EU i dagens aviser fredag den 10. december

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Indvandring øverst på fransk EU-spiseseddel
På et pressemøde torsdag i Elysée-palæet i Paris udpenslede præsident Emmanuel Macron en lang spiseseddel for arbejdet, når Frankrig fra januar og seks måneder frem overtager formandskabet af Den Europæiske Union, skriver Jyllands-Posten. Han vil forvandle EU til en stormagt med en fælles industripolitik, der økonomisk kan måle sig med USA og Kina, og som har kontrol over sine ydre grænser. "Hvis man i én sætning skulle opsummere formålet med dette formandskab, er det at bevæge sig fra et Europa med samarbejde inden for vores grænser til et Europa, der er fuldt ud suverænt og frit træffer sine valg og fastlægger sin skæbne," sagde præsidenten. Macron har aldrig lagt skjul på, at han går ind for udviklingen af et selvstændigt EU-forsvar, men han lagde ud med et af de mest hotte emner lige nu: indvandring og kontrollen ved EU's ydre grænser. "Et land skal kunne regne med støtte fra vores fælles grænseagentur, Frontex, men også med solidaritet fra EU-partnerne i form af mandskab og materiel," sagde præsidenten. Macron vil også arbejde for en økonomisk udvikling, der fastholder EU's rolle i frontlinjen af klimakampen og samtidig forvandler kontinentet til et centrum for fornyelse, produktion og beskæftigelse. "Vi skal skabe et integreret digitalt marked ved at forenkle vores regler og fjerne barrierer mellem landene," sagde han og fortsatte: "Vi skal skabe gode og velbetalte job i Europa." En af Macrons mærkesager er at indføre en lovbestemt mindsteløn for at forhindre social dumping, hvilket Danmark er stor modstander af. B.T. skriver, at fredag rejser Olaf Scholz til Paris på sit første officielle besøg som forbundskansler, hvor han vil blive modtaget af en æresgarde ved præsidentpaladset inden drøftelser med præsident Emmanuel Macron. Derefter skal den tyske regeringschef videre til Bruxelles, hvor han vil møde EU-ledere og Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

Børsen bringer et debatindlæg af Lykke Friis, direktør, Tænketanken Europa og Kirsten Biering, seniorrådgiver, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "På grund af det franske præsidentvalg til april skal det nye franske EU-formandskab, der starter den 1. januar, reelt nå det hele på den halve tid. [...] Men det er ikke kun i Paris, der kan blive søvnløse nætter. Det kan også blive tilfældet i København, når man ser, hvad den nye duo Macron og Scholz vil satse på i Europa. Grundlæggende er Scholz' koalitionsaftale et forsøg på at besvare Macrons store europatale ved Sorbonne-universitetet med fire års forsinkelse. I hvert fald på tre områder vil foråret været præget af en betydelig dynamik. For det første vil duoen sætte fart på EU's industripolitik. Selvom også Danmark mangler f.eks. mikrochip, er der en frygt for, at egen europæisk produktion vil kunne føre til statsstøtteræs og protektionisme. Det andet område er forsvar, hvor Paris og Berlin grundlæggende er enige om, at tiden nu er kommet til at styrke Europas kapabiliteter - også fordi ingen kan være sikre på, at Donald Trump bliver på golfbanerne. Det kan udløse nye EU-tiltag, som kan komme i karambolage med danske forsvarsforbehold. Endelig er der den økonomiske politik, hvor danske politikere gør klogt i at huske, hvem der lagde kimen til EU's genopretningsfond. På trods af at Scholz “kun” var finansminister, var Macron i direkte telefonforbindelse med ham flere gange sidste år, mens Merkel var kansler. Selvom det vil tage tid at støbe nye kugler, er der næppe tvivl om, at de to allerede fredag vil drøfte f.eks. en mere klimavenlig udgave af stabilitets- og vækstpagten. [...] Både på grund af den franske tidsnød og Scholz' egne ambitioner er der derfor god grund til at forvente, at foråret 2022 vil få EU-politikken noget højere på dagsordenen - også i Danmark."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 19; Børsen, s. 47; B.T., s. 24

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Arbejdsmarkedspolitik: EU vil sikre Wolt-bude og Uber-chauffører
Torsdag fremlagde EU-Kommissionen nye tiltag for at skabe bedre vilkår for arbejdere i den digitale økonomi, skriver flere aviser. I EU er der omkring 28 millioner borgere, som arbejder via digitale platforme som Wolt og Uber og tallet ventes at stige til 43 millioner i 2025. Det store spørgsmål har været, om personer arbejder som selvstændig via platformen, eller om det er platformen, der er arbejdsgiver. EU-Kommissionens forslag skal føre til, at flere får rettigheder som lønmodtagere, men det skal først drøftes af medlemslande og EU-Parlamentet, før ny lovgivning kan komme på plads. Valdis Dombrovskis, ledende næstformand i EU-Kommissionen og Nicolas Schmit, arbejdskommissær sagde på pressemødet ifølge Børsen, at der er stort potentiale i den nye digitale økonomi og den leverer innovation og nye muligheder for både arbejdstagere og forbrugere: “Men det betyder ikke altid, at der også er tale om gode kvalitetsjob. Arbejdere i platformsøkonomien har ret til den samme beskyttelse som alle andre,” sagde Dombrovskis. Fra Schmit lød det: "Der er ingen, der forsøger hverken at dræbe, stoppe eller bremse væksten. Vi er alle optaget af at udvikle denne nye økonomi, som opfylder behov i vores samfund. Vi ønsker, at platformene skal trives. Vi skal bringe den nye økonomi ind i vores europæiske sociale model. Det handler også om konkurrence: Hvorfor skulle disse virksomheder ikke leve op til samme standarder som alle andre?” Men de digitale platforme frygter, at forslaget vil koste job og vækst. “Det er det forkerte svar på et godt spørgsmål,” siger David Mothander, talsmand for Bolt og fortsætter: "Vi mener, at dette forslag er ufleksibelt. Kommissionen ofrer den indbyggede fleksibilitet og effektivitet, der er i platformsøkonomien, og vi ser en risiko for, at det vil føre til tab af job og vækst.” Altinget skriver at Wolt hilser EU-Kommissions forslag velkommen for at få klarhed over reglerne. Både Wolt og Deliveroo peger på, at deres bude ønsker at være selvstændige, og de vurderer ikke, at de opfylder kriterierne for lønmodtagerstatus og tager derfor EU's udspil med ro.
Kilder: Politiken, s. 2; B.T., s. 20; Jyllands-Posten, s. 14; Altinget, torsdag; Børsen, s. 8

Andre EU-historier

Klima: Dansk Planteværn: Pesticidforhandlingerne skal prioritere nye teknologier og metoder
Altinget bringer et debatindlæg af Tanja Andersen, direktør, Dansk Planteværn. Hun skriver blandt andet: "Pesticidforhandlingerne er i gang, og i lyset af EU-Kommissionens målsætning om at halvere brugen af pesticider inden 2030 får reduktioner og miljøhensyn særlig opmærksomhed. Dansk landbrug er godt i gang med den grønne omstilling og er klar til fortsat at anvende så få pesticider som muligt, men samtidig så mange som nødvendigt for at opretholde en bæredygtig produktion af fødevarer til den stigende verdensbefolkning. Lovgivningen på pesticidområdet bør fordre, at nye teknologier bliver implementeret i landbruget, så erhvervet ikke sakker bagud i en omstilling, hvor fokus netop er på innovation og teknologi. [...] I pesticidforhandlingerne er det vigtigt at prioritere teknologi og innovation i hele processen fra udvikling og godkendelse til implementering og anvendelse. Er det ikke tilfældet, risikerer den danske fødevareproduktion at flytte til udlandet, hvor miljøaftrykket er større end i Danmark. Hvis regeringen vil prioritere teknologi og innovation i den grønne omstilling, bør landmændenes adgang til nye teknologier fordres og erhvervet tilgodeses for at implementere miljøbeskyttende initiativer."
Kilde: Altinget

Grundlæggende rettigheder: EU vil straffe racisme og had mod minoriteter
Hadforbrydelser var et af emnerne på Ursula von der Leyens årlige tale om Unionens tilstand i 2020 og torsdag ligger EU-Kommissionens forslag til en handleplan klar, skriver Altinget torsdag. "Had hører ikke hjemme i Europa. Det strider imod vores grundlæggende værdier og principper. Vi har brug for EU-handling for at sikre, at had kriminaliseres på samme måde overalt i Europa," siger den tjekkiske vicepræsident for Værdier og Gennemsigtighed i EU-Kommissionen, Vera Jourova, i en pressemeddelelse. Baggrunden for at slå hårdere ned på had er ifølge Kommissionen en bekymrende stigning i hadforbrydelser og ytringer og forslaget skal også gælde for online forbrydelser. EU's medlemslande skal dog ligesom EU-parlamentarikerne godkende det og herefter kan EU-Kommissionen så fremsætte et egentligt lovforslag, som derefter skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet.
Kilde: Altinget, torsdag

Interne anliggender: Vi løfter foden fra speederen i dansk økonomi
Børsen bringer en kronik af finansminister Nicolai Wammen (S). Han skriver blandt andet: "Hvis man i marts 2020, da coronakrisen ramte, havde fortalt mig, at vi i dag ville stå med en dansk økonomi, der buldrer derudad, havde jeg nok bedt om at blive sat tilbage på planeten Jorden. Men i dag er det ikke mange lande, hverken i EU eller i resten af verden, som kan fremvise en bedre økonomisk udvikling end Danmark. [...] Årets finanslovsaftale er ansvarlig, fordi vi har aftalt konkrete initiativer, der løfter foden fra speederen i dansk økonomi. Og den er ansvarlig, fordi den er i balance med det opsving, som Danmark nu befinder sig i. Danmark har tidligere været igennem økonomiske kriser, hvor håndteringen har været anderledes, og hvor økonomien ikke er kommet sig så markant, som det er tilfældet i dag. Havde vi holdt igen under coronakrisen, var hele Danmark gået i stå. Og hvis vi træder på speederen nu, risikerer vi, at økonomien farer for hurtigt frem. Nu skal vi fortsætte med at træffe de rigtige valg, de ansvarlige valg. Vi var ansvarlige i krisen, og nu udviser vi ansvarlighed i opgangstider. En dansk økonomi, som i dag er stærkere, end nogen kunne have forudset, kalder på, at vi tager ansvaret på os og iværksætter tiltag, der dæmper kapacitetspresset. Det er kort sagt det, aftaleparterne har gjort med årets finanslovsaftale."
Kilde: Børsen, s. 46-47

Finansielle anliggender: Turbulens ændrer ikke på, at opsvinget fortsætter
Børsen bringer en økonomisk kommentar af cand.polit., cheføkonom, Thomas Thygesen, som blandt andet skriver: "I de seneste uger har der været turbulens på de finansielle markeder, men det har allerede i et par måneder set ud, som om de bedste nyheder i 2021 var bag os. [...] I første omgang fik væksten et dyk som følge af nye restriktioner og høje energipriser, men specielt Den Europæiske Centralbank (ECB) meldte samtidig ud, at de ville kompensere for de negative chok, og det holdt markederne oppe. For et par uger siden dukkede en ny trussel op i form af virusvarianten omikron, som spreder sig endnu hurtigere end delta-varianten. Samtidig signalerede den amerikanske centralbank, at den i modsætning til ECB var mere fokuseret på inflation end virus. Den cocktail var særligt uheldig for de danske aktier, som faldt næsten 10 pct. i kølvandet på de nyheder. [...] Derfor bliver det ekstra vigtigt, om Federal Reserve (Fed) og ECB fortsat kan kompensere for effekten af pandemien, når vi ser frem mod starten af 2022. Her er der heldigvis bedre nyheder på vej til Jerome Powell og Christine Lagarde. De problemer, der har forhindret udbuddet i at følge med efterspørgslen og dermed har presset priserne op, ser nemlig ud til at være på retur. [...] Hvis pandemien fortsat kan holdes nede med vacciner efter omikron, er der derfor lagt op til en start på det nye år, hvor en fortsat genåbning løfter efterspørgslen samtidig med, at inflationen i en periode falder tilbage og letter presset på centralbankerne. Vi kan altså være på vej mod et fuldbyrdet opsving, som åbner for højere renter på lang sigt."
Kilde: Børsen, s. 46

Migration: Frankrig frister ikke
Dagligt forsøger migranter fra Afrika, Maghreb og Mellemøsten at komme over den Engelske Kanal ud for den franske havneby Calais, skriver Weekendavisen. "Situationen er meget højspændt for tiden. Mange af dem, der befinder sig i Calais, har fået afvist deres asylansøgninger i andre EU-lande og forsøger nu som en sidste løsning at nå Storbritannien. For på grund af Brexit er Storbritannien ikke længere en del af Dublin-aftalen (der tilsiger, at man skal søge asyl i det første land, man ankommer til, red.)," siger Didier Leschi, leder af det franske kontor for immigration og integration, OFII. Migranterne ønsker ikke at blive i Frankrig, hvilket blandt andet skyldes sproget, samt at det også er lettere at få et arbejde på den anden kyst. "Migranterne har ikke svært ved at finde et arbejde her i Storbritannien, hvor arbejdsløsheden stadig ligger helt nede på omkring fire procent. De skal selvfølgelig have orden i papirerne for at få et rigtigt job, men der er også et stort undergrundsmarked for sort arbejde, hvor det er nemt at få noget at rive i," siger Keith Pilbeam, professor i økonomi ved London University.
Kilde: Weekendavisen, s. 11

Institutionelle anliggender: Enfoldig mangfoldighed
Weekendavisen bringer en kommentar af udlandsredaktør Anna Libak, som blandt andet skriver: "Man kan roligt slå fast, at EU-Kommissionen ikke just har ordet i sin magt. Ellers ville EU-kommissæren for ligeværdighed, Helena Dalli, aldrig have fundet på at skrive i forordet til EU-Kommissionens nye ”retningslinjer for inkluderende kommunikation”, at ”Mennesker har brug for at se en positiv version af sig selv i vores kommunikation”. [...] NU ER DER ingen tvivl om, at EU-Kommissionen mener det godt. EUs motto er ”Forenet i Mangfoldighed”, og det vælger kommissionen at fortolke ikke blot som en accept af forskellighed, men som en promovering af den. Men det er faktisk tvivlsomt, om unionens borgere ønsker, at der ikke længere skal være noget, som er normalt. For så er der intet at være fælles om. Kan det virkelig passe, at man sprogligt skal gå stille med, at man er europæer, EU-borger, lys i huden, mand eller kvinde og fejrer jul? Og hvordan gik det overhovedet til, at kommissærerne i EU fik et moralsk mandat til at introducere et orwellsk nysprog, der både forarmer og vanskeliggør samtalen mellem mennesker, der ikke kender hinanden på forhånd? For det vil da virkelig kræve sin mand - undskyld, person - at indlede en snak, når man ikke må gøre sig nogen som helst antagelser om, hvem vedkommende er - som man jo ellers kunne have korrigeret som optakt til nærmere bekendtskab. Det holder ikke. Nej, hvis EU-Kommissionen vil sit eget bedste, så begynder den at interessere sig mere for sit eget sproglige udtryk, som mildest set ikke er set værre siden Sovjetunionen."
Kilde: Weekendavisen, s. 13

Sikkerhedspolitik: Putin kalkulerer med Vestens svaghed
Omkring 100.000 russiske soldater er allerede udstationeret nord og øst for Ukraine samt på halvøen Krim, der har været besat af Rusland siden 2014 og fra eksperter lyder det, at truslen er reel, skriver Weekendavisen. "Hør her, truslen fra Napoleons hær var en realitet, truslen fra den tyske Wehrmacht var en realitet, men Putins forestilling om NATO som en trussel er en fiktion. Der er i alt 5.000 NATO-soldater udstationeret i Baltikum og Polen over for hundredtusindvis af russiske soldater. Se, hvordan NATO-landene har reageret efter Den Kolde Krig. De har skåret markant i forsvarsbudgetterne, har reduceret deres styrker, har afskaffet almindelig værnepligt og har omdannet de væbnede styrker til fredsbevarende korps til brug andre steder i verden. De udgør ikke på nogen måde en konventionel militær trussel mod Rusland," siger Gustav Gressel, seniorforsker ved European Council of Foreign Relations i Berlin. Han mener desuden, at Putin kun har sig selv at takke for, at der er opstået et så fjendtligt forhold mellem Rusland og Ukraine. "Hvis Rusland havde undladt at angribe Ukraine i 2014, så ville man have set en ny, ”orange” reformregering desperat forsøge at komme ind i et EU, der ikke ville have dem. De ville formentlig være begyndt at slås indbyrdes, hvad man altid gør i ukrainsk politik. Rusland ville have været i stand til at udnytte alle disse svagheder og geninstallere en prorussisk regering, og dermed ville Ukraine have været tilbage i rollen som en bufferstat eller klientstat," siger Gressel og fortsætter: "Putin er ikke irrationel; han vil prøve sig frem. Hvis han beslutter sig for at gå ind i Ukraine, vil han formentlig begynde med en begrænset militær invasion i Donbas-området under det påskud, at Ukraine planlægger en militær løsning på Donbas-oprøret. Så vil han se, hvor langt Vesten vil gå i sit modsvar. Hvad er Biden og europæerne i stand til at enes om? Hvilket manøvrerum har han? Og så kan han skrue op eller ned for krigshandlingerne, alt afhængig af hvor meget modstand han møder."
Kilde: Weekendavisen, s. 13

Institutionelle anliggender: Grænseløst
I en kommentar i Weekendavisen skriver journalist Leny Malacinski blandt andet: "Den danske regering, fagbevægelsen og arbejdsgiverne har stået skulder ved skulder på barrikaderne. Alligevel vedtog EUs ministerråd denne uge et direktiv om en lovbestemt mindsteløn, der udfordrer den danske model. Tidligere på året måtte regeringen - igen modvilligt - implementere et EU-direktiv om øremærket barsel, og før det forbød EU plastic i en lang række produkter, herunder sugerør. Igennem årene er mere eller mindre gakkede forbud og påbud blevet trukket ned over hovedet på medlemslandene, selvom de kan løse deres egne nationale problemer bedre og mere politisk stabilt. [...] EUs indgriben i landenes indre anliggender står i stærk kontrast til handlingslammelsen, når det gælder om at sikre EUs ydre grænser. EU har stadig intet samlet svar på migrationskrisen, der ellers er landenes største problem og unionens største legitimitetskrise. Østlandene praktiserer deres egen migrationskontrol, mens vi andre lukker øjnene for de voldelige pushbackoperationer, der sker i vores navn. EU har heller ikke noget modsvar til hverken Kina eller Rusland. Til gengæld har vi en kommissionsformand i Ursula von der Leyen, der nærmest græd som et forurettet barn, da den tyrkiske præsident Erdogan demonstrativt ydmygede EU ved at fjerne hendes stol. For nylig foreslog hun tonedøvt, at EU-landene burde overveje vaccinetvang. Det er pinligt at se på. Selv efter Brexit har EU ikke indset faren ved at lovgive sig ud af enhver dissens. [...] Den europæiske fortælling i dag er, at EU er en svag politisk enhed, der er stærk på alle de forkerte ting. De 27 nuværende EU-lande deler geografisk nærhed, men ikke kultur, frihedsværdier, finanspolitik eller nationale interesser. Hvis ikke grænsebommen skal gå ned i flere lande end Storbritannien, er EU nødt til at sætte grænser for lovgivningen og vende tilbage til de fire friheder. Jo mere integration, EU tvinger igennem, jo mere desintegration vil unionen få."
Kilde: Weekendavisen, s. 2

Interne anliggender: Aftale om kompensation til nattelivet og restauratører
Et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale, som betyder, at vejen er banet for økonomisk kompensation til de virksomheder, der rammes af de seneste restriktioner og anbefalinger på grund af en stigende smitte i samfundet, skriver Politiken. Ordningen vurderes til at koste 2,6 milliarder kroner, og den har tilbagevirkende kraft fra 1. december, men skal først godkendes af EU-Kommissionen.
Kilde: Politiken, s. 2

Sikkerhedspolitik: Ukraine kan afgøre Bidens troværdighed
Politiken bringer en analyse af USA-korrespondent Philip Flores, som blandt andet skriver: "USA's præsident Biden gjorde det tirsdag klart over for den russiske præsident, at han ikke vil acceptere aggressioner mod Ukraine. Selv om Biden næppe er klar til at gå i krig, er det afgørende for hans troværdighed både hjemme og ude at undgå en gentagelse af Krim-invasionen i 2014. [...] Selv om Ukraine ikke er et Nato-land, og selv om de russiske aggressioner først og fremmest ligner en konkret sikkerhedstrussel mod Ukraine og de østlige EU-lande, er den amerikanske præsident under et gevaldigt pres for at reagere kraftfuldt. Hjemme i USA har oppositionen anklaget Joe Biden for at være en svag leder efter det kaotiske exit fra Afghanistan, ligesom Biden kæmper med at håndtere de simultane kinesiske aggressioner mod Taiwan. [...] Putin har afvist, at han skulle have planer om en invasion, og en udlægning lyder, at hans ambition alene er at fremtidssikre Ukraine som en 'bufferzone' mod Vesten ved at få det internationale samfund til at afskrive Ukraine som et fremtidigt Nato-land og afgive løfter om, at man vil afstå fra oprustning i og omkring Ukraine. Et krav, som Biden angiveligt skal have afvist blankt under samtalen med Putin. I stedet forbereder USA sig på at sætte hårdt mod hårdt, og blandt de sandsynlige første skridt nævnes muligheden for handelssanktioner mod Rusland og et forsøg på at nedfryse pengestrømmen til topfolkene i og omkring den russiske regering. I begge tilfælde har Biden dog brug for EU, der er en betydeligt vigtigere økonomisk partner for Rusland, end USA er. [...] Spørgsmålet er bare, hvor stærk en partner EU egentlig vil være for Biden. Tidligere har EU ikke været særlig brugbar for amerikanske præsidenter i opgør med Rusland, fordi de europæiske lande typisk har forskellige interesser og sjældent har været i stand til at enes om kraftfulde sanktioner, og i sidste ende bliver det formentlig alligevel Joe Biden, der skal beslutte, hvor langt han er villig til at gå for at sætte Putin på plads."
Kilde: Politiken, s. 9

Institutionelle anliggender: Biden: 15 års demokratisk tilbagegang i verden skal stoppes
USA's præsident, Joe Biden, er torsdag og fredag vært for over 100 verdensledere og andre repræsentanter fra udvalgte lande til 'Demokratiets dag', skriver Politiken. International Idea konkluderer i en ny rapport - Global State of Democracy 2021, at coronapandemien har forværret en i forvejen tiltagende autoritarisme kloden over, hvor mange lande glider baglæns ned ad den demokratiske skala. "Hos os er den overordnede overskrift, at den modvind, som møder demokratier, er meget stærk. Det generelle landskab for demokratier i verden er ikke godt. Og det bliver ikke bedre," siger Kevin Casas-Zamora, der er generalsekretær i tænketanken International Idea. Danmarks tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V) efterlyser mere kamp for demokratiet og han peger på EU's grundregler. "Hvis der er nogen lande, der bryder københavnskriterierne, så skal de fandeme kunne mærke det på pengepungen," siger han og støtter op om Joe Bidens demokratitopmøde som et "skridt i den rigtige retning".
Kilde: Politiken, s. 8

Interne anliggender: DF-profil nedtoner dommen mod Morten Messerschmidt
Politiken bringer et interview med tidligere folketingsmedlem Kim Christiansen, som ikke blev genvalgt i 2019, men som i mange år har været central i Dansk Folkeparti. Han mener ikke, at det er et problem, at Morten Messerschmidt med en byretsdom for dokumentfalsk og EU-svig stiller op som formand. "Prøv nu at høre, manden har jo ikke ... altså han har fået en betinget dom, og en betinget dom gør jo, at man ikke skal straffes, medmindre man begår kriminalitet inden for den periode. Det er det, der ligger i en betinget dom," forklarer Kim Christiansen og tilføjer: "Det er klart, at havde han fået en ubetinget fængselsstraf, så er man nødt til at få clearet den med systemet først. Men lad os lige se, hvordan appelsagen kommer til at køre." Kim Christiansen mener desuden, at det er fuldstændig utilstedeligt, at man i EU har smølet sådan med den, at sagen har kørt i syv år.
Kilde: Politiken, s. 16

Institutionelle anliggender: Samuel Rachlin: Tidligere systemkritiker minder os om, at alt kan ske i Rusland - også i dag
Den afdøde sovjetiske systemkritiker Andrej Sakharov mindes på en konference på Christiansborg i dag, og i den forbindelse bringer Kristeligt Dagblad et debatinterview med tidligere Moskva-korrespondent Samuel Rachlin, som har mødt Sakharov flere gange. Rachlin mener, at Sakharov er et ikon for systemkritikere og selvom han har været død i mere end 30 år, er han en rød klud i ansigtet på Putin og Kreml. Til spørgsmålet: "Sakharovprisen gik i år til den fængslede Putin-kritiker Aleksej Navalnyj, minder de to om hinanden?" svarer Rachlin: "De har det tilfælles, at de ønskede og ønsker at skabe et grundlag for et demokratisk styre i Rusland. Men Sakharov var stilfærdig og stiftede ikke sit eget parti. Navalnyj er frygtløs og karismatisk og udfordrer direkte Putin. Man kan godt forestille sig et magtskifte, men ikke lige om hjørnet. Man skal ikke undervurdere, hvor meget respekt Navalnyj har vundet blandt russerne. Efter at han blev forgiftet, blev han behandlet i Berlin, men frem for at vælge et luksus-eksil i Berlin, rejste han tilbage til Rusland, vel vidende at han ville komme i fængsel. Lidelse og martyrium og selvopofrelse spiller en central rolle i russisk mytologi, og det at Navalnyj valgte lidelsen, har gjort ham til en helteskikkelse blandt mange russere, også selvom de ikke taler højt om det. Alt kan ske i Rusland. Vesten har aldrig kunnet forudsige, hvor landet bevægede sig hen. Lenin var i eksil i Schweiz og vendte tilbage i 1917 og stillede sig i spidsen for en revolution, som væltede det gamle tsardømme."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 12

Interne anliggender: Fiskere skal have hjælp
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening. Han skriver blandt andet: "Samlet set leverer fiskeriet et stort og vigtigt bidrag til vores samfund. Et bidrag, der både ligger et stort mod og en stor arbejdsindsats bag. Det skal de danske politikere huske, når de om lidt skal forhandle om erstatning for brexit. Danmark har fået godt 2 milliarder kroner af EU. Heraf er ca. 1,3 mia. kr. tildelt Danmark, fordi brexit kort fortalt betyder, at de danske fiskere mister fiskekvoter for et tilsvarende beløb. I disse dage forhandler politikerne om, hvordan pengene skal bruges. I fiskerierhvervet har vi to prioriteter. For det første skal de danske fiskere have erstatning for værdien af de fiskekvoter, som de afgiver i forbindelse med brexit. [...] For det andet er situationen så alvorlig for nogle fiskere, at erstatning ikke er nok til at sikre et forretningsgrundlag. I tillæg til erstatning har de også behov for støtte til at få deres fartøj ophugget sådan, at de ikke ender i et gældsfængsel, de aldrig kan komme ud af. [...] Som formand for de danske fiskere er det umådelig tungt at tale om, at der skal være færre fartøjer i Danmark. Men lige nu er vi nødt til at have fuldt fokus på de mennesker, der er kommet i klemme grundet brexit. Og her er mit budskab klart. De mennesker har knoklet hele og halve liv i fiskeriet. Vi skylder dem, de kan komme ud af fiskeriet på værdig vis."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 36

Finansielle anliggender: Tyren slippes næppe løs i Tyskland
Jyllands-Posten bringer en risikokommentar af Peter Lundgreen, ejer og hovedaktionær af Lundgreen’s Capital. Han skriver blandt andet: "Onsdag tiltrådte den nye kansler og regering i Tyskland, og det er naturligvis interessant, da landet, som bekendt, er Europas største økonomi. Den økonomiske og politiske dagsorden, som den nye ”trafiklyskoalition” (Ampelregierung) har fremlagt, indeholder logisk nok anderledes elementer i forhold til den tidligere regerings program. Men måske det mest ophidsende findes uden for den nye koalitionsaftale, som f.eks. holdningen til Den Europæiske Centralbank (ECB). [...] ECB er forståeligt nok ikke nævnt i den nye koalitionsaftale, men derfor kan der alligevel være stærke holdninger til ECB i dele af den nye regering, nemlig hos det liberale parti FDP. Partiet fik tilkæmpet sig finansministeriet med partiformand Christian Lindner som den nye finansminister. [...] Det første slag kan netop blive ECB's monetære politik, og i FDP's politiske bagland er der stærke kritiske røster til den fælleseuropæiske pengepolitik. Blot ét eksempel er fra Daniel Föst, FDP's generalsekretær i Bayern, der endda er efter ECB på flere niveauer. Han argumenterer, at ECB's magt er blevet for stor ved både at være centralbank og samtidig tilsyn for de største banker i Eurozonen. Kernen i kritikken er dog nulrentepolitikken og ECB's vedvarende opkøb af obligationer. [...] Min samlede vurdering er, at den nye tyske regering ikke vil kunne bidrage med noget nyt fælles økonomisk momentum for Eurozonen. Tværtimod er det en mulighed, at fronterne inden for Eurozonen bliver trukket skarpere op, hvilket kunne belaste euroen mildt."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 18

Det digitale indre marked: EU forlænger gratis roaming til 2032
Forhandlere fra EU-Parlamentet og medlemslandene nåede tirsdag til enighed om at forlænge aftalen om gratis roaming i EU. Det betyder, at forbrugere i EU frem til 2032 kan fortsætte med at sms'e, ringe og bruge data i andre EU-lande uden at skulle bekymre sig om en skyhøj telefonregning. Børsen skriver, at aftalen gælder for alle 27 medlemslande samt for Island, Liechtenstein og Norge. Dog er Storbritannien ikke længere inkluderet, fordi landet med brexit har forladt EU og EU's regler.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 14; Børsen, s. 28; Ekstra Bladet, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 13

Konkurrence: Vestas-lobbyister kæmper for klimabelastende kinesiske vindmølletårne
Jyllands-Posten har fået aktindsigt i mødereferater fra Erhvervsstyrelsen og Udenrigsministeriet om Vestas' lobbyindsats, som viser, at virksomhedens lobbyister har modarbejdet en told, der skal stoppe brugen af billige kinesiske ståltårne i europæiske vindmølleparker. Når ståltårnene sejles på oliedrevne fragtskibe fra Kina, udledes der store mængder af CO2, men alligevel proklamerer Vestas, at selskabet vil være så bæredygtig som muligt i hele sin værdikæde. "Sagen viser, at Vestas ligesom mange andre vestlige virksomheder primært bekymrer sig om de kommende kvartals- og årsrapporter. De tænker mindre på tabet af konkurrenceevne for andre dele af industrien. Og de tænker mindre på de langsigtede klimaskader ved at købe mere CO2-belastende ståltårne i Kina og sejle dem hele vejen til Europa. Det er åbenlyst ikke et godt træk for klimaet," siger Luke Patey, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier. Tidligere har både EU og USA konkluderet, at Kina dumper prisen på stål, men når stålet bliver formet som et vindmølletårn, gælder EU's told på stål ikke og sådan skal det blive ved med at være ifølge Vestas. Morten Dyrholm, group senior vice president med ansvar for marketing, kommunikation, bæredygtighed og pr i Vestas, mener ikke, at man kan se så isoleret på globale værdikæder og den grønne omstilling. "Det er ikke, fordi vi ikke vil købe europæiske tårne, det gør vi så sandelig også. Vores indkøb hos EU-producenterne er steget med 30 pct. i perioden 2016-2019. Vi køber der, hvor det giver mening for os i forhold til de projekter, vi har. Problemet er, at hvis du gør det sværere for os at drive en global forretning, så bliver det også dyrere, for så kan vi ikke køre en effektiv forsyningskæde. Det budskab er vi nødt til at få frem, for det kommer alt andet lige til at gøre skade på den europæiske konkurrenceevne, når det kommer til vindmølleproduktion," siger Dyrholm. Vestas har forsøgt at råbe budskabet op både over for Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet og i EU-Kommissionen til møder i forbindelse med Europa-Kommissionens antidumping-undersøgelse. To danske virksomheder, Welcon og Valmont SM, har rejst sagen over for EU-Kommissionen, fordi de mener, at de bliver udkonkurreret af kinesiske tårnproducenter, som modtager ulovlig kinesisk statsstøtte. Antidumping-sagen er blevet behandlet af EU-Kommissionen siden efteråret 2020 og der forventes en afgørelse på toldspørgsmålet fra EU-Kommissionen inden jul.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6, 7

Sikkerhedspolitik: Balladen i Bosnien er Europas udfordring
Jyllands-Posten bringer en kronik af Anders Stubkjær, lektor i samfundsfag, Sønderborg. Han skriver blandt andet: "I Bosnien-Hercegovina er der i dag risiko for væbnet konflikt, hvis bosniske separatisters mangeårige kamp for løsrivelse får lov til at bære frugt. Det vil formodentligt lykkes Nato, EU-lande og USA at stikke en kæp i separatisternes hjul i denne omgang, men det vil kun bremse konflikten kortvarigt. [...] Balkanlandene har i mange år drømt om optagelse i den forjættede EU-klub, men på det seneste er det blevet tydeligt, at EU ikke er open for business, hvilket har undermineret regionens tillid til EU. I den aktuelle situation peger flere kilder på, at EU's officielle erklæringer, der udtrykker bekymring over situationen og støtte til Bosniens stabilitet og territoriale sammenhæng, mere og mere ses som tomme ord og tydeliggør, at EU er ved at miste chancen for at gøre en reel forskel i regionen. [...] Balkan har stadig adskillige væsentlige politiske og økonomiske udfordringer, som EU kan have svært ved at løfte. Det kan forklare, at der ikke er villighed til at investere flere politiske og økonomiske ressourcer end højst nødvendigt. Lande med muslimsk flertal, som f.eks. Bosnien, synes i Bruxelles stadig at være en varm kartoffel, som ingen ønsker at brænde fingrene på. På den anden side kan det blive dyrt for EU ikke at engagere sig mere aktivt i Bosnien. [...] Meget tyder på, at Bosnien på den militære front har potentialet til at blive medlem af Nato. Fra Natos side nøjes man i pressemeddelelser med at opfordre Bosnien til at iværksætte blandt andet politiske reformer og arbejde sig tættere på Nato, dog uden at love medlemskab. Umiddelbart er det desværre nok utopisk at tro på, at det kommer til at ske i landets nuværende situation. Jo større graden af intern konflikt i Bosnien, desto mindre er Natos interesse formodentligt i at optage landet som medlem. Det vil om ikke andet glæde Rusland. Den bosniske befolkning har trukket det korteste strå."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 37

Konkurrence: Amazon får gigantbøde for misbrug i Europa
De italienske konkurrencemyndigheder har fastslået, at den amerikanske internetgigant Amazon har givet virksomheder, som bruger Amazons logistiktjenester, uberettigede fordele og derfor får de en historisk høj bøde for konkurrenceforvridning, skriver Berlingske. EU-Kommissionen bakker op om dommen, der selv har giganten i søgelyset. Der er tale om en af de største bøder, som en amerikansk teknologigigant har fået i Europa, som lyder på 1,13 milliarder euro eller 8,4 milliarder kroner. EUs konkurrencemyndigheder under konkurrencekommissær Margrethe Vestager satte gang i en tilsvarende undersøgelse i juli 2019, og EU-Kommissionen bekræfter, at den har samarbejdet tæt med de italienske konkurrencemyndigheder om sagen. I næste uge ventes Europa-Parlamentet at give sit ja til EUs skærpede regler, som derefter skal godkendes af de 27 EU-landes fagministre. Med godkendelse vil den strammere og meget skrappere lovgivning kunne træde i kraft i løbet af 2022.
Kilde: Berlingske, s. 10

Grundlæggende rettigheder: Sådan kvæler man en kritisk menneskerettighedsorganisation
Berlingske bringer en kronik af Rasmus Grue Christensen, direktør i DIGNITY, og Vibe Klarup, generalsekretær i Amnesty Danmark. De skriver blandt andet: "Menneskerettigheds-organisationer og andre kritiske civilsamfundsbevægelser oplever i disse år, at deres mulighed for at operere og opponere bliver drastisk beskåret eller helt fjernet af repressive statsmagter i mange lande. Det er en overordentlig bekymrende udvikling, som vi har tæt inde på livet, da de ofte barske og urimelige indgreb rammer flere af de modige partnere, vi samarbejder med i kampen for menneskerettigheder rundt om i verden. [...] Terrorstemplet så vi for nylig anvendt i Israel, hvor Forsvarsministeriet i oktober udstedte en militær ordre, som brændemærker seks palæstinensiske civilsamfundsorganisationer, der arbejder i de besatte områder, som "terrororganisationer". Terrorlistningen skete uden solid bevisførelse eller respekt for blandt andet EUs standarder på området. I praksis betyder det, at Israel kan lukke disse organisationers kontorer, beslaglægge deres værdier, fængsle ansatte og retsforfølge andre, som økonomisk og moralsk støtter organisationerne. [...] Den tredje metode i de udemokratiske regimers værktøjskasse er den bureaukratiske. I virkeligheden er det en rodekasse af forskellige metoder med indviklede krav til organisationerne. Blandt de mest udbredte er kravet om registrering. Alle organisationer skal registreres hos myndighederne, som samtidig opstiller ofte meget besværlige kriterier for, hvornår man kan godkende en registrering. [...] Danmark og EU må øge støtten til internationale menneskerettighedsaktører og lokale menneskeretsforkæmpere i lande, hvor civilsamfundet er under voksende pres. Vi må igen og igen rejse vores bekymring politisk og diplomatisk, når modige kolleger i kampen for demokrati og menneskerettigheder kommer under angreb. Og vi må vi hele tiden finde nye stier til at kanalisere støtten til et uafhængigt civilsamfund, når regimerne lukker hidtidige legitime veje. Det vil være en vigtig politisk forpligtelse i dag på FNs Menneskerettighedsdag."
Kilde: Berlingske, s. 36-37

Migration: Ngo'er, advokater og aktivister: Flygtninge i ingenmandsland udstiller hykleriet i EU's flygtningepolitik
Altinget bringer et debatindlæg af Mellemfolkeligt Samvirke, Refugees Welcome m.fl. De skriver blandt andet: "I de sidste måneder har fokus været rettet mod grænserne mellem Belarus og EU-landene Polen, Litauen og Letland. Her er tusindvis af flygtninge - mænd, kvinder og børn - fra blandt andet Afghanistan, Syrien og Irak strandet i et ingenmandsland som brikker i et kynisk spil. Hviderusland sender flygtningene mod EU-landene, som nægter dem adgang, og hvis de forsøger at komme tilbage til Hviderusland, nægtes de adgang. [...] I stedet for at indføre sanktioner mod Polens, Letlands og Litauens ulovlige asylregler og i stedet for at hjælpe de flygtninge, der allerede er strandet mellem Hviderusland og EU, så har EU's udenrigsministre rost Polen for på heroisk vis at vogte grænsen mod de flygtninge, som Lukasjenko har forsøgt at sende ind i EU. Sanktionerne rettes kun mod Hviderusland, og dette udelukkende for at forhindre, at Lukasjenko skal sende flere flygtninge ind over grænsen. [...] Når ruterne til EU er farlige, er det nemlig udelukkende, fordi EU lukker grænserne. Virkeligheden er, at det gøres umuligt at nå EU via lovlige ruter. EU's regeringer har vist, at man hellere lukker øjnene for, at mennesker dør af sult og kulde, end man vil lukke flygtninge ind i EU. Nu har Irak hentet 400 irakere hjem til Irak. Vil vi vente på, at Taleban henter afghanerne hjem eller overlader vi flygtningenes skæbne til Polen og Belarus. Vi kræver, at den danske regering lægger pres på EU for at få ophævet de ulovlige asylregler i Polen, Letland og Litauen og give flygtninge, der er strandet mellem Belarus og EU, mulighed for at søge asyl."
Kilde: Altinget