Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information12. januar 2024Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser fredag den 12. januar 2024



Tophistorier

Verden 2024
The Economist står bag magasinet The World Ahead 2024, som Børsen har eksklusiv licens til at udgive på dansk og Børsen bringer i dagens avis flere kommentarer.Tom Standage, redaktør, Verden 2024 skriver blandt andet: "Uanset om det er væbnede konflikter, en ny optegning af det globale kort over energiressourcer eller den rivende udvikling i kunstig intelligens (AI), ændrer verden sig med en hastighed, der kan være svær at forstå. Tingene ser meget anderledes ud, end de gjorde for bare et eller to år siden, fra situationen i Mellemøsten til omstillingen til elbiler og til vægttabsbehandling. Vores mål er at hjælpe dig med at opdatere dit verdenssyn - og fortælle dig om det næste, der kan være på vej. Til at komme i gang er her ti emner, man skal holde øje med i det kommende år. 1. Valgmaraton [...] 2. USA's globale valg [...] 3. Tag affære, Europa. I forlængelse heraf bliver Europa nødt til at tage affære og yde den militære og økonomiske støtte, Ukraine har brug for i en langvarig kamp, mens man anviser en vej for et evt. EU-medlemskab. Det er både det rette at gøre, samtidig med at man ruster sig mod risikoen for, at Trump genvinder magten og trækker sin støtte. [...] 10. En samlet verden? Måske bliver ideologiske uenigheder lagt til side, mens verden bliver underholdt af OL i Paris, astronauter, der (måske) flyver rundt om Månen, og herrernes T20 World Cup i cricket. Men det er lige så sandsynligt, at dem, der har forhåbninger om global samling, bliver skuffede. Læs videre for at få mere at vide om alle disse temaer, og læs sektionen “Tendenser” - en samling af bemærkelsesværdige parametre, man skal være opmærksom på i 2024, fra superheltefilm til prisen på raketopsendelser. Vi håber, at Verden 2024 er en nyttig guide til det kommende år."

Under overskriften ”Multipolær lidelse” skriver Patrick Foulis, udlandsredaktør, The Economist, blandt andet: "Da 2023 nærmede sig sin afslutning, raserede krige i Afrika, Israel og Gaza og i Ukraine. Disse kriser er eksplosive i sig selv. Kombineret med en præsidentvalgkamp i USA, og så lader 2024 til at blive et knald eller fald-år for verdensordenen efter 1945. [...] I begyndelsen af 2023 havde USA travlt med at tilpasse sig denne virkelighed ved at implementere Biden-regeringens udenrigspolitik. Idéen var at være en mere selektiv, endda selvisk supermagt. Prioriteringen betød, at man trak sig ud af Afghanistan og lagde ressourcerne i Asien for at imødegå Kina. Alliancer blev genoplivet i Stillehavet og i Europa, hvor Nato blev udvidet, og Ukraine blev holdt oven vande. Energi- og tech-handelsforbud blev brugt til at svække modstandere med kun få omkostninger for Vesten. [...] Israels invasion af Gaza har delt EU og USA, som har nedlagt veto imod en FN-resolution om våbenhvile, hvilket har sat ild til påstande om dobbeltmoral og vestlig illegitimitet. Andre kriser kan udstille flere splittelser: Vil Europa gå sammen med USA for at forsvare Taiwan? Hvordan disse trusler kommer til at udspille sig i 2024, afhænger delvist af, hvordan Vestens autokratiske rivaler opfører sig. Ligesom at de meget forskellige regimer i Kina, Iran og Rusland har fælles interesser, har de også tilsvarende sårbarheder. Alle står over for økonomiske vanskeligheder og er afhængige af undertrykkelse. [...] Hvis USA vælger en internationalist i slutningen af 2024, vil store dele af verden drage et lettelsens suk. Men USA står over for et langt, sejt træk med at stabilisere og dernæst forny et internationalt handels- og sikkerhedssystem. To do-listen indeholder en europæisk udvidelse, en udvidelse af samarbejdet med Indien og en tostatsløsning mellem Israel og palæstinenserne. Måske vil historikerne en dag tale om verdensordenen efter 2025."

Under overskriften ”Et stærkt udgangspunkt, men risiciene lurer” skriver Steen Bocian, cheføkonom, Børsen, blandt andet: "ÅRET 2023 blev udfordrende for store dele af verdensøkonomien. Særligt i Europa var den økonomiske afmatning tydelig - og dansk økonomi skrumpede i både andet og tredje kvartal. Højere renter og geopolitisk uro satte deres umiskendelige præg - og meget tyder på, at de økonomiske udfordringer fortsætter i 2024. Selvom der nok er udsigt til lav vækst i mange lande i 2024 - herunder også i Danmark - er der dog også begrundet håb om, at vi styrer uden om en dyb krise med markant stigende ledighed til følge. Meget tyder faktisk på en forholdsvis blød landing i kølvandet på inflationskrisen. Men usikkerheden er stor, og den hårde landing kan derfor ikke udelukkes. [...] Da det inflationære pres til og med blev forstærket af krigen i Ukraine, blev det tydeligt, at centralbankerne var nødt til at reagere. For at få inflationen under kontrol satte både den amerikanske og den europæiske centralbank renterne kraftigt op i løbet af 2022 og ind i 2023. Frem til juli 2022 var den europæiske centralbankrente fortsat negativ, men den er nu nået op på 4 pct. - det højeste niveau i centralbankens 25-årige historie. I USA er centralbankrenten endnu højere. En så markant opstramning af pengepolitikken er ikke gået ubemærket hen. Kombinationen af effekterne af det massive reallønstab, inflationen gav anledning til i 2022, og de højere renter har været en markant økonomisk opbremsning i store dele af verdensøkonomien. En lang række lande balancerede således i løbet af 2023 på kanten af recession, og meget tyder på, at udfordringerne fortsætter en rum tid endnu. [...] Det store spørgsmål, for så vidt angår udviklingen i 2024, er derfor, om inflationen er under kontrol. Hvis inflationen viser sig at bide sig fast på et niveau foreneligt med centralbankernes målsætning, vil centralbankerne måske allerede tidligt i 2024 kunne tillade sig at sænke renterne. Det vil styrke vækstudsigterne for året. Omvendt så giver den høje lønvækst - særligt i Europa - en reel risiko for, at centralbankerne af hensyn til inflationsudviklingen bliver nødt til at fastholde et højt renteniveau gennem hele 2024. Jo længere tid renterne forbliver høje, jo stærkere negative væksteffekter kan det forventes at få. [...] 2024 tegner dog samlet set til at blive et svært år for dansk erhvervsliv. Men der vil være lommer af vækst i verdensøkonomien, og samtidig står hjemmemarkedet trods de usikre tider stærkt med realindkomstfremgang i husholdninger og opsparede forbrugsmuligheder."

Under overskriften ”2024 bliver året, hvor den danske elite skal tænke det utænkelige: Hvad gør Danmark, hvis USA ikke længere garanterer vores sikkerhed?” skriver chefredaktør og adm. direktør, Børsen, Bjarne Corydon, blandt andet: "I 2024 ved vi, at USA skal vælge præsident. Og ikke siden før Anden Verdenskrig har der været større risiko for, at resultatet vil ryste fundamentet for Danmarks eksistensvilkår i sin grundvold. Det haster måske mere end noget andet i det nye år at gennemtænke konsekvenserne. Det er store ord. Men de berettiges af tre simple fakta: Hele vores grundlæggende sikkerhed hviler på garantier fra USA gennem Nato. Intet alternativ er umiddelbart inden for rækkevidde. Og muligheden for, at USA trækker tæppet væk under Nato, er ikke et utænkeligt udfald af valget. Alligevel er tilstanden i Danmark og resten af EU afventende. [...] Lettelsen var enorm, da Joe Biden afløste Donald Trump i Det Hvide Hus. Og Biden leverede varen. Næsten mere, end optimisterne havde turdet håbe. I forhold til Danmark, EU og Nato har graden af normalisering under hans ledelse af USA været nærmest overvældende. Alt er som i de gode gamle dage. Eller bedre. Forholdet mellem Biden og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er tæt og respektfuldt. Og i håndteringen af både Ukraine og Gaza har USA og Europa stået langt tættere sammen, end da det i krigen mod terror gjaldt Irak og Afghanistan. Problemet er, at jo bedre vi synes om Biden, jo mindre parate har vi været til at forstå to alvorlige udfordringer. Dels at hans politiske projekt er skrøbeligt. Og dels at også Biden på vigtige stræk reelt har fortsat og forstærket nogle af de trends, der gjorde sig gældende under Trump - og udfordrer den verdensorden, der var så fordelagtig for os. Det synes at komme som en ubehagelig overraskelse for store dele af den danske offentlighed, at Biden ikke står til sikkert genvalg. Hans alder er selvfølgelig et problem, men hans politik har jo været lige i skabet. Synes vi. Amerikanerne er bare ikke enige. [...] Vi tager fejl, hvis vi tror, at regningen for geopolitisk forandring er betalt med de 143 mia. kr., der allerede er afsat til en styrkelse af forsvaret. Og vi tager endnu mere fejl, hvis vi bilder os ind, at en tilbagevenden til statsintervention og strategiske investeringsprogrammer er en fordel for en lille åben, specialiseret vidensøkonomi som Danmark. 2024 bør bruges til at tage bestik af konsekvenserne."
Børsen, s. 6,9,23-25,34-35 (12.01.2024)

Prioriterede historier

Verden går heller ikke under i 2024
Weekendavisen bringer en kommentar af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), som blandt andet skriver: "Diskussionerne om fremtidens EU er en generationsopgave, der for alvor starter i år. [...] Ukraine er stadig den vigtigste udenrigspolitiske dagsorden for Danmark i 2024. Man skal passe på med at rangordne verdens kriser, men jeg tillader mig alligevel at sige det, for der er kun to timers flyvning fra København til Kyiv. Hvis Rusland får held til at ændre de europæiske landegrænser med magt, vil det være et radikalt brud på den sikkerhed, vi har nydt godt af siden afslutningen på Anden Verdenskrig. Det handler om Ukraine, men også om os selv, og derfor er støtten til den ukrainske forsvarskamp så afgørende for regeringen. […] Ukrainernes vej til EU-medlemskab bliver ikke let, men der blev taget syvmileskridt i 2023. Det har tændt et håb i Europa og hos det ukrainske folk, som ikke kan overvurderes. […] De mindste sprækker i EU-sammenholdet bliver gransket med lup og lineal, men sandheden er, at det er robust og historisk stærkt. Et samlet EU har indtil videre støttet Ukraine med over 600 milliarder kroner og vedtaget 12 sanktionspakker mod Rusland. Hvis man for ti år siden havde sat penge på, at Ukraine ville få EU-kandidatstatus i 2023, havde man været rig i dag. Det momentum skal vi bygge videre på i det nye år, og det kommer regeringen til at prioritere tårnhøjt. [...] Den 7. oktober blev der tilføjet et nyt trist kapitel til den alt for lange bog om konflikten mellem Israel og Palæstina. Israel har et kæmpe traume at bearbejde og ret til vrede efter angrebet. Men det må ikke blive til en permanent situation, for man kan ikke bygge en fremtidig løsning på vrede. Regeringen vil fortsætte den kurs, vi har lagt sammen med vores nærmeste allierede. Vi vil fortsat støtte Israels ret til selvforsvar, og vi vil understrege, at det skal ske inden for rammerne af den humanitære folkeret. Samtidig skal vi støtte civilbefolkningen i Gaza så meget, vi kan. Nødhjælpen skal ind, og gidslerne ud. Det er afgørende, at der kommer fred i regionen. Fejler vi, vil konflikten skabe uro og ustabilitet og bogstaveligt talt sprede sig som ringe i vandet, som vi senest har set det med houthiernes uacceptable angreb på den civile skibsfart i Det Røde Hav. [...] Diskussionerne om fremtidens EU er en generationsopgave, der for alvor starter i 2024. Det bliver ikke let, men vi skal fra dansk side gøre, hvad vi kan for at hjælpe kandidatlandene over målstregen, som vi gjorde det med de tidligere østudvidelser. Gejsten, troen og viljen i kandidatlandene på fremtiden i EU fejler ikke noget. Der er en tro på fremtiden, vi kan lade os inspirere af. For nej, verden var ikke et tryggere eller bedre sted i gamle dage, selvom det nogle gange kan føles sådan. Tværtimod. Jeg er gået ind i 2024 med overbevisningen om, at vi med en pragmatisk idealisme kan påvirke verdens gang, så den bliver stadig mere tryg og fri. Natten er som bekendt mørkest lige før daggry."
Weekendavisen, s. 12-13 (12.01.2024)

Brug af statsstøttevåben viser ny EU-kurs
Information skriver blandt andet i sin leder: "Det trak ikke de helt store overskrifter i internationale medier, men det var ikke desto mindre ganske interessant, at EU-Kommissionen i denne uge - ved konkurrencekommissær Margrethe Vestager - godkendte en ny form for statsstøtte til en svensk batteriproducent til brug i elbiler. For begrundelsen for at godkende støtten var, at man dermed matcher den støtte, som firmaet ville kunne have fået i USA som en del af Joe Bidens stort anlagte grønne støtteplan, 'Inflation Reduction Act'. Formålet er at beholde fabrikker og arbejdspladser på europæisk jord. [...] Det er første gang, at EU gør brug af muligheden for 'matchende støtte', en ekstraordinær foranstaltning, der blev vedtaget i marts sidste år. [...] EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, annoncerede godkendelsen sammen med den tyske vicekansler, Robert Habeck. Habeck forklarede, at Northvolt har valgt Heide på grund af tilgængeligheden af vedvarende energi. [... ] Beslutningen viser i praksis, at EU nu for alvor bruger sine tænder i det grønne industrielle kapløb. Spørgsmålet er, om alle 27 lande har viljen til og muligheden for at bruge dem. Nye tal, som Handelsblatt denne uge kan afsløre, viser nemlig, at det risikerer at skabe en skævvridning internt i EU, når de største lande som Tyskland for alvor sætter ind med statsstøtte. Handelsblatts tal stammer fra en kommende EU-rapport, som viser, at Tyskland har givet over halvdelen af den samlede energistøtte i EU-landene til erhvervslivet på 140 milliarder euro, som er uddelt, siden statsstøttereglerne blev ændret i 2022. Foran Italien og Spanien. [...] Med de nye regler fra EU har Danmark mulighed for at prøve at matche den amerikanske statsstøtte - eller i princippet statssubsidier i Kina. Men det er i sidste ende et spørgsmål om, hvorvidt man ønsker at bruge skatteborgernes penge på at støtte udvalgte sektorer. Og hvilke krav staterne kan stille til gengæld. [...] Den konkrete brug af det nye værktøj viser, at unionen nu er mindre naiv. Støtten til den grønne industri er positivt. Men sagen illustrerer også risikoen for, at store EU-lande giver den så meget gas, at det giver unfair konkurrence internt i unionen. Det bør man holde øje med, så grøn produktion også kan finde sted i de EU-lande, som har mindre dybe lommer end tyskerne. Og det bør sikres, at statsstøtten ikke går til at forgylde virksomhedernes aktionærer, men kun bruges, når det er afgørende for EU's grønne fremtid."
Information, s. 16 (12.01.2024)

Danmark bør støtte “Super Mario” - EU har brug for ham igen
Børsen skriver blandt andet i sin leder: "Den Europæiske Union er en mærkværdig maskine. Den kværner en malstrøm af beslutninger, der har sikret os fred, frihed og samarbejde i generationer. Men ofte sådan, at de færreste kan redegøre for processen. Og ærlig talt ofte under ledelse af lidet imponerende nøglepersoner. En af dem, Det Europæiske Råds præsident, belgieren Charles Michel, forlader nu sin post tidligere end ventet. Det fremrykker overvejelserne om den store EU-jobkabale, der skal kulminere til sommer. Det bør gribes som en mulighed til at løse opgaven mere end sædvanligt seriøst. For selvom EU fungerer som en kompleks maskine, der netop ikke er afhængig af enkeltpersoner, så viser historien også, hvor stor en forskel stærke ledere kan gøre på kritiske tidspunkter. [...] Tager man tidens mange analyser om den voksende betydning af geopolitik alvorligt, står det lysende klart, at EU har brug for lederskab af samme kaliber i de kommende år. Kun et stærkere EU kan give Ukraine tilstrækkelig opbakning, inklusive et perspektiv for medlemskab. Men et EU med Ukraine må kunne træffe beslutninger mere effektivt. Med mindre rum til, at enkeltlande kan blokere fællesskabet. Kun et stærkere EU kan begå sig i kappestriden mellem USA og Kina - og ud mod nye spillere på verdensscenen som f.eks. Indien. Kun en styrkelse af EU kan mindske risikoen ved afhængighed af USA med Trump eller en lignende kandidat som ny præsident. Og så er der økonomien: EU's konkurrencekraft er stærkt udfordret. Vi bliver konstant relativt fattigere og derfor også relativt svagere end klodens andre magtpoler. Det truer på sigt vores værdier. [...] Måske findes der imidlertid denne gang en oplagt mulighed for at gøre det rigtige. Mario Draghi nævnes som kandidat. Han fik sit øgenavn “Super Mario”, da han reddede euroen som chef for Den Europæiske Centralbank. Og var noget så sjældent som en ansvarlig og samlende regeringsleder for Italien indtil forrige år. Hans kandidatur bygger på kompetence. Ikke på ideologi eller tilknytningsforhold til en partigruppe. Det er en svaghed, medmindre man netop beslutter at bryde med den sædvanlige logik. Det bør Danmark hurtigt og tydeligt støtte. Hvis det altså passer, at vores egen statsminister ikke selv er kandidat til posten."
Børsen, s. 44 (12.01.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Havnedirektør og Bergur Løkke: Ny europæisk havnestrategi kan lukke døren for Kina og sætte fart i grøn omstilling
Altinget bringer torsdag et debatindlæg af Bergur Løkke Rasmussen og Carsten Aa, hhv. MEP (M) og havnedirektør, Odense Havn. De skriver blandt andet: "Alle værktøjer skal tages i brug for at nå EU's klimamål. Der skal fanges og lagres CO2, blandt andet under havbunden. Der skal sættes tusindvis af havvindmøller op og den grønne strøm skal omdannes til brint til industrien og transportsektoren. De grønne teknologier flytter i stigende grad ud på havet, og det stiller nye krav til havnene. Med Europa-Parlamentets nye havnestrategi tager vi det første skridt mod at tage kontrollen over Europas havne tilbage. Lukker døren for Kina. Og sætter fart på den grønne omstilling. [...] Nu har vi i Europa-Parlamentets udvalg for transport og turisme lavet en ny havnestrategi. Det er for os helt tydeligt, at der er behov for at sikre endnu mere europæisk støtte og medfinansiering til de meste kritiske havneudvidelser, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling. Samtidigt sikrer vi, at fremtidens produktion og udskibning af grønne løsninger fastholdes i Europas havne. I Danmark tager det mere end ti år at færdiggøre en havneudvidelse, uden at sige for meget, tager det en del kortere tid i Kina, og det bringer os bagud. Men med EUs nye havnestrategi tager vi det første skridt til at bringe EU tilbage i førersædet, og styrker havnenes rolle i udviklingen af CO2-fangst, udbygning af havvind og Power-to-X."
Altinget, torsdag (12.01.2024)

Finansielle anliggender

ECB's Vujcic foretrækker kvarte rentebevægelser ved kommende rentelempelse
Boris Vujcic, der er kroatisk centralbankchef og ECB-rådsmedlem, mener, at Den Europæiske Centralbank bør holde sig til gradvise og kontinuerlige rentebevægelser i størrelsesordenen 25 basispoint, når indlånsrenten på et tidspunkt skal sænkes. Det skriver Børsen torsdag. "Ideelt er min holdning til rentebevægelserne, at vi ændrer med 25 basispoint," siger han ifølge Bloomberg News og tilføjer, at beslutningstagerne i en ideel verden "bevæger sig gradvist og kontinuerligt i én retning, indtil man er sikker på, at inflationen går i den retning, man ønsker". Markedet venter ifølge Bloomberg News, at 2024 vil byde på i alt seks rentesænkelser, men Boris Vujcic mener, at selv om en lempelse af pengepolitikken er noget nær lovet, så går markedet for optimistisk til værks. Der er flere andre medlemmer i ECB, som har signaleret, at renten ikke vil blive sænket før andet halvår af 2024.
Børsen, torsdag (12.01.2024)

Institutionelle anliggender

EUfori
Weekendavisen bringer en kommentar af journalist Christian Bennike, som blandt andet skriver: "EU er stærkere end nogensinde. De største politiske beslutninger i vores tid - om Ukraine, om energikrise, klima, covid, Kina, kunstig intelligens - rykker i stigende grad til Bruxelles. I en verden, hvor de enkelte europæiske lande bliver relativt svagere og mere internt splittet, er EU reelt blevet vores mest effektive vej til handlekraft. Om få uger vil Europas politiske opmærksomhed igen rette sig mod Bruxelles, når de 27 statsledere mødes for at aftale at sende flere penge til Ukraine. Til juni er der valg til EU-Parlamentet, og herhjemme taler vi nu igen om Mette Frederiksens mulige EU-job (selvom absolut ingen aner noget som helst om det endnu). [...] EU-landene har lavet 12 sanktionspakker mod Rusland, koordineret donationer af våben, penge og ammunition og indledt optagelsesforhandlinger med Ukraine. Landene har optaget fælles gæld for at investere i grøn omstilling - det er en af årsagerne til, at arbejdsløsheden i Europa lige nu er lavere end op til finanskrisen. EU-Kommissionen formulerer rammerne for brugen af kunstig intelligens og for handel med kineserne. EUs CO₂-kvotesystem regulerer udledningen, og EU indfaser nu en CO₂-importtold på cement, stål og gødning. DER ER OGSÅ områder, hvor det går dårligt: Europa har stadig ikke noget fælles svar på migration eller skattely, og EU-landene har været dybt uenige og irrelevante i forhold til krigen i Gaza. Men embedsværket i Bruxelles har vist sig effektivt og stabilt, og EU-Kommissionen under formand Ursula von der Leyen har igen og igen trådt frem med ideer og lovgivning, når der er opstået politiske tomrum - under covid, energikrisen og Ukrainekrigen. Det er helt nødvendigt, for i dag kan end ikke Tyskland rejse ud i verden og udøve magt over for Indien, Kina, Brasilien eller USA. Det kan EU-landene kun i fællesskab. [...] Vi lever stadig vores sociale og følelsesmæssige liv i nationalstater og regioner, og vi har ikke fået en føderal europæisk stat. Men det politiske samarbejde er tættere end nogensinde. Vi er knyttet sammen af fælles gæld, af en fælles fjende og af fælles kriser. Den politiske union har aldrig stået stærkere, heldigvis."
Weekendavisen, s. 2 (12.01.2024)

Enhedslisten: EU-landene må konfrontere Orbáns totalitære regime, der blokerer for støtten til Ukraine
Altinget bringer torsdag et debatindlæg af EU-ordfører Søren Søndergaard (EL), som blandt andet skriver: "Den ukrainske befolkning befinder sig i et langt og udmattende forsvar mod Putins angreb. [...] På den baggrund kan man godt forstå, at mange ukrainere opfattede beslutningen på EU-topmødet i december om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Ukraine som en håndsrækning i en mørk tid. Imidlertid kom beslutningen kun i hus, fordi den ungarske premierminister Viktor Orbán valgte at forlade lokalet. [...] Til gengæld brugte Orbán på mødet sit veto på et område, hvor det har langt større og umiddelbare konsekvenser. Nemlig at blokere for en beslutning om hjælp til Ukraine over den kommende periode på 50 milliarder euro. I stedet skal der nu skal holdes et ekstraordinært EU-topmøde 1. februar 2024, hvor EU-lederne skal forsøge at blive enige om udbetaling af de penge, som ikke bare er helt afgørende for, at Ukraine kan holdes økonomisk flydende, men også for nødvendige militære anskaffelser. [...] EU-landene må i fællesskab - uden om den normale beslutningsprocedure - blive enige om at finde pengene til Ukraine. Det kan lade sig gøre, men det kræver politisk vilje, herunder viljen til at konfrontere Orbáns totalitære regime. Jeg har i Europaudvalget opfordret statsminister Mette Frederiksen (S) til at forberede denne mulighed. For Danmark skal både være et land, som støtter Ukraines forsvar og bekæmper Orbáns angreb på demokratiet. Derfor håber jeg, at regeringen er i fuld gang med at skabe den alliance, som skal til for at opnå begge dele. Alternativet er, at enten støtten til Ukraine eller demokratiet i Ungarn ryger i svinget. Eller måske begge dele. Det må ikke ske."
Altinget, torsdag (12.01.2024)

Interne anliggender

Polens valgvinder kritiseres for brutale reformer
En måned efter at hans liberal-konservative Borgerkoalition overtog magten efter det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed (PiS), anklages den nye premierminister, Donald Tusk, for at være lige så brutal som PiS i omgangen med Polens demokratiske institutioner. Den største strid mellem Tusks koalition og PiS står om Polens statsejede medier, som Tusk har svoret at ville ”afpolitisere” efter otte år under PiS. Men efter at den kort før nytår satte landets statslige mediekoncern under konkursbehandling, er kritikken haglet ned. Den PiS-loyale præsident Duda forsøger nu at spænde ben for Tusk-regeringens politiske initiativer med sin vetoret. Tusk-regeringens politiske arbejde vil længe være præget af at ”rydde op” efter PiS' håndtering af landets medier og domstole og fra Michael Brixtofte Petersen, religionssociolog ved Roskilde Universitet med særligt kendskab til Polen, lyder det, at "den helt store udfordring bliver at udføre dette på en måde, hvor Tuskregeringen ikke fremstår lige så kontrolsyg som PiS." ”Kommentatorer især fra Tusk-siden har argumenteret for, at PiS normaliserede et brud på forfatningen ved at underminere et velfungerende system. Ifølge dem giver det ikke mening at tale om mediepolitik ud fra en præmis om et i forvejen velfungerende demokrati med frie uafhængige institutioner, for det har Polen ikke i dag. Argumentet er en slags 'målet helliger midlet', der ser den nuværende politiske situation som en undtagelsestilstand,” siger Michael Brixtofte Petersen.
Kristeligt Dagblad, s. 6 (12.01.2024)

Konkurrence

Kinas nye industripolitik skal redde økonomien - men kan betyde en ny handelskrig
Kinas præsident, Xi Jinping, har en plan for at skubbe gang i sit lands økonomi, men det kan sende Kina på kollisionskurs med Vesten, skriver Jyllands-Posten. I november lød det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at kinesisk "overkapacitet i beskyttede industrier oversvømmer de globale markeder og kan underminere vores industribase." EU lovede på det tidspunkt at igangsætte en undersøgelse om sagen og USA's finansminister, Janet Yellen, har advaret om det samme. I dag står Kina for 17 pct. af verdens bilproduktion, ifølge tal fra CNN og dette kan vokse til 33 pct. i 2030. I de sidste fem år er den europæiske import af kinesiske biler firedoblet, hvilket kan skyldes, at Kina giver massiv - og unfair - statsstøtte til industrien, som dermed kan sælge biler til langt under deres egentlige markedsværdi. Beijing nægter at sige undskyld for at yde finansiel støtte til en sektor som elbilindustrien, der er så vigtig for den grønne omstilling. "Kina mener, at EU's foreslåede undersøgelse blot er et forsøg på at beskytte sine egne industrier under dække af begreber som ”fair konkurrence”," meddelte det kinesiske udenrigsministerium i en udtalelse fra september, da EU-Kommissionen først luftede sine bekymringer. Det bliver ikke en nem knude at løse for handelsdiplomatiet, hvor Kina ikke har megen grund til at moderere sin statsstøtte i en verden, der allerede er præget af stormagtsrivalisering, toldmure og handelsrestriktioner. Samtidig har EU og USA heller ikke meget andet valg end at beskytte deres egne markeder - specielt hvis den kinesiske industristøtte oprigtigt viser sig at være unfair. USA har for længst lagt en 27,5 pct. importtold på kinesiske biler, mens EU's importtold for samme kun er på 10 pct. og det er derfor en af de nemmeste skruer at stramme på for Bruxelles.
Jyllands-Posten, s. 8-9 (12.01.2024)

Sikkerhedspolitik

Danmark på kanten af en ny krig i Det Røde Hav
Den mission, som dansk forsvar skal ud på i Det Røde Hav, tegner til at blive mere dramatisk, end regeringen forestillede sig, efter at Storbritannien og USA har antydet, at et militært angreb mod houthierne kan være nært forestående, skriver Jyllands-Posten. Tidligere på ugen afværgede britiske og amerikanske krigsskibe det hidtil største angreb fra de Iranstøttede oprørere mod den kommercielle skibsfart i Det Røde Hav og fra Storbritanniens forsvarsminister, Grant Shapps, lød det efterfølgende, at "dette ikke kan få lov til at fortsætte, så hold øje med dette område". Fra USA's udenrigsminister, Antony Blinken, lyder det, at "både vi og mange andre lande har gjort det klart, at houthiernes handlinger vil få konsekvenser”. Ifølge Jyllands-Postens oplysninger vil regeringen fredag bede Udenrigspolitisk Nævn tage stilling til en udvidelse af mandatet, men regeringen lægger ikke op til, at Danmark skal deltage i den koalition, som USA forsøger at samle til at angribe houthiernes stillinger i Yemen. Man ønsker i stedet, at mandatet til fregatten udvides, så den også får mulighed for at indgå i den EU-operation, som er ved at tage form. Regeringen fik i slut december opbakning til at sende en fregat afsted under den amerikansk ledede Operation Prosperity Guardian, som udelukkende har til opgave at forsvare kommercielle skibe mod angrebene fra houthierne. Natten til torsdag vedtog FN's Sikkerhedsråd en resolution, der også kræver, at houthierne stopper deres angreb øjeblikkelig og der er i teksten understreget, at lande har ret til at forsvare deres skibe. Elleve lande støtter resolutionen, mens Rusland, Kina, Mozambique og Algeriet undlod at stemme.
Jyllands-Posten, s. 8 (12.01.2024)

Øget splittelse kan betyde Vestens endeligt
Jyllands-Posten bringer en kronik af international rådgiver Gunnar Olesen, som blandt andet skriver: "Det er på tide, at Vesten justerer sine internationale ambitioner og i stedet for endeløs fokus på krig får styr på sine egne eksistentielle problemer. [...] Gazakrigen demonstrerer muslimske indvandreres primære loyalitet mod oprindelseslande og en vis sammenhæng mellem islamisme, terror og kriminelle klaner. Det skaber politisk modreaktion. [...] Vigtigst er dog udsigt til et magtskifte i USA, hvor Republikanerne synes indstillet på at ”forkorte frontlinjer” ved at opgive styring af verden for at koncentrere sig om egne interesser - og lade andre stormagter gøre det samme. De prioriterer nationale værdier og vil sætte ind mod ustyret indvandring, som ellers vil gøre minoriteter til flertal i en overskuelig fremtid. Det vil efterlade Europa alene med støtte til en krig, som de fleste nu er enige om, at Ukraine ikke kan vinde. Eneste vindere har været USA's og Ruslands rustningsindustrier, mens Europas økonomi og grønne omstilling har lidt under adskillelsen fra Rusland. Samtidig har Europa uden megen opmærksomhed lidt tilbageslag i kampen mod islamisme i Sahel-landene, hvor flere militærkup har resulteret i brudte relationer til EU, der erstattes af den russiske Wagnergruppe. Hvad der øger migrantpresset mod Europa. [...] Man kunne tro, at borgere i demokratiske og velstående samfund ville samles om værdier, der har bragt dem så vidt. Men i nyere tid har der snarere været ideologisk borgerkrig mellem "grænseløse" venstreliberale, der støtter alle minoriteter (undtagen jøder) og kulturkonservative og "populister"."
Jyllands-Posten, s. 25 (12.01.2024)

Økonomi

Forsker: Italiens nej til eurolandenes krisefond spejler den voksende euroskepsis i EU
Altinget bringer torsdag et debatindlæg af Susi Meret, lektor, AAU, som blandt andet skriver: "I en dramatisk vending få dage inden juleferien vendte Italiens deputeretkammer ryggen til den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM) og satte dermed et tydeligt euroskeptisk præg på landets politiske kurs. Afstemningen fik 184 stemmer imod, 72 for, og 44 hverken for eller imod. ESM fungerer som en redningsfond for kriseramte eurolande, så finansielle problemer ikke spreder sig til resten af EU. [...] Det italienske resultat er bemærkelsesværdigt, i betragtning af at de andre eurolande har godkendt reformen. At regeringen under ledelse af Giorgia Meloni, partileder af Fratelli d'Italia, stemte imod ratificeringen af ESM, indikerer en tilbagevenden til suverænisme og euroskeptisk populisme, især fra Lega, Matteo Salvinis parti. [...] En alliance mellem EPP, RE og ERC, inspireret af den svenske model, vil kræve, at Emmanuel Macron overvinder sin modstand mod Giorgia Meloni, og at Viktor Orbán ikke lader sig tiltrække af ERC-gruppen. Macron ser imidlertid ud til at arbejde på andre scenarier, herunder en genoplivning af Mario Draghi som erstatning for Ursula von der Leyen. Dette vil åbne op for endnu et andet scenarie i EP med en teknisk regering i hjertet af EU, som vil svække partigruppernes kontrol i Kommissionen. Til trods for den turbulente politiske strømning ser højrefløjspopulisternes ambition om et magtskifte i Europa-Parlamentet efter næste valg ud til at være stærkt udfordret. Fremtidsscenarierne er dog mere usikre, end de tidligere har været, og udviklingerne i forskellige medlemslande, heriblandt Italien, tyder på en periode med voksende ustabilitet og potentielle ændringer i den europæiske politiske dynamik, med et voksende pres og modvilje til EU-samarbejdet fra det radikale højre i flere medlemslande."
Altinget, torsdag (12.01.2024)

Tænketank: Manglende EU-støtte til Ukraine kan få store konsekvenser
Den 1. februar skal EU-medlemslandene blive enige om en model for en pengepakke til Ukraine. Marek Dabrowski, seniorforsker hos tænketanken Bruegel, mener, at hvis den krigsramte nation ikke får den økonomiske støtte, den har behov for, så vil det få flere konsekvenser, skriver flere aviser torsdag. "Pakken er vigtig på grund af krigsrelaterede udgifter - ikke kun militære, men også i forbindelse med genopbygning. Derudover er der sociale udgifter og en skrumpende formue. Hvis dette hul i budgettet ikke bliver lappet af udefrakommende midler, så er den eneste løsning at printe penge," siger han. Det vil ifølge forskeren føre til højere inflation og en potentiel makroøkonomisk destabilisering og han understreger, at den bedste løsning er, hvis man på det kommende ekstraordinære EU-topmøde 1. februar vedtager EU-Kommissionens forslag om 50 milliarder euro til Ukraine over fire år. Til december-topmødet strittede Ungarn imod og beslutningen blev derfor udskudt. Nu er der blevet luftet et kompromis, hvor pakken deles op i fire bider, som skal godkendes én gang årligt. Politik-analytiker Maria Martisiute fra tænketanken European Policy Centre mener dog ikke, at den model vil gavne nogen europæiske lande. "Den eneste vinder her vil være Rusland. EU skal komme med et svar og en aftale til Ukraine. Der er mulige alternativer, men de har ikke samme indflydelse, når det gælder omfang og form sammenlignet med Ukraine Facility (kommissionens forslag, red.)," siger hun. En tredje model som alternativ til de 50 milliarder euro fra EU kan være en gældsbaseret model, hvor det skal gøre det muligt for EU-Kommissionen at låne op til 20 milliarder euro på kapitalmarkederne til Ukraine. De deltagende medlemsstater skal udstede garantier til EU-budgettet og dermed kan man fortsat fælles støtte Ukraine uden om Ungarn, da denne model ikke kræver enstemmighed.
Berlingske, torsdag; B.T., torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag (12.01.2024)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
12. januar 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark