Tophistorier
Hvideruslands krise kan udløse en ny konflikt
Situationen i Hviderusland kan udfordre den regionale sikkerhed, og EU er dårligt forberedt, skriver Jyllands-Posten. Europas tøvende holdning for 12 måneder siden var med til at give regimet et manøvrerum, som det anvendte til at slå protestbevægelsen ned med hård hånd, mener Anatol Kotau, som har iagttaget begivenhederne tæt. Den 17. august sidste år tog Anatol Kotau sin afsked. ”Efter gensidig aftale beder jeg om min afsked pr. den 18. august,” stod der i brevet, som var stilet til chefen for den hviderussiske præsidents administration. ”Da Europa først vågnede op, var det hviderussiske samfund allerede pløjet ned i asfalten,” konstaterer Kotau og eger på Lukasjenkostyrets kapring af et europæisk fly for at arrestere en kritisk journalist, på risikoen for, at Hviderusland kan bruges som russisk brohoved i en konflikt med Ukraine, og på dets rolle som transitland for bl.a. irakiske migranter, der i stort tal har krydset grænserne til nabolandene Letland og Litauen. Også fra Evija Djatkovica fra Latvian Institute of International Affairs, en tænketank i Riga, lyder det, at den europæiske slagkraft ikke er imponerende. ”Det stærkeste europæiske svar på de grundlæggende krænkelser af menneskerettighederne i de to årtier frem til 2020 var et rejseforbud vendt mod nogle regimetyper, der formentlig alligevel ville have foretrukket at holde ferie i Sotji fremfor i Barcelona,” siger Djatkovica.
Information skriver blandt andet i sin leder: ”Når vi mennesker overdriver, er det tit, fordi vi kompenserer for noget. Det kan være følelsen af mindreværd eller en frygt, der driver os til at gå for vidt. Diktatorer siges især at have dette karaktertræk, og Aleksandr Lukasjenko er for tiden ingen undtagelse. Faktisk lader det til, at den belarusiske leder i stigende grad tyer til et 'overdrivelse-fremmer-forståelse'princip. Tag bare i mandags, hvor Lukasjenko under en otte timer lang pressekonference slog sin magt fast: ”Jeg er groet ind i dette land, og det i mig. Og jeg kan ikke forestille mig, hvordan det er muligt med et liv på pension eller at beskæftige sig med noget andet.” […] EU kan indføre sanktioner, for man kan stadig ramme regimet ad den vej. USA og Storbritannien har netop indført nye sanktioner i denne uge. Også i forhold til handelssektorer kan der gøres noget. Carlsberg annoncerer for eksempel stadig på statsejede tvkanaler ifølge det tyske medie Handelsblatt. Og over sundet importerer den svenske møbelproducent IKEA træ fra Belarus. […] Demokrati er en formel styreform, som befolkningen i Belarus enten kan vinde eller ikke vinde. Men demokrati er også en måde at være sammen på som medborgere i en befolkning. Og her har belaruserne allerede vundet. Der voksede et lederløst demokrati op af den hårde sovjetgrå asfalt for et år siden. Vil vi sikre, at den fortsat eksisterer om et år, er det her, vi skal investere meget energi i den kommende tid.”
Jyllands-Posten, s. 17; Information, s. 16; Berlingske, s. 20-21 (13.08.2021)
Prioriterede historier
Polens iliberale regering vakler- og går i infight med USA og EU
Politisk tv-censur udløser regeringskrise i det splittede Polen, skriver flere aviser. PiS-regeringens flertal er faldet, men det nationalkonservative parti har presset en omstridt lov mod en regeringskritisk tv-station gennem parlamentet og nu taler Polens største avis taler om et ”statskup”, polakkerne demonstrerer, og USA protesterer, skriver Information. ”Lige nu virker magtkampen uoverskuelig, og Kaczynski er helt sikkert ikke vild med at sidde i en mindretalsregering. Men det er en gennemtænkt taktik fra Kaczynski at fyre Gowin,” siger den polske politologiprofessor Aleks Szczerbiak fra Sussex Universitet. I denne uge lød det fra Michal Wawrykiewicz, advokat og aktivist ved organisationen Frie Domstole, til Deutsche Welle, at Kaczynski ”manipulerer med Europa”, når han siger, at han vil ”afskaffe disciplinærkammeret det ene sted og skabe en lignende indretning et andet sted”. ”Det er et spil med EU for at vinde tid - et forsøg på at manipulere og gøre situationen mere kompliceret for stadig at få fingrene i EU-midler,” sagde han. Onsdag aften beklagede USA's udenrigsminister Antony Blinken situationen. ”USA er dybt bekymret over lovforslaget fra det polske parlament, der stiler mod den mest sete uafhængige nyhedskanal, som også er en af de største amerikanske investeringer i landet. (...) Dette lovforslag vil klart svække det medielandskab, som det polske folk har arbejdet så længe på at opbygge,” udtalte Blinken. Ifølge Aleks Szczerbiak er det opsigtsvækkende, fordi det gode forhold til USA hidtil har været helligt på tværs af alle partier. ”Den polske regering mener, at Biden favoriserer Tyskland kraftigt. På Polens bekostning har han lavet et kompromis om Nord Stream 2, og han giver Tyskland fordele i NATO. Så måske spiller PiS-regeringen hardball over for USA - både for at teste USA og for at teste muligheden for tættere bånd til for eksempel Tyrkiet og Kina,” siger Aleks Szczerbiak.
Information, s. 10-11, Jyllands-Posten, s. 14; Kristeligt Dagblad, s. 5 (13.08.2021)
Interne anliggender
Ellemann kæmper for at sætte en kurs, men Venstre er præget af splittelse
I Perspektiv i Børsen skriver Jesper Hvass, politisk korrespondent, blandt andet: ”Jakob Ellemann-Jensen har i sommerens løb bebudet en skarpere klimaprofil og en mere begejstret EU-linje. Men flere forlader projektet, og tro på snarlig magtovertagelse er svær at finde. […] I et andet interview i Politiken samme måned satte Ellemann en retning for Venstres forhold til EU. Her betonede han begejstringen for EU og ærgrede sig over regeringens, ifølge ham, noget lunkne forhold til det europæiske fællesskab. “I mange år er vi blevet set på som noget fodslæbende i en europæisk kontekst. De andre ser på os som dem, der ikke rigtig vil. Når man er dem, der ikke rigtig vil, så risikerer man også at blive dem, der ikke rigtig bliver lyttet til,” sagde Ellemann til avisen. “Jeg er meget begejstret for det europæiske, ja. Fordi det tjener Danmarks interesse bedst,” fortsatte han. Også her valgte Ellemann at sætte en retning, som alle i Venstre ved, deler vandene i partiet. Forskellene personificeres af afstanden mellem medlem af Europa-Parlamentet Morten Løkkegaard i den ene ende af spektret og medlem af Europa-Parlamentet Søren Gade i den anden.”
Børsen, s. 30-31 (13.08.2021)
Kun en måde kan borgerligheden udfordre Socialdemokratiets kulturelle rindalisme og åndløshed
Berlingske bringer en kronik af Thue Kjærhus, forstander på Rønshoved Højskole. Han skriver blandt andet: ” Holstein er pikeret over, at jeg hævder, at den genuine britiske lærebogsliberalisme er fratænkt en fænomenologi og et fællesskab. Holstein formår ikke i kritikken i Berlingske at sandsynliggøre og godtgøre, at den rene teoretiske liberalisme indeholder et afgørende fællesskabsaspekt i paradigmets grundlagstænkning. […] Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og Venstre har historisk været optaget af den sociale ordens stabilitet. Jeg ser i den forbindelse EU som en afgørende faktor. EU skabte velstand i Europa og holdt på den måde kommunisterne og pøblen i Italien og Frankrig stangen. Desværre har EU ikke længere blik for de nationale kulturers stabiliserende effekt på den sociale orden. […] Socialdemokratiet har aktuelt overtaget en vigtig del af den konservative borgerlighed. De er nemlig fokuseret på, hvad der stabiliserer den sociale orden. Vi må generobre denne sociologiske og konservative dagsorden.”
Berlingske, s. 28-29 (13.08.2021)
Migration
Danmark stopper hjemsendelser til Afghanistan
Udlændinge- og Integrationsministeriet har oplyst, at Danmark stopper midlertidigt med at tvangshjemsende afviste asylansøgere til Afghanistan. I en orientering til Folketingets Udlændinge og Integrationsudvalg skriver ministeriet torsdag, at regeringen har besluttet at tage den afghanske beslutning til efterretning, hvilket betyder, at tvangshjemsendelserne af afviste afghanske asylansøgere foreløbig stoppes indtil 8. oktober, lyder det i orienteringen. ”Danmark har indtil nu haft et tilfredsstillende udsendelsessamarbejde med Afghanistan både for så vidt angår tvangsmæssige og frivillige hjemsendelser. Det er ikke et samarbejde, man fra regeringens side ønsker at bringe i fare,” hedder det ifølge Information.
Politiken, s. 9; B.T., s. 4; Information, s. 7 (13.08.2021)
EU afviser hjælp med hjemsendelser
Talsmand for EU-Kommissionen Adalbert Jahnz udtalte tirsdag til mediet Euronews, at EU vil ikke umiddelbart gå nærmere ind i sagen om muligheden for at sende afviste asylansøgere tilbage til Afghanistan. “Det er op til hvert enkelt land at foretage en individuel bedømmelse af, om det er muligt at vende hjem under nogle specifikke omstændigheder,” sagde han.
Børsen, s. 28 (13.08.2021)
Retlige anliggender
Nu kommer afgørelsens time for Messerschmidt
I dag fredag afsiges dommen i Retten i Lyngby over Morten Messerschmidts rolle i den såkaldte Meld og Feld-sag. Som sagerne står i skrivende stund hænger håbet om en frifindelse i en meget tynd tråd, skriver flere aviser. Men udfaldet bliver ikke kun afgørende for sagens hovedperson, for bag kulissen i Dansk Folkeparti ulmer et bittert opgør, hvor rettens afgørelse kommer til at spille en nøglerolle, skriver Berlingske. ”Hvis Morten Messerschmidt dømmes for bedrageri og dokumentfalsk, så vil han ikke kunne være medlem af Folketinget, og han kan enten selv træde eller dømmes ud,” siger Hans Engell og fortsætter: ”Og hvis det ender med en alvorlig dom, så er et formandsopgør udsat på ubestemt tid.”
Politiken, s. 10; Altinget; Kristeligt Dagblad, s. 6; Jyllands-Posten, s. 8, 10; Berlingske, s. 6 (13.08.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 13. august 2021