EU i dagens aviser fredag den 14. oktober 2022

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Europæisk magtkamp om energien
Flere af dagens aviser skriver om energikrisen i EU.
Weekendavisen skriver i dag, at der er uenighed om hvorvidt, anlægsarbejdet på den transpyrenæiske gasledning MidCat skal startes op igen. Anlægsarbejdet af MidCat blev oprindeligt startet i 2010 for at muliggøre transporten af gas via Den Iberiske Halvø til de EU-lande, som skulle ønske at reducere deres afhængighed af gas fra Rusland. I 2019 stoppede projektet dog. I Tyskland er den tyske kansler Olaf Scholz meget interesseret i at genoptage arbejdet på gasledningen mellem Spanien og Frankrig, som vil betyde milliarddyre investeringer, men den franske præsident Emmanuel Macron er på ingen måder interesseret i at diskutere det. "Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal hoppe og springe som pyrenæiske bjerggeder og foregive, at den rørføring skulle løse vores problemer med naturgas," lød det fra Macron. Den franske modstand mod projektet er for den tyske regering en alvorlig torn i øjet. Behovet for at finde en fælles alternativ løsning er akut, og den tyske regering har længe talt for MidCats store potentiale. "Hvis vi vil sikre den europæiske energiforsyning, er etableringen af denne gasledning af afgørende betydning," lød det i sidste uge fra Scholz. Spanien har direkte rørføringer til de store gasfelter i Algeriet, og råder i forvejen over en række LNG-anlæg, som kan videredistribuere og lagre flydende naturgas. Her ligger der altså i alt et potentiale på 60 milliarder kubikmeter gas, hvis det bliver udnyttet fuldt ud, svarende til 40 procent af den samlede mængde naturgas, EU-landene i 2021 importerede fra Rusland. Men i Frankrig vil man hellere fokusere på kernekraft end at genoplive MidCat og den franske præsident har flere gange påpeget, at Frankrig allerede er forbundet med Spanien via to gasledninger, som ikke engang fuldt udnyttes. Derfor kan Frankrig ikke se, hvorfor man skal bruge milliarder på at bygge en gasledning mere. Spørgsmålet om MidCat blev også taget op på det uformelle Europa topmøde i sidste uge, hvor der ikke kom nogle konkrete resultater. Formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, måtte efter mødet nøjes med at sige meget vagt, at "der er fælles vilje til at finde en fælles tilgang".

Altinget skriver torsdag, at danske erhvervsorganisationer kalder Tysklands energistøtte for unfair konkurrence, alt imens den europæiske industri ser hen imod en fremtid med lukninger, fyringer og varemangel. I stedet kræver danske og europæiske industriorganisationer fælles europæiske løsninger. Dansk Erhverv konstaterer, at mange danske virksomheder er "voldsomt hårdt ramt" grundet deres energiintensive produktion. "De får problemer med at sælge deres varer, fordi energiprisen er så stor en del af deres produkt. Så de bliver fanget. Det er i gang med at ske, for nu begynder de første regninger at komme. Hvis man ikke har fast pris, så sidder man i saksen," siger EU- og International Chef, Lasse Hamilton Heidemann. Nedlukningerne er allerede voksende på europæisk plan. "Alle størrelser af virksomheder på tværs af mange forskellige sektorer bliver ramt," siger Alexandre Affre, vicegeneraldirektør i sammenslutningen af europæiske industriorganisationer, BusinessEurope. Affre fortæller også, at europæisk industri forsøger at omstille sig for at reducere forbruget af gassen. Ifølge BusinessEurope kan man se et fald på gasforbruget i EU-landenes industrivirksomheder, som er omkring 20 procent lavere for juli, end det var samme tid sidste år. Manglen på gas har især været et stort problem for energitunge industrier som for eksempel stål, kemikalier, aluminium, glasproduktion og gødning. BusinessEurope har samtidig forudset, at ledigheden i Europa vil stige i den kommende tid på grund af energikrisen og nedlukkede virksomheder og afdelinger. Men det er svært at finde en fælles EU-løsning med 27 vidt forskellige EU-lande med forskellige energibehov og forskellige økonomiske muligheder. Både BusinessEurope og danske erhvervs- og industriorganisationer er enige om, at den bedste løsning findes i at skabe en model, hvor den europæiske elpris midlertidigt bliver afkoblet fra gasprisen. Her er der fortsat stor uenighed blandt de europæiske regeringer om, hvordan dette eller andre indgreb i energimarkederne vil skulle finansieres. Samtidig er de mindre velhavende lande i EU frustrerede over, at rigere medlemslande som Tyskland og Holland netop har annonceret store nationale energipakker, som skal støtte landenes virksomheder og borgere. "Der er meget stor risiko for konkurrenceforvridning i Europa lige nu, og det betragter vi som et virkelig stort problem," siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør, Dansk Industri og fortsætter: "Hvis man gør det sådan, at tyske virksomheder har billigere adgang til energi, end vi har i Danmark, så forvrider man konkurrencesituationen. Det er bare sværere at være et dansk slagteri, hvis de får billigere strøm i Tyskland."

Jyllands-Posten bringer en kommentar af Steen Rosenbak, avisens chefredaktør, som blandt andet skriver: "En midlertidig særskat på overnormale profitter under krisen kan forekomme sympatisk. Men den kræver en disciplin, som fremtidige regeringer næppe kan leve op til. [...] Selvfølgelig forekommer det retfærdigt at lade de ekstra milliarder, som nogle virksomheder sikrer sig uden at have gjort noget som helst aktivt for det, understøtte økonomien hos familier, der risikerer at skulle gå fra hus og hjem på grund af fjerne, geopolitiske begivenheder. EU-Kommissionen foreslog i den sammenhæng for nylig et politisk fastlagt loft over energiselskabers indtægter eller en særlig beskatning af den del af overskuddet, som kan tilskrives det ineffektive energimarkeds ekstreme prissætning af først naturgas og siden adskillige andre energikilder. At det ikke er småpenge, der er på spil, illustreres af, at kommissionens forslag ventes at indbringe staterne 140 mia. euro ekstra. [...] Tanken om en særskat på overnormale profitter er så besnærende, at den har fået medvind i store dele af verden. Der er bare det problem, at det er ret uvist, hvad overnormale profitter egentlig betyder. Hvor går grænsen for grådighed? [...] Overnormal profit kan beregnes fagligt og sagligt korrekt. I tirsdags fastslog de økonomiske vismænd ligefrem, at en midlertidig særskat kan gennemføres uden at anrette større skade. Altså medmindre investorerne får det indtryk, at der er tale om en tilbagevendende foranstaltning, som løbende udhuler deres afkastmuligheder. [...] For i virkeligheden har begrebet overnormal profit det med at blive defineret præcis sådan, at varierende politiske magthavere kan konfiskere penge nok til at opfylde deres egne politiske behov. [...] Derfor er debatten om beskatning af diverse ”baroners” ekstreme kriseindtjening lidt mere nuanceret, end den lyder. Og derfor giver det mere mening, at vi lader os inspirere af de mere velafprøvede skattesystemer, som en del store olie- og gasproducerende lande i årevis har opereret med. Her træder en automatisk særskat nemlig i kraft, når energipriserne overstiger et på forhånd fastsat niveau. Ikke på må og få."

I et indblik i Jyllands-Posten skriver Jeppe Reedtz Husted, avisens korrespondent, blandt andet: "Med et enkelt indgreb faldt de spanske elregninger med 20-30 pct. Flere ønsker at kopiere løsningen på EU-plan, selv om den rummer alvorlige udfordringer. [...] I gennemsnit var de spanske forbrugeres elregninger i august og september ca. 70 pct. og 30 pct. højere end året før. Men for de samme måneder lød stigningen i de danske elpriser på utrolige ca. 180 pct. og 60 pct. [...] At de spanske forbrugere slipper billigere, skyldes ikke tilfældigheder. I sommer indførte landet sammen med Portugal et midlertidigt prisloft på gas, der bruges til at lave strøm, for at tøjle energiprisernes himmelflugt. [...] Derfor mener flere lande i EU, at den spanske model bør tjene som forlæg for et indgreb i hele unionen. I sidste uge pegede kommissionsformand Ursula von der Leyen direkte på den løsning i en handleplan for at nedbringe energipriserne, som hun bl.a. sendte til den danske regering. [...] EU-kommissionen mangler stadig at komme med konkrete tiltag, som Mette Frederiksen og de 26 andre stats- og regeringsledere kan diskutere på mødet i det Europæiske Råd i næste uge. Som en talsmand formulerede det, er "der fortsat en meget livlig debat". [...] For selvom det spanske prisloft sparer forbrugerne penge, så bidrager det også til at øge brugen af gas. I august kom dobbelt så meget af strømmen i Spanien fra gaskraftværker som året forinden. Samtidig lever elmarkedet på den iberiske halvø afsondret fra resten af det europæiske elnet, hvor elprisen i Danmark eksempelvis bestemmes af forhold uden for vores grænser 70 pct. af tiden. Derfor kan danske politikere godt opgive tanken om et særligt dansk prisloft. "Det vil slet ikke have betydning for elpriserne på samme måde, fordi det ofte er tyske gaskræftværker, der sætter elprisen i Danmark," siger Lena Kitzing, lektor i energiøkonomi på DTU. Gjorde man det i hele EU, ville elprisen "selvfølgelig komme ned", vurderer hun, men så risikerer EU's gasforbrug at nå problematiske højder. Derfor skriver kommissionsformand Ursula von der Leyen da også i sin handleplan, at et prisloft skal kombineres med "bindende reduktionsmål" for gasforbruget."

Information bringer et læserbrev af Lars Koch, generalsekretær i Oxfam IBIS, som blandt andet skriver: "På kort tid har verden oplevet en pandemi, forværret klimakrise, krig og en fødevare- og forsyningskrise, der har skabt en regulær inflationskrise for størstedelen af verdens befolkning. [...] En skat på overnormale profitter vil derfor være en god måde at omfordele en lille del af verdens rigdom fra de allerrigeste firmaer, der har tjent stort på kriserne, til de mennesker, som er hårdest ramt. EU er kommet med et forslag om at beskatte ekstraordinære profitter hos energiselskaberne for at hjælpe befolkningen. Og herhjemme foreslår flere partier det samme. Statsministeren har sågar nævnt det i valgkampen. [...] Men der er ingen grund til, at beskatning af kriseprofitter kun skal gælde energisektoren. [...] Det er vigtigt, at det går godt i virksomhederne. Men når der sker en så abnorm vækst grundet ydre omstændigheder og ikke virksomhedernes flid og dygtighed, så er det kun logisk at se på, om selskaberne kan bidrage med mere til samfundet. EU-lande som Italien og Grækenland er allerede i gang med at indføre en såkaldt windfalltax. I Spanien planlægges en særskat på overnormale profitter, som skal gælde for energi- og finanssektoren. Beskatning af overnormal profit kan være et afgørende redskab til at omfordele ressourcerne mere lige i ekstraordinære situationer. Og det kan generere penge til at hjælpe de hårdest ramte i Danmark, afværge sultkatastrofer i fattige lande og investere i klimatilpasning."
Kilder: Altinget, torsdag; Weekendavisen, s. 7; Information, s. 14; Jyllands-Posten, s. 2, 26; Børsen, s. 42

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Tyrkiet puster til ilden i konflikt med Grækenland
Der er spændinger mellem Tyrkiet og Grækenland efter, at det italienske energiselskab ENI har opdaget et nyt gasfelt i den østlige del af Middelhavet. Det skriver Kristeligt Dagblad. Det har skabt debat om, hvilke af de to lande, har ret til at bore og udvinde gassen. Konflikten mellem de to lande optrappes, så flere iagttagere nu har betragtet risikoen for militær konfrontation. Den ene af de to regeringer i Libyen har inviteret Tyrkiet til at bore efter gas i farvandet syd for Kreta, og det får nu grækerne til at frygte, at Tyrkiet vil forsøge at overtage græsk territorialfarvand. "Grækerne kan bare ikke klare, at Tyrkiet er en global aktør. Grækerne er latterlige. Folk er trætte af det," siger Tyrkiets udenrigsminister Mevlut Cavosuglu. Ryan Gingeras, professor i nationale sikkerhedsinteresser ved USA's flådeakademi, mener, at en væbnet konflikt mellem Tyrkiet og Grækenland "ikke bare er mulig, men sandsynlig," skriver han i en artikel på warontherocks.com. En anden årsag til optrapningen mellem de to lande er øerne i Det Ægæiske Hav, som tilhører Grækenland, men som ligger tættere på Tyrkiets kyst. De blev en del af Grækenland i 1947. Tyrkiet hævder, at grækerne er i færd med at opruste langs grænsen til Tyrkiet, selvom det er i strid med de oprindelige internationale aftaler om en demilitarisering af øerne i Det Ægæiske Hav. Derfor stiller den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, nu spørgsmålstegn ved grækernes ret til øerne. "Vi kunne komme lige pludselig om natten. Hvis I grækere går for vidt, kan prisen blive høj," truede Erdogan med tilbage i starten af september.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 6

Andre EU-historier

Klima: »Virksomhedernes forretning skal drive en positiv forandring«
Jyllands-Posten bringer et interview med Marie Gad, chef for Global udvikling og bæredygtighed hos DI, som mener, at danske virksomheder allerede er meget langt fremme, når det kommer til FN's Verdensmål. "Der er regulering på vej fra EU-Kommissionen vedrørende virksomhedernes arbejde med og rapportering om klima, miljø, værdikæder og bæredygtighed bredt. Indenfor en overskuelig periode bliver det lovpligtigt for virksomheder i EU at opfylde bestemte krav, og det er altså nogle ret omfattende krav, der er tale om. I den forbindelse bliver det en hjælp for danske virksomheder, at de allerede har gjort en stor indsats inden for bæredygtighed. De er bedre klædt på til at opfylde kravene, end deres europæiske konkurrenter er, og det er bestemt en konkurrencefordel," siger hun.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4

Udenrigspolitik: Putins kattelem til mere gas skal splitte EU
I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, avisens udenrigskommentator, blandt andet: "Mens Putin forsøger at bestikke EU med mere naturgas, viser missilregnen over Ukraine, at Rusland er desperat. [...] Han meddelte, at et af rørene i Nord Stream 2 gasledningen forsat kan bruges, og at de resterende tre rørledninger kan repareres. Underforstået, at vi i Europa kan få mere naturgas og dermed sikker energiforsyning, så den europæiske energikrise kan få en ende. [...] Men Putin er desperat, så forsøget gøres, mens russiske missiler rammer den ukrainske civilbefolkning. Rusland har optrappet krigen efter sabotagen mod Kertj-broen til Krim i lørdags. [...] Et andet svar på sabotagen af Kertj-broen kom fra den belarussiske diktator, Aleksandr Lukasjenko, der i den uge annoncerede, at man havde dannet en fælles belarussisk-russisk militær gruppe, der skal beskytte Belarus mod aggression fra Ukraine - en absolut ikke eksisterende trussel. Lukasjenko har gennem hele krigen været under pres fra Moskva for at gå med i invasionen og åbne en front mod nord. [...] Formodentligt kommer vi ikke til at se belarusiske styrker i Ukraine, alene fordi de ikke vil være meget bevendt. Men initiativet med den fælles gruppering betyder, at de ukrainske styrker er nødt til at have opmærksomheden rettet mod nord også, hvor der er kort fra den belarusiske grænse til Ukraines hovedstad, Kyiv. [...] Under alle omstændigheder markerer denne uge et russisk strategiskift, hvor terror mod civilbefolkningen i Ukraine nu er en endnu mere integreret del af planen."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Udenrigspolitik: Verdens vigtigste mand
I disse dage ser det ud til, at vi kan se frem mod Xi Jinping's tredje femårsperiode som Kinas leder. Det skriver Weekendavisen. Det skaber stor debat, da det vil have konsekvenser for både Kina, men også resten af verden. Blandt andet konfrontationen mellem USA og Kina, hvor især Taiwan har vakt stor debat og hvor resten af verden er bange for en mulig invasion af Taiwan fra Kinas side. Nis Grünberg, dansk-tysk kinaekspert tænketanken MERICS i Berlin ser dog ikke et kinesisk angreb som et sandsynligt scenarie indenfor den nærmeste fremtid: "Ukraine har vist, hvor stærk den vestlige koalition stadig kan være, og hvor meget økonomisk skade man stadig skal regne med, hvis man går op mod en koalition af især EU og USA," siger han og fortsætter: "Jeg tror ikke, at man kommer til at se en forcering af en løsning på spørgsmålet de næste par år. Jeg regner ikke med en invasion i den nærmeste fremtid, men jeg tror ikke, Beijing selv har en klar tidsplan."
Kilde: Weekendavisen, s. 11

Finansielle anliggender: Storbritannien er et skrækeksempel for resten af Europa
Store problemer på det britiske finansielle marked kan sende signaler til andre markeder og have store konsekvenser for Europa. Det skriver Jyllands-Posten. "Lige nu er Storbritannien kanariefuglen i mineskakten. Det, der foregår derovre økonomisk, er virkeligt farligt, og derfor er det meget afgørende, om det spreder sig i den forstand, at andre lande får samme ideer," siger Kristian Brinch Hansen, obligationschef i porteføljeforvalterne Investering & Tryghed. Den seneste tid er der blevet taget store beslutninger på markedet. Man ser blandt andet et pres grundet de stigende renter, som betyder at det finansielle marked kræver meget store garantier af pensionsselskaberne for at sælge dem en risikoafdækning. Desuden sparkede den nye britiske regering under Lis Truzz et "minibudget" i gang tilbage i slutningen af september, som skulle love briterne enorme skattelettelser, uden en decideret plan for finansieringen af lettelserne. Tilbage står nu et marked, som fortsat prøver at navigere rundt i, hvilken finanspolitik den britiske regering ender med at føre. "Vi skal virkelig holde øje med det. Ikke fordi det finansielt kan sprede sig til EU-landene, men fordi det kan sprede sig til andre europæiske lande, der sætter gang i et enormt gældsfinansieret forbrug for at vinde popularitet blandt vælgerne," siger Kristian Brinch Hansen og fortsætter: "Den slags politiske handler er ekstremt farlige, fordi de sætter en kædereaktion i gang med enorme implikationer i det finansielle system."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15

Migration: Blå kandidater trodser partilinjen i sagen om et omstridt modtagecenter i Rwanda
Der er stor uenighed i debatten om at flyve asylansøgere til et modtagecenter udenfor i Europa. Det skriver Jyllands-Posten. Hele 15 folketingskandidater fra to borgerligere partier og 18 folketingskandidater fra Socialdemokratiet går imod partilinjen om at etablere asyllejre i Rwanda. "Jeg kan ikke se Danmark sende asylansøgere til Rwanda med en diktator og manglende mulighed for at sikre menneskerettighederne," lyder det fra Erik Veje Rasmussen, der er folketingskandidat for Venstre i Østjyllands Storkreds. Han mener, at hjælpen skal komme i nærområdet. "Jeg frygter, vi ikke kan garantere for menneskerettigheder, sikkerhed og værdighed i f.eks. Rwanda. Derfor må vi tage ansvaret indenfor EU og lave et asylsystem, som faktisk fungerer, og hvor vi samtidig sikrer, at vi overholder menneskerettighederne," skriver Isabella Arendt, folketingskandidat for De Konservative.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4

Migration: EU's synderegister
Information skriver blandt andet i sin leder: "EU er på moralsk retræte. Og har været det længe. Udviklingen bliver understreget af endnu en tilføjelse til vores unions efterhånden lange synderegister for brutal mishandling af flygtninge og migranter. Amnesty International anklager i en ny rapport Letland for med vold og tortur at tvinge flygtninge og migranter retur til Belarus. Igennem det seneste år er potentielle asylansøgere blevet holdt fanget i skovområder uden kontakt med omverdenen, og flere er blevet tæsket og tortureret med elektriske stød, inklusive på kønsorganer, inden de blev presset ud af det baltiske EU-land. Europas indsats for at undgå, at folk på flugt sætter deres fod på vores jord - og dermed bliver vores ansvar - er blevet stadigt mere rå, umenneskelig og systematisk. [...] Det er i strid med internationale konventioner og EU-lov, når medlemslande - i det seneste tilfælde Letland - tvinger potentielle asylansøgere ud igen og dermed krænker deres ret til at få et asylkrav behandlet. Letland og Polen indførte i sommeren 2021 spærrezoner med nødretslove langs deres grænser til Belarus, som EU anklagede for at føre en hybridkrig mod Europa. Den belarusiske diktator, Aleksandr Lukasjenko, sendte tusinder af flygtninge og migranter ind i grænseområdet i et forsøg på at destabilisere EU. [...] Vold og lovløshed er blevet en fast bestanddel af Europas grænsepolitik, og det bliver europæiske politikere og vælgere - også de danske - ved med stiltiende at acceptere. [...] Europa hylder fortsat menneskerettigheder som universelle og ukrænkelige, men det fremstår som en hyklerisk hyldest, når målet for vores flygtningepolitik ikke er at hjælpe folk i nød, men at forhindre - også med vold og tortur - at de sætter en fod på vores jord."
Kilde: Information, s. 2

Interne anliggender: Landet var Europas syge mand. Nu er Tyskland atter på vej i seng
I en analyse i Information skriver Mathias Sonne, avisens korrespondent, blandt andet: "Men i disse dage har fortællingen om tysk nedtur atter optur. Det skyldes ikke kun, at den tyske inflation i september ramte ti procent - den højeste i 70 år. Det skyldes også de globale prognoser, som IMF lagde i denne uge: Verdensøkonomien står foran "turbulente udfordringer" med energikrise, pandemi, inflation og truende gældskrise i en række gryende økonomier, som også skyldes stigende renter og faldende aktiekurser. Om vi globalt står foran regningen for nulrenter, redningspakker og opblæsning af både statsgæld, aktier og boligmarked, er stadig uvist. Men inden for det forudsigelige spektrum rammes Tyskland i 2023 ifølge IMF hårdest af alle industrilande - kun undergået af Rusland. [...] Den tyske regering har flittigt fået fyldt gaslagrene, men hvis der kommer en kold vinter, kan der opstå en mangelsituation, som vil ramme industrien hårdt og skabe et styrtdyk i det tyske bnp ned omkring minus syv procent i 2023. [...] På onsdagens pressemøde talte den tyske energi- og økonomiminister Robert Habeck om "alvorlige tider", hvor "den tunge energikrise i stadigt højere grad er ved at blive en økonomisk og social krise" - på trods af at den tyske regering har smidt svimlende 200 milliarder euro på bordet for at aflaste forbrugerne og industrien mod de eksplosive energipriser. Det har givet Tyskland en rimelig træls røvhulsrolle i Europa, fordi støtten kan skævvride konkurrenceevnen på det indre marked. [...] Både energikrisen og inflationen er altså hård kost for den tyske patient. Men den snigende afglobalisering og protektionisme er direkte farlig for den tyske eksportmodel. [...] Samtidig vil en nedtur, der er grimmere end IMF's bedste scenario, komme til at kræve massive redningspakker og omfordelinger i et land med en rasende skæv formuefordeling og en ringe grad af opsparing i egen bolig."
Kilde: Information, s. 10

Interne anliggender: i øvrigt mener
Ekstra Blandet bringer et læserbrev af Michael Rübner, Værløse, som blandt andet skriver: "Det er utroligt at høre de blå politikere rode rundt i tørklædespørgsmålet. I Frankrig har de et tørklædeforbud, som EU har accepteret. Så bare kom i gang!"
Kilde: Ekstra Bladet, s. 16

Udenrigspolitik: Endnu en mellemøstlig autokrat vil skabe fred i Ukraine
I en analyse i Berlingske skriver Carolina Kamil, avisens Mellemøstenkorrespondent, blandt andet: "Der er intet som krig i Europa, der kan få Mellemøstens autokrater til at fremstå som konstruktive fredsduer. [...] I regionen, der mere end nogen anden er berygtet for fejlslagne revolutioner og krige, er man nemlig ved at være godt træt af, at invasionen af Ukraine bliver ved med at trække i langdrag. Derfor rejste de Forenede Arabiske Emiraters præsident, sheikh Mohammed bin Zayed al-Nahyan (MBZ), tirsdag til Rusland for at tage en snak med præsident Vladimir Putin. Målet var at "opnå positive resultater for militær deeskalering, reducere de humanitære konsekvenser og nå en politisk løsning, der kan sikre global fred og sikkerhed", som det hed i den ambitiøse erklæring fra Emiraternes udenrigsministerium. [...] Mødet kommer kun en uge efter, at OPEC+, en gruppe olieproducerende lande, der inkluderer Emiraterne og Rusland, blev enige om at skære i olieproduktionen for at beskytte de høje priser til stor irritation for USA. Ligesom en række andre lande i regionen har Emiraterne nægtet at tilslutte sig Vestens sanktioner mod Rusland, men fastholdt økonomisk handel og en politisk linje til Moskva. [...] Nok fnyser de vestlige lande af Saudi-Arabien og Tyrkiet og deres - i Vestens øjne - megalomane og egenrådige ledere og deres kontinuerlige brud på menneskerettighederne. Men når det kommer til at levere reelle og håndgribelige diplomatiske fremskridt i krigen mellem Rusland og Ukraine, har de to lande været langt mere konstruktive og nyttige end både EU og USA. [...] MBZ, der betragtes som en af regionens mest magtfulde mænd, har investeret milliarder af dollar i amerikanske våben til at forme et af regionens mest avancerede militær og betalt for lejesoldater, som har kæmpet for Emiraterne i den katastrofale krig i Yemen og det borgerkrigshærgede Libyen og støttet den syriske diktator, Bashar al-Assad, i hans kamp mod de islamiske oprørere. Landet er altså ingen fredsdue, og konkret har De Forenede Arabiske Emirater ingen klemme på Rusland. Modsat Indien og Kina har det lille golfland med den store selvforståelse altså intet at presse Putin med. Men det forhold, at Emiraterne ligesom Tyrkiet og de andre Golflande historisk er en del af Vestens alliance, og alligevel har prioriteret at bevare forholdet til Putin over en ubetinget tilslutning til USA og Europas linje, har gjort det muligt nu at agere som mellemmand."
Kilde: Berlingske, s. 15

Udenrigspolitik: Det knap så gode selskab
Den 15.-16. november vil G20 topmødet foregå i Indonesien, hvor klodens 20 vigtigste økonomier vil samles, heriblandt også den russiske præsident Vladimir Putin. Det skriver Weekendavisen. "Der har været pres fra USA, EU, Canada og Australien for ikke at invitere Putin til Bali, og for helt at udelukke Rusland fra G20. Men vi mener, det er afgørende at have Rusland med i klubben for at løse de globale udfordringer. Vi ønsker et G20, ikke et G19," forklarer Yulius Purwadi Hermawan, ekspert i G20-spørgsmål ved Parahyangan Universitet i Bandung og tidligere rådgiver for den indonesiske regering. Indonesien ønsker også at agere som mægler i striden mellem Rusland og Ukraine og derfor har den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj også modtaget en invitation til topmødet. Det USA-ledede Vesten mener dog, at det er ironisk, at Rusland skal deltage i et møde for at diskutere løsninger på de problemer, som Rusland har det primære ansvar for at have skabt. Ingen har dog planer om at boykotte Bali, da de håber på at kunne gøre det klart overfor Rusland, at de først og fremmest kan være til hjælp, hvis de trækker sig ud af Ukraine. Det forklarer John Kirton, der står i spidsen for et forskningsprojekt om G20 ved University of Toronto. "Lederne af de vigtigste demokratier i G20 vil vise deres utilfredshed ved ikke at have nogen gruppefotografier eller bilaterale møder med Putin og ved at gennemføre bilaterale møder med de demokratiske ledere fra Indien, Brasilien og Sydafrika og udsende erklæringer sammen med dem, som i skiftende grad udtrykker kritik af Rusland," siger han. Det store spørgsmål er så bare om der er nogle af udviklingslandene, som vil stå bag, da det indtil videre kun er halvdelen af G20, nemlig den rigere halvdel, som er gået med til at lave sanktioner mod Rusland.
Kilde: Weekendavisen, s. 11

Grundlæggende rettigheder: Ny nordisk censur
Tegninger fra finske Ville Rantas efterforskes nu af det finske politi, da det skaber spørgsmål om, hvorvidt bladtegners karikaturer krænker muslimer og islam. Det skriver Weekendavisen. Det har nu skubbet til debatten om ytringsfrihedens grænser. Ranta forklarer, at tegningerne handler om "den muslimske verden i vid forstand". I Finland har man siden migrantkrisen i 2015 set flere sager som denne og langt de fleste krænkende budskaber handler netop om asylansøgere og migranter. Finsk statsanklager Anu Mantila bekræfter stigningen i finske anmeldelser om etnisk hadtale: "Ytringsfrihed er en vigtig og fundamental rettighed, men den er ikke ubegrænset og retfærdiggør ikke krænkelser af minoriteters værdighed," siger hun i en mail. Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, mener at den udvikling er repræsentativ for en tendens i Europa. "Vi ser i mange europæiske lande, at forbud mod hadtale bliver udvidet til at dække flere kategorier. Det gælder ikke kun budskaber mod trossamfund og etniciteter, det er en bredere opmærksomhed, som fører til mange sammenstød - eksempelvis mellem transaktivister og feminister. I Storbritannien får feminister pludselig besøg af politiet for at sige noget om, at køn afhænger af biologi," siger Mchangama. Han nævner netop en anden sag, hvor den franske Julien Sanchez fra højrefløjspartiet Front National for nogle år tilbage blev dømt for ikke at have fjernet hadefulde indvandrerfjendske kommentarer fra sin Facebookside. "Sagen kom for Den Europæiske Menneskeretsdomstol, som understregede 'vigtigheden af at beskytte ytringsfriheden'," siger Mchangama og fortsætter: "Men alligevel nåede domstolen frem til, at det var foreneligt med ytringsfriheden, at den franske domstol havde dømt ham for ikke at have luget ud i kommentarer på sin profil. Det er ret markant." I en ny EU-forordning skal sociale platforme som Facebook være ansvarlige for at fjerne hadtale. "Og endnu et eksempel: EU har indført forbud mod visse former for russisk propaganda. Det er efter min mening en foruroligende måde at håndtere falsk information på," siger Mchangama.
Kilde: Weekendavisen, s. 5

Finansielle anliggender: Dyrtid
Weekendavisen skriver, at vi i øjeblikket oplever de mest omfattende rentestigninger vi nogensinde har set i den økonomiske historie. I alt har 33 ud af de 38 centralbanker, som overvåges af Bank for International Settlements, hævet renten i 2022. I Europa er forventningen, at renten vil stige med i hvert fald "to procentpoint over det kommende år," lød det fra Nationalbanken sidste måned. Nu koster et 30-årigt realkreditlån i Danmark seks procent, hvor det i januar sidste år kostede to procent. Inflationen ligger nu på ti procent i både EU og Danmark, og forleden konkluderede overvismand og økonomiprofessor Carl-Johan Dalgaard i vismændenes efterårsrapport, at der vil komme recession i Danmark til næste år, hvor man kan forvente at 100.000 mennesker kommer til at miste deres arbejde samt, at boligpriserne vil falde med næsten 20 procent fra 2021 til 2024.
Kilde: Weekendavisen, s. 1

Klima: GIFT I HAVEN
Landsforeningen Praktisk Økologi og Danmarks Naturfredningsforening kørte til og med 2021 en kampagne for at lave større miljøbevidsthed, og det har haft en virkning for færre havedyrkere ønsker nu gift i haven. Det skriver Weekendavisen. Alligevel ser man det fortsat både hos private og økologisk landbrug. Reglerne for privat sprøjteri blev i 2020 også strammet op med et forbud mod koncentrerede midler, som brugeren selv skal fortynde. Men det er svært at forhindre sine planter at blive udsat for giftige sprøjtemidler, da man også i tidligere tilfælde, blandt andet i 2020, så at flydende, organisk gødning "til økologisk dyrkning" indeholdt rester af sprøjtegiften chlorpyrifos. Desuden er det umuligt at værne sig mod alt, hvad der kommer fra nærområderne med vinden, regnen og vandet. Siden 2020 har der desuden i EU været forbud mod at benytte en række sprøjtemidler, men trods EU-reglerne har Miljøstyrelsen flere gange givet dispensation til fortsat brug.
Kilde: Weekendavisen, s. 5

Udenrigspolitik: Russerne ER kommet
Weekendavisen skriver blandt andet i sin leder: "Krigen i Ukraine eskalerede voldsomt, da Rusland mandag morgen bombede en lang række ukrainske byer i syd, nord, øst og vest som hævn for lørdagens angreb på Krimbroen, der forbinder halvøen Krim med Rusland. [...] Formålet var åbenlyst at terrorisere den ukrainske befolkning ved at sørge for, at så mange som muligt går vinteren i møde uden strøm, varme og vand. Er de russiske missilangreb et vidnesbyrd om, at Putin aldeles ikke er på retræte, så er Ruslands lyssky operationer mod Europa det ikke mindre. Lørdag måtte de tyske statsbaner, Deutsche Bahn, indstille togtrafikken i hele Nordtyskland, fordi kablerne var blevet klippet over to steder. Tysk politi er af den overbevisning, at der er tale om sabotage. [...] Russerne er eksperter i hybridkrig, hvis definerende træk netop er at skabe forvirring hos modparten om, hvad der er sandt, og hvad der er falsk. Præcis ligesom Rusland er ekspert i at målrette sine angreb mod udvalgte lande i en del og hersk-teknik, der skal skabe splid og uenighed i Vesten. Danmark er i den sammenhæng et oplagt mål: Vi er en mindre stat med et forsvar, der har set bedre tider, og vi er samtidig på hardlinerfløjen i EU over for Rusland. [...] Sabotagen mod Nord Stream-linjeføringerne var blot et forvarsel om, at krigen er gået ind i en ny fase: Europæere - herunder ikke mindst danskerne - skal forstå, at de ikke kan sidde hjemme i sofaen og fjernbetjene sig til en militær sejr gennem ukrainerne. De skal mærke krigens konsekvenser på alle tænkelige hårde måder. I det lys må man undre sig over, hvor fraværende Ukrainekrigen er som tema i den danske valgkamp. Jo, alle besværger med én mund, at Putin skal tabe sin aggressive angrebskrig, men der er ikke meget refleksion over krigens mulige konsekvenser for Danmark."
Kilde: Weekendavisen, s. 12

Klima: Inflationen gør omstilling til dårlig forretning - på papiret
I en kronik i Børsen skriver Jørn Fredsgaard Sørensen, senior director, Country, Bank & Sector, EKF Danmarks Eksportkredit, blandt andet: "På blot to år er fokus hos de globale økonomimagere skiftet fra stimuli til stagflationsbekæmpelse. Det gør det sværere at få den grønne transition til at blive en god forretning, da verdensøkonomien ikke har plads til underfinansierede investeringsplaner. Men da sammensmeltningen af energi- og geopolitik tvinger de økonomiske overvejelser i baggrunden, vil der alligevel blive sat turbo på de grønne investeringer i de kommende år. [...] Men det prøver Valutafonden IMF at råde bod på, når de regner på, om den grønne omstilling kan betale sig. IMF ser nemlig også på skader og følgevirkninger - og det er reelt disse faktorer, som gør den grønne omstilling til en overskudsforretning. Det er især antagelserne om klimaforandringernes betydning for økonomiens vækstpotentiale, der er afgørende. [...] For Europa betyder valget af antagelser ligefrem, om vækstpotentialet bliver mindre (Nordhaus) eller større (andre) som følge af klimaforandringerne. [...] I sin nye WEO fra oktober 2022 foreslår IMF i lyset af den galopperende inflation ikke et større stimulusprogram, men holder fast i indfasningen af en CO2-afgift. I WEO 2022 pløjes alene provenuet ved CO2-afgiften tilbage i økonomien, så der ikke bæres frisk brænde til inflationsbålet. [...] Samlet betyder det, at den grønne omstilling på kort sigt ikke længere er en god forretning, altså giver et vækstbidrag til verdensøkonomien. Derimod vil man i USA og EU have en økonomi, der er 1-2 pct. mindre end ellers i 2030, mens man i Kina og resten af verden vil opleve et tab på 2-6 pct. af bnp."
Kilde: Børsen, s. 54

Klima: Concito: Lav en verdensmålslov på linje med klimaloven
Altinget bringer et debatindlæg af Jarl Krausing, vicedirektør og international chef, Concito, medlem, Udviklingspolitisk Råd, Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål. Han skriver blandt andet: "Verdensmålene - tiltrådt i 2015 under dansk formandskab i FN's generalforsamling - globaliserer de selvsamme værdier som vi bygger vores samfund på. [...] Verdensmålene ville dog aldrig kunne vedtages i dag med en fremvoksende geopolitik, der konsekvent trækker i en anden retning. [...] Det er dog staterne alene, der bærer ansvaret for, at øvrige aktører kan udmønte potentialet. [...] Udfordringen synes som udgangspunkt at være mangel på en ægte vision for Danmark i forlængelse af verdensmålenes vedtagelse, og på den baggrund en klar og sammenhængende plan for at skabe et Danmark, som udvikler sig indenfor de planetære grænser og i opfyldelsen af alle delmål i verdensmålene. [...] Klimapartnerskabsmodellen med erhvervslivet kunne være et godt udgangspunkt, og regeringens grønne udvalg kunne med nyt ophæng i Statsministeriet være et passende sted at koordinere og ansvarspålægge alle ressort-indsatser. Herudover bør alle lovforslag vurderes ud fra både deres positive og negative konsekvenser, og der bør træffes konkrete modforanstaltninger på samtlige negative aftryk. [...] Det er også afgørende vigtigt, at der i forlængelse af EU Kommissionens udspil på og virksomheders bæredygtighedsrapportering stilles klare og ambitiøse krav til virksomheders værdikæder og ledelsesrum. Og at SMV'erne, som står til at blive indirekte påvirket, får den nødvendige understøttelse til at leve op til kravene om ansvarlig virksomhedsadfærd. Samt endeligt, at den danske udviklings-, klima-, og miljøbistand øges markant for at fremme en integreret bæredygtig udvikling i lande, hvor man kan gøre den største globale forskel på alle tre dimensioner af bæredygtighedsdagsordenen."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Energikrisen skyldes den grønne omstilling. Ikke Vladimir Putin
I en kronik i Berlingske skriver Frede Vestergaard, tidligere økonomi- og energijournalist, blandt andet: "For en halv snes år siden begyndte vi gradvis at gøre os fri af kul i Europa. Tyskland førte an, og Danmark fulgte godt med. Man nedlagde kulfyrede kraftværker, ja, sprængte dem i luften, som det skete med Enstedværket ved Aabenraa, så det ikke kunne bruges igen. I stedet etablerede landene omkring Nordsøen vindmølleparker - først på land og senere ude på havet. [...] Vi er altså i gang med en såkaldt grøn omstilling. Såkaldt fordi, den er helt afhængig af, at vi har adgang til naturgas. Det er først og fremmest denne afhængighed, der er årsag til den voldsomme stigning i elprisen. Det vil måske provokere nogen at læse det, for fortællingen er blevet, at det er Putins krig, der er skyld i, at vi betaler dramatisk forhøjede elpriser i Danmark og i Europa. Men det er ikke rigtigt. Godt nok er der en sammenhæng med krigen, men elektricitetskrisen er selvskabt ved at satse voldsomt på sol og vind uden sikkerhed for at have adgang til reservekraft. [...] Det er begrænset hvor meget, norsk vandkraft kan bidrage med til afbalancering af hele den europæiske vind- og solkraft. Derfor spiller naturgasfyrede backup-kraftværker en afgørende rolle. Især i det tyske elmarked, som reelt bestemmer elprisen i store dele af Europa. [...] Presset på backup-værkerne er ikke blevet mindre af, at adskillige EU-lande på grund af lukning af kulkraftværker er blevet importlande for strøm også under normale forhold. [...] Vi skulle, som nævnt, vise den tredje verden, at de kan klare sig med sol og vind i stedet for kul, olie og naturgas. Nu sætter vi i Danmark og andre lande gang i de tilbageværende kulkraftværker. I stedet har vi vist, at det er et fatamorgana: Den grønne omstilling, forstået som elektricitet fra sol- og vind, er dyr, selvom vind og sol er gratis. For omstillingen er helt afhængig af adgang til naturgas til backup. [...] Klima- og energiminister Dan Jørgensen har forleden sammen med et politisk flertal besluttet at fire-femdoble vindproduktionen, som om det skulle hjælpe, hvis vinden ikke blæser. Derfor står der bag enhver vindmølle et gaskraftværk. Og derfor er der stadig brug for gas."
Kilde: Berlingske, s. 28-29