Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information10. juni 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser fredag den 10. juni 2022



Tophistorier

ECB holder boligejerne på pinebænken
Flere af dagens aviser skriver om torsdagens møde i Den Europæiske Centralbank (ECB). Berlingske skriver, at ECB, som forventet, holdte renterne i ro. Dermed er den toneangivende rente fortsat negativ på minus 0,5 procent. ECB tog til gengæld andre skridt i retning af normalisering af pengepolitikken. Blandt andet ved at afslutte opkøbsprogrammet af obligationer ved udgangen af denne måned. ECB forventer desuden at sætte renten op i den kommende tid. Statsrenterne i både euroområdet og Danmark steg kraftigt i forlængelse af ECBs pressemøde. Også de danske boligrenter har pilen solidt opad, mens aktiemarkederne blev farvet røde i det meste af Europa. Forbrugerpriserne steg i maj med hele 8,1 procent i euroområdet som helhed, hvilket er den største stigning siden euroens begyndelse. Det vil i høj graf være lønstigningerne, som kommer til at bestemme både omfanget af inflationsudbruddet og ECBs renteforhøjelser efter september. Forventningen til den økonomiske vækst er markant nedjusteret i år og næste år, men dog fortsat med en let positiv profil. ECB fremhæver en række faktorer såsom en bedring i forsyningskrisen, genåbningen, stigende beskæftigelse, EUs genopretningspakke og øgede militærudgifter, der vil overdøve de negative effekter fra inflationen og krigen i Ukraine. Ifølge Berlingske er ECB fanget et sted, hvor de ikke ønsker at være. Det skyldes den tidligere chef, Mario Draghi, som førte en ekstremt lempelig pengepolitik i årene før corona. Dermed skabte han en forventning om, at det var den nye normal. Hvis ECBs march mod en mere normal pengepolitik drukner i en italiensk gældskrise, vil centralbanken i Frankfurt endegyldigt har mistet sin troværdighed som en inflationsbekæmpende centralbank. Det vil udløse endnu en magtkamp mellem de reformivrige nordeuropæiske lande og de gældstyngede Syden.

Berlingske skriver desuden, at erhvervslivet mener, at danske banker skal droppe minusrenterne. Bankernes begrundelse for de negative renter på indlån forsvinder nemlig med gårsdagens udmelding fra ECB. Det mener blandt andet SMVdanmark og Dansk Erhverv. De mener, at de danske banker skal følge med, når ECB forventes at sætte renten op i juli. "Det er problematisk med de negative renter, især for de mindre erhvervskunder. De har brug for at kunne have noget likviditet stående specielt med de stigende priser og til lønninger. Den indlånsrente har de måttet betale for. Det har frustreret vores medlemmer. Vi håber, at der kommer en hurtig reaktion fra bankernes side, når ECB sætter renten op, så vi ikke skal gå og vente både halve og hele år, inden de fjerner de negative rente," siger chefkonsulent i SMVdanmark Kasper Munk Rasmussen. Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, er enig. "Det er nødvendigt for virksomhederne at have et indlån i bankerne for at kunne gennemføre transaktioner i forbindelse med den almindelige forretningsdrift. I takt med at økonomien generelt er vokset herhjemme, er behovet for at foretage transaktioner naturligt øget. Vi har en forventning om, at indlånsrenterne i bankerne igen vil finde vej tilbage i det positive territorium hen over sommeren og efteråret. Det afspejler helt naturligt, at Nationalbanken nu ventes at hæve indskudsbevisrenten fra -0,6 procent til over nulgrænsen i løbet af efteråret," siger han.

I Jyllands-Posten kan man læse om de forskellige beslutninger, der blev truffet på ECB's møde torsdag. Beslutningerne lyder: 1. Opkøbsprogrammerne Asset Purchase Programme (APP) og Pandemic Emergency Purchase Programme (PEPP) ophører med udgangen af denne måned. 2. På styrelsesrådets næste møde den 21. juli vil renten blive sat op med et kvart procentpoint. 3. På styrelsesrådets møde den 8. september forventes renten blive sat op med endnu et kvart procentpoint, men - hvis situation tilsiger det - med et halvt procentpoint. 4. På senere styrelsesrådsmøder vil yderligere rentestigninger kunne komme på tale med henblik på at tvinge inflationen ned på ECB's mål om "tæt på, men under 2 procent". 5. Stats-, erhvervs- og realkreditobligationer i ECB's beholdning, der forfalder til indfrielse, vil blive reinvesteret. 6. For APP vil reinvesteringerne fortsætte "så længe, som det anses for nødvendigt for at sikre likviditeten i det finansielle system". 7. For PEPP vil reinvesteringerne fortsætte "frem til i hvert fald udgangen af 2024". Ifølge Jyllands-Posten er der tale om historiske beslutninger, da ECB ikke kun træder ud af coronakrisens skygge, men også statsgældskrisen og de øvrige udfordringer, der har været imellem disse yderpunkter. "Der er ikke tale om ét skridt. Vi har påbegyndt en rejse væk fra den ukonventionelle pengepolitik mod den konventionelle. Det vil sige, at renten nu er vores vigtigste værktøj," siger ECB's præsident Christine Lagarde. I Jyllands-Posten kan man desuden læse, at mange varelagre er fyldt op, hvilket, sammen med en lavere efterspørgsel, kan udløse et prispres nedad og tage trykket af inflationen.

I Børsen kan man læse, at aktier blev sendt på glatis efter rentemeldingen fra Lagarde på torsdagens møde i ECB. Det paneuropæiske Stoxx 600-indeks dykkede 1,3 procent. Dele af detailsektoren var i modvind med fald i online tøjplatformen Zalando og den britiske supermarkedskæde Sainsbury på 8,3 procent og 5,8 procent. Der var ikke væsentligt nyt fra selskaberne, men den høje inflation gør indhug i forbrugernes købekraft og udløste torsdag en nedjustering fra Boozt, der ligesom Zalando sælger tøj på nettet. Børsen skriver desuden, at meldingen svækkede euroen på trods af det lovede renteløft fra ECB. Euroen blev kortvarigt styrket over for dollar, men endte dog samlet set med en svækkelse. ECB halter stadig efter flere andre centralbanker til ugunst for euro. "Vi har set både den canadiske, den australske og den new zealandske centralbank hæve med 50 basispoint. Polen og Tjekkiet har hævet i endnu større trin, og den amerikanske centralbank har indikeret renteforhøjelser på 50 basispoint,” siger Niels Christensen, valutastrateg i Nordea, om rentehoppet.
Berlingske, s. 1, 6-7, 12; Ekstra Bladet, s. 4; Politiken, s. 14; Jyllands-Posten, s. 20; Børsen, s. 1, 6-7, 35, 36, 38 (10.06.2022)

Prioriterede historier

Nederlag for det grønne EU
Information sætter i dag fokus på nederlaget for det grønne EU, da EU-Parlamentet onsdag skulle vedtage en række grønne reformer. I Informations leder kan man blandt andet læse: "Alles øjne var onsdag rettet mod EU-parlamentet, der skulle vedtage en række nødvendige grønne reformer under den såkaldte Fit for 55-klimapakke. Og alt var egentlig klappet af, men i sidste øjeblik kom den konservative gruppe med en række markante ændringer til det oprindelige udspil. Nu ville den konservative blok i EU-Parlamentet ikke længere bakke op om 67 procents CO2-reduktion af de kvotebelagte sektorer (i forhold til 1990-niveau) i 2030, men foreslog i stedet en reduktion på blot 63 procent. De konservative ville heller ikke længere støtte en hurtig udfasning af de mange gratis kvoter i EU's kvotehandelssystem - hvilket er vigtigt, hvis kvotesystemet skal fungere, og prisen skal være tilstrækkeligt høj for at have en effekt. [... ] Dermed ville der ikke længere blive den reform af EU's kvotehandelssystem, der ellers var lagt op til - og derfor endte afstemningen onsdag i et større drama, da den socialdemokratiske blok valgte at stemme forslaget ned, fordi det var blevet for udvandet af den konservative blok. [...] Ergo er store dele af de nødvendige reformer af EU's klimastrategi nu skudt til hjørne - og ingen kan vide sig sikker på, at parlamentarikerne kan enes om en tilpas ambitiøs målsætning til at trække den endelige aftale i en retning, der lever op til Parisaftalens mål. Positivt er det dog, at EU-Parlamentet onsdag vedtog flere virkelig afgørende forslag på transportområdet. Ikke mindst var det en stor sejr, at det lykkedes at beslutte at udfase benzin- og dieselbiler i senest 2035, hvilket på sigt sparer EU for omkring 15 procent af de samlede CO2-udledninger."

I en analyse i Information, skrevet af avisens Europakorrespondent Tore Keller, kan man blandt andet læse: "Det er de helt tunge lobbykræfter, som har været rullet ud gennem de seneste måneder for at påvirke beslutningstagerne i Europa-Parlamentet til at udvande klimamålene i EU's store Fit for 55-pakke. Det er meldingen fra en lang række europaparlamentarikere og nonprofitgrupper, som har kortlagt, hvordan sorte industrigrupper og virksomheder har forsøgt at få politikerne til at undtage netop deres sektor eller udskyde klimahandlingen generelt. [...] Allerede forud for afstemningerne i denne uge meldte Pascal Canfin, liberalt medlem af Europa-Parlamentet i Renew-gruppen, om en 'anti-klimaoffensiv' og en 'tsunami af lobbyisme' rettet mod lovbehandlingen af forslagene, som skal udmønte det overordnede mål om 55 procent reduktion i udslippet af drivhusgasser i 2030 og klimaneutralitet i 2050 til lov. [...] Optegnelser over mødeaktiviteten for de medlemmer af parlamentet, der beskæftiger sig med reformen af EU's kvotemarked, viser, at der er blevet afholdt 52 møder med industrigrupper og enkelte virksomheder undervejs i processen. Det skriver EU-mediet Euractiv. Den tyske stålproducent Thyssenkrupp, stålsammenslutningen Eurofer og den tyske industris paraplyforbund, BDI, var de grupper, der hyppigst blev budt indenfor. Men lige meget har det hjulpet: En udvandet udgave af reformen af EU's kvotemarked blev spektakulært nedstemt i plenarsalen, og den skal nu genforhandles i Europa-Parlamentets miljøudvalg, inden en ny afstemning ventes om et par uger. [...] Det vurderes, at der alene i Bruxelles bor op mod 48.000 mennesker, som har det som job at øve indflydelse på EU-lovgivningen. Det dækker en meget bred gruppe af aktører. Det indeholder også for eksempel Eurelectric, energiproducenternes organisation, og Wind Europe, som begge har advokeret for høje klimamål."

Politiken skriver også, at et forslag om et forbud mod salg af nye benzin- og dieselbiler efter 2035 er godkendt i EU-Parlamentet. Det skal nu til forhandling i EU's medlemslande, hvorefter det kan træde i kraft.
Information, s. 1, 10, 16; Politiken, s. 9 (10.06.2022)

Arbejdsmarkedspolitik

Ud af hjertet
Weekendavisen skriver, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ikke lagde skjul på, at han var skuffet, efter en aftale om EU-mindsteløn faldt på plads tirsdag. "Der er vist ingen tvivl om, at Danmark aldrig har ønsket et direktiv om mindsteløn. Derfor er jeg selvfølgelig også ærgerlig over, at direktivet ser ud til at blive en realitet," lød det fra ministeren. Den nye mindsteløn frygtes at ville underminere den danske arbejdsmarkedsmodel, og i efteråret udtrykte Hummelgaard også utilfredshed med et EU-direktiv, der kræver øremærket barsel til mænd.
Weekendavisen, s. 2 (10.06.2022)

Det digitale indre marked

EU vil opbygge tech-industri
I Jyllands-Posten kan man læse, at EU-Kommissionen vil afsætte 150 millioner kroner til at investere i nye tech-virksomheder i Ukraine. De skal blandt andet hjælpe mindst 200 startup-virksomheder i Ukraines tech-branche, lyder det fra EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen. "Landet har en rig startup-scene og stort potentiale for innovative virksomheder. Det potentiale skal beskyttes, udvikles og integreres i det europæiske ”økosystem” for innovation," siger hun.
Jyllands-Posten, s. 14 (10.06.2022)

Symbolske tech-bøder truer ytringsfriheden
I et debatindlæg i dagens Børsen skriver Mona Juul, erhvervsordfører i Det Konservative Folkeparti, blandt andet: "Gudskelov smed regeringen aftenen inden Kristi Himmelfart sit lovforslag om sociale medier i skraldespanden. Det har jeg længe argumenteret for, men der skulle åbenbart en blokering fra EU-Kommissionen til, før regeringen indså, at det var på tide at droppe sit makværk af et lovforslag. [...] Det har alle dage været bedre, at vi fremskynder implementeringen af EU's netop vedtagne Digital Services Act (DSA), der har samme formål - nemlig at gøre op med det ulovlige indhold. For videoer af drab, vold, opfordring til terror og misbrug af børn skal ikke være online. Men et grænseoverskridende problem som det her bør løses i EU sammen med de andre medlemslande. [...] Vi bør i stedet styrke det danske retssystem og vores demokratiske institutioner, som både offline og online skal udgøre den udøvende, dømmende og lovgivende magt. Når den danske lovgivning samtidig ville blive overtrumfet af DSA efter kort tid, var det svært at se lovforslaget som andet end et stykke symbolpolitik for at fremstå handlekraftig. Lad os nu i stedet vise handlekraft ved at være det land i EU, der hurtigst implementerer DSA."
Børsen, s. 43 (10.06.2022)

Grundlæggende rettigheder

Danmark kritiseres for stigende islam-had
Jyllands-Posten skriver, at Danmark, i en rapport fra den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI), kritiseres for stigende diskrimination og hadefulde ytringer rettet mod muslimer i Danmark. Rapporten blev offentliggjort torsdag og peger på flere "bekymrende" tendenser de seneste år, hvad angår behandlingen af borgere med muslimsk eller ikkevestlig baggrund. "Angående hadefulde ytringer bemærker ECRI med beklagelse, at muslimer i Danmark, herunder gæstearbejdere og personer, der har fået asyl, i stigende grad, herunder af politikere fra forskellige politiske partier, fremstilles som en trussel mod danske værdier og kultur," lyder det blandt andet. ECRI udgiver løbende landerapporter om forholdene på racismeområdet i Europarådets 47 medlemslande. Kommissionen har tidligere kritiseret Danmarks stramme familiesammenføringsregler og for den meget omstridte "smykkelov" fra 2016, der gjorde det muligt for politiet at konfiskere værdigenstande og store kontantbeløb fra asylansøgere, hvis værdien oversteg 10.000 kroner.
Jyllands-Posten, s. 10 (10.06.2022)

EU-parlamentarikere er klar til at forbyde produkter fremstillet ved tvangsarbejde
Altinget torsdag skriver, at Europa-Parlamentet den 9. juni vedtager to nye resolutioner, der vil forbyde import af varer til EU-markedet, som er produceret med tvangsarbejde og sætte ind over for Kinas brud på menneskerettighederne i Xinjiang-provinsen.
Altinget, torsdag (10.06.2022)

Handel

Forsvar sammenhold og international handel
Børsen bringer en kronik af udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og administrerende direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen. Her kan man blandt andet læse: "Det russiske angreb på Ukraine er også et angreb på spillereglerne for internationalt samarbejde. Krigen ændrer fundamentalt vores sikkerhedspolitiske situation, men den har også meget omfattende konsekvenser for den internationale handel og det økonomiske samarbejde, som vores vækst og velfærd er helt afhængig af. [...] Derfor er der i år meget på spil for både Danmark og resten af verdenssamfundet, når Verdenshandelsorganisationen, WTO, den 12. juni åbner dørene for den 12. ministerkonference i Geneve. Vi tager dertil med en klar besked: WTO og det multilaterale handelssystem er den bedste ramme for at fremme fair og bæredygtig global handel og bekæmpe protektionisme. [...] Danmark har kæmpe fordel af at være en del af EU's indre marked og nyder godt af EU's handelsaftaler med en lang række lande. Men reglerne for vores handel med resten af verden, herunder USA og Kina for bare at nævne de to største markeder, fastlægges i WTO. Organisationen er desværre under pres i krydsilden mellem medlemskredsens forskellige handelspolitiske interesser og dagsordener. Stormagtsrivaliseringer, protektionisme, industrisubsidier og unfair handelspraksis vinder frem på bekostning af multilateral dialog og forhandling. [...] Det er ikke småting, der er på dagsordenen i Geneve. Der skal findes svar og løsninger på blandt andet fødevareforsyningssikkerheden, begrænsning af miljøskadelige fiskesubsidier og handel og sundhed i lyset af corona. Og så skal der iværksættes en spritny reformproces for WTO. Det multilaterale handelssystem skal reformeres fra bunden for bedre at kunne håndtere de aktuelle handelspolitiske udfordringer, som verden skal håndtere. [...] Vi skal gå til opgaven med realisme. Men Danmark og EU vil gøre, hvad vi kan, for at værne om det multilaterale handelssystem og det regelbaserede internationale samarbejde og for at skabe et WTO, der i endnu højere grad understøtter velfærd og bæredygtig vækst."
Børsen, s. 42-43 (10.06.2022)

Institutionelle anliggender

Skotterne skal tales fra planerne om løsrivelse med positive argumenter
I Jyllands-Postens Indblik af journalist Mads Bonde Broberg kan man i dag blandt andet læse: "Det Skotske Nationalparti ønsker en ny folkeafstemning om løsrivelse fra Storbritannien næste år. [...] Ved en folkeafstemning i 2014 stemte 55 pct. af skotterne nej til uafhængighed, men spørgsmålet fortsætter med at boble, og SNP's leder, førsteminister Nicola Sturgeon, arbejder på en ny afstemning i 2023. [...] Netop brexit anvendes af uafhængighedssiden som et argument for, at der skal være en ny folkeafstemning, for i 2014 fik skotterne at vide, at løsrivelse ville føre dem ud af EU. Men siden kom brexit - som et flertal af skotterne i øvrigt var imod - og derfor skal de have lov at stemme igen, mener blandt andet SNP."
Jyllands-Posten, s. 16 (10.06.2022)

Interne anliggender

EU - avisernes ansvar
Andre Palsgård, Dysselgård, skriver i et debatindlæg i Politiken blandt andet: "Jo tættere Danmark skal samarbejde med EU, desto vigtigere er det, at vi informeres om, hvad der foregår. [...] eg vil foreslå, at Politiken afsætter en side i avisen til information om nye lovforslag og vedtagne love i EU. Derved kan læserne kigge vore EU-politikere over skulderen, så vi undgår nogle af de skadelige og overflødige love, der øger vores mistillid til EU."
Politiken, s. 6 (10.06.2022)

Folkeafstemningen er sigende for udviklingen på Nørrebro og Vesterbro
Politiken skriver i dag om, hvordan københavnerne i dag i højere grad siger ja til mere EU efter de i mange år har sagt nej. I 1992 havde et flertal af danskerne stemt nej til Maastricht-traktaten. Dermed hang selve Danmarks medlemskab af EU i en tynd tråd. På den baggrund havde flertallet i Folketinget lavet den såkaldte Edinburgh-aftale, der skulle gøre traktaten spiselig for danskerne ved at introducere de fire danske forbehold. Helt tilbage fra folkeafstemningen om EF-pakken i 1986 har københavnere været langt mere kritiske over for mere samarbejde end resten af befolkningen. Ved afstemningen i 2015 om afskaffelsen af retsforbeholdet stemte 53 procent af danskerne nej. Det var en anelse flere end i København, hvor tallet var 51 procent. Og i sidste uge stemte 33 procent af danskerne nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet, mens det tilsvarende tal i København var 32 procent. For det første har EU ændret karakter og dermed også opfattelsen af EU. Hvor det oprindelige fokus var frihandel, er unionen siden vokset til et projekt med en omfattende politisk regulering, sådan som venstrefløjen traditionelt har kunnet lide det. Tag bare miljø og klima, hvor unionen spiller en stor rolle. Derfor har EU også fået større appel i storbyer, hvor vælgerne generelt er mere venstreorienterede. "I mange år var den økonomiske højrevenstre-skala en vigtig faktor for, hvad en vælger mente om EU. I dag er det værdipolitikken. Radikale Venstre og SF er de mest begejstrede tilhængere, og flere målinger har vist, at også mange af Enhedslistens vælgere omfavner EU. Til gengæld er skepsis og modstand voksende på højrefløjen, hvor Venstre efterhånden er det eneste klare tilhængerparti," siger Rune Stubager, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
Politiken, s. 6 (10.06.2022)

Klima

Der kan skrues yderligere op for dansk biogas
Jyllands-Posten skriver, at der er endnu mere biogas på vej til det danske gasnet, som blandt andet skal være et af danskernes grønne våben mod Putins gasafpresning. Energinet beskriver gassen fra det danske landbrug som hjørnestenen i de politiske ambitioner om at gøre sig uafhængig af russisk gas. Og ifølge Nature Energy, som står for omkring 30 procent af den danske produktion af biogas, er der endnu mere biogas på vej til det danske gasnet. "Den største effekt vil komme fra vores nye anlæg i Vordingborg, og når vores nye anlæg i Aabenraa kommer i drift lidt senere på efteråret. De går og kan gå op på fuld kapacitet med det samme, hvilket vil øge vores produktion med omkring 20 procent," siger Ole Hvelplund, chef i Nature Energy. I sidste uge lukkede russiske Gazprom for gassen til Holland og Ørsted i Danmark. Det får ikke umiddelbart konsekvenser for gasforsyningen til Danmark, så længe der er russisk gas til salg på det europæiske marked. Med Holland lukkede Rusland for første gang forsyningen til en større gasforbrug i EU.
Jyllands-Posten, s. 13 (10.06.2022)

Klimaminister: Energieffektivitet kommer til at presse os
Børsen skriver i dag, at direktør i Danfoss, Kim Fausing, og klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen (S), sammen har fremhævet de danske forspring på energieffektivitet på en konference i denne uge. Det Internationale Energiagentur (IEA) lægger op til, at udnyttelse af energien skal fordobles fra fire til otte procent. Selvom Danmark er foran på området, mener Dan Jørgensen, at det fortsat kræver fokus i Danmark. "Selvom vi er langt i Danmark, kommer vi også til at presse os selv på dette her område. Den danske strategi for at blive uafhængige af russisk olie og gas og for at blive mere klimavenlige handler jo dels om, at vi skal udbygge vores vedvarende energi, men det handler sandelig også om, at vi skal bruge den energi klogere," siger han. På spørgsmålet om, hvor realistisk det er at nå IEA's mål, svarer ministeren: "Om vi når helt i mål med sådan en målsætning, er svært at sige, for det afhænger af virkelig mange ting, som er ude af vores hænder. Dem har hverken Danmark eller EU direkte indflydelse på. Når det er sagt, så er det, der er på dagsordenen, f.eks. med EU's energieffektivitetsdirektiv, der forhandles lige nu, jo meget ambitiøst."
Børsen, s. 19 (10.06.2022)

Professor: Klimapolitikken, der vil begrænse de globale temperaturændringer, giver konflikter om arealanvendelse
Professor på DTU, Kirsten Halsnæs, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "FN's klimaekspertpanel, IPCC, har netop udgivet sin sjette videnskabelige vurderingsrapport om reduktion af drivhusgasser. Her konkluderer de, at spørgsmålet om arealanvendelse til fødevareproduktion, skovdrift og energiafgrøder er et område, hvor vi skal være særligt forsigtige, hvis vi vil undgå konflikter mellem reduktion af drivhusgasser og FN's bæredygtighedsmål. [...] IPCC's konklusioner refererer til internationale sammenhænge, hvor spørgsmålet om udviklingslandenes muligheder for at realisere bæredygtige udviklingsmål spiller en vigtig rolle. Udfordringer og mulige konflikter kan dog også spille sig ud i en EU- og dansk sammenhæng, hvor spørgsmål om landbrugsdrift, fødevareforsyning, økologi, bioafgrøder og naturskov versus produktionsskov trænger sig på. [...] Der ser ikke ud til at være en vej udenom, at de store aktuelle planer for nye vedvarende energiprojekter vil have konsekvenser for naturen og biodiversiteten. Det har mange andre arealanvendelser dog også, og det kunne overvejes, om de mange potentielle konflikter ikke kunne behandles mere konstruktivt og samlet på faggrund af mere samlede planer for Danmarks anvendelse af arealer til landbrug, skov, natur, vedvarende energi, infrastruktur og byudvikling."
Altinget (10.06.2022)

Migration

R trækker støtten, hvis regeringen flyver asylansøgere til Rwanda
I Jyllands-Posten og Ekstra Bladet kan man i dag læse, at De Radikale truer med at vælte regeringen, hvis Danmark går enegang i EU og gennemfører Rwandaplanen. Socialdemokratiet fastholder dog sin plan om at gennemføre en aftale med Rwanda om at sende asylansøgere til landet. "Så kan vi ikke støtte den længere," lyder det fra politisk leder i R, Sofie Carsten Nielsen. Hun finder det "ekstremt" usolidarisk over for de andre EU-lande, hvis Danmark går enegang og forsøger at afskrække asylansøgere, så de i stedet søger til nogle af de andre EU-lande. Onsdag pegede hun på, at EU's flygtningekommissær, Ylva Johansson, har advaret mod Rwanda-modellen. Hun mener heller ikke, at det hænger sammen med, at statsminister Mette Frederiksen (S) forleden sagde, at Danmark skal være i hjertet af EU. "At vi så skulle gøre det alligevel? Så er vi jo i gang med at sprænge det samarbejde, som hun lige har sagt, at vi skal være en del af hjertet i, i luften. Jeg har altså svært ved at se det for mig," lyder det fra Sofie Carsten Nielsen. Sofie Carsten Nielsen og De Radikale er dog ikke 'principielt imod' et modtagecenter i udlandet, hvis det sker gennem en fælles EU-løsning og i et land, hvor menneskerettighederne er i orden.
Jyllands-Posten, s. 8-9; Ekstra Bladet, s. 19 (10.06.2022)

Sikkerhedspolitik

Hvem betaler regningen for krigen?
Weekendavisen bringer en analyse skrevet af journalist Ole Nyeng. Her kan man blandt andet læse: "Allerede nu skønnes Ruslands krig at have kostet Ukraine omkring 4.000 milliarder kroner. Det er fristende at bruge den russiske stats og russiske oligarkers indefrosne midler som bidrag til Ukraines genopbygning. Men kan man det? [...] Forslaget har mange fortalere. 'Det er ekstremt vigtigt ikke blot at indefryse værdierne, men også at gøre det muligt at konfiskere dem og stille dem til rådighed for genopbygningen af Ukraine,' sagde således Charles Michel, formand for Det Europæiske Råd (EUs stats- og regeringschefer), for nylig. Regeringerne i Estland, Letland, Litauen og Slovakiet har i et fælles papir foreslået det samme. [...] Der er fortilfælde, hvor USA har konfiskeret andre landes valutareserver anbragt i amerikanske banker. George W. Bush gjorde det i 2003, da USA invaderede Irak og afsatte Saddam Hussein. En del af Afghanistans værdier er stadig beslaglagt med henblik på at udbetale erstatninger til slægtninge til ofre for 9/11-terroren, som det afghanske Talebanstyre var medskyldigt i. I 2019 konfiskerede Trump-regeringen Venezuelas midler, efter at man havde besluttet at anerkende oppositionslederen Juan Guaidó som landets retmæssige præsident i stedet for det siddende styre under Nicolás Maduro. [...] Men ingen af kriterierne er opfyldt af Putins Rusland. USA ligger ikke i krig med Rusland. Putinregimet er ikke, som Taleban, defineret som et 'terroristregime'. Og Washington har ikke anerkendt andre regeringer i Moskva end Putins. [...] Dertil kommer udsigten til russisk gengældelse. 'Det første, Moskva ville gøre, er at nationalisere al vestlig ejendom i Rusland,' siger Jacob Funk Kirkegaard, senioranalytiker ved tænketanken German Marshall Fund. [...] I stedet opfordrer også Kirkegaard til, at man lader de indefrosne russiske midler indgå i spillet om en fredsløsning. 'Fordi russerne er underlagt økonomiske sanktioner, som på sigt vil ødelægge deres økonomi og gøre landet til et stort Nordkorea, er det ikke utænkeligt, at de - måske under en ny regering - vil sige: Okay, nogle af de indefrosne midler kan gå til genopbygningen af Ukraine, mod at vi får løsnet eller hævet sanktionerne.' Kirkegaard advarer imod, at EU stirrer sig blind på diskussionen om de indefrosne russiske midler, og mener, at EU i stedet seriøst bør begynde at drøfte, hvad Europa kan bidrage med i form af en kæmpemæssig genopbygningspakke til ukrainerne."
Weekendavisen, s. 10 (10.06.2022)

Merkel forsvarer sit diplomati, men siger, at Putin kun forstår afskrækkelse
I Politiken kan man læse om den tidligere tyske kansler Angela Merkel, som forleden gav sit første interview, efter hun stoppede som kansler for seks måneder siden. I interviewet i Der Spiegel udtalte hun blandt andet: "Han vil ødelægge Den Europæiske Union, fordi han ser den som et forstadie til Nato, men jeg kan jo ikke lade, som om han ikke findes. Og før man taler for at føre krig med Rusland, har man pligt til at forsøge alt diplomatisk." Hun argumenterede for, at hendes politik under alle omstændigheder har købt Ukraine tid til at bygge sit militær op. Hvis Ukraine havde fået et Nato-perspektiv i 2008, og hvis Tyskland ikke havde insisteret på Minsk 2-forhandlingerne i 2015, så var Ruslands angreb kommet tidligere, mente hun. Hendes efterfølger som kansler, socialdemokraten Olaf Scholz, bliver dog netop kritiseret fra især det østlige Europa for hele tiden at ringe til Putin og indirekte lægge pres på Ukraine for at indgå en fredsaftale, hvilket Putin ikke synes spor interesseret i, uden at Ukraine afgiver store landområder. Men samtidig med at Angela Merkel forsvarede det tyske diplomati, efterlyste hun militær afskrækkelse. Hun fortalte, at hun som kansler længe forgæves talte for at indkøbe væbnede droner. At kun de konservative partier længe støttede Nato's mål om at bruge 2 procent af bruttonationalproduktet på militæret.
Politiken, s. 8 (10.06.2022)

Rune Lykkeberg glemmer tre ting
Information bringer et debatindlæg af Susanne Possing, Henning Salling Olesen og Steen Folke, alle talspersoner i foreningen NEJ til Oprustning – JA til Bæredygtig Sikkerhedspolitik, skriver: "Rune Lykkeberg begår en tredobbelt fejl. Først overser han, at oprustningen med rette opfattes og tiljubles af dens tilhængere som støtte til den europæiske og amerikanske våbenindustri, dernæst at hovedparten af EU's militære aktivitet ikke er rettet mod forsvaret af Europa, men forbundet med beskyttelse af neokoloniale interesser, herunder investeringer i fossile udvindinger, og slutteligt at EU's militære aktivitet dermed bidrager til at forværre både klimakrisen og den globale ulighed. [...] Med krigen i Ukraine lever vi med en potentiel atomtrussel. De russiske trusler om brug af mindre, taktiske atomvåben viser, at den sikkerhed, terrorbalancen mellem atomvåbenmagterne er baseret på, ikke i længden er reel. Her må Danmark, nu også i EU, arbejde aktivt for atomnedrustning - et område, som har været forsømt af alle de EU-lande, der er med i NATO."
Information, s. 14 (10.06.2022)

Udenrigspolitik

Dansk virksomhed føler sig klemt i russisk skruestik
Berlingske skriver, at flere danske virksomheder i Rusland står i en situation, hvor sanktioner og modsanktioner har sat dem i en svær situation. For eksempel føler den danske virksomhed Weltec, der laver robotter til olieindustrien, at det er reelt umuligt for dem at komme ud af Rusland. Det skyldes, at EUs sanktioner er blevet mødt med modsanktioner fra russisk side, som praktisk talt eliminerer særlige virksomheders manøvrerum. Det forklarer Welltecs administrerende direktør, Peter Hansen. "Der er indført eksportrestriktioner over for visse kategorier af tidligere importeret teknologisk udstyr. Forbuddet gælder for resten af året 2022. Det er derfor ikke muligt at få eksporttilladelse, og hvis vi alligevel forsøger at få vores udstyr ud af Rusland, opstår der risiko for konfiskation af udstyret og strafferetlige konsekvenser for vores medarbejdere," siger han. EU har indført et forbud mod at overdrage en række produkter, teknologier og udstyr til russerne. Omvendt har Rusland som en modreaktion indført et eksportforbud på selvsamme, således at virksomheder ikke rykker produkterne ud af Rusland. Ifølge Dansk Industri er det ikke kun Weltec, der står i en svær situation. "Så kan du jo stå i en situation, hvor du ikke må sælge til en russer, men hvis ikke du gør det, så risikerer du repressalier fra russiske myndigheder. Du kan ikke afhænde det. Det er en generisk problemstilling, som mange virksomheder står i. De vil gerne ud, men de kan ikke komme det," siger Peter Bay Kirkegaard, chefseniorkonsulent i Dansk Industri. Han fortæller også, at Dansk Industri afventer et svar fra EU-Kommissionen på, hvad en virksomhed kan gøre i en situation, som den Welltec befinder sig i. Og hvad der er muligt uden at bryde sanktionerne. Det samme spørgsmål har Berlingske stillet EU-Kommissionens danske repræsentation. De havde dog ikke mulighed for at svare inden avisens deadline.
Berlingske, s. 4 (10.06.2022)

Krigen i Ukraine har for alvor fjernet Kina fra Europa
I Berlingske kan man læse, at både coronapandemien og krigen i Ukraine har rykket ved de europæiske lederes opfattelse af Kina. Den kinesiske reaktion på krigen i Ukraine er for alvor blevet vendepunktet for forholdet til stormagten. Det fortæller en af Europas førende Kina-eksperter, Janka Oertel, leder af Asien-programmet ved tænketanken European Council of Foreign Relations, i et interview med Berlingske. "Normalt ville Kina forholde sig neutralt, men nu handler man tydeligt mod europæiske interesser. Det har ændret måden, Kina opfattes på i de europæiske hovedstæder. Kinas prioriteter er skiftet, og rivaliseringen med USA er i toppen. I den kontekst er det i kommunistpartiets optik i deres strategiske interesse at vælge side med Rusland. Om det så er klogt eller ej, er et helt andet spørgsmål," fortæller Janka Oertel. Senest har EU i sidste uge opgraderet sine handelsforbindelser til den demokratiske østat Taiwan, hvilken affødte en skarp kinesisk advarsel om, at man skulle droppe at "spille højt spil". På spørgsmålet "er vi ikke selv med til at skubbe Kina længere over i den russiske lejr ved hele tiden at konfrontere dem på sensitive spørgsmål som Taiwan og Xinjiang?," svarer Oertel: "Nej, Kina skubber helt af sig selv. Vi har allerede forsøgt os med at være flinke, komme med incitamenter og finde snitflader for samarbejde, hvor vi kan engagere os med Kina." Om krigen i Ukraine specifikt fortæller hun: "Det er tre scenarier. Rusland vinder, Ukraine vinder, eller krigen varer ved. Det værste for Kina vil være, hvis Ukraine vinder. Det vil give et massivt rygstød til ideen om Vesten som et koncept og til styrkelsen af demokratiet som en styreform. Men det vil ødelægge ideen om Vestens forfald, og at Kina repræsenterer en alternativ styreform."
Berlingske, s. 23 (10.06.2022)

Skudt til hjørne
Ekstra Bladet skriver, at kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) endnu engang udskyder beslutningen om, hvorvidt den danske regering skal deltage i VM i fodbold i Qatar. "Der er ikke taget stilling endnu. Når vi kommer tættere på, vil jeg træffe en beslutning om, om vi vælger at deltage, eller om vi fravælger det," siger ministeren til Ekstra Bladet. Kulturministeren begrunder den manglende stillingtagen med, at debatten om Qatars undertrykkende regime på den måde bliver holdt i live. "Jeg ønsker at gøre mit til, at den debat fortsætter på så højt og larmende niveau som overhovedet muligt. Det mener jeg, har den største omkostning for Qatars styre," siger hun. Ane Halsboe-Jørgensen er i løbende dialog med andre EU-lande, og hun ser gerne, at der bliver truffet en fælles beslutning om enten deltagelse eller boykot af slutrunden. "Vi har en international dialog omkring det. Vi kommer til at tage en dansk beslutning, men selvfølgelig taler jeg med mine kollegaer i andre europæiske lande, " siger hun.
Ekstra Bladet, s. 1 (10.06.2022)

Tomme sanktioner
Weekendavisen bringer et debatindlæg af agronom Jørgen Karlsen, som blandt andet skriver: "EUs medlemslande er så bange for Putins trusler, at EU kun leverer et minimum af våben til Ukraine og i stedet vælger sanktionsvåbnet. Det selvom sanktioner gang på gang har vist sig ubrugelige, når man skal stoppe en aggressor. [...] Ud over at sanktioner ikke bremser den russiske fremmarch, er der stor risiko for, at sanktionerne gør mere ondt på EUs medlemsstater end på Rusland. Hermed bliver EU svækket, og Rusland kan fortsætte krigen, for de har deres egen energi, kunstgødning til deres egen landbrugsjord og mineraler til deres egen industri - også den militære. [...] Der vil komme protester med gule veste, og Rusland vil udnytte hver en åbning i sammenholdet. Som fremført i sidste uges artikel i Weekendavisen om mad- og magtpolitik vil Rusland formodentlig også bruge fødevarevåbnet."
Weekendavisen, s. 13 (10.06.2022)

Trods sanktioner har Rusland aldrig tjent mere
I Børsens Indsigt, af politisk redaktør Hakon Redder, kan man i dag blandt andet læse: "Krigen i det østlige Ukraine er intens, og udfaldet af opgøret om byen Sjevjerodonetsk vil ifølge præsident Zelenskyj være afgørende for, om det lykkes Rusland at få kontrol med hele Donbas-regionen. [...] De voldsomme kampe med tunge våben fortsætter, men det er fair at fastslå, at i det europæiske nyhedsbillede er krigens gang i Donbas nedskaleret. Samtidigt med, at konsekvenserne af den økonomiske krig mellem Rusland og Vesten fylder stadigt mere. Især fordi store prisstigninger på energi, fødevarer og andre råvarer har sendt inflationstakten så massivt i vejret, at befolkningerne i alle lande er ramte. [...] I Kreml trækker man på en stor sparebøsse i form af en national fond med opsamlet overskud fra energieksporten. Den har eksempelvis lige gjort det muligt for statsejede Aeroflot at bestille det meste af en ny flyflåde lokalt, fordi Boeing og Airbus ikke længere vil samarbejde. Samtidigt indebærer de rekordhøje energipriser, at de russiske statsindtægter aldrig har været større. År til dato er indtægterne mere end fordoblede sammenlignet med 2021. Inden 2023 vil selv Ruslands indefrosne valutareserve på over 300 milliarder dollar være genetableret, fordi penge for olie og gas strømmer ind. [...] Når og hvis EU-landene vil lukke helt ned for importen af russisk naturgas og olie, bliver det problematisk for russerne at finde andre markeder. De vil være oppe mod såvel krav om en ny infrastruktur - det er ikke enkelt at skifte fra levering i rørledninger til skibe - og mod de sanktioner, der kan stoppe selv neutrale landes købelyst. Som især de allerede omtalte EU-forbud mod at forsikre skibstransport af russisk olie."
Børsen, s. 26 (10.06.2022)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
10. juni 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark