skriver Frederik Engholm i en mail. "ECB vil nok se på dagens inflationstal med en snert af bekymring. Inflationen er fortsat høj og falder kun meget langsomt. Døren står dermed også fortsat åben for flere renteforhøjelser fra ECB. Hvorvidt ECB hæver renten yderligere hen over efteråret, afhænger dog af den løbende udvikling i de økonomiske nøgletal. Men som tingene ser ud nu, er en renteforhøjelse fra ECB i september bestemt på bordet. I øjeblikket vurderer vi, at muligheden for endnu en renteforhøjelse i september er ca. fifty-fifty," lyder det fra cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv ifølge Jyllands-Posten.
Børsen, s. 28; Jyllands-Posten, s. 15 (01.09.2023)

Finansielle anliggender

Er du heller ikke blevet inviteret til rentefesten?
Politiken bringer et debatindlæg af Kim Fournais, adm. direktør og stifter af Saxo Bank. Han skriver blandt andet: "I bank- og investeringsverdenen har der historisk hersket en kultur af uigennemsigtighed: Vigtige informationer, som står med småt, og fordele bliver skjult for kunderne under påskud af "tradition" eller "sådan har vi altid gjort". Det samme gælder, når det kommer til den rente, som danskerne modtager på deres indlåns- og opsparingskonti. [...] Den Europæiske Centralbank (ECB) beskriver det meget rammende i en explainer til forbrugerne om de stigende renter og de negative konsekvenser for låntagere, der nu ser udlånsrenten stige som følge af rentestigningerne. ECB fremhæver korrekt, at de stigende renter netop også har en positiv effekt og ”og også virker den anden vej rundt. Rente er de penge, banken betaler dig for din opsparing, dvs. når banken låner penge af dig”. Hvis det dog blot var tilfældet. Misforstå mig ikke, jeg mener bestemt, at den finansielle sektor skal tjene penge. Men det skal være en fair balance. Forholdet mellem kunder og banker skal være win-win."
Politiken, s. 6 (01.09.2023)

Handel

Økonomisk vanvittigt forslag fra Trump
Berlingske bringer en kommentar af Søren Friis Larsen, USA-chef i Dansk Erhverv, som blandt andet skriver: "Hvis man troede, at Donald Trump udelukkende har travlt med at forholde sig til sine mange retssager, tager man fejl. For nylig mødtes han med en række højtstående rådgivere og gav efterfølgende interview til Fox News. Et interview, som i høj grad er fløjet under radaren, hvilket er overraskende, for her bragte han forslag på banen, der må få det til at løbe isnende koldt ned ad ryggen på enhver økonom eller for den sags skyld alle danske virksomheder, der sælger til USA. Som præsident indledte Trump en alvorlig handelskrig med både EU og Kina, men skulle han få en tur mere i Det Hvide Hus, står det efterhånden klart, at han er klar til at gå endnu længere. Han foreslår nu at lægge en told på ti procent på alle udenlandske varer i USA. En sådan toldring, som han betegner det, vil ikke bare være ødelæggende dyr for den amerikanske forbruger, men også føre til en destruktiv spiral af handelspolitisk gengældelse og generel mistillid til USA som handelspartner. Det vil bringe os endnu længere væk fra de frihandelsprincipper, som USA tidligere har været bannerfører for, og som har været med til at øge vores velstand gevaldigt. [...] Selvom man forhåbentlig næppe kan forestille sig, at Biden vil kopiere Trumps horrible forslag, kan det afskrække ham fra fornuftige initiativer. Danmark har store interesser i et USA, der er "open for business". Det her forslag trækker desværre i den helt forkerte retning."
Berlingske, s. 22 (01.09.2023)

Institutionelle anliggender

Nu stiller Stine Bosse op for Moderaterne. Det er slut med at være mandagstræner
Debattøren, erhvervskvinden og formanden for Europabevægelsen, Stine Bosse, bliver Moderaternes spidskandidat til EU-Parlamentet i et makkerskab med Bergur Løkke Rasmussen, som allerede sidder i EU-Parlamentet, skriver Politiken. "Jeg har altid sagt, at det eneste, jeg ville politisk, var europapolitik. At det skulle være det rigtige parti. Og at der skulle være brug for mig," siger Stine Bosse, der var DSU'er, da hun var ung. Lige nu har Moderaterne sendt et EU-principprogram ud til medlemmerne, som skal behandles sidst på måneden og det forlyder, at det er et meget EU-begejstret oplæg. "Vores opgave som parlamentarikere bliver at være konkrete. Jeg kan da sagtens se hullerne i EU-osten, men det er jo også tydeligt, at meget af det, folk er optaget af, har en kobling til det europæiske," siger Stine Bosse og fortsætter: "Generelt ser folk lysere på EU som politisk projekt, men vi vil gerne fjerne den der med, at EU er noget, 'vi er nødt til'. I stedet skal vi se på EU som et sted, hvor vi kan få mere ud af det samme." Et af de områder, hvor Moderaterne ønsker at udfordre EU, er på sundhedspolitikken. Den er ikke nævnt i traktaten, da nationalstaterne selv skal tage sig af det område, men under coronapandemien formåede EU-Kommissionen alligevel at gøre en kæmpe indsats på tværs af grænserne. Moderaterne vil gerne se et bredere samarbejde omkring sundhed, for eksempel i forhold til sjældne sygdomme, da det ifølge Moderaterne vil gavne patienterne, men også gøre lægerne dygtigere.
Politiken, s. 10 (01.09.2023)

Klima

Oprøreren fra Piggy Palace
Med vedtagelsen af EUs store plan for den grønne omstilling, European Green Deal, i 2020 kom landbrugets klimaaftryk for alvor i fokus, men EUs klimapolitik løber ind i stadig større modstand - ikke mindst i Holland, hvis udvikling den danske regering følger nervøst med i, skriver Weekendavisen. I Europa ses der en politisk reaktion mod den klimaplan, European Green Deal, som blev lagt på bordet, kort efter at von der Leyen-kommissionen tiltrådte i 2019. Selv den franske præsident, Emmanuel Macron, har nu opfordret til en "regelpause" i EUs strøm af klimaregulativer og love af hensyn til europæisk økonomi. EU's Green Deal har desuden stødt på yderligere udfordringer, da den hollandske vicepræsident for EU-Kommissionen, Frans Timmermans, der er kendt som en drivende kraft bag grønne initiativer i Bruxelles, har truffet beslutningen om at forlade sin stilling og vende tilbage til hollandsk politik. "Det næste Europa-Parlament, fra 2024-29, bliver helt afgørende for klimapolitikken. Nu er alle målene sat, nu skal de føres ud i livet. Så det, vi har set af konfrontationer indtil nu, er kun opvarmning til dem, der vil komme efter 2024," forudser Eoin Drea, irsk seniorforsker ved Wilfried Martens Centre for European Studies, i telefonen fra Bruxelles. Han vurderer, at EU-Kommissionen vil sætte tempoet ned, hvad angår de tilbageværende dele af Green Deal. "Der vil komme en vis erkendelse af, at de ikke kan gennemføre alt på samme tid, og at man må prioritere mere mellem, hvad der skal gøres med det samme, og hvad der skal ske på mellemlang og lang sigt," siger han.
Weekendavisen, s. 1 (01.09.2023)

Landbrug

Svinepest spreder sig hastigt i flere europæiske lande
De seneste to uger har EU-Kommissionen modtaget indberetninger om svinepest-udbrud i 633 europæiske svinebesætninger, skriver Jyllands-Posten. De nyeste opgørelser fra EU-Kommissionen viser, ifølge Landbrug & Fødevarer, at der fra den 1. januar til den 20. august i år har været 2.089 udbrud af svinepest på europæiske gårde og der er aldrig tidligere konstateret blot tilnærmelsesvist så mange udbrud på så kort tid. Den aktuelle smittebølge har især ramt en række lande på Balkan med voldsom styrke, og hvis sygdommen spreder sig til Spanien, kan det få katastrofale konsekvenser for landbrugssektoren i hele Europa. Spanien er EU's i særklasse største eksportør af svinekød og et stop for spansk eksport til de fjerne markeder vil omgående slå bunden ud af priserne i Europa.
Jyllands-Posten, s. 15 (01.09.2023)

Ukraine i EU kan blive dyrt for EU - og dansk landbrug
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver, Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: "Der er godt gang i forberedelserne i Ukraine til hurtigst muligt at blive medlem af EU, og der er også en stigende vilje hos EU-landene til at acceptere et ukrainsk EU-medlemskab. Muligvis kan der gives grønt lys for at starte optagelsesforhandlingerne allerede til december i år, og der tales om medlemskab allerede fra 2030. Samtidig er der en øget erkendelse af, at også EU selv skal gøre sig klar til at optage Ukraine og andre ansøgerlande. Et ukrainsk EU-medlemskab vil særligt skabe pres på en reform af EU's fælles landbrugspolitik, så udgifterne ikke løber løbsk. Grunden til dette er enkel - Ukraine har potentiale til en meget stor og effektiv landbrugsproduktion, der kun øges, når Rusland forhåbentlig trækker sit militær tilbage. [...] Der er i det nuværende flerårige EU-budget for 2021-27 afsat op til 270 mia. euro til indkomststøtteordninger primært i form af arealtilskud til landbrug. Ændres EU's landbrugspolitik ikke, vil fuldt ukrainsk EU-medlemskab betyde, at arealtilskuddet kan øges med ca. en tredjedel eller op mod 100 mia. euro. [...] Problemerne for EU's budget kommer givet på bordet, når det nuværende flerårige budget skal til forhandling, hvilket kan ske allerede fra 2025 - hvor Danmark har EU-formandskabet i andet halvår. Der bliver behov for dygtige danske forhandlere, også på dette problematiske område."
Jyllands-Posten, s. 21 (01.09.2023)

Udenrigspolitik

Et usædvanligt kup i Afrika
Information bringer en analyse af journalist Christina Nordvang Jensen, som blandt andet skriver: "Natten til onsdag tonede uniformerede militærofficerer frem på nationalt tv i det lille ressourcerige afrikanske land Gabon og meddelte, at man havde ophævet landets institutioner, afsat præsidenten og erklæret weekendens valgresultat for falsk. [...] Men fortællingen om kupforsøget i Gabon adskiller sig fra de andre kup, og for at forstå hvordan landet er endt her, skal man ikke søge forklaringer i sikkerhedsproblemer, terrorgrupper og de geopolitiske spændinger i verden. Forklaringen ligger gemt i en ulmende utilfredshed med styret i landet, der længe har eksisteret blandt dele af landets lidt over to millioner indbyggere. Der er tale om et opgør med den såkaldte Bongo-familie, der har siddet på magten i landet i 56 år og flere gange er blevet beskyldt for korruption. [...] Uagtet bevæggrundene og forhistorien for kuppet i Gabon er det forståeligt, at det internationale samfund ser med stor bekymring på udviklingen, fordi det ses i konteksten af de syv andre kup i Vestog Centralafrika siden 2020. EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, beskrev onsdag kuppene i Afrika, heriblandt Gabon, som en ustabil situation og "et stort problem for Europa". Var kuppet i Gabon en isoleret hændelse, havde EU og Frankrig næppe dvælet så meget ved det. Nok har Frankrig som tidligere kolonimagt et forholdsvis tæt forhold til Gabon og har omkring 350 franske soldater i landet, men Gabon har langtfra en lige så central betydning for Frankrig og EU som eksempelvis Mali og Niger. I forhold til sikkerhedspolitik, migration og stormagternes kamp er Gabon ikke en vigtig spiller, og derfor vil man næppe se et lige så stort pres og engagement i at få landet på rette kurs, som man eksempelvis har set det med Niger. Aktører som USA, EU og Frankrig har udtalt, at de fordømmer kuppet og følger situationen tæt, men der har modsat kuppet i Niger indtil videre ikke været noget krav om, at præsident Ali Bongo skal genindsættes."
Information, s. 10-11 (01.09.2023)

Kina forener Republikanerne som fælles fjende
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Næsten alle kandidater støtter fuldt ud fhv. præsident Donald Trump i kampen mod Kina og generelt i Trumps modvilje mod frihandel og hans omvendte begejstring for handelssanktioner, importtold og andre restriktioner. En republikansk præsident i USA efter valget i 2024 er derfor en reel økonomisk trussel mod resten af verden. Om godt 16 måneder kan USA indlede en ny handelskrig, ikke bare mod Kina, men også mod både venner og fjender i den globale samhandel. [...] da Trump sidst var præsident, beskyldte han netop EU for at manipulere med en “stærkt undervurderet euro.” Peter Navarro, Trumps handelsspecialist, beskyldte Tyskland for at udnytte både USA og de øvrige lande i EU ved at bruge euro, der “i praksis er en Deutsch Mark, der er stærkt undervurderet.” [...] Feltet af øvrige republikanske præsidentkandidater har derfor - som Trump - Kinabashing og indskrænket frihandel som de store slagnumre, der viser, at de går samme vej som Trump. Ron DeSantis, Florias guvernør, siger ligefrem til journalister, at han vil afkoble den økonomiske forbindelse mellem Kina og USA. [...] Derfor er der udbredt bekymring i og uden for USA. For Donald Trump er altovervejende sandsynlig vinder af det republikanske udskilningsløb i begyndelsen af 2024 og har derefter en fifty-fifty chance for at slå præsident Joe Biden og genindtage Det Hvide Hus."
Børsen, s. 30 (01.09.2023)

Putins nye mand i Danmark er kamphærdet elitesoldat og GRU-officer Vladimir Grekov
43-årige Vladimir Grekov er officielt diplomat, men reelt er han oberst i Ruslands berygtede militære efterretningstjeneste GRU, afslører Information i dag i samarbejde med den hollandske avis NRC. Den 17. februar i år blev Grekov akkrediteret som diplomat i Danmark, hvilket fremgår af Udenrigsministeriets diplomatliste. Men lækkede oplysninger fra russiske registre, som Information er kommet i besiddelse af via organisationen Dossier Center, viser, at han har en baggrund i de russiske faldskærmstropper VDV's specialstyrker og en ledende stilling i GRU. Efterretningskilder bekræfter at have kendskab til, at Vladimir Grekov er GRU-officer. PET skriver dog i en kommentar til Information, at tjenesten ikke vil kommentere "forhold vedrørende konkrete personer". "Men det er velkendt, at de russiske efterretningstjenester har tradition for at udnytte de særlige regler, der gælder for internationalt diplomati, ved at udsende efterretningsofficerer til Ruslands diplomatiske repræsentationer under dække af at være diplomater," skriver PET. Udstationeringen på den russiske ambassade i København er ikke Grekovs første, han har tidligere arbejdet i Holland, hvor han havde titel af assisterende militærattaché fra 2014-2018. "Det forhold, at han efterfølgende rykker videre - endda til et attraktivt land som Danmark - viser, at man har været tilfreds med hans tjeneste," siger den danske diplomat og ruslandskender Søren Liborius, der arbejder i EU's udenrigstjeneste. Sidste år udviste regeringen 15 ansatte ved den russiske ambassade, som ifølge PET reelt var efterretningsofficerer fra GRU og den civile udenrigsefterretningstjeneste SVR. Information har forgæves forsøgt at få afklaret, om PET var bekendt med Vladimir Grekovs baggrund som GRU-officer og elitesoldat, da han blev akkrediteret, og om efterretningstjenesten gjorde Udenrigsministeriet opmærksom på det. Fra Udenrigsministeriet lyder det i et skriftligt svar, at de danske myndigheder foretager "grundige undersøgelser" forud for accept af russisk ambassadepersonale i Danmark. Information oplyser desuden, at det ikke har været muligt at få et interview med Vladimir Grekov eller en kommentar fra den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin.
Information, s. 6-9 (01.09.2023)

Rockwool står fast på at blive i Rusland "måske for evigt"
Topchef i Rockwool Jens Birgersson fortæller i et interview med Berlingske i forbindelse med Rockwools regnskab for andet kvartal af 2023, at på trods af massiv kritik vil Rockwool fortsætte forretningerne i Rusland. Rockwools regnskab for andet kvartal af 2023 viser, at Rockwools omsætning lød på omkring 6,8 milliarder danske kroner. Jens Birgersson vurderer, at de topmoderne stenuldsfabrikker i Rusland og den teknologi, som Rockwool har arbejdet på i årtier, vil være "for stor en gave at forære væk" til Rusland. "Alle materialer er lokale, medarbejderne er lokale. Vi har konkluderet, at vores fabrikker vil køre med eller uden os. Så vi har skiftet til passivt ejerskab, hvor vi ejer aktierne, men ikke er involveret i direktionsbeslutninger," siger han. På trods af det passive ejerskab er det dog stadig muligt for Rockwool at få penge ud af Rusland inden for sanktionerne. "Det er stadig muligt at få penge ud, og vi har en meget grundig proces i forhold til EUs sanktioner. Der er stadig vestlige banker, der kan gøre det, og det følger vi ned til mindste detalje og holder øje med det hele tiden. Så længe EU tillader det, kommer vi til at gøre det," siger Jens Birgersson. Han ønsker dog ikke at fortælle, hvor meget Rockwool omsætter for eller tjener i Rusland, men siger i stedet, at Rockwools regnskab ikke indeholder specifikke tal for nogle lande. "Da vi tog beslutningen om passivt ejerskab i begyndelsen af krigen, var der allerede dengang diskussioner om nationalisering og ekspropriation. Vi har altid set det som en risiko. Hvis EU-sanktionerne siger, vi ikke må eje aktierne eller et scenario, som det spiller sig ud, må vi leve med det," siger han og slår fast: "Men det ændrer ikke vores kernestrategi om at holde fast så længe som muligt, og det kan vi måske gøre for evigt."
Berlingske, s. 10-11 (01.09.2023)

Udvidelse

EU-præsident vil optage nye lande: "Vi må være klar til at udvide i 2030"
Hvis det står til formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, så skal EU være klar til at optage nye medlemsstater i 2030. "Mens vi forbereder EU's næste strategiske agenda, må vi sætte os et klart mål. Jeg tror på, at vi må være klar - på begge sider - til at udvide i 2030," sagde Charles Michel på Bled Strategic Forum i Slovenien, hvor stats- og regeringsledere fra det vestlige Balkan var samlet. Michel har nu igangsat den debat, som forventes at dominere dagsorden det kommende halvår og der er derfor lagt i kakkelovnen til Danmarks næste EU-formandskab i 2025, hvor forhandlingerne om Unionens næste langtidsbudget begynder. Det er nemlig også her, at der skal afsættes penge til EU's næste udvidelse.
Altinget, torsdag (01.09.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
1. september 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark