EU i dagens aviser fredag den 15. juli

Tophistorier

Italiens premierminister går af i regeringskrise
I en erklæring meddeler regeringen i Rom, at den italienske premierminister, Mario Draghi, vil træde tilbage. Det skriver flere af dagens aviser. Efter at en flere dage lang regeringskrise er eskaleret, har Draghi besluttet sig for at træde tilbage. "Jeg meddeler hermed, at jeg i aften vil indgive min afskedsbegæring til præsidenten," siger Draghi og tilføjer: "De nødvendige betingelser for at fortsætte med koalitionsregeringen er ikke længere til stede. Den tillidspagt, som regeringen var baseret på, er væk." Tidligere meddelte Femstjernebevægelsen, som er med i koalitionsregeringen, at den ikke ville deltage i en tillidsafstemning i Senatet om Draghis regering. Udviklingen øger frygten for et valg i utide - og markerer samtidig afslutningen på en ellers usædvanlig rolig periode i italiensk politik, som Draghi har stået bag de seneste 17 måneder som regeringschef, skriver Information. Italien er en vigtig europæisk spiller, som kæmper med voksende økonomiske problemer, en enorm gældsbyrde, stigende inflation og ovenikøbet den værste tørke i flere generationer. Det er præsident Sergio Mattarella som skal tage det næste skridt, som enten er at acceptere Draghis afgang og finde en ny regeringsleder eller udskrive valg. Han kan også forsøge at overtale Draghi til at blive, i hvert fald til der skal afholdes valg senest i 2023, i et forsøg på at sikre stabilitet og kontinuitet og samtidig undgå et efterårsvalg, som kan bringe finanslovsforhandlingerne i fare. Hvis valget kommer, vil det øge nervøsiteten i resten af Europa, da det er uvist, hvilken retning Italien vil bevæge sig i. Det er lykkedes den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank og EU-begejstrede Draghi på kort tid at trække det ellers så marginaliserede og EU-skeptiske Italien ind i centrum af unionen og har gjort Italien til en troværdig partner ved at bidrage med en rolig hånd på den politiske scene i Rom, som ellers har været plaget af ustabilitet, inkompetence og populisme.
Jyllands-Posten, s. 12; Politiken, s. 7; Berlingske, s. 15; B.T., s. 11; Information, s. 9 (15.07.2022)

Prioriterede historier

EU varsler "dyster" udsigt for prishop efter krigschok
I en netop udkommet prognose skruer EU-Kommissionen ned for forventningerne for næste år og forudser højere inflation, skriver Berlingske. Kommissionen oplyser, at det er Ruslands angrebskrig i Ukraine, som er årsagen til det forværrede billede. "Efterhånden som virkningen af en langvarig russisk invasion af Ukraine viser sig, bliver vurderingen af invasionens økonomiske konsekvenser for den globale økonomi mere dyster. De chok, som krigen har udløst, rammer EUs økonomi både direkte og indirekte, og den betyder lavere vækst og højere inflation. Den hurtige stigning i energi- og fødevarepriserne giver øget globalt inflationspres," skriver EU-Kommissionen i rapporten. I prognosen har EU-Kommissionen sænket skønnet for væksten i eurozonen i 2022 til 2,6 pct. og i 2023 til 1,4 pct., skriver flere aviser. Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Harald Bie, påpeger, at trods nedjusteringen er EU-Kommissionen fortsat positiv, idet den ikke forventer negativ vækst, når man ser det kvartal for kvartal - hverken i euroområdet eller i Danmark. "Det, Kommissionen fortæller os, er, at vi ikke skal undervurdere de positive kræfter i europæisk økonomi. Det gigantiske genåbningsopsving ses i de europæiske lufthavne, og dertil kommer EUs genopretningsfonde, der i år og næste år vil bidrage med mere end et procentpoint til væksten," siger Ulrik Harald Bie, som samtidig fremhæver, at forudsigelsen om højere inflation lægger pres på Den Europæiske Centralbank, ECB. Når ECB holder rentemøde i næste uge, regner alle med, at ECB hæver renten med 0,25 procentpoint. Cheføkonom i Nordea, Helge J. Pedersen, understreger, at beslutninger i ECB vil påvirke danskernes ferie. "Der, hvor det er blevet ekstra dyrt for danskerne, er i de lande, hvor valutaen er steget meget over for euroen. Det er især i USA og i mange af de lande, hvor valutaen følger dollar. Det skyldes, at Den Europæiske Centralbank har været mere tøvende med at hæve renten. Det har svækket euroen," siger han ifølge Berlingske.
Berlingske, s. 8, 9; Jyllands-Posten, s. 20; Børsen, s. 27 (15.07.2022)

Arbejdsmarkedspolitik

EU's barselsregler er dobbeltmoralske
Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: "Skift, barnevognsture og babysalmesang bliver snart en del af flere danske mænds hverdag. For om få uger, den 2. august, træder regler om 11 ugers øremærket barsel til mænd i kraft. [...] Baggrunden for de nye barselsregler er et EU-direktiv, der øremærker ni ugers orlov til hver forælder, som skal være indført i EU-landene senest den 2. august. Netop derfor er det særligt iøjnefaldende, at Europa-Parlamentet, der har været med til at vedtage barselsdirektivet, ikke selv er indrettet på en måde, hvor der tages hensyn til parlamentarikernes barselsmuligheder. [...] Det er hverken rimeligt over for parlamentarikerne, deres familier eller den befolkning, som har valgt dem til Parlamentet. Og det sender et utroligt dårligt signal til de danske familier, der mener, at EU blander sig for meget i deres privatliv og føler sig tvunget til at lade faderen tage en større del af barslen, end familien egentlig ønsker. Europa-Parlamentet burde være et forbillede, men ender med at vise sig som det modsatte. Det er hyklerisk, når Parlamentet dikterer, at fædre skal på barsel, men ikke levner meget plads til, at parlamentsmedlemmerne selv kan tage barsel."
Kristeligt Dagblad, s. 9 (15.07.2022)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Elfenbenstårnet tur-retur
I en kronik i Weekendavisen skriver Charlotte Wien, professor i forskningskommunikation og Kirsten Ohm Kyvik, professor og institutleder, Syddansk Universitet, blandt andet: "I 50 år er forskerne skiftevis blevet jaget op og ned fra det såkaldte elfenbenstårn. Forhåbentlig kan et initiativ fra EU-Kommissionen standse trappeløbet og give forskerne ro til både at forske og formidle. [...] Det er derfor en god nyhed, at der i sidste uge blev lagt sidste hånd på en aftale, der skal reformere de nuværende metoder til bedømmelse af forsker- og forskningskvalitet. Initiativet til den nye aftale kommer fra EU-Kommissionen. Processen har været ganske kort: Fra marts til november 2021 foregik et udredningsarbejde, som ledte frem til en såkaldt scoping report. Med udgangspunkt i den blev der nedsat en ”kernegruppe” og en gruppe, der skulle udarbejde en aftaletekst. De gik i gang 18. januar i år, og allerede nu ligger aftalen klar hos de cirka 350 europæiske forskningsinstitutioner og øvrige internationale organisationer, der har tilkendegivet interesse for og bidraget til udarbejdelsen af aftaleteksten. Aftalen er et spændende initiativ, der sigter mod en bevægelse væk fra det enstrengede publiceringssystem imod anerkendelse og meritering af andre formidlingsaktiviteter. [...] Men skal det lykkes at reformere systemet, skal der mere end en underskrevet aftale til, for der vil være tale om en kulturændring, som helt sikkert vil møde en del modstand. [...] Hvis den nye reform bliver succesfuld, vil det i sagens natur blive langt mere kompliceret for både forskerne og deres fagfæller. Men det vil til gengæld give borgerne bedre adgang til forskningen og dens resultater og på den lange bane medvirke til at gøre forskningen mere synlig og nærværende uden for universiteterne."
Weekendavisen, s. 10 (15.07.2022)

Grundlæggende rettigheder

EU-Parlamentet til Vatikanet: Forsvar menneskerettighederne i Hongkong
I en resolution den 7. juli rettede EU-Parlamentet en direkte bøn til Vatikanet: ”EU-Parlamentet opfordrer Vatikanet til at styrke sine diplomatiske bestræbelser og sin indflydelse på de kinesiske myndigheder til at kræve, at alle anklager mod kardinal Zen frafaldes, og at forfølgelse og menneskerettighedskrænkelser bringes til ophør.” Appellen kom, efter myndighederne i Hongkong den 11. maj arresterede fem prominente menneskerettigheds- og demokratiaktivister, herunder den populære 90-årige kardinal Joseph Zen, skriver Kristeligt Dagblad. Jakob Egeris Thorsen, teolog og lektor på institut for kultur og samfund på Aarhus Universitet, mener, det er "meget specielt”, at EU opfordrer Vatikanet til at gøre sin indflydelse gældende, da det ham bekendt ikke er sket tidligere. Hidtil har Vatikanet nøjedes med at udtrykke ”bekymring” i forhold til anholdelsen af Zen, der er tidligere ærkebiskop i Hongkong, men tavsheden kan, ifølge Jakob Egeris Thorsen, være led i en diplomatisk strategi, som er svær at gennemskue udefra.
Kristeligt Dagblad, s. 10 (15.07.2022)

Institutionelle anliggender

Boris går, politikken består
EU håber, at Boris Johnsons fald vil føre til et forbedret forhold mellem Unionen og Storbritannien, men feltet af formandskandidater tyder ikke på det, skriver Weekendavisen. Siden Boris Johnson flyttede ind i Downing Street i 2019, og nåede et lavpunkt, da hans regering for nylig fremsatte et lovforslag, der skal give briterne ret til egenhændigt at ændre den såkaldte Nordirland-protokol, har forholdet været meget anspændt, så der bliver ikke grædt mange tårer over mr. Brexits politiske endeligt. "Jeg vil ikke savne ham. Brexit blandet sammen med populisme har ikke resulteret i en velsmagende cocktail for nationen," erklærede Frankrigs finansminister, Bruno Le Maire, over for The Times. "Johnsons afgang giver håb om forbedrede relationer mellem EU og Storbritannien. Vi er parat til at nulstille vores relationer. Det er på tide at huske betydningen af venskab," lyder det fra Nathalie Loiseau, den franske præsident Macrons Brexit-forhandler. Europa-Parlamentets Brexit-koordinator, Guy Verhofstadt, talte for mange i Europa, da han sagde: "Tingene kan kun blive bedre." Men det er Nick Witney, sikkerhedsekspert i tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR), langtfra overbevist om, efter at have set nærmere på feltet af formandskandidater. "Alle kandidater ser ud til at have accepteret, at der er tre-fire ting, som er helt grundlæggende, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at blive valgt, og en af dem er at fortsætte den hårde Brexit-linje," siger Witney til Weekendavisen og tilføjer, at han ikke forventer et tættere samarbejde med EU foreløbig.
Weekendavisen, s. 8 (15.07.2022)

Der er noget i luften, som får advarselslamper til at blinke rødt
Hvert år i Københavns Lufthavn kolliderer fly og gæs, men der er risiko for endnu flere kollisioner, da bestandene af bramgæs vokser og vokser, skriver Berlingske. Ifølge bilag 1 i EUs fuglebeskyttelsesdirektiv er bramgæs fredet og må kun i særlige tilfælde reguleres. For at ændre dette, skal EU-landene i almindelighed og EU-Kommissionen i særdeleshed blive enige om at flytte arten til et andet af direktivets bilag, så den bliver jagtbar, hvilket endnu ikke er sket. Både Danmark, Sverige og Holland ønsker, at antallet af bramgæs bliver reguleret og i 2018 udarbejdede de europæiske lande en fælles, international forvaltningsplan for bramgæs, der ikke alene udgør en risiko i lufthavne som i Kastrup, men som nogle steder også anretter store skader på afgrøder. Samtidig talte landbrugs- og jagtorganisationer i flere lande for, at der blev indført jagttid på bramgæs, men det blev afvist af EU-Kommission. Ifølge Jesper Madsen, gåseforsker og professor fra Aarhus Universitet, ønskede Kommissionen formentlig "ikke at åbne den Pandoras æske", det ville være at anerkende jagt, da EU-Kommissionen dermed risikerer at blive mødt med andre krav. "Vurderingen var, at fuglebeskyttelsesdirektivet til sidst ville komme ud af kontrol," siger han. Han mener dog, at myndighederne kan give særlige tilladelser til at skyde bramgæs, hvis fuglene udvikler sig til et problem som det i Kastrup.
Berlingske, s. 14-15 (15.07.2022)

Europæerne skal være klar til at svede og fryse. Ellers svækker vi Ukraine
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Spørgsmålet er, hvem Italien vil spørge om hjælp, hvis gassen fra Rusland snart holder op med at flyde. I april var premierminister Mario Draghi ellers ikke i tvivl. Italienerne var nødt til at skrue ned for forbruget og »svede for freden«, altså ikke bruge aircondition. Efter sommerens hedebølge er retorikken mindre kæk. I Tyskland er stemningen også labil. Hvor aviserne i april var fyldt med artikler om grusomhederne i Bucha, er der nu kun ét hovedtema: Kan tysk økonomi holde til, hvis Putin i midten af juli ikke genåbner Nord Stream 1-gasledningen, efter den er blevet færdigserviceret? [...] På papiret har EU lovgivningen på plads. Efter Ruslands annektering af Krim vedtog EU en gasforordning, der indebærer, at lande skal hjælpe hinanden i nød, hvis gassen pludselig udebliver. Det kræver imidlertid, at de har indgået bilaterale solidaritetsaftaler. Danmark har sådan en med Tyskland, og Østrig og Tyskland underskrev én i tirsdags. Derimod findes der ingen aftale mellem Italien og Tyskland. Set i det lys er det mere end rettidig omhu, at Europa-Kommissionen den 20. juli vil smække en nødplan for energi på bordet. I planen bør kommissionen se gasordningen efter i sømmene. Når alt kommer til alt, var den kun tænkt som et svar på en kortvarig gasnedlukning og ikke en langvarig krise. [...] Men når alt dette er sagt, bør politikerne i hovedstæderne også skifte kurs: De tider, hvor ingen turde bede borgerne om at lide afsavn, må være forbi. Vi kommer også til at mærke krigen på vor egen pengepung og varmeapparat. Dét bør snart meldes ud, samtidig med at alternativet, en sejr til Putin, bør italesættes. Ellers risikerer den offentlige opbakning i EU-landene at smuldre. Til glæde for lederen i Kreml og til skade for Ukraine."
Jyllands-Posten, s. 30 (15.07.2022)

Her er EU-Kommissionens anbefalinger til den danske retsstat
I en ny retsstatsrapport fra EU-Kommissionen, som blev præsenteret af EU-kommissær Vera Jourova, er der generelt ros til den danske retsstat, skriver Altinget torsdag. "Danmark har stærke institutioner, der beskytter retsstaten, og mange lande kan lære af den danske tilgang," lyder det fra Per Haugaard, der er repræsentationschef for Europa-Kommissionen i Danmark, i en pressemeddelelse. Der er dog stadig visse områder, hvor der er plads til forbedring og ifølge Per Haugaard står EU-Kommissionen klar "til at støtte Danmark i at gennemføre de nødvendige reformer".
Altinget, torsdag (15.07.2022)

Interne anliggender

17 organisationer klager til EU over kunstig ø
I en pressemeddelelse skriver Klimabevægelsen i Danmark, at 17 organisationer i fællesskab har indgivet en klage til EU for at få stoppet byggeriet af Lynetteholmen i København. De mener, at projektet kan blive en prop i Øresund, som blokerer gennemstrømningen af vand til Østersøen. "Tiden er imod os, fordi arbejdet med projektets fase 1 fortsættes. Hvis ikke projektet bremses nu, kan det snart være for sent," udtaler sekretariatsleder i foreningen Klimabevægelsen i Danmark, Frederik Sandby.
Jyllands-Posten, s. 8 (15.07.2022)

Klima

Drømmebatteriet
Weekendavisen bringer en kommentar af historiker og skribent Jon Hustad, som blandt andet skriver: "Signalerne er tydelige: Det ene EU-land efter det andet genåbner kulkraftværker. EU-Kommissionen beder Norge om at blive ved med at lede efter mere olie og gas og opretholde produktionen også efter 2030, og under G7-mødet i Alperne for nylig pressede Tyskland hårdt på for at få ophævet de planlagte restriktioner på udlandsinvesteringer i olie og gas. Kansler Olaf Scholz har netop været i Afrika og lovet tyske penge til udbygning af gasfelter. Endvidere forlyder det, at Tyskland og Holland for første gang i mange år har indgået en aftale om at bore efter gas i Nordsøen. Men vestlige politikeres iver efter at få olieindustrien til at lede efter mere fossil energi får ikke klimaproblemerne til at forsvinde. [...] Kun to procent af verdens primærenergiproduktion bruges i dag på hydrogen, og den går til produktion af kunstgødning og til at rense svovl ud af olie. 99 procent heraf kommer fra fossile energikilder, hovedsagelig gas. Knap en procent kommer fra elektrolyse baseret på bæredygtig energi. Ingen har endnu opbygget den produktion, som EU hævder skal stå klar inden 2030, hvis målene i klimaplanen. [...] Cembalests liste over problemer ved hydrogenproduktion er meget lang, men det måske allermest urovækkende er det faktum, at hydrogen er den letteste gasart, der findes. At forhindre lækager er derfor dyrt og vanskeligt, og udledningen er allerede stigende - og hydrogen ødelægger ozonlaget."
Weekendavisen, s. 4 (15.07.2022)

Konkurrence

Pharmacosmos' nye direktør: Vi har mulighed for at rykke til næste niveau
Virksomheden Pharmacosmos fra Holbæk præsenterede tirsdag et rekordregnskab, skriver Jyllands-Posten. I det skæve regnskabsår 2021/2022 har virksomheden opnået en vækst i omsætningen på 56 pct. fra 849 mio. kr. det foregående regnskabsår til 1,3 mia. kr. EU-Kommissionen indledte for nylig en undersøgelse på foranledning af en klage fra Pharmacosmos mod den schweiziske farmavirksomhed Vifor Pharma. Pharmacosmos har klaget over, at Vifor Pharma igennem en årrække har ført en smædekampagne mod sikkerheden ved at benytte det danske produkt. Vifor Pharma er den eneste som producerer konkurrerende produkter. I pressemeddelelsen fra EU-Kommissionen skriver konkurrencekommissær Margrethe Vestager, at konkurrence på markedet for farmaceutiske produkter er nødvendigt for at sikre forbrugere adgang til innovative produkter til en overkommelig pris, men tilføjer samtidig, at kommissionen har indikationer af, at Vifor Pharma har ført en bevidst smædekampagne og derfor vil EU-kommissionen undersøge sagen til bunds, hvilket vækker glæde hos Pharmacosmos. I et mailsvar skriver Vifor Pharma: "At EU-Kommissionen har åbnet en formel undersøgelse betyder ikke, at der er fastslået nogen ulovlig praksis fra vores side. Vi samarbejder fuldt ud med EU-Kommissionen i løbet af processen og er overbeviste om, at Vifor Pharma ikke har udført konkurrenceskadende opførsel. Som en global farmavirksomhed støtter vi både fair konkurrence og transparent videnskabelighed."
Jyllands-Posten, s. 13 (15.07.2022)

Retlige anliggender

Danmark får EU-klø for salg af feta
EU-Domstolen oplyser i en pressemeddelelse, at Danmark har begået traktatbrud. Ifølge EU-regler kan fetaost kun betegnes som feta, når det er produceret i Grækenland og Cypern, men Danmark har ment, at reglen kun gjaldt, når det omhandlede eksport af ost under betegnelsen feta til andre EU-lande. Derfor har man ikke forhindret eksport fra danske mejerier af ost kaldet feta til tredjelande, men det skal ifølge EU-Domstolen være slut nu. I første omgang medfører det ingen sanktioner.
Jyllands-Posten, s. 2; B.T., s. 11 (15.07.2022)

Sikkerhedspolitik

Powershopping
Weekendavisen bringer en kommentar af korrespondent Aske Munck, som blandt andet skriver: "Efter årtier med slappe militærbudgetter skal EU-landene nu købe stort ind, så det territoriale forsvar kan sikres. Fredsdividenden var skiftet ud med store checkhæfter og flyvende champagnepropper på en af verdens største militærmesser i Paris. [...] THeMIS er blot et af snesevis af UGV-forsvarssystemer, jeg møder på min tur rundt i det kolossale messeområde, der fylder hele Parc des Expositions i Villepinte nordøst for Paris og er over to gange så stort som Bella Center. [...] Overalt på messen kredser samtalerne på én eller anden måde om Kremls angrebskrig mod Ukraine, som forståeligt nok har udelukket Rusland fra messen. Og mens kampvogne og tungt artilleri i mange år syntes at være noget, der mestendels interesserede de arabiske og afrikanske regimer, mens Europa og USA var fokuseret på at dominere luftrummet med overvågning og ubemandede droner, er territorialforsvaret tilbage med fuld styrke. [...] Ifølge en rapport fra 2020 fra det europæiske forsvarsagentur var 80 procent af medlemslandenes indkøb og 90 procent af al deres forskning i sikkerhedsog forsvarssektoren rent nationalt styret og ikke koordineret med partnerne i EU. Ifølge tal fra EU-Kommissionen findes der i EU over 180 forskellige større våbensystemer, hvor USA nøjes med 30. Og den franske Nationalforsamlings forsvarskomité udgav i 2018 en rapport, hvoraf det fremgik, at man i EU havde 17 forskellige typer tunge kampvogne, 29 forskellige fregatter og destroyere og hele 20 slags jagerfly. USA derimod har én kampvognstype, fire forskellige destroyere og fregatter og blot seks forskellige kampfly. Denne manglende koordination, anslog rapporten, koster EU-landene op mod 100 milliarder euro om året, ligesom den gør militært samarbejde og fælles operationer til et logistisk mareridt, hvis da ikke ligefrem umuligt."
Weekendavisen, s. 14 (15.07.2022)

Sundhed

Coronasmitten breder sig, mens europæerne holder ferie uden restriktioner
Overalt i Europa stiger smittetallene og BA.4 og BA.5 har indtaget Europa. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, blev der i sidste uge på verdensplan registreret over 5,7 millioner nye smittede, hvilket svarer til en vækst på seks procent i forhold til ugen før. ”Vi opdaterer anbefalingerne, fordi antallet af smittede fortsat stiger i Europa. De fleste lande har enten fjernet eller begrænset tiltag som maskekrav, og ferietiden er over os med øget social omgang, både internt og landene imellem. Vi skal huske på, at virussen stadig er hos os, og at den stadig er farlig,” siger lederen af WHO's afdeling for Europa, Hans Kluge, i en pressemeddelelse. Både WHO og Det Europæiske Center for forebyggelse og kontrol med sygdomme, ECDC, holder nøje opsyn med BA.2.75, som frygtes at være endnu mere smittefarlig, og efter at have vakt opsigt ved at sprede sig meget hurtigt i Indien, er der også tilfælde i USA, Storbritannien, Tyskland og Danmark.
Kristeligt Dagblad, s. 7 (15.07.2022)

Udenrigspolitik

EU forsøger at løse strid om transport af russiske varer
En konflikt om varetransport til Kaliningrad truede med at eksplodere i lys lue mellem EU og Rusland, men nu har EU-Kommissionen sendt nye retningslinjer ud onsdag, som betyder, at de sanktionsramte varer godt kan passere via tog til Kaliningrad, dog stadig ikke via lastbiler på vejene, skriver Politiken og Weekendavisen. "Det lyder som et forsøg fra EU's side på at deeskalere konflikten, som Litauen har været frontløber på, ved at sige, lad os opretholde 'business as usual'. En eskalering af konflikten her er det, EU frygter mest, fordi det vil betyde, at Belarus bliver inddraget i krigen", siger Jens Worning Sørensen, Ruslandskender og tidligere generalkonsul i Sankt Petersborg ifølge Politiken. Talskvinde for det russiske udenrigsministerium, Maria Zakharova, har ifølge russiske Tass, sagt, at Rusland nu vil studere kommissionens retningslinjer. "Men umiddelbart tager vi det som et tegn på realisme og fornuft. Det virker på mig, som om EU har indset, at situationen allerede var havnet i et dødvande, og det er meget farligt og eksplosivt," sagde hun. Forlydender i russiske medier om, at Rusland og EU skulle have forhandlet sig frem til denne løsning, bliver dog afvist af EU-Kommissionen. "Vi har ikke forhandlet med russerne om noget som helst," lyder det fra EU-Kommissionens talsmand, Eric Mamer.
Politiken, s. 6; Weekendavisen, s. 9 (15.07.2022)

Mening med galskaben
Weekendavisen har talt med Sinan Ülgen, mangeårig tyrkisk diplomat, leder af tænketanken EDAM i Istanbul og gæsteforsker ved Carnegie Europe, om Tyrkiets præsident Erdogan, som er vanskelig at have som allieret, men også er svær at komme uden om. Erdogan truer med veto mod svensk og finsk NATO-medlemskab, rasler med sablen over for grækerne og holder på to heste i Ukrainekrigen. "Der er to rationaler bag Erdogans fremfærd i forhold til Sverige og Finland. Det første gælder sagens faktiske indhold: Det har længe bekymret Tyrkiet, at der især i Sverige, men til en vis grad også i Finland, har været, hvad man pænt kan kalde et tolerant miljø over for kurdiske PKK og dens forskellige afdelinger, selvom bevægelsen også i begge lande er defineret som en terrororganisation. Der er i Tyrkiet den opfattelse, at man ikke tager tyrkiske anmodninger om udlevering alvorligt, og at man ser igennem fingre med, at PKK rekrutterer bredt og åbenlyst indsamler penge i de kurdiske miljøer. Det er en sag, der har været på dagsordenen i mange år. Det nye er, at Tyrkiet nu rent faktisk er i en position, hvor vi er i stand til at tvinge de to lande til at tage de tyrkiske krav alvorligt, og det benytter Erdogan sig så af," siger Ülgen som tilføjer, at der også er en indenrigspolitisk årsag: "Erdogans beslutning om at lade dette opgør udspille sig foran både den tyrkiske og den globale offentlige opinion i stedet for at lade diplomatiet tage sig af det bag lukkede døre skyldes en forventning om, at denne spillen med musklerne vil øge hans popularitet hjemme forud for de præsident- og parlamentsvalg, der skal afholdes senest i juni 2023. Han fremstår som en stærk leder, i centrum for meget vigtige internationale forhandlinger, en mand, der kan diktere betingelserne for lande som Finland og Sverige." At Erdogan holder på to heste er ifølge Sinan Ülgen positivt, da det er nødvendigt at holde en "meget delikat balancegang". Vi er det eneste NATO-land, der ikke har indført sanktioner mod Rusland. Men samtidig har vi givet afgørende militær støtte til Ukraine i form af de avancerede Bayraktar-angrebsdroner, der har hjulpet ukrainerne med at ødelægge anseelige mængder russisk militær hardware. Vi har lukket de tyrkiske stræder for passage af russiske krigsskibe. Vi har kritiseret Rusland åbent og offentligt for deres aggressionskrig. Jeg tror, det er lykkedes Tyrkiet at forklare sine allierede, hvorfor vi ikke fuldstændig kan gøre os til fjender af Rusland. Selvom det er en balancegang. Vi må selvfølgelig ikke blive set som et land, der hjælper russerne med at undvige sanktionerne," siger Ülgen og tilføjer: "Tyrkiet og Rusland har stået på hver sin side i den syriske borgerkrig. De støtter Assad-regimet, vi støtter oprørerne. Men det er afgørende for os, at vi kan nå en eller anden form for forståelse med russerne for, hvornår og hvordan vi kan slå til over for kurdiske YPG, der af Ankara ses som den største trussel overhovedet mod tyrkisk sikkerhed."
Weekendavisen, s. 7 (15.07.2022)

Økonomi

Med Kina som flagskib har E7 allerede overhalet G7
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Jan Lund, journalist og kommentator, blandt andet: "Europa befinder sig formentlig allerede i en recession - og USA er godt på vej. Tallene fra de seneste dage kunne ikke være tydeligere. [...] Kina med et rekordoverskud i juni på 726 mia. kr. og en stigning i samhandel og eksport på henholdsvis 14,3 pct. og 13,2 pct. Tallene er ikke umiddelbart sammenlignelige, men er klare indikationer af vindretningen netop nu. USA og Europa raser mod bunden, mens Asien med Kina (og Indien) som tunge flagskibe spørger: Krise - hvilken krise? [...] Men Kina er ikke hele historien. Underliggende løber en anden og ofte overset global understrøm. Igennem hele dette århundrede har den største økonomiske vækst fundet sted uden for den industrialiserede verden omkring USA, Europa og Japan. For eksempel i den gruppering der er kendt som E7. Mens G7-møderne er formaliserede samlinger med signaler til højre og venstre og fuld mediedækning, er der ikke meget opmærksomhed på den uformelle konstruktion i E7. E står for emerging markets. 7-tallet for de fire Brik-nationer Brasilien, Rusland, Indien og Kina plus Mexico, Indonesien og Tyrkiet. Tilbage i 1995 var økonomien i G7 dobbelt så stor som E7. I 2015 var de lige store. I 2022 vil E7 være ca. 15 pct. større end G7, og prognoserne siger dobbelt så stor i 2040. [...] I og omkring landene fra denne globale 2. og 3. division buldrer Asien af sted igen. Mens Europa og USA står midt i eller foran en recession, lyder prognoserne for årets vækst på 8,3 pct. for Indien, 8,3 pct. for Filippinerne, 7,5 pct. for Bangladesh, 7,0 pct. for Vietnam, 5,5 pct. for Malaysia, 5,1 pct. for Indonesien og 5,0 pct. for Kina. Det er ikke meget, verden hører til E7. Det er klart en fejl."
Jyllands-Posten, s. 2 (15.07.2022)