EU i dagens aviser fredag den 14. februar 2025

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: EU kræver Ukraine involveret i fredsforhandlinger trods USA’s modstand
Ifølge en artikel fra /ritzau/ advarer EU's udenrigschef, Kaja Kallas, mod enhver fredsaftale mellem USA og Rusland, der udelukker Ukraine og Europa. Kallas udtaler, at "enhver aftale bag vores ryg vil ikke fungere, enhver aftale kræver også, at Ukraine og Europa er en del af den, og det er tydeligt, at eftergivenhed også altid slår fejl." Udtalelsen blev givet til journalister i Nato-hovedkvarteret i forbindelse med et møde i Nato-Ukraine rådet. Kallas understreger vigtigheden af, at Europa og Ukraine inddrages i fredsforhandlingerne for at sikre en holdbar løsning. Ifølge en artikel fra Politiken er der enighed blandt danske partier om at støtte Ukraine i konflikten mod Rusland, uanset Donald Trumps forsøg på at mægle fred. EU's rolle i konflikten er central, og flere danske politikere understreger, at fredsaftaler ikke kan indgås uden Ukraine og Europa. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler: "Det, der er helt afgørende, er, at man kan ikke slutte en fred uden Ukraine, og man kan heller ikke slutte en fred i Ukraine uden om Europa." Danmark vil fortsætte sin militære støtte til Ukraine, selv hvis USA ændrer sin position. Radikale Venstres Martin Lidegaard påpeger, at EU's støtte til Ukraine kan blive udfordret, hvis USA trækker sig, men understreger vigtigheden af at fortsætte presset mod Rusland. Ifølge en artikel fra Jyllands-Posten har Donald Trumps indrømmelser til Vladimir Putin skabt chok og kritik i Europa. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, udtrykte bekymring over Trumps beslutning om at give indrømmelser til Rusland før fredsforhandlingerne om Ukraine er begyndt. Hun sagde: "Det er ikke god forhandlingstaktik at give ting væk, før forhandlingerne er begyndt." Kallas advarede om, at en aftale uden Ukraine og Europa er dømt til at mislykkes. Flere europæiske ledere, herunder den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, har kritiseret USA's tilgang og understreget, at Ukraine og Europa skal være en del af forhandlingerne. EU og flere europæiske lande kræver, at Ukraine får sikkerhedsgarantier, og at de er en del af alle fremtidige forhandlinger. Ifølge en artikel fra Ritzau fastholder flere europæiske Nato-lande muligheden for, at Ukraine kan blive medlem af Nato, trods USA's afvisning. På et Nato-forsvarsministermøde i Bruxelles udtalte Sveriges forsvarsminister, Pål Jonson, at "Ukraines fremtid er i Nato, når landet lever op til optagelseskriterierne." Dette synspunkt deles af flere europæiske lande, selvom USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, har udtalt, at Nato-medlemskab for Ukraine ikke er realistisk i en forhandlet fred. Hegseth foreslår i stedet sikkerhedsgarantier for Ukraine, understøttet af europæiske og ikkeeuropæiske tropper, men uden amerikansk militær tilstedeværelse. Ifølge en artikel fra /ritzau/ er Nato-landene enige om, at der skal skabes en holdbar fred i Ukraine, hvor landet står i en stærk forhandlingsposition. Nato-generalsekretær Mark Rutte udtaler, at "vi ønsker alle, at Ukraine står i den bedst mulige position ved indgangen til forhandlingerne." Rutte understreger, at Ukraine skal være tæt involveret i fredsforhandlingerne. Der er dog bekymring blandt europæiske allierede over, at USA's præsident, Donald Trump, har haft direkte kontakt med Ruslands præsident, Vladimir Putin, uden om Ukraine og de europæiske allierede. Rutte forsvarer denne fremgangsmåde og fremhæver vigtigheden af debat inden for alliancen. Ifølge en artikel fra Ritzau har Natos generalsekretær, Mark Rutte, udtalt, at Ukraine aldrig har fået et løfte om Nato-medlemskab som del af en fredsaftale. Udmeldingen kommer efter USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, fastslog, at Ukraine må opgive Nato-medlemskab som en del af en fredsaftale. Rutte understreger, at Nato ved Washington-topmødet forpligtede sig til fremtidigt medlemskab for Ukraine, men at der aldrig har været en enighed om, at fredsforhandlinger nødvendigvis vil føre til medlemskab. "Vi er enige om, at vi skal sørge for, at resultat af fredsforhandlingerne er holdbart," siger Rutte. Udmeldingen har mødt kritik fra EU's udenrigschef, Kaja Kallas, der mener, at USA har spillet sine forhandlingskort for tidligt. I en artikel i Berlingske siger Lars Bangert Struwe, at EU står over for en hidtil uset udfordring i forbindelse med Ukraine-forhandlingerne, især i lyset af USA's indflydelse. Struwe mener, at Europas forhandlingsmuligheder er begrænsede, da "skibet er sejlet", og understreger nødvendigheden af en massiv militær oprustning for at opnå en stærkere forhandlingsposition. Han udtaler: "Europa bliver nødt til at opruste massivt og hurtigt. Det er vores eneste chance for at have et forhandlingsgrundlag med USA." Struwe er bekymret for, at USA forhandler en fred med Rusland uden at tage hensyn til Ukraine, hvilket kan resultere i et "amputeret Ukraine". Han kritiserer EU's mangeårige nedprioritering af forsvar og opfordrer til intern pres blandt europæiske NATO-lande for at imødekomme USA's krav.

Julie Schneider, i sin analyse i Berlingske, diskuterer Europas marginalisering i forhandlingerne om en fredsaftale mellem Ukraine og Rusland, som USA og Rusland ser ud til at dominere. Hun fremhæver, at Europa risikerer at blive reduceret til en tilskuerrolle, mens USA's præsident, Donald Trump, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, former aftalen. EUs udenrigschef, Kaja Kallas, udtrykte bekymring ved at sige, »Enhver aftale bag vores ryg vil ikke fungere.« Troels Lund Poulsen, Danmarks forsvarsminister, er dog optimistisk om Europas indflydelse. Europa-Kommissionen og flere europæiske lande insisterer på at være en del af forhandlingerne. USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, understreger behovet for øgede forsvarsudgifter i Europa. Schneider konkluderer, at Europas diplomatiske indsats hidtil har været ineffektiv, og at kontinentet står over for udfordringer i at sikre sin indflydelse.

Helle Ib analyserer i en leder i Børsen, hvordan Trumps politik kan styrke Putin og skabe udfordringer for Europa. Hun påpeger, at USA's manglende støtte til Ukraine og afvisning af landets NATO-medlemskab kan føre til en fredsaftale, der ikke tilgodeser Ukraine. Dette kan resultere i, at Europa må øge sit forsvarsbudget betydeligt, hvilket kan være politisk udfordrende. EU bør derfor overveje udvidelsesprocedurer for at give randstater alternativer. Ib citerer statsminister Mette Frederiksen: “Demokratier kan ikke vinde ved at give efter. Og slet ikke ved at give op,” og understreger, at Europa og USA har en fælles interesse i at forsvare verdensordenen. Hun advarer om, at Putins mål er et Europa på russiske præmisser, og at EU må handle hurtigt for at imødegå denne trussel.

Karin Axelsson, i sin nyhedsanalyse i Politiken, fremhæver Europas kamp for at forblive relevant i fredsforhandlingerne om Ukraine, som Trump har indledt uden europæisk deltagelse. USA's forsvarsminister Pete Hegseth har udtalt, at Europa skal tage ansvar for fred i Ukraine, men europæiske ledere, herunder EU-Kommissionen, insisterer på at være en del af forhandlingerne. Den hollandske forsvarsminister Ruben Brekelmans udtaler: "Det er ikke en mulighed IKKE at sidde med ved bordet, for vi er meget vigtige i den faktiske implementering af disse sikkerhedsgarantier". EU's udenrigschef Kaja Kallas advarer om, at en aftale uden Europa og Ukraine ikke vil fungere. Europas ledere er bekymrede for, at en aftale uden deres deltagelse kan føre til en ustabil fred og en potentiel ny konflikt med Rusland.

I analysen i Kristeligt Dagblad diskuterer flere eksperter Europas og Danmarks udfordringer i lyset af USA's ændrede politik over for Ukraine under Donald Trump. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen understreger Danmarks fortsatte støtte til Ukraine og behovet for, at Europa tager større ansvar for sin egen sikkerhed. Christine Nissen fra Tænketanken Europa bemærker, at "det, der foregår i disse dage, viser et USA, som ikke længere tror på den liberale verdensorden, som landet var med til at skabe efter Anden Verdenskrig." Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen kritiserer USA's fredsinitiativ, der udelukker Ukraine og Europa. Jacob Kaarsbo beskriver Trumps tilgang som et "knæfald for Putin" og understreger behovet for en traktatfæstet sikkerhedsgaranti fra NATO. Michael Zilmer-Johns er dog mere optimistisk og mener, at NATO's sammenhold og oprustning vil afskrække Rusland fra yderligere aggressioner.

I en kommentar i Weekendavisen analyserer Morten Beiter Europas potentielle fremtid uden amerikansk militær støtte, hvilket kan føre til, at europæerne skal tage ansvar for deres egen sikkerhed. Artiklen fremhæver, at USA's tilbagetrækning fra Ukrainekrigen kan blive en katalysator for Europas første krig uden amerikansk indblanding siden 1941. »USA ikke kan eller vil støtte de europæiske NATO-lande i en krig med Rusland,« siger Forsvarets Efterretningstjeneste. Zelenskyj efterspørger europæiske tropper frem for NATO-medlemskab, hvilket understreger usikkerheden omkring USA's sikkerhedsgaranti. Artiklen argumenterer for, at europæiske lande skal opruste deres forsvar, men påpeger, at interne uenigheder kan forhindre en samlet europæisk militær indsats. Dette kan føre til en splittet tilgang til fremtidige konflikter, som set i tidligere europæiske krige.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten understreger Lykke Friis nødvendigheden af, at EU-landene fremskynder Ukraines optagelse i EU for at signalere, at Ukraine ikke er fanget i et ingenmandsland mellem Øst og Vest. USA's nye forsvarsminister, Pete Hegseth, har udtalt, at det er en illusion at genskabe Ukraines grænser fra 2014, og at USA ikke vil beskytte det "nye" Ukraine. Dette efterlader Europa i en skæbnestund, hvor det er afgørende at styrke EU's forsvar og våbenleverancer til Ukraine. "Som Polens premierminister Donald Tusk udtrykker det, kan der kun opnås en retfærdig fred, hvis Ukraine, Europa og USA samarbejder om den." EU bør også arbejde for, at Ukraine får en plads ved forhandlingsbordet i Bruxelles.

En leder i Berlingske argumenterer for, at fredsforhandlinger om Ukraine ikke bør finde sted uden deltagelse af Ukraine og EU. Forfatteren kritiserer Donald Trumps forsøg på at forhandle direkte med Vladimir Putin, uden at involvere de europæiske allierede. Artiklen påpeger, at hverken Trump eller Putin har ret til at beslutte over Ukraines territorium, som Rusland har krænket. EU har ydet betydelig støtte til Ukraine, og det er afgørende, at Europa har en stemme i fredsprocessen. "Det klare budskab skal være, at der ikke laves en fredsaftale om Ukraine uden at USA, Rusland, Ukraine og Europa er i rummet," understreges det. Artiklen fremhæver også, at Europa skal tage ansvar for sin egen sikkerhed og ikke længere stole på USA som en overbeskyttende storebror.

Jens Worning, i en sikkerhedspolitisk analyse i Kristeligt Dagblad, diskuterer de udfordringer, Danmark står overfor efter USA's ændrede holdning til Ukraine. Den nye amerikanske forsvarsminister, Pete Hegseth, har signaleret, at USA ikke længere støtter Ukraine i at genvinde sine grænser fra 2014, hvilket underminerer den vestlige alliance. Worning påpeger, at Danmark, som en af de mest dedikerede støtter til Ukraine, nu står i en dobbeltkrise med USA, både på grund af Grønland og den nye amerikanske kurs. "USA er vores vigtigste allierede og handelspartner" er en ofte gentaget frase, men Worning stiller spørgsmålstegn ved, om dette stadig er tilfældet. Danmark må nu overveje sin geopolitiske position og relation til USA, da den amerikanske udmelding har skabt en historisk krise for Danmark i forhold til sin vigtigste allierede.

I en meningsartikel i Politiken kritiseres USA's præsident Donald Trumps beslutning om at indlede fredsforhandlinger med Ruslands præsident Vladimir Putin uden deltagelse fra EU eller Ukraine. Artiklen drager paralleller til 1938, hvor Neville Chamberlain gav efter for Hitlers krav i München, hvilket førte til katastrofale konsekvenser. EU's fravær i forhandlingerne om Ukraines fremtid vækker bekymring, da det kan føre til, at Ukraine mister territorium og ikke bliver medlem af NATO. Artiklen opfordrer EU til at genoverveje Putins tidligere udtalelser, især hans bemærkning om, at "Vi ser en større og større foragt for folkeretten", for at forstå de potentielle risici ved en fredsaftale, der kan opfattes som en sejr for Rusland.

I en artikel i Information analyserer Tore Keller USA's ændrede udenrigspolitik under Trump, der har store konsekvenser for Europa. Trump har valgt at forhandle direkte med Putin om Ukraine, hvilket efterlader Europa uden amerikansk sikkerhedsgaranti. "De drikker vodka direkte fra flasken i Kreml i aften. Det var en stor dag for Moskva," udtalte John Bolton, hvilket understreger Putins fordel. Pete Hegseth, Trumps forsvarsminister, har i Bruxelles opgivet Ukraines håb om at generobre besatte områder. EU står nu over for øget militær oprustning og potentielle flygtningestrømme. Artiklen konkluderer, at Europa ikke længere kan stole på USA's forsvarsgaranti, og at det transatlantiske forhold er blevet transaktionelt.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag, fredag, s. 2,4,5; Kristeligt Dagblad, torsdag, fredag, s. 1,3,7; Ekstra Bladet, torsdag; Børsen, torsdag, fredag, s. 28; Politiken, fredag, s. 1,2; Weekendavisen, fredag, s. 11; Jyllands-Posten, fredag, s. 8,9,27; Information, torsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Grundlæggende rettigheder: EU-generaladvokat: Dansk ghettolov er direkte forskelsbehandling
Jyllands-Posten skriver, at generaladvokaten ved EU-domstolen har vurderet, at Danmarks "ghettolov" er i strid med EU-lovgivningen, da den udgør direkte forskelsbehandling baseret på etnicitet. Loven kræver færre beboere med "ikkevestlig" baggrund i visse boligområder, hvilket ifølge generaladvokat Tamara Ćapeta er diskriminerende. Hun udtaler: "Selv om de lejere, hvis lejemål blev opsagt, ikke blev udvalgt på grundlag af deres ikkevestlige oprindelse, udsættes de ikke desto mindre for direkte forskelsbehandling på grundlag af etnicitet." Sagen er endnu ikke afgjort, men EU-domstolen følger ofte generaladvokatens anbefalinger. Hvis domstolen følger udtalelsen, kan det få konsekvenser for boligområder som Gellerup og Bispehaven, hvor loven har medført nedrivninger og opsigelser. Ifølge en artikel fra Ritzau vurderer EU-Domstolens generaladvokat, at den danske lovgivning, der søger at forhindre parallelsamfund ved at begrænse antallet af "ikke-vestlige" personer i bestemte områder, udgør "direkte forskelsbehandling" baseret på etnicitet. Denne vurdering er en del af et forslag til afgørelse, som ofte følges af EU-Domstolen. Generaladvokatens udtalelse understreger, at lovgivningen kan være i strid med EU's principper om ligebehandling. Ifølge Altinget.dk siger Marya Akhtar fra Institut for Menneskerettigheder, at "det er meget positivt, at Generaladvokaten ser på sagen på samme måde som os". Per Clausen fra Enhedslisten mener, at vurderingen "bør være det sidste søm i ghettolovens kiste" og håber, at den danske regering vil lytte til udtalelsen. EU-Domstolens endelige afgørelse er endnu ikke fastlagt.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Politiken, torsdag; Altinget.dk, torsdag

Andre EU-historier

Retlige anliggender: Dansk-norsk samarbejde giver over 1000 års fængsel for narkosmugling
Ifølge en pressemeddelelse fra Eurojust har et femårigt samarbejde mellem Norge og Danmark resulteret i fængselsdomme på over 1000 år for narkotikasmugling. Eurojust, en EU-myndighed for anklagere, har koordineret indsatsen gennem et joint investigation team (JIT). Danmark er repræsenteret i Eurojust, mens Norge deltager trods ikke-medlemskab af EU. Samarbejdet har ført til domme for 83 personer i Norge og 69 i Danmark, med straffe på i alt 623 år i Danmark. Eurojust har finansielt støttet indsatsen, hvilket ifølge den danske statsadvokat Kirstine Troldborg og den norske anklager Rudolf Christoffersen har været afgørende: "Dette viser virkelig vigtigheden af langsigtet juridisk samarbejde over grænser mellem nationale myndigheder."

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Jyllands-Posten, torsdag

Handel: Trump varsler nye toldsatser – EU kan blive ramt
Børsen skriver om USA's præsident Donald Trumps beslutning om at indføre nye toldsatser mod handelspartnere, hvilket kan påvirke EU. Trump har underskrevet et dekret, der sætter hans administration i gang med at beregne toldsatser, der matcher de afgifter, andre lande pålægger USA. EU's momsordning er i Trumps søgelys, da han betragter den som uretfærdig handel. Peter Navarro, Trumps handelsrådgiver, kalder det et "skoleeksempel på uretfærdig handel". Trump advarer mod forsøg på at omgå amerikansk told ved at sende varer gennem tredjelande. "Hvad end andre lande opkræver af USA, vil vi opkræve af dem. Ikke mere, ikke mindre," udtaler Trump. Ifølge Marketwire vurderer Sydbank, at de foreslåede gengældelsestoldsatser fra USA's præsident, Donald Trump, kan ramme amerikanske forbrugere og virksomheder hårdere end europæiske. EU, herunder Danmark, nævnes som potentielle mål for Trumps toldpolitik, hvilket kan få betydelige konsekvenser. Cheføkonom Søren Kristensen fra Sydbank bemærker, at "Trump sender igen en bredside afsted mod andre lande og truer med told. Igen bliver EU og dermed også Danmark fremhævet." Han advarer om, at danske virksomheder kan blive påvirket både direkte og indirekte, men påpeger også, at USA kan blive det centrale offer i en eventuel toldkrig, hvilket kan få amerikanerne til at holde igen.

Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS, analyserer i sit debatindlæg i Berlingske, hvordan Donald Trumps politik påvirker internationale relationer, herunder EU. Trump har indledt en handelskrig, der også rammer EU, baseret på en fejlagtig forståelse af told, som ifølge John Bolton, Trumps tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, skyldes, at Trump tror, at "tolden betales af de lande, som tolden pålægges." Holstein påpeger, at Trumps tilgang er præget af populisme, der fremmer polarisering og misundelse. Hun advarer mod, at Trumps metoder kan ændre de politiske spilleregler ved at gøre populisme, misinformation og pression til de nye normer i politik, hvilket kan have vidtrækkende konsekvenser for EU og andre internationale aktører.

Kilder: Børsen, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Berlingske, fredag, s. 22

Nabopolitik: Kosovos premierminister isoleret efter valgsejr
Weekendavisen beskriver Kosovos premierminister Albin Kurtis valgsejr, hvor hans parti Vetevendosje fik 41 procent af stemmerne, men står isoleret, da andre partier nægter samarbejde. EU og USA har kritiseret Kurti for hans konfliktskabende politik over for landets serbere, hvilket har bidraget til uroligheder. EU's særlige repræsentant, danske Peter Sørensen, har nu til opgave at fremme dialogen mellem Pristina og Beograd. "Det bliver nu i øvrigt op til blandt andre den danske diplomat Peter Sørensen at få brudt dødvandet i konflikten," står der i artiklen.

Kilder: Weekendavisen, fredag

Økonomi: EU tager første skridt mod nyt langtidsbudget for 2028
Altinget.dk skriver, at EU-Kommissionen har indledt processen med at udarbejde EU's næste langtidsbudget, der skal træde i kraft i 2028. Budgettet skal være mere fleksibelt og målorienteret for at imødekomme Unionens fremtidige udfordringer. EU-Kommissionens viceformand Maroš Šefčovič udtalte: "Vi vil forenkle den måde, budgettet fungerer på, gøre det mere fleksibelt, mere slagkraftigt og forbedre fokuseret på de områder, hvor EU's indsatser er mest nødvendige." Kommissionen understreger behovet for at øge EU's egne indtægter, eksempelvis gennem reform af CO2-kvotehandel, for at finansiere nye tiltag. Budgetkommissær Piotr Serafin konsulterer medlemslandene, mens en offentlig høring og et borgerpanel skal bidrage med anbefalinger. Uenighed om budgettets størrelse og prioriteringer forventes at blive en udfordring.

Kilder: Altinget.dk, torsdag

Socialpolitik: EU udsætter plan for bæredygtige boliger til 2026
Ifølge Altinget.dk er EU-Kommissionens plan for bæredygtige og økonomisk overkommelige boliger blevet udsat til 2026. Dette var oprindeligt planlagt til at blive præsenteret i 2025, men er nu blevet udskudt for at sikre en grundig forberedelse og konsultation med interessenter. EU-Kommissionens næstformand Maroš Šefčovič udtaler: "Vi vil lægge noget solidt på bordet." Boligspørgsmålet er en høj prioritet for Kommissionen, især for unge europæere. Dan Jørgensen, kommissær for energi og boliger, har også fokus på at gøre EU uafhængig af russisk gas, hvilket er en af hans hovedprioriteter. Kommissionen planlægger at præsentere en Clean Industrial Deal inden for de første 100 dage, hvor energiområdet spiller en central rolle.

Kilder: Altinget.dk, torsdag

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Danmark kan blive verdens førende iværksætternation – men det kræver handling
I en kronik i Børsen skriver Thomas Tygesen, chefstrateg, SEB, at Danmark har potentialet til at blive verdens førende iværksætternation, men det kræver mere end den nuværende iværksætterstrategi. Selvom strategien adresserer vigtige områder som beskatning og administrative byrder, er der behov for yderligere tiltag. Forfatteren fremhæver tre nøgleområder: bedre muligheder for medejerskab, langsigtet kapital og adgang til talent. "Intentionerne bag L25 kan være gode, men det er afgørende, at vi følger strategien helt til dørs," understreges det, da L25's ændringer kan skade startups' likviditet. EU-grants og Innovationsfonden er vigtige, men Danmark skal sikre, at virksomheder ikke bliver afhængige af udenlandsk kapital. Forfatteren opfordrer til handling for at sikre, at Danmark ikke bliver overhalet i den globale konkurrence.

Kilder: Børsen, fredag, s. 26

Det digitale indre marked: Rigspolitiet vil droppe X
Ifølge Børsen ønsker Rigspolitiet at frigøre sig fra sociale medieplatforme som X, tidligere kendt som Twitter, som er ejet af Elon Musk. Dette sker i lyset af EU-Kommissionens undersøgelser af X og Meta for brud på EU's tech-regler. Kommunikationschef René Gyldensten udtaler: "Når det kommer til misinformation og ændring af algoritmer, har X udviklet sig på en måde, som gør det tydeligt, at vi i politiet er nødt til at eje vores egen kommunikation." EU's fokus på tech-giganternes indflydelse understøtter politiets beslutning om at søge alternativer, som kan inkludere politiets egen hjemmeside. Professor Mikkel Flyverbom fra CBS understreger, at afhængighed af disse platforme gør samfundet demokratisk sårbart.

Kilder: Børsen, fredag, s. 16,17

Interne anliggender: Tysk valgkamp: Økonomi og industripolitik i fokus
Ifølge Børsen er den tyske valgkamp i sin afsluttende fase, hvor økonomiske planer er i fokus. EU's rolle nævnes i forbindelse med Tysklands gældsbremse, som kan sammenlignes med EU's niveau. Ditte Brasso Sørensen fra Tænketanken Europa siger: "Industrien er meget højt på dagsordenen. Valget peger på, at det er industripolitikken, partierne vil bruge til at genskabe væksten." Kandidaterne Olaf Scholz, Friedrich Merz og Robert Habeck har forskellige tilgange til at styrke økonomien, fra skattelettelser til grønne investeringer. Gældsbremsen er en udfordring for finansiering af offentlige investeringer, og en reform kræver et politisk flertal. Mulige regeringskoalitioner inkluderer en storkoalition mellem Merz og Scholz, en sort/grøn koalition med Habeck, eller en Kenya-koalition med alle tre. Valgresultatet vil påvirke både tysk og dansk økonomi.

Kilder: Børsen, fredag, s. 14,15

Udenrigspolitik: Vistisen: "Trump er en bølle – forstår kun skolegårdens sprog"
I et interview i Weekendavisen diskuterer EU-parlamentariker Anders Vistisens kontroversielle udtalelser mod USA's præsident Donald Trump. Vistisen udtalte i Europa-Parlamentet, at "Trump er en bølle, og han forstår kun skolegårdens sprog." Dette skabte debat om Dansk Folkepartis holdning til Trump, især da partiformand Morten Messerschmidt deltog i en ceremoni i Mar-a-Lago. Vistisen understreger, at Grønland er dansk territorium og kritiserer EU for manglende støtte til Danmark i konflikten med USA. Han mener, at EU's solidaritet er begrænset, og at Danmark bør kommunikere direkte og stærkt med USA.

Kilder: Weekendavisen, fredag, s. 4

Institutionelle anliggender: Per Clausen: EU’s arbejdsprogram for 2025 fortjener dumpekarakter
I et debatindlæg på Altinget.dk kritiserer Per Clausen, medlem af Europa-Parlamentet, EU-Kommissionens arbejdsprogram for 2025 som værende utilstrækkeligt og misvisende. Han mener, at programmet mangler ambitioner og retning, især inden for miljø- og sundhedsområder. Clausen påpeger, at "i stedet for handling leverer von der Leyen endnu et eksempel på, hvordan grønne ambitioner må vige for kortsigtede, højreorienterede politiske strategier." Han kritiserer også manglen på fremskridt inden for dyrevelfærd og landbrugsreformer, og han mener, at EU-Kommissionen ignorerer tidligere løfter om miljøbeskyttelse. Clausen konkluderer, at arbejdsprogrammet fortjener en dumpekarakter, da det ikke lever op til forventningerne og mangler respekt for EU-Parlamentets debatproces.

Kilder: Altinget.dk, fredag