EU i dagens aviser fredag den 14. juli 2023

Tophistorier

Norden står samlet og tættere på USA end tidligere, viser topmøde
Flere af dagens aviser skriver om Nato og Norden efter det netop overståede topmøde i Vilnius, som blev efterfulgt af en nordisk topmøde i Helsingfors, hvor den amerikanske præsident Joe Biden også deltog. I Jyllands-Postens Indblik af Jeppe Reedtz Husted, kan man blandt andet læse: "Tidligere rejste USA's præsidenter kun til den finske hovedstad for at møde deres russiske modpart på neutral grund. [...] Nu befinder verden sig et andet sted. Dukker Putin op i dag, står politifolk klar til at eksekvere Den Internationale Straffedomstols (ICC) arrestordre på den russiske præsident, og med indlemmelsen i Nato valgte finnerne side. 'Ingen kan garantere, hvad fremtiden bringer, men [et Nato-medlemskab] er det bedste odds, nogen kan få,' sagde USA's præsident, Joe Biden, til et nordisk-amerikansk topmøde i Finland torsdag. [...] Torsdagens nordisk-amerikansk topmøde, det tredje i rækken siden 2013, udgjorde en symbolsk fejring af et historisk tæt forhold imellem de fem nordiske lande og USA - fremskyndet af 17 måneders krig i Europa. [...] Scenen for topmødet udgør en konkret vidnesbyrd om russernes dalende indflydelse i Europa. Præsidentpaladset i Helsingfors blev opført i 1845 som bolig for den russiske zar, når han gæstede sit storhertugdømme i Finland; det gamle våbenskjold pryder stadig gavlen i Statshallen, men overdøves nu af blå Nato- og EU-flag. [...] Den joviale nordisk-amerikanske komsammen i Helsingfors faldt dagen efter Natotopmødet i Vilnius, hvor bølgerne gik anderledes højt, da Ukraine og de vestlige allierede offentligt udstillede sprækker i forholdet. Volodymyr Zelenskyj kaldt tirsdag alliancens manglende anvisning af en konkret vej til et medlemskab 'absurd', mens den britiske forsvarsminister, Ben Wallace, bad ukrainerne vise mere taknemmelighed; Storbritannien er ikke ukrainernes Amazon for våben, lød det om de evige krav til nye våben. [...] Efterfølgende begyndte arbejdet med at spartle sprækkerne til. Briterne forsøger at sælge Amazon-kommentaren som et velmenende råd fra minister til minister, og Zelenskyj takkede i en otte minutter lang video hvert Nato-medlem for deres støtte. [...] Mens flere i Vilnius udpegede amerikanernes som hovedårsagen til Natos tøven på spørgsmålet om medlemskab, takkede de nordiske lande i stedet Biden på skift. [...] Torsdagens amerikansknordiske komsammen i Helsingfors havde deltagelse af den finske og amerikanske præsident samt statsministre fra Danmark, Island, Norge og Sverige. [...] Mødet i Helsingfors fokuserede ud over den sikkerhedspolitiske situation også på samarbejde om den grønne omstilling, der på grund af omfattende amerikanske statsstøtte har bragt USA og EU på kollisionskurs."

I Weekendavisen kan man læse, at Kina nu kritiserer Nato, på grund af alliancens forsøg på at komme til at spille en større rolle i Asien. "Vi modsætter os på det bestemteste NATOs ekspansion mod øst ind i Asien- og Stillehavsregionen," siger en talsmand for den kinesiske mission ved EU. "Enhver handling, der truer Kinas legitime rettigheder og interesser, vil blive mødt med et resolut svar." Kritikken kommer oven på NATOs erklæring udsendt under topmødet i Vilnius, hvor Kina bliver nævnt hele 14 gange. "Folkerepublikken Kinas erklærede ambitioner og tvangspolitikker udfordrer vores interesser, sikkerhed og værdier," lyder det blandt andet. NATO inviterede lederne af Japan, Sydkorea, Australien og New Zealand til topmødet som et signal om skærpet fokus på regionen, men samtidig er der også mulige tegn på voksende forsigtighed i forhold til, hvordan alliancen ønsker at skride frem. En plan om at åbne et NATO-kontor i Tokyo blev for eksempel ikke nævnt i erklæringen i Vilnius.

I et debatindlæg i Politiken af Jørgen Villy Madsen fra Jægerspris, kan man i dag blandt andet læse: "Med Sverige som Nato-medlem og Tyrkiet som EU-medlem kan Europa ikke synke dybere. Nedturen stopper, alene fordi vi nu ikke kan komme længere ned i sølet. Europa har sagt farvel til enhver form for europæisk suverænitet. De to lande var de eneste lyspunkter i en periode, hvor USA's Natoprojekt blev tvunget igennem, og hvor USA fik total kontrol over Europa. [...] Vi er nødt til at starte en bevægelse, der kan bringe os tilbage til Europa. Vi er nødt til at forklare europæisk ungdom, at der ingen fremtid er for os, hvis vi lader tingene ske. Det mest aktuelle at gøre i den nødvendige redningsaktion ville være udmeldelse af Nato. Det ville være et opmuntrende signal til det øvrige Europa. Der må være et hav af europæere, der ligesom danskerne aldrig blev spurgt, om de ville være med i Nato. Ingen er blevet bedt om at tage stilling til, om man ønsker ubegrænset øget oprustning, militarisering, mobilisering, natoficering, amerikanisering, indoktrinering, ensretning og evig krig - eller det modsatte. Europæerne må stå sammen, hvis vi vil noget andet end det dødbringende amerikanske tilbud."
Jyllands-Posten, s. 12-13; Weekendavisen, s. 8; Politiken, s. 5 (14.07.2023)

Prioriterede historier

Luftfarten flyver langt uden om den grønne omstilling
I dagens Politiken kan man læse, at Seniorrådgiver Jeppe Juul fra Rådet for Grøn Omstilling kritiserer det internationale samfund for dets manglende vilje til at mindske klimabelastningen fra flyrejser. Ifølge ham har FN's flyorganisation, ICAO, mislykkedes med deres ansvar, givet i Kyoto-aftalen i 1997, om at håndtere klimaudslip fra luftfart. Den nuværende aftale, Corsia, som forpligter flyselskaber til at købe klimakreditter fra 2027 for at kompensere for deres udslip, betragter Juul som utilstrækkelig: "Man kan ikke omstille en sektor ved at købe kreditter et andet sted," siger han. Mens han kritiserer ICAO, roser Juul EU for deres indsats for at begrænse flysektorens udledninger. Fra 2027 skal flyselskaber, der opererer inden for EU, købe tilladelser for at udlede drivhusgasser, hvilket vil betyde ekstra omkostninger for passagerer. På det nationale plan har flere lande indført egne klimaskatter på flybilletter. I Danmark blev der lovet en gennemsnitlig skat på 100 kroner per billet i regeringsgrundlaget, men denne plan er endnu ikke gennemført. Programchef Søren Have fra den grønne tænketank Concito opfordrer til at indføre denne skat hurtigst muligt og argumenterer for, at Danmark skal have orden i eget hus før det kan presse andre til at følge trop. Ifølge chefkonsulent Per Henriksen fra Dansk Industri Transport er internationale løsninger nøglen til den grønne omstilling af luftfart. Han mener, at teknologierne allerede er tilgængelige, men det kræver store investeringer og tilstrækkelig grøn strøm. Han opfordrer også til at belønne flyselskaber, der anvender mere bæredygtigt brændstof. Både klimaordfører Linea Søgaard-Lidell fra regeringspartiet Venstre og den socialdemokratiske klimaordfører, Lea Wermelin, anerkender behovet for handling på området. Lidell mener, at flytrafikken skal ind under kvotehandel i EU, mens Wermelin understreger, at løsningen ikke alene kan findes i teknologi, men kræver en bredere samfundsindsats.
Politiken, s. 1, 5 (14.07.2023)

Finansielle anliggender

Inflationsstorm sætter fødevarevirksomheder under pres
Det seneste års markante prisstigninger har ført til store ændringer i fødevareindustrien, hvor forbrugerne nu køber mindre og oftere fravælger de dyrere mærkevarer. Det skriver Jyllands-Posten. Inflationen har givet industriens kendte mærkevarer et betydeligt tilbageslag og medført historiske fald i salget. "Set over de seneste 12 måneder er salget af mejerivarer i Nordeuropa samlet set faldet med 4-5 procent målt i mængder. Vi har aldrig tidligere set så store udsving," siger koncerndirektør Peter Giørtz-Carlsen, Arla Foods. Særligt salget af mærkevarer er blevet ramt, mens salget af detailkædernes egne mærker - de såkaldte private labels - kun er faldet 1-2 procent Dette indikerer en vinding af markedsandele for de billigere mærker. Faldet i forbruget og skiftet mod billigere produkter skyldes blandt andet forbrugernes reaktion på, at prisen på fødevarer er steget dobbelt så meget som det samlede forbrugerprisindeks. Forbrugernes indkøbsmønstre er ændret markant, og Peter Giørtz-Carlsen vurderer, at det vil være en langvarig kamp at vinde dem helt tilbage. Han forventer, at salget af private labels fortsat vil vokse. Arla planlægger dog at ramme de prisniveauer, der kan vinde forbrugerne tilbage. "Vi skal arbejde dygtigt med både innovation og med at ramme de rigtige prispunkter," siger han. Analyser og forbrugermålinger indikerer, at forbrugerne i stigende grad vælger supermarkedernes egne mærker. For eksempel viser analysen "The State of Grocery" fra McKinsey & Company samt Eurocommerce, at 52 procent af danskerne i stigende grad vælger supermarkedernes egne mærker, og 80 procent. vurderer, at kvaliteten er lige så god som mærkevarernes. Christian Munk, administrerende direktør for Dragsbæk, som producerer margarine og stegefedt, bekræfter dette skift i forbrugsmønstrene. "Målt i mængder er vores samlede salg steget 10 procent i 2022, men det er i høj grad drevet af, at vores salg til private label er øget 20-30 procent," siger han.
Jyllands-Posten, s. 12-13 (14.07.2023)

Institutionelle anliggender

Forskere genforenet?
Til trods for enighed mellem britiske forhandlere og EU-Kommissionen om en associeringsaftale, der ville lade Storbritannien genindtræde i EU's forskningsprogram Horizon Europe, har premierminister Rishi Sunak udtrykt utilfredshed med omkostningerne. Sunak foretrækker et nyt britiskledet forskningsprogram, Pioneer, hvilket er i modstrid med britiske universiteter og forskningsinstitutioners præference for Horizon Europe. "Hver eneste måneds forsinkelse skader vores forskning og vores land," siger nobelprisvinder Paul Nurse, leder af Francis Crick Instituttet i London, til Financial Times.
Weekendavisen, s. 8 (14.07.2023)

Moderaterne i EU: Ligesom Vingegaard viser EU topform, når tingene strammer til
Bergur Larsson Løkke Rasmussen, MEP og regionsrådsmedlem (M), Region Hovedstaden, kaptajn, Forsvaret, skriver i et debatindlæg på Altinget torsdag blandt andet: "Nu er det godt og vel syv måneder siden, jeg kom til Bruxelles, så jeg synes, det er på tide med et postkort hjem til Danmark. [...] Jeg er stolt af, hvordan vi har presset på med den grønne omstilling inden for transportsektoren. Det er et politisk område, som jeg har bruget meget tid på hernede, hvor fokus har været at forbedre luftkvalitet, udfase benzinbiler og fastsætte CO2 standarder for lastbiler - alt sammen skridt mod en grønnere fremtid. Men det hele har ikke handlet om transportsektoren. ' Vi havde æren af at have besøg af Ukraines Volodymyr Zelenskyj i Parlamentet tidligere på året. At sidde nede i den propfyldte sal var en særlig oplevelse - det gjorde virkelig indtryk. [...] Når det kommer til valget næste sommer, er der flere vigtige nedslagsmærker, jeg vil gøre mig. Først og fremmest er det første valg i EU siden coronapandemien brød ud og siden krigen i Ukraine begyndte. For mig har de historiske og skelsættende begivenheder vist, at når tingene rigtig strammer til, viser EU topform. Og som det er med enhver atlet i topform, så handler det om at gå efter de største sejre, når formen er der. Lidt som Vingegaard viser i de her dage lidt længere sydpå i det franske. [...] Valgoptakten er lige rundt om hjørnet, og selvom medierne ofte fokuserer på politiske skillelinjer, er der en vigtig pointe, som man bør huske. Som danske parlamentarikere er vi generelt enige om mange ting på EU-plan. Selvom vores partier er bygget på forskellige ideologier, oplever jeg ofte, at der laves mange kompromiser over midten i EU. [...] Jeg ønsker jer en fantastisk sommer! Jeg er tilbage i parlamentet i slutningen af august, hvor der bliver masser at tage fat om, og ville jeg lyve, hvis jeg ikke også indrømmede, at jeg også har blikket rettet mod min gravide kæreste derhjemme i Danmark, som har termin til oktober. Det skal nok blive godt."
Altinget, fredag (14.07.2023)

Interne anliggender

Vi sparer mere end andre europæere
Berlingske og Jyllands-Posten skriver i dag, at de voldsomme prisstigninger på dagligvarer har fået danskerne til at kandidere som de mest sparsommelige i Europa. Nye data fra Eurostat viser, at salget i dansk detailhandel målt i mængder er faldet med i gennemsnit 6,6 procent det seneste år. Kun i Tjekkiet har forbrugerne trådt endnu hårdere på bremsen og reduceret mængden af købte varer med 7,8 procent. I de 27 EU-lande er det samlede salg faldet gennemsnitligt 1,5 procent det seneste år. Danmark og Tjekkiet ligger således helt i bund med de i særklasse største fald i mængden af solgte dagligvarer. Disse ændringer i forbrugsmønstrene er registreret i mange lande, men Danmark er et af de lande, hvor forbrugerne er gået hårdest til værks. Det udmønter sig blandt andet i, at Danmark er det EU-land, hvor detailhandlen det seneste år har haft den mindste vækst i omsætningen.
Jyllands-Posten, s. 13; Berlingske, s. 5 (14.07.2023)

Klima

Indtil nu har elbilerne primært været forbeholdt de velstillede
I Jyllands-Postens Indblik af Lars From og Klaus Dohm, journalister, kan man blandt andet læse: "Både i Danmark og i resten af Europa har det først og fremmest været de rige og velhavende, der har haft glæde af den massive satsning på elbiler. Det viser tal fra bilproducenterne i EU, og det bekræfter danske trafikforskere. [...] 'Elbiler har indtil videre været et projekt for de rige,' konstaterer professor og trafikøkonom Mogens Fosgerau fra Københavns Universitet. 'Elbiler har det med at være dyre og store. Og den skatterabat, man har kunnet give til de dyre biler, er typisk gået til dem, der har haft et firma til at betale, eller som tilhører de mest velstillede.' Hans udsagn dokumenteres af tal fra de europæiske bilproducenter i sammenslutningen Acea. Organisationen har set på, hvordan andelen af nye, solgte biler i EU var sidste år og udregnet, hvor stor en andel af det samlede salg el- og hybridbiler udgjorde i de enkelte lande. Samtidig har Acea set på den gennemsnitlige indkomst pr. borger i hvert land, det såkaldte bnp. [...] I EU topper Sverige listen med en andel af nye el- og hybridbiler på 56,1 procent og et bnp på 264.400 kr. pr. indbygger. Danmark er nummer to med 38,6 procent og et bnp pr. indbygger på 292.500 kr. Nummer tre er Finland med 37,6 procent, nummer fire Holland med 34,5 procent og nummer fem Tyskland med 31,4 procent. [...] I den anden ende finder man Slovakiet, hvor el- og hybridbiler blot udgjorde 3,7 procent af alle solgte nye biler sidste år, og hvor landets bnp pr. indbygger lå på 81.800 kr. - blot 28 procent af indtægten pr. indbygger i Danmark. Nummer to er Tjekkiet med 3,9 procent og et bnp på 103.000 kr., mens Bulgarien kommer ind som nummer tre med 4 procent el- og hybridbiler og et bnp pr. indbygger på 54.200 kr."
Jyllands-Posten, s. 6-7 (14.07.2023)

Jagten på genbrugsguld er drevet af pengepungen - ikke klimaangst
På torsdagens Altinget kan man læse, at en ny undersøgelse udført af Folkekirkens Nødhjælp og Epinion viser, at 89 procent af danskerne har købt genbrug i løbet af det seneste år, hovedsageligt på grund af lave priser snarere end miljøbevidsthed. Forskningsleder og lektor i bæredygtigt design ved Aalborg Universitet, Linda Nhu Lauersen, udtaler, at "bare fordi man køber genbrug for prisens skyld, kan det godt gavne klimaet oveni – det ene udelukker ikke det andet." Lauersen ser positivt på indførelsen af EU-love, der har til formål at regulere forbruget og produktionen af tøj. En af disse love, der gør det dyrere for producenter at fremstille meget klimabelastende tøj, såsom polyester fremstillet af plast, kan ifølge Lauersen medføre, at fast-fashion mærker begynder at producere bedre kvalitetstøj. "Jeg tror det leder til, at forbrugerne køber mindre nyt tøj, fordi deres gamle er i bedre kvalitet," siger hun.
Altinget, torsdag (14.07.2023)

Klimatiltag vinder frem. Men naturen kan tabe
Danmark er aktivt involveret i at reducere CO2-udledningen. Imidlertid påpeges det, at disse klimabeskyttelsesforanstaltninger nogle gange skader naturen. Det blev fremhævet, da Naturstyrelsen fældede 150-årige bøgetræer i Geel Skov i Nordsjælland. Stammerne er blevet bearbejdet, men trætoppene forventes at blive brugt til at producere varme og elektricitet gennem bioenergi. Disse tiltag er med til at Danmark kan nå sit mål om et klimaneutralt samfund i 2050, men de skader også biodiversiteten, da gamle træer og dødt ved er essentielle levesteder for truede arter. Rasmus Ejrnæs, professor i ecoscience ved Aarhus Universitet, siger: "Efterspørgslen på biomasse er et af flere eksempler på, at klimatilpasning giver incitamenter til handlinger, som er direkte biodiversitetsfjendtlige". Liselotte Hohwy Stokholm, direktør for Tænketanken Hav, påpeger en konflikt mellem klimatiltag og biodiversitetsbevarelse, især ved projekter som havvindmølleparker og CO2-lagring under havbunden. Hun mener, at det ikke vil være gavnligt at løse klimakrisen, hvis det samtidig skaber en ny, større biodiversitetskrisen. Hans Henrik Bruun, lektor i biologi ved Københavns Universitet, diskuterer også, at afbrænding af biomasse har direkte negativ indflydelse på natur og biodiversitet. "Flis til bioenergi er et aktuelt problem, som kun vil stige i betydning," siger han. Et andet uoverensstemmende punkt mellem klima- og naturhensyn er den danske regerings mål om at etablere 250.000 hektar ny skov, som ifølge Bruun potentielt kan udfordre bestræbelserne for at fremme biodiversiteten. EU-Parlamentet vedtog nylig en ny lov, der skal sikre genopretning af 20 procent af EU's natur på land og i havet i 2030. Men udfordringerne ved teknologien til fangst og lagring af CO2 i havbunden forårsager bekymring hos Liselotte Hohwy Stokholm. "Man forventer, at miljøpåvirkningen er omtrent som ved offshore-aktiviteter," siger hun.
Kristeligt Dagblad, s. 1, 6 (14.07.2023)

Naturkampen
I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Naturloven overlevede. I hvilket omfang, naturen overlever, er et åbent spørgsmål. Det er status efter Europa-Parlamentets dramatiske afstemning onsdag om EU-Kommissionens forslag til en naturgenopretningslov. Da afstemningen sluttede med 336 stemmer for og 300 imod, kunne man både høre og se lettelsen hos det grønne flertal til venstre i parlamentets plenarsal: Det var lykkedes at forhindre den konservative EPP-gruppe og højrefløjen i at få lagt loven i graven. [...] 'Sejren' for Venstre og højrefløjen i parlamentet består i, at teksten - med Venstre-parlamentariker Asger Christensens ord - 'blev markant forbedret med vores mange ændringsforslag'. 'Vi har derfor et langt bedre udgangspunkt for de videre forhandlinger, end vi havde turdet tro på undervejs,' supplerede partifællen Erik Poulsen i en pressemeddelelse med henvisning til de forestående trilogforhandlinger med Rådet og EU-Kommissionen om lovens endelige udformning. Naturligvis er der spin i Venstres meldinger - ingen ønsker at fremstå som taber - men det er et faktum, at flertallet for naturloven blev sikret via en stribe ændringsforslag, der svækker den betydeligt. 'Meget gik vores vej,' som Asger Christensen udtrykker det. [...] Vedtaget med de nævnte danske stemmer blev det også at skrotte hele lovforslagets artikel 9 om genopretning af landbrugsøkosystemer. Og et vedtaget ændringsforslag stillet af blandt andet De Konservatives Pernille Weiss fastslår, at der ikke må bruges penge fra EU's landbrugs- og fiskeripolitik til at finansiere genopretningsindsatsen. De dyrkede arealer går altså fri af genopretningsforpligtelserne, og landbruget skal heller ikke være med til at betale. Man forstår reaktionen fra socialdemokraternes Christel Schaldemose, som kort efter afstemningen tweetede 'jeg er lettet, men ikke glad.' [...] Bundlinjen er, at Europa i dag står i et voldsomt opgør om retten til naturen og landskabet. Og afsættet er, at der bare ikke er kvadratkilometer nok til at sikre eller genskabe en sund natur med biologisk mangfoldighed og samtidig fastholde et industrielt landbrug af et omfang og en karakter som det hidtidige. Opgøret er synligt i Europa-Parlamentet, i Ministerrådet ligesom det er synligt i enkeltlandene - tag Holland, hvor et bondeoprør er brudt ud, som det beskrives i dagens avis."
Information, s. 20 (14.07.2023)

Send bankdirektørerne på kursus i fremtidens plantebaserede fødevarer
I en kronik i Information af Clara Drenck og Rune-Christoffer Dragsdahl, henholdsvis projektleder og generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening, kan man blandt andet læse: "I ny rapport kritiserer en række grønne aktører bankernes manglende initiativer i omstillingen mod et mere plantebaseret fødevaresystem. Der er mange quickfix og få lyspunkter - men også bud på reelle løsninger [...] I denne omstilling spiller bankerne en vigtig rolle - simpelthen fordi det kræver betydelig finansiering at omstille landbrugs- og fødevareproduktionen. For nylig har vi i Dansk Vegetarisk Forening, i samarbejde med Rådet for Grøn Omstilling, Dyrenes Beskyttelse og Greenpeace, udgivet rapporten 'Finanssektorens rolle i omstillingen mod et mere plantebaseret fødevaresystem'. [...] Rapporten viser, at langt størstedelen af bankerne savner både målsætninger for og viden om plantebaserede fødevarer. [...] Samtidig afventer de en afklaring om den kommende klimaafgift på landbruget samt nogle kommende bæredygtighedskrav fra EU, der er ved at blive implementeret. De banker, som er begyndt at arbejde med CO2-reduktion i landbruget, har stort set alle sammen fokus på teknologiske løsninger såsom fodereffektivitet, gyllehåndtering og medicin mod metanbøvser - altså quickfix, der opretholder det klimabelastende animalske landbrug, blot med nogle små justeringer. [...] Bankerne har sovet tornerosesøvn ganske længe. Helt tilbage i 2006 konkluderede FN's fødevare- og landbrugsorganisation i en omfattende rapport, at landbrugsdyr er et af verdens største miljøproblemer. Og et par år senere påpegede FN's miljøprogram, at der er behov for en markant omstilling væk fra animalske fødevarer. [...] Bankerne bør øremærke en gradvist stigende andel af deres landbrugsudlån til omstilling mod mere plantebaseret produktion over tid. De høje risici, der er forbundet med intensiv animalsk produktion bør inkluderes i bankernes risikovurderinger, hvilket bør få den konsekvens, at lån til denne produktionsform udfases. Samtidig bør der stilles krav til investeringsfonde om at udfase investeringer i den animalske industri."
Information, s. 16-17 (14.07.2023)

Sydeuropa stønner: Mange nærmer sig kogepunktet
Sydeuropa lider under en historisk intens hedebølge, der påvirker både lokalbefolkningen og turister. Italien har navngivet hedebølgen "Cerberus" efter den frygtindgydende mytologiske hund, mens Spanien har indført strenge vandrestriktioner, herunder nattelukning for vand og forbud mod opfyldning af swimmingpools. Turister, der planlægger at besøge regionen, skal være forberedt på voldsomme temperaturer. Giuseppe Napolitano, civilbeskyttelseschef i Rom, har fortalt CNN om flere tilfælde af turister, der er kollapset på grund af hedeslag. I Lodi, en norditaliensk by, er en vejarbejder død efter at have kollapset under arbejde i 40 graders varme. I Spanien melder Rubén del Campo, meteorolog ved det spanske nationale vejrinstitut, om ekstreme varmegrader, der har medført fald i vandstanden i reservoirer og tvunget myndighederne til at indføre vandrestriktioner. I Malaga risikerer turister at finde tomme pools, da det er blevet forbudt at fylde eller genfylde disse. Grækenland er også ramt af hedebølgen, og myndighederne har begrænset adgangen til naturreservater og skove for at mindske risikoen for skovbrande. Adskillige offentlige bygninger med aircondition er åbnet for at give folk et pusterum fra heden. Ifølge EU's klimaovervågning, Copernicus, er temperaturerne i Europa steget til 1,4 grader over gennemsnittet fra 1990 til 2020. Den stigende varme har kostet over 61.000 menneskeliv i Europa sidste år, ifølge en spansk-fransk undersøgelse i Nature Medicine. En global hedebølge har medført den varmeste uge nogensinde registreret, og med forventningen om det kommende vejrfænomen El Niño, spås rekordhøje temperaturer for 2024.
Berlingske, s. 9 (14.07.2023)

Landbrug

De hollandske bønder gik i krig med den grønne omstilling og vandt
I Information kan man i dag læse, at Holland er et land, der har komprimeret næsten 18 millioner mennesker, fire millioner køer og 11 millioner grise ind i et område mindre end Danmark. Landet er nu under pres for at leve op til de miljømæssige krav, som EU har fastsat. Kvælstofudledningen overstiger de tilladte grænser i EU, og landet er endnu ikke på rette spor med hensyn til vandrammedirektivets miljøkrav. I 2019 afsagde den hollandske højesteret en bemærkelsesværdig dom, der pålagde regeringen at indføre en overbevisende plan for at opfylde egne grønne forpligtelser. Indtil dette var på plads, måtte der ikke iværksættes projekter, der ville føre til kvælstofudledninger. Dette førte til en udfordring for Mark Rutte, landets daværende premierminister, da dette i praksis satte en stopper for infrastrukturelle og boligbyggeri-projekter. Den tidligere regering indrømmede, at landbruget måtte gennemgå store forandringer for at imødekomme miljøkravene. Ifølge regeringens egne beregninger ville mere end 10.000 landbrug skulle lukke. Trods landbrugserhvervets minimale bidrag til BNP - under én procent - stod det for over 60 procent af kvælstofudledningerne. Som Andre Zaslove, lektor i politologi ved Radboud Universitet, forklarer, er udfordringen ikke kun kvælstofudledningen, men også et spørgsmål om identitet, forholdet mellem land og by, nation og EU, globalisering og tilhørsforhold, vækst og natur. Laura Promet fra det grønne venstrefløjsparti GronLinks udtaler, "Vi er et meget lille land," og tilføjer, "vi kommer ikke udenom, at vi skal drive landbrug på en anden måde. Der er nødt til at være færre dyr. Der er ingen vej udenom."
Information, s. 8-11 (14.07.2023)

Sikkerhedspolitik

Rejsebrev fra en parkeringskælder i Kyiv: Ukrainerne har brug for håbet om fred
I et debatindlæg i Jyllands-Posten af Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, kan man blandt andet læse: "”Min ven var på pizzaria, da missilet ramte”. Det var overskriften på en artikel, jeg læste i nattoget forrige mandag mellem den lille polske by Przemysl og Kyiv. Vennen var den berømte ukrainske forfatter Victoria Amelina, der efter Vladimir Putins invasion havde omskolet sig selv til at afdække krigsforbrydelser. Og på Ria Pizza i Kramatorsk blev hun selv udsat for en sådan, da et russisk missil slog ned. 13 mennesker, herunder de niårige tvillinger Anna og Yullia, mistede livet. [...] Pludselig sidder jeg, ligesom utallige europæere under Anden Verdenskrig, i et beskyttelsesrum, vel at mærke igen i en europæisk hovedstad. Modsat under Anden Verdenskrig kan vi takket være moderne teknologi følge med i, hvilke regioner der udsættes for angreb. I starten er det hele landet, mens det til sidst kun er Krim. Herefter lyder det i hotel-højtaleren: 'Alarmen er afblæst. May the force be with you.' [...] Pludselig stod det lysende klart, hvorfor ukrainerne er ved at være tyndslidte. Én ting er at tage turen ned i parkeringskælderen én enkelt gang. Noget helt andet er det, når turen nærmest er blevet hverdag. Eller som en ukrainsk samtalepartner udtrykte det: 'Det er tortur at blive vækket hele tiden. Og selvfølgelig kan man ikke sove bagefter. Det svarer jo til at blive revet ud af søvnen om natten og i den anden enden af røret høre, at én er på vej for at dræbe dig.' Efter 500 dage i sådan en mental undtagelsestid kan det ikke undre, at ukrainerne har brug for et håb om, at beskyttelsesrummet på et tidspunkt vil blive erstattet af en helt anden hverdag. Præcis derfor er det så afgørende, at både EU og Nato i den kommende tid vil styrke dette håb. Også her ligger sandheden i det konkrete.
Jyllands-Posten, s. 24 (14.07.2023)

Udvidelse

Ja til Tyrkiet vil være selvmord for EU
Jens Kjærbøl, cand.pharm., skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten i dag: "Med Tyrkiets ukontrollable lange grænse til fem uroplagede lande, bl.a. Syrien og Irak, ville et tyrkisk medlemskab af EU åbne en motorvej for velfærdsflygtninge til Europa. Med Tyrkiets store befolkning på 85 millioner og en anden kultur end den europæiske ville enighed i EU blive så vanskelig, at et medlemskab sandsynligvis ville betyde EU's selvmord. Og det ville ikke være sidste gang, at Tyrkiet forsøgte sig med tæppehandler-taktik."
Jyllands-Posten, s. 25 (14.07.2023)

Økonomi

Det går meget bedre med dansk økonomi. Men bestemt ikke for alle danskere økonomisk
I dagens Information kan man læse, at dansk økonomi betegnes som en succes, trods bekymringer for et år siden, hvor inflationen nåede sit højeste niveau i 40 år, og forbrugernes tillid til økonomien var historisk lav. "Vi står utroligt stærkt," siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Vigtige økonomiske indikatorer peger i positiv retning, herunder faldende inflation, overskud på betalingsbalancen, høj beskæftigelse, vækst i BNP og sunde offentlige finanser. Men situationen er ikke entydigt positiv. Nogle borgere, særligt lønmodtagere og personer på overførselsindkomster, har oplevet en erodering af deres realindkomst. "Priserne er steget, uden at lønningerne og overførslerne er fulgt med op. Det har skabt noget omfordeling væk fra dem, som kun har deres lønindkomst eller en overførselsindkomst," siger Jeppe Druedahl, lektor ved Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Inflationen har især ramt husholdninger med lave indkomster hårdt, da disse ofte har større udgifter til energi og fødevarer, hvor priserne har været høje. Nationalbankens analyse viser, at forskellen mellem inflationen i bunden og toppen af indkomstfordelingen har udgjort omkring 1,5 til 2 procentpoint årligt siden 2020. Birthe Larsen, lektor i økonomi ved CBS, bemærker også, at inflationen har skabt ulighed. "Det tenderer til, at inflationen skaber en større forskel på dem, der har kapital, og dem, der lever af en lønindkomst," siger hun. Druedahl nævner, at store overskud i visse sektorer ikke er kommet lønmodtagerne til gode, og at der er behov for omfordeling. "Der synes jeg, det er værd at tænke nærmere over, om man kan beskatte profitter og bruge det til at omfordele i større grad," siger han. Inflationen i Danmark er faldet mere markant end i resten af eurozonen, hvilket Andersen mener skyldes, at andre lande har brugt økonomisk politik til at dæmpe inflationen. Men da resten af Europa stadig kæmper med høj inflation, forventes renterne fortsat at stige. Dette påvirker også Danmark, da Nationalbanken, på grund af fastkurspolitikken, vil følge den europæiske centralbank. Dette betyder, at selvom Danmark får styr på inflationen, vil renterne først falde, når resten af eurozonen har det under kontrol. En vurdering fra Nationalbanken forventer, at inflationen i 2025 er "nede i omegnen af tre procent". Så længe inflationen er høj, og der ikke er tegn på vedvarende fald, vil centralbankerne sandsynligvis holde renterne oppe.
Information, s. 4-5 (14.07.2023)