EU i dagens aviser fredag den 11. august 2023

Tophistorier

Tragedien i Middelhavet fortsætter
I dagens Information kan man læse, at et stigende antal drukneulykker i Middelhavet skaber intensiv debat om Europas redningsindsats. Imidlertid har Italien øget sin kontrol med redningsskibe og indgået aftaler med nordafrikanske ledere. For nylig omkom 41 mennesker, da de forsøgte at nå til Europa fra den tunesiske kystby Sfax. Af de 45 mennesker ombord på en metalpram overlevede kun fire, der blev reddet og ført til den italienske ø Lampedusa. Dette er blot den seneste af mange tragedier i Middelhavet, hvor et stigende antal både synker, og flere mennesker drukner. Den italienske kystvagt har rapporteret mange dødsfald på havet i de seneste dage. 2016 var et rekordår med over 5.300 druknede eller savnede flygtninge og migranter. Tallene for i år er, ifølge FN's migrantorganisation IOM, allerede på 2.387, hvilket er omkring det dobbelte sammenlignet med sidste år på samme tid. Ifølge IOM anvender menneskesmuglere fra Tunesien mere ustabile både, hvilket bidrager til den stigende dødelighed. Desuden begiver flere sig ud på havet. Over 93.000 er ankommet til Italien i de første otte måneder i år, hvilket er en stigning fra 44.700 i samme periode sidste år. Kritikken har rettet sig mod den italienske regering og EU for deres håndtering af migrationen. Raffaella Paita, senator fra Italia Viva, kritiserer regeringens og EU's mangel på handling: "Det, der dræbte dem, var havet, men også vores ligegyldighed," siger hun. Oppositionsleder Elly Schlein fra PD-Partiet opfordrer til en fælleseuropæisk redningsmission for at forhindre yderligere drukneulykker. Italiens premierminister, Giorgia Meloni, står dog fast på en strammere immigrationspolitik, og hendes regering har indført love, der forhindrer ngo-redningsskibe i at operere i Middelhavet. Meloni har tidligere kritiseret disse skibe for at tilskynde migranter til at påtage sig den farlige rejse. Ifølge et studie publiceret i Nature har redningsskibenes tilstedeværelse ikke en "pull factor", og de tilskynder ikke flere til at tage rejsen. Meloni leder også EU's bestræbelser på at indgå aftaler med nordafrikanske lande, såsom et "strategisk partnerskab" med Tunesien, der vil modtage omkring 800 millioner kroner for at styrke sin grænsekontrol. Dette til trods for rapporter om krænkelser af menneskerettigheder i Tunesien. Samtidig fortsætter Italien og EU med at finansiere den libyske kystvagt, selvom mange migranter og flygtninge, der sendes tilbage til Libyen, udsættes for grove overgreb.
Information, s. 10-11 (11.08.2023)

Prioriterede historier

"Jeg er dybt chokeret": Pape slog til for at holde partifælle væk
Berlingske skriver i dag om det konservative EU-Parlamentsmedlem Pernille Weiss, som har været anklaget for at skabe et dårligt arbejdsmiljø for sine ansatte i Parlamentet. Under ledelse af formand Søren Pape Poulsen har toppen af De Konservative forsøgt at forhindre Europaparlamentsmedlem Pernille Weiss i at genopstille for partiet ved det kommende valg. Det har skabt uro inden for Det Konservative Folkeparti, især på baggrund af en e-mail fra formanden, hvori han bekræfter sit standpunkt: "Pape står ved hvert et ord, han skrev og sendte," siger han. Historien tog en dramatisk vending, da to lokale vælgerforeninger fra Silkeborg og Fanø offentligt erklærede deres støtte til Pernille Weiss som den konservative spidskandidat til det kommende europaparlamentsvalg. Dette skete på trods af tidligere beslutninger fra partiets forretningsudvalg om at droppe Weiss på grund af anklager om dårligt arbejdsmiljø under hendes ledelse i Bruxelles. Christian Lorenzen, gruppeformand for De Konservative på Fanø, kritiserede partitoppens modstand og udtalte: "Vi vil ikke være med til at henrette nogen uden rettergang." Han efterlyser en mere demokratisk beslutningsproces. Pernille Weiss udtrykte dog også glæde over, at beslutningen om hendes kandidatur nu skulle afgøres af De Konservatives årlige landsråd. "Lad det være den højeste demokratiske myndighed i partiet, som beslutter," sagde hun til Berlingske. Konflikten stammer fra en intern undersøgelse foretaget af Det Konservative Folkeparti, som anklagede Weiss for at skabe et dårligt arbejdsmiljø. Weiss' respons var at afvise påstandene og beskrive partiets undersøgelse som "tynd". Hun udtalte sig også om den personlige belastning, som anklagerne har haft på hende: "Det gør ondt, fordi jeg er ikke en led kælling. Jeg er ikke et ondt menneske," sagde hun. Søren Pape Poulsens udtrykte i en e-mail til de lokale vælgerforeninger skuffelse over deres støtte til Weiss. Efter denne e-mail trak vælgerforeningen i Silkeborg sin støtte til Weiss tilbage. Jørn Ravn, formand for De Konservatives vælgerforening i Silkeborg, bekræftede ændringen i deres beslutning og nævnte, at han havde haft dialog med partiledelsen: "De syntes ikke, det var sjovt," siger han. Weiss selv har undladt at kommentere på Søren Pape Poulsens e-mail til lokalforeningerne og deres efterfølgende beslutning. Dog er det kendt, at hun, hvis hun bliver indstillet, planlægger at fortsætte kampen for at blive genvalgt til Europa-Parlamentet ved det kommende landsråd.

Berlingske skriver desuden, at flere af Pernille Weiss' nuværende medarbejdere i Europa-Parlamentet har meldt ud til DR, at de ikke er blevet adspurgt vedrørende arbejdsmiljøet under Weiss. Disse medarbejdere mener ikke, at det billede, som er blevet tegnet af undersøgelsen blandt tidligere medarbejdere, stemmer overens med deres oplevelse. Henrik Weiglin, organisatorisk næstformand hos De Konservative, udtalte dog, at der har været tilstrækkeligt med sygemeldinger og beretninger om arbejdsmiljøet til, at forretningsudvalget kunne træffe en beslutning.
Berlingske, s. 10-12, 12 (11.08.2023)

Det digitale indre marked

Teleindustrien foreslår at forpligte tech-giganter til at forhandle om udveksling af datatrafik
Altinget skriver torsdag, at teleindustrien opfordrer EU-politikere til at pålægge de største indholdsudbydere en pligt til at forhandle med netudbydere om håndtering af den stigende datatrafik. I Danmark er datatrafikken på fastnettet vokset med 110 procent og 175 procent i mobilnetværket over en periode på fem år. Denne stigning er ikke kun et dansk fænomen, og forventes at fortsætte. EU-Kommissionen har desuden med en høring startet en større diskussion om, hvordan fremtidens digitale infrastruktur skal finansieres.
Altinget, torsdag (11.08.2023)

Institutionelle anliggender

EU-boblen ses ikke som en attraktiv arbejdsplads i Norden: ”De tror, de ikke får nogen indflydelse”
På Altinget torsdag kan man læse, at der er en nedgang i antallet af EU-embedsmænd fra Danmark og andre nordiske EU-lande, og en ny undersøgelse antyder, at situationen ikke vil forbedre sig uden drastiske foranstaltninger. På trods af at mange danske kontorer var tomme en eftermiddag i juli, var den finske EU-repræsentation i Bruxelles fyldt op. Dette skyldtes en endnu ikke offentliggjort rapport fra KPMG, bestilt af den finske regering, som også er relevant for Danmark. Rapporten undersøger, hvorfor der er færre finner, danskere og svenskere i EU-institutionerne. Dette har været et vedvarende problem, da den første generation af danske EU-ansatte nu er pensioneret, og ikke mange nye er kommet til.
Altinget, torsdag (11.08.2023)

Totalt togkaos
Flere togpassagerer oplever, at deres rettigheder ikke bliver overholdt i forbindelse med togrejser i EU. Mens flypassagerer i EU er sikret økonomisk kompensation, mad og indlogering ved forsinkelser eller aflysninger, er togpassagerernes oplevelse ofte en anden. Et eksempel fra en nylig hændelse beskriver, hvordan DSB-passagerer blev efterladt i Padborg på vej til Hamborg. Både DSB og det tyske togselskab 'die Bahn' pegede på hinanden som ansvarlige for situationen. Selvom EU-regler også beskytter togpassagerer på lige fod med flyrejsende, opleves det, at togselskaberne ofte ignorerer disse rettigheder. Mange togture i Europa, især i Tyskland, er også præget af store forsinkelser, hvilket gør togferie mindre attraktivt for mange rejsende. Ironisk bemærkes det, at såvel DSB som 'die Bahn' er statsejede, hvilket kan antyde en vis politisk accept af forholdene.
Ekstra Bladet, s. 28 (11.08.2023)

Tredje genkomst
I Weekendavisen kan man læse, at Villy Søvndal, tidligere formand for SF, nu ønsker at kaste sig over europæisk politik. Han stiller derfor op som kandidat for partiet til Europa-Parlamentet. På trods af tidligere forsøg på politiske comebacks ved regionsrådsvalget i Syddanmark i 2017 og kommunalvalget i Kolding i 2021, har han ikke haft den ønskede succes. Hans beslutning om at rette fokus mod Bruxelles drives af en dyb bekymring over den ekstreme højrefløjs fremmarch i flere europæiske lande.
Weekendavisen, s. 2 (11.08.2023)

Interne anliggender

For meget af det gode
Selvom Italien blev tildelt 191 milliarder euro af EU som støtte efter covid-19-pandemiens ødelæggelser, tyder det på, at landet muligvis spilder denne gyldne mulighed. Italien modtog den største bevilling af alle EU-lande som en form for solidaritet, især fordi Italien var et af de lande, der blev ramt hårdest af pandemien. Oprindeligt blev disse midler set som en chance for landet til at genrejse sig og modernisere. Den tidligere ECB-chef, Mario Draghi, som engang blev betragtet som en af de mest betroede italienere, var ved magten, da denne plan blev udviklet. Under hans ledelse blev der oprettet en omfattende genopretningsplan kaldet "Piano Nazionale di Ripresa e Resilienza", som skulle implementeres inden 2026. Men ved indgangen til 2023 viste det sig, at Italien havde svært ved at følge planen. Der var store huller mellem planlagte og faktiske udgifter, og EU havde derfor ikke udbetalt de tredje og fjerde rater af støtten som planlagt. Wolfango Piccoli, en fremtrædende analytiker fra Teneo med base i London, udtrykte bekymring over Italiens manglende evne til at føre planen ud i livet. Ifølge ham gik de indledende udbetalinger mest til juridiske forberedelser. Nu hvor konkrete projekter skal afleveres, har landet svært ved at levere. Piccoli nævner manglende fremskridt, såsom 265.000 børnehavepladser, der ikke er blevet oprettet, og ladestandere, der ikke er blevet udbudt. Giorgia Meloni, som overtog regeringsmagten efter Draghi, insisterede imidlertid på, at der ikke er tale om forsinkelser, men snarere om, at regeringen forsøger at udføre sit arbejde ordentligt. Hun kritiserede tidligere beslutninger og udfordringer, der dukkede op i form af inflation, rentestigninger og krisen i Ukraine. En revideret plan er blevet foreslået af den italienske regering, og den vil blive undersøgt af EU-Kommissionen. Piccoli påpeger dog, at der vil være strukturelle problemer, som vil tage tid at løse, og at selv Draghi ville have stødt på problemer med projektets ambitionsniveau. Ifølge Piccoli vil det nuværende regeringsproblem muligvis ikke påvirke det kommende parlamentsvalg, men det kan påvirke EU-valget i 2024. Sammenfattende tyder det på, at Italiens genopbygningsplan efter pandemien står over for alvorlige udfordringer, og landet kan muligvis ikke realisere dets fulde potentiale på trods af den omfattende støtte fra EU.
Weekendavisen, s. 6 (11.08.2023)

Klima

Modeugen vil være bæredygtig, men den overser det største problem
Flere af dagens aviser skriver om modeugen i København, som gerne vil være klimavenlig. Dog argumenterer Markus Hatting, medstifter af tænketanken Tekstilrevolutionen, for, at det, at opfordre til mere forbrug af tøj er paradoksalt, selvom tøjet produceres bæredygtigt. "Vi har lige besøgt messen, og her er det tydeligt: Der findes alt for meget tøj i verden, og formålet med modeugen er at sælge endnu mere tøj," siger han. Hatting mener også, at branchen skal reguleres for at vælge de bedste løsninger for miljøet og nævner EU’s kommende lov om udvidet producentansvar. Cecilie Thorsmark, administrerende direktør i Copenhagen Fashion Week, udtrykker sin støtte til lovgivning og pointerer problemet med overproduktion. "Overproduktion og overforbrug er de absolut største problemer i vores branche, dog særligt inden for fast fashion, og problemet er så stort og komplekst, at jeg ikke tror, det kan tackles uden lovgivning," skriver hun. Else Skjold, ph.d. og lektor i design og bæredygtighed ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, mener, at modeugens bæredygtighedskrav ikke er nok, så længe der produceres store mængder tøj. Hun betoner dog modeugens positive skridt for at fremme bæredygtighed. "Arrangøren ved godt, at kravene ikke gør branchen bæredygtig, men det har været et langt sejt træk overhovedet at få nogen til at overholde det her. Men branchen skal jo i gang, og det er godt, at vores modeuge i hvert fald gør noget," siger hun. Modeugen i København løber fra mandag til fredag.

I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Den københavnske modeuge slår sig op på at have et stort fokus på bæredygtighed og er blevet fremhævet som 'verdens mest bæredygtige modeuge' af internationale modemagasiner som britiske Vogue, hvor man ukritisk beskriver den handlingsplan, som modeugen har gennemført i 2020, der indbefatter 18 minimumskrav til de tøjvirksomheder, der deltager. [...] De egentlige problemer i branchen adresserer modeugen slet ikke: Nemlig at antallet af kollektioner og den massive overproduktion af tøj skal reduceres markant, hvis det overhovedet skal nytte noget. Det er nedslående, så lidt der bliver gjort for at reducere industriens CO2-aftryk, når problemerne er så åbenlyse. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur er den ansvarlig for ti procent af de globale CO2-udledninger, står for det næststørste forbrug af vand i verden, en dansker køber i gennemsnit 10,9 kilo tøj om året, hvert år afbrændes 677 ton ubrugt tøj i Danmark, og mængden af brugte tekstiler, der eksporteres fra EU, er tredoblet de sidste to årtier. Det havner blandt andet som affald i flere afrikanske lande, der ikke har ressourcer og systemer til at håndtere det."
Jyllands-Posten, s. 16; Berlingske, s. 19; Information, s. 2 (11.08.2023)

Øboere: Pressede færgeforbindelser truer livet på de danske småøer
I et debatindlæg på Altinget torsdag skriver Børge Groth Mortensen og Christina Brydegaard, henholdsvis byrådsmedlem i Ravnsborg Kommune og forhenværende medlem af Fejøforeningen og kommunens Ø-kontaktudvalg og Fartplansudvalg, blandt andet: "I kommuner med småøer står vi overfor helt ekstraordinære udfordringer i forhold til den grønne omstilling. De nuværende ældre dieseldrevne færger vejer tungt i CO2-regnskabet, og det vil man selvfølgelig gerne gøre noget ved – men ansvaret for, hvordan udfordringerne løses, ligger ved de enkelte kommuner, og det gør det til en uskøn og ulige forestilling. [...] Vi afsender en masse fantastiske høringssvar fra småøerne, og vi forsøger os med den gode dialog, men det er, som om småøerne ikke bliver set, hørt eller forstået. Vi er dog en del af Danmark, en del af et ordentligt og civiliseret samfund, er vi ikke? Vi efterlyser en rød tråd mellem EU's, regeringens og kommunernes hensigter, for lige nu peger disse i alle mulige retninger, og vi kommer i klemme. EU har fine målsætninger for at bevare livet på småøerne i Europa, se eksempelvis EU's rapport fra 2022. [...] Aktuelt ligger prisen på en færgebillet til Fejø på 260 kroner for en bil med fører, og ifølge landevejsprincippet skulle prisen kun være 52 kroner, en forskel på 400 procent. Vi håber meget, at dette ikke kun er en sag for os på småøerne, og at hensigten ikke er at afvikle livet på de danske øer. Hvis det er, så sig det dog. Så ved vi, hvad vi kan forvente. Hvis hensigten ikke er at afvikle livet på småøerne, så er der nogle, der hurtigt skal gevaldigt i arbejdstøjet."
Altinget, torsdag (11.08.2023)

Kultur

At danse eller ikke at danse
Weekendavisen skriver i dag, at krigen i Ukraine har ført til kulturelle ændringer i Nordeuropas balletscene. Mens tidligere russiske balletkompagnier blev hyret, vælger Danmark nu et ukrainsk kompagni til at præsentere "Svanesøen", et mesterværk, som Ukraine har valgt at fjerne fra sit hjemlands repertoire som en del af dets frakobling fra russisk kultur. Ivan Zjuravljov, leder af det private balletkompagni Ukrainian Classical Ballet, der snart vil optræde i mange danske byer, siger: "Jeg mener ikke, at det er en russisk ballet. I hvert fald ikke mere, end at Mona Lisa er et italiensk maleri. For i begge tilfælde er der tale om mesterværker, der må regnes som verdensarv." Han påpeger, at balletten ikke er knyttet til russisk nationalisme og mener, at kunst bør ses adskilt fra geopolitik. Sidste år vakte det opsigt, da det italienske teater La Scala valgte at opføre "Boris Godunov", en russisk opera, som blev mødt med protester fra Ukraine. Dette på grund af operaens tematik, som associeres med russisk nationalisme. Selv EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, deltog i teatrets åbningsdag. Peter Sindberg, der gennem virksomheden PH Show arrangerer det ukrainske kompagnis optrædener i Danmark, bemærker, at "Svanesøen" er den mest populære balletforestilling i landet. Han har tidligere arbejdet med det russiske kompagni, Russisk Nationalballet S. Radtjenko, men pga. Ruslands invasion af Ukraine, har samarbejdet taget en drejning. Efter krigen blev forestillinger af det russiske kompagni aflyst flere steder i Danmark. I den kommende sæson har Peter Sindberg besluttet at fortsætte med "Svanesøen", men nu med Ukrainian Classical Ballet. På trods af nogle initialer marketing udfordringer, hvor kompagniet blev fejlagtigt markedsført som en nationalballet, blev deres tour en succes med positive anmeldelser. Ukrainian Classical Ballet planlægger en ny tour i vinter, og vil også optræde i flere europæiske lande med en moderne opsætning af "The Great Gatsby".
Weekendavisen, s. 5 (11.08.2023)

Udenrigspolitik

EU's udviklingskommissær: Kriserne har afsløret vores afhængighed af Rusland og Kina
Altinget torsdag bringer et interview med Finlands EU-kommissær Jutta Urpilainen. Her udtaler hun blandt andet: "Vi så under Covid-krisen, at vi var afhængige af Kina, når det kom til kritiske sundhedsmaterialer, såsom ansigtsmasker og tests. Da Ruslands krig begyndte, måtte vi indse, hvor afhængige nogle af medlemslandene var, hovedsageligt af deres gas." Dette forklarer også, hvorfor EU indtil videre har vedtaget elleve sanktionspakker i stedet for blot at afbryde båndene til Rusland en gang for alle.
Altinget, torsdag (11.08.2023)

En vestafrikansk verdenskrig skal hindres
I Kristeligt Dagblads leder kan man i dag blandt andet læse: "Fra europæiske hovedstæder ser Afrikas triste og uretfærdige skæbne cirka sådan her ud: Først var kontinentet igennem en lang koloniæra leverandør af råstoffer udvundet af stort set ulønnede hvis ikke direkte slavegjorte afrikanere. Sidenhen er Afrika i denne optik reduceret til at være leverandør af dårlige nyheder på den globale skala. [...] Afsættelsen af Nigers folkevalgte præsident, Mohamed Bazoum, den 26. juli varsler et kaos i regionen, der sagt helt uden alarmisme kan skride ud i intet mindre end en vestafrikansk ”verdenskrig”. Og selv uden dette skræmmende perspektiv er det tvingende, at det internationale samfund - anført af den vestafrikanske samarbejdsorganisation Ecowas, den gamle kolonimagt Frankrig, hele EU samt USA - sætter ind for at genoprette noget, der minder om lov og orden i denne notorisk kupplagede og ustabile del af Afrika. [...] Vesten er sårbar på flere punkter. Så hvis det globale nord engagerer sig offensivt i udviklingen, skal man ikke tro, at det udelukkende er af humanitære årsager. Hvis kupgeneralerne i Niger stopper den relativt positive udvikling, som landet var inde i under Mohamed Bazoum, vil det medføre forstærkede flygtningestrømme mod Europas kyster. Og hvis Niger bliver et nyt helle for islamister, vil disse snart kigge sultent på Europa som terrormål."
Kristeligt Dagblad, s. 7 (11.08.2023)

Kina støvsuger verdensmarkedet
I Jyllands-Posten kan man i dag læse, at Kina er på vej til at overhale Europa som verdens førende importør af amerikansk naturgas. Selvom Europas gasreserver ligger på et acceptabelt niveau, hvilket har dæmpet den europæiske efterspørgsel og dermed bidraget til faldende gaspriser, har Kina strategisk øget sit engagement på det globale naturgasmarked. Med en stigning på 28 procent i juni sammenlignet med samme måned året før, forventes det, at Kina vil stå for en tredjedel af al LNG-import i 2023. Bag denne ændring i Kinas indkøbsstrategi ligger en kombination af tidligere udfordringer med kulforsyning pga. handelskonflikter og coronarestriktioner, samt erfaringerne fra den globale gaspris-eksplosion forårsaget af krigen i Ukraine. Kinas satsning på langvarige kontrakter, der skal sikre forsyningssikkerhed frem til 2050, afspejles også i, at landet de sidste tre år har underskrevet flere sådanne kontrakter end nogen anden nation. USA's gasproducenter er de primære vindere af denne udvikling, med kinesiske firmaer, der underskriver rekordmange kontrakter med dem. "Energisikkerhed har altid været en topprioritet for Kina. Rigelige forsyninger i deres portefølje gør det muligt for dem at styre fremtidige udsving. Jeg forventer at se mere af den slags," siger Toby Copson, chef for Trident LNG i Shanghai, til Bloomberg. Selvom også Indien er begyndt at skifte mod langvarige kontrakter på baggrund af markedsudsvingene i 2022, bemærker Bloomberg, at Kina agerer hurtigere og står for 33 procent af alle kontrakter i første halvår af 2023. Kina er også begyndt at bygge faciliteter til at håndtere denne gas, hvilket vidner om en tosporet strategi: Sikring af egen forsyning og mulighed for reeksport af gassen.
Jyllands-Posten, s. 13 (11.08.2023)

Russiske forbindelser
I Weekendavisen kan man i dag læse, at de seneste koranafbrændinger i Sverige har medført en række sikkerhedsmæssige og politiske udfordringer. Statsminister Ulf Kristersson beskrev situationen som "den alvorligste sikkerhedspolitiske situation siden Anden Verdenskrig" på Instagram den 31. juli. Justitsminister Gunnar Strömmer og Säpo-chef Charlotte von Essen meddelte, at Sverige nu anses for at være et "prioriteret mål" for islamiske ekstremister. Strömmer fremhævede, at regeringen arbejder på at bremse koranafbrændinger gennem lovgivning, mens han samtidig understreger betydningen af ytringsfrihed. Den højrenationale støtteparti Sverigedemokraterna og deres leder Richard Jomshof, har dog en mere kritisk holdning til islam. Dette har skabt en intern politisk strid, hvor flere politikere og partier har kritiseret Jomshofs udtalelser og opfordrer til hans afgang. Midt i denne kontrovers, har Sverige også været målet for en mulig desinformationskampagne orkestreret af Rusland. Carl-Oskar Bohlin, minister for civilt forsvar, og Mikael Östlund, kommunikationschef for Myndigheten för psykologiskt försvar, påpegede, at Rusland forsøger at skade Sveriges sikkerhedspolitiske interesser og skabe splittelse. Derudover har Sverigedemokraternas forhold til Rusland også været i fokus. Det er blevet påpeget, at partiet flere gange har stemt i Ruslands favør i EU-Parlamentet. Patrik Oksanen, senior fellow ved den sikkerhedspolitiske tænketank Frivärld, har analyseret Sverigedemokraternas stemmeafgivning og konkluderet, at partiet fremstår markant prorussisk. Samtidig påpegede Oksanen, at Sverigedemokraterna har ændret kurs angående NATO-medlemskab efter Ruslands aggressive holdning i regionen. Men trods ændringen i NATO-positionen fortsatte partiet med at støtte Ruslands interesser i EU-Parlamentet, specielt i relation til Ukraine og andre østeuropæiske lande.
Weekendavisen, s. 7 (11.08.2023)

Stor NGO fortsætter bistand til Niger trods militærkup og opfordrer Danmark til at gøre det samme
De vestafrikanske lande i samarbejdsorganisationen Ecowas har ændret tone over for Niger fra trusler om militær intervention til en foretrukken tilgang baseret på diplomati og dialog. Dette blev bekræftet af Ecowas' formand, Nigerias præsident Bola Tinubu, ved et topmøde, hvor han dog påpegede, at den militære indgriben stadigvæk er en mulighed. Bola Tinubu havde tidligere stillet et ultimatum til militærdiktaturet i Niger om genindsættelse af den demokratisk valgte præsident, men dette blev ignoreret. Modstand mod intervention har været tydelig både internt i vestafrikanske lande og fra internationale aktører som EU og USA. Med udsigt til at militærdiktaturet i Niger kan bevare magten, er der opstået debat om vestens bistand til Niger, et af verdens fattigste lande. Lars Koch, Oxfams generalsekretær i Danmark, understreger vigtigheden af at fortsætte støtten til landets civilbefolkning og omadressere støtte væk fra centralregeringen til civilsamfundet og kommunale myndigheder. Han anbefaler et langvarigt perspektiv på udviklingsbistand, selv i vanskelige politiske tider. Dog har Udviklingsminister Dan Jørgensen (S) sat den danske bistand på pause på grund af den nuværende politiske situation. Med en voksende bekymring for migration mod Europa mener Lars Koch, at det er vigtigt ikke at forlade Niger og Sahelregionen, selvom det indebærer at arbejde med regimer, man måske ikke støtter. Han nævner desuden de udfordringer, der ligger i at forklare danske borgere om støtten til et land under militærdiktatur.
Kristeligt Dagblad, s. 7 (11.08.2023)