EU i dagens aviser fredag den 15. marts 2024

Tophistorier

Parlament hiver EU-kommission i retten for at give efter for Orbáns pres
Dagens Berlingske skriver, at EU-Parlamentet har valgt at tage retlige skridt mod EU-Kommissionen for brud på sine forpligtelser efter en lang periode med diskussioner om, hvorvidt kommissionen har "bestukket" Ungarns premierminister, Viktor Orbán, med frigivelsen af 10,2 milliarder euro i EU-tilskud. Skridtet betragtes som et markant signal til Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, om at hun ikke skal føle sig for sikker i sin position. Anklagerne har centreret sig omkring begreber som "bestikkelse" og "politisk studehandel" i forbindelse med frigivelsen af midlerne til Ungarn, som er set som en kontroversiel handling inden for EU. Det blev torsdag morgen besluttet, at Parlamentet kan indgive en sag mod Kommissionen ved EU-domstolen over dette spørgsmål, hvilket stiller spørgsmålstegn ved, om EU's udøvende magt har overtrådt sine forpligtelser ved potentielt at misbruge skatteborgernes penge. Sergey Lagodinsky, tysk parlamentariker og skyggeordfører i parlamentets retsudvalg, understregede alvoren af situationen ved at sige, "At indlede en retssag mod Kommissionen er et ekstremt skridt, men et nødvendigt skridt." Baggrunden for søgsmålet henviser til et møde i Bruxelles i december, hvor EU besluttede at indlede forhandlinger om at optage Ukraine som medlemsland. Viktor Orbán var længe modstander af forskellige EU-beslutninger, herunder Ukraines medlemskab og Sveriges optagelse i NATO. Før dette møde frigav Kommissionen dog pludselig 10,2 milliarder euro i EU-støtte til Ungarn, hvilket hurtigt ændrede Orbáns holdning og medførte kritik om, at frigivelsen var politisk motiveret. Den tyske parlamentariker Daniel Freund har åbent kritiseret Kommissionen for dens håndtering af situationen og påpeget, at søgsmålet er et forsøg på at sende et klart signal om, at retsstatsprincippet ikke kan forhandles. "Vi mener, at vi har en solid sag, da Kommissionen har modsagt sig selv om, hvorvidt Ungarn respekterer retsstaten," sagde han. EU-Kommissionen har forsvaret sin beslutning om at frigive midlerne ved at hævde, at Ungarn havde gennemført en reform i maj 2023, som styrkede uafhængigheden i landets retssystem. En talsmand fra Kommissionen påpeger, at de var "juridisk forpligtet til at vedtage denne beslutning" baseret på beviser fra Ungarn.
Berlingske, s. 1, 10-11 (15.03.2024)

Prioriterede historier

40 ekstra milliarder på vej til Forsvaret - sådan skal de bruges
Den danske regering meldte onsdag ud, at der er brug for at føje yderligere 40 milliarder kroner til det danske forsvarsbudget i forligsperioden. Det skriver Børsen. Et politisk flertal blev for knapt et år siden enige om at der skal bruges 143 milliarder kroner på det danske forsvar fra 2024 - 2033. I januar i år blev det beløb hævet til 155 milliarder kroner, og nu melder regeringen ud, at der er behov for at føje yderligere 40 milliarder kroner til forsvarsbudgettet. Budgetforøgelsen bringer Danmark op på at bruge 2,4 procent af BNP på forsvar næste år, hvis støtten til Ukraine regnes med. Regeringen oplyser, at der er råderum i dansk økonomi til at låne penge til at finansiere forsvarsbudgettet, uden at det kommer til at kollidere med dansk budgetlovgivning eller EU-regler. Ifølge regeringen skal det forhøjede budget være med til at finansiere endnu flere forsvarsinitiativer, end der allerede nu er meldt ud. Men først og fremmest vil man holde, hvad man har lovet NATO og opbygge en kampklar brigade på 6.000 mand. Brigadeopbyggelsen har været plaget af forsinkelser og vist sig at være væsentligt dyrere end hidtil beregnet. Derudover skal Danmark genetablere et jordbaseret luftforsvar, hvilket man ifølge forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), ikke har haft de sidste 20 år.

I en analyse i Kristeligt Dagblad skriver Henrik Hoffmann-Hansen, politisk redaktør, blandt andet: "SVM-regeringen åbnede i går en helt ny front i sin egen politiske krig for at bringe Danmarks forsvarsudgifter op på mindst to procent af det samlede nationalbudget. Det forpligtede NATO-landene sig til allerede i 2014, og nu skal det være. [...] Udspillet vil fundamentalt ændre det danske forsvar, hvis det bliver gennemført. [...] Umiddelbart ser regeringens fremrykning politisk lovende ud, men længere ude i de enkelte frontafsnit tegner der sig en række mulige, alvorlige forhindringer. Her er en beretning fra frontafsnittene. [...] For blot et år siden kom Rigsrevisionen med en sønderlemmende kritik af forsvarets økonomistyring fra 2018 til 2023. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen erkendte på pressemødet, at nervøsiteten over den økonomiske styring af de mange nye penge fylder rigtig meget i hans mave. Han håber at kunne løse det med strukturændringer og ledelsesudskiftninger i sit ministerium. En anden risiko er, at forsvaret ikke får nok for pengene, når der nu i huj og hast skal indkøbes store mængder materiel i konkurrence med mange andre lande, som også er på hasteindkøb. Det plejer at føre til færre varer for de samme penge. En tredje er, om man overhovedet kan skaffe flere soldater i det pressede arbejdsmarked? Endelig er der de potentielle skandaler, som lurer ved de mange milliarder kroner til Ukraine som hjælp i krigen mod Rusland. Der har allerede været historier fremme om misbrug af støtte i det stærkt korruptionsplagede land. [...] Foreløbig er der dog en enorm folkelig opbakning til at støtte forsvaret i Danmark, og viljen til at støtte Ukraine stiger endda. Men hvor længe holder velviljen? [...] Forude venter i hvert fald to afgørende begivenheder for regeringens videre manøvremuligheder. Bliver Donald Trump præsident i USA til november, vil det lægge et stort pres på de europæiske lande, også Danmark, for at øge forsvarsudgifterne yderligere. I regeringen hviskes der allerede om, at næste mål kan blive 2,5 procent af bruttonationalproduktet. Den anden væsentlige begivenhed er valget til Europa-Parlamentet den 9. juni. Hvis det som spået fører til en markant højredrejning i hele Europa, kan det presse regeringerne i de største EU-lande til at slå ind på en mere pragmatisk kurs f.eks. i Ukrainekrigen."

I en kronik på Altinget onsdag skriver Phillip Kjær Luscombe Projektleder, Rasmussen Global, blandt andet: "Danmark og vores europæiske allierede står i den alvorligste sikkerhedspolitiske situation siden Den Kolde Krig. Det vil de kommende år stille enorme krav til Forsvaret og dansk forsvarspolitik. [...] Hovedprioriteten bliver de kommende år at genopbygge evnen til at bidrage til afskrækkelsen af Rusland. [...] Det betyder også, at Danmark skal være en fleksibel partner, der er i stand til at yde bidrag til både Nato-, EU-, FN- og ad hoc-koalitioner med f.eks. amerikanerne, briterne og franskmændene. [...] Det kræver en omstilling af det danske forsvar i en størrelsesorden, vi ikke har set i nyere tid."

Børsen skriver i en leder blandt andet: "At Danmark rykker hurtigere fremad med investeringer og nye tiltag på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område, er en logisk og rigtig konsekvens af de budskaber, som blev gentaget onsdag og med vekslende ordvalg fra statsminister Mette Frederiksen (S), udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen. [...] Og som Løkke udtrykte det: Europa må tage mere ansvar på sig og i fællesskab med andre lande afskrække Putin og Rusland fra at tro, at “Europas grænser kan flyttes med militær magt.” [...] Hidtil har der også været stor opbakning til danske Ukraine-bidrag. Hvis enkeltlande eller EU som helhed har vanskeligt ved at rykke hurtigt i forhold til ordrer og indkøb af militært udstyr, kan det svække den ukrainske kamp."
Børsen, s. 18-19, 32; Kristeligt Dagblad, s. 1; Altinget, onsdag (14.03.2024)

Arbejdsmarkedspolitik

Mere fart på EU's byrdebekæmpelse
I en kronik i Børsen af Jesper Beinov, direktør for SMV Danmark, kan man i dag blandt andet læse: "Imens USA og Kina kæmper om at blive dominerende inden for de førende teknologier, er Europa mest af alt førende inden for regulering. Der er behov for et systematisk og struktureret opgør med mængden af bureaukrati. Der er heldigvis en stigende bevidsthed i EU om, at der er behov for at se kritisk på måden, hvorpå vi regulerer kontinentet. Nu er det, 15. marts, et år siden, at Ursula von der Leyen, som formand for EU-Kommissionen, holdt den tale, der startede snakken om en reduktion på 25 pct. i virksomhedernes rapporteringer. Kort sagt at fjerne noget af det, der er byrdefuldt for virksomhederne. Det går dog fortsat helt utrolig langsomt med at nedbringe bureaukratiet i EU. [...] Som én, der har oplevet von der Leyen på nærmest hold, da hun var forsvarsminister, kan jeg bekræfte, at von der Leyen er endog meget kraftfuld og metodisk, når hun sætter sig for det. Til brug på forårets topmøde har EU's stats- og regeringschefer bedt Mario Draghi og Enrico Letta, begge tidligere italienske premierministre, kigge på dels Europas konkurrencekraft, dels det indre marked. Letta har rejst rundt i EU og mødt en masse toppolitikere, samt erhvervsorganisationer og andre aktører. Tydeligvis er der blevet advaret meget mod statsstøtte på bekostning af markedets evne til at skabe velstand. [...] Jeg sidder som SMV Danmarks repræsentant i bestyrelsen for den europæiske SMV-organisation, SME United. Mit budskab til Enrico Letta, da han mødte os, var meget enkelt: Der er brug for, at EU's stats- og regeringschefer bliver enige om bindende mål for at nedbringe bureaukratiet. [...] Dette bør selvsagt ledsages af en mere erhvervsvenlig lovgivning, som tager højde for, at langt hovedparten af Europas virksomheder er ganske små. Der er desuden brug for, at EU-Kommissionen foretager en fast og årlig gennemgang af, hvordan det går med at nedbringe de administrative byrder sektorvis. Derudover er der brug for mere ensartet implementering af europæisk lovgivning og for, at EU-Kommissionen bliver styrket i dets tilsyn med, at medlemsstaterne ikke snyder på vægten."
Børsen, s. 30-35 (15.03.2024)

Det digitale indre marked

EU vedtager lov om kunstig intelligens, men du vil ikke mærke den
EU har vedtaget en historisk lovgivning om kunstig intelligens (AI), der sætter rammerne for anvendelsen af AI inden for Unionens grænser, og som er den første af sin slags globalt. Det skriver Politiken. Lovgivningen fokuserer på at sikre borgernes grundlæggende rettigheder, tryghed og gennemsigtighed, blandt andet ved at gøre det i princippet ulovligt at skabe databaser baseret på ansigtsgenkendelse, medmindre særlige krav er opfyldt. Skridtet beskrives af konsulent og forfatter Peter Svarre som signifikant, og understreger EU's unikke position til at regulere AI på et marked af dets størrelse. "EU er det eneste sted, hvor vi kan regulere AI. Techvirksomheder er i store træk ligeglade med, hvad vi lovgiver om i Danmark. Den type lovgivning, der rammer, er nødt til at være på et marked, der er så stort, at det rent faktisk betyder noget for deres omsætning," siger han. Ifølge EU-kommissær Thierry Breton har udviklingen af lovgivningen strakt sig over de seneste fem år, og ved en afstemning onsdag stemte 523 for, mens 46 stemte imod, og 49 undlod at stemme. Loven, som træder i kraft til maj, ventes ikke at have stor direkte indvirkning på den almene AI-bruger. Som Peter Svarre pointerer, vil den almene borger primært opleve effekterne af det, der ikke sker, såsom at ens menneskerettigheder ikke overtrædes af staten eller store virksomheder.
Politiken, s. 4 (15.03.2024)

Ny dansk techstrategi fokuserer på våben: Slut med at betragte dem på linje med porno og tobak
Politiken skriver i dag, at den danske regering har lanceret en ny techstrategi med det formål at styrke den europæiske techindustri, især inden for områder med potentiale for både civil og militær anvendelse som kvantecomputere og kunstig intelligens. Strategien, der blev præsenteret af den danske tech-ambassadør Anne Marie Engtoft Meldgaard, understreger sikkerhedspolitikkens centrale rolle, og kommer i kølvandet på en ny forsvarsplan med betydelige investeringer i dansk forsvar. Hun fremhæver vigtigheden af, at Europa udvikler teknologier, der kan matche de amerikanske giganter, og at disse teknologier både skal fremme demokratiske værdier civilt og leve op til NATO's forventninger militært. Hun påpeger også, at adgangen til offentlige investeringer og afsætning er afgørende for virksomheder, der engagerer sig i udviklingen af disse teknologier. Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har annonceret planer om at finansiere Europas sikkerhed og forsvar, med fokus på kritisk infrastruktur, cybersikkerhed og dual-use-teknologier. Dette markerer en ny orientering for EIB, der historisk set ikke har fokuseret på forsvarssektoren. Meldgaard understreger, at det er afgørende, at europæiske techvirksomheder forstår deres sikkerhedspolitiske og geopolitiske rolle og bidrager til værdier, der går ud over enkelte virksomheder og lande. Hun fremhæver desuden betydningen af, at Europa bliver et attraktivt marked for iværksættere, for at sikre at succesfulde virksomheder ikke blot flytter til USA for vækstmuligheder, men ser EU-landene som et stort samlet marked.
Politiken, s. 4 (15.03.2024)

TikToks amerikanske problem
Information skriver, at TikTok er forbudt på EU-ansattes udstyr, og Europa-Parlamentet opfordrer medlemmer til at fjerne appen fra private enheder, hvilket spejler en global bekymring for appens formodede forbindelser til Kina og dens sikkerhedsmæssige implikationer. Specielt i USA har diskussionen taget til, efter Repræsentanternes Hus stemte for et lovforslag, der potentielt kan føre til et forbud mod TikTok, medmindre det sælges inden for 165 dage. Lovforslaget, der nu skal behandles i Senatet, opfattes af nogle som en trussel mod den amerikanske frimarkedsfilosofi og rejser spørgsmål om dets juridiske holdbarhed. Amerikanske myndigheder udtrykker bekymring for, at TikTok kan bruges af Kina til at påvirke amerikanske vælgere. ByteDance, TikTok's moderselskab, afviser anklagerne om forbindelser til den kinesiske regering, men der er stadig udbredt skepsis. Et eventuelt forbud mod TikTok kan have vidtrækkende konsekvenser, ikke kun for appens mange brugere, men også for politisk kommunikation, især blandt unge. Ole Willers, der forsker i cybersikkerhed og digital teknologi ved CBS, påpeger ByteDance's udfordringer med at opretholde uafhængighed fra den kinesiske stat, hvilket forstærker bekymringerne om sikkerhed. Mads Dalgaard Madsen, tidligere indenrigspolitisk rådgiver ved den danske ambassade i Washington, ser lovforslaget som en manifestation af kampen om teknologisk dominans og et forsøg på at mindske Kinas indflydelse, hvilket kan have betydelige konsekvenser for det amerikanske syn på frie markeder og relationen til Kina.
Information, s. 10-11 (15.03.2024)

Grundlæggende rettigheder

Abort kan blive Europavalgets store værdikamp
Efter at have integreret retten til abort i den franske forfatning, arbejder Frankrigs præsident Emmanuel Macron nu for at gøre abort til en grundlæggende rettighed i hele EU. Det skriver Kristeligt Dagblad i dag. Initiativet, som Macron fremlagde på kvindernes internationale kampdag, er en del af en større værdikamp i Europa, særligt op mod det kommende valg til Europa-Parlamentet i juni. "Vi helmer ikke, før dette løfte om en forfatningsmæssig beskyttelse er blevet opfyldt i hele verden," udtaler Macron. I Europa-Parlamentet har man længe drøftet spørgsmålet og vedtaget resolutioner til støtte for at gøre abort til en af de grundlæggende rettigheder i EU. EU-kommissær Elisa Ferreira har også deltaget i debatten om emnet, hvilket understreger dets relevans på europæisk plan. Flere europæiske kvindeorganisationer og politiske partier følger Macrons eksempel og opfordrer til handling vedrørende seksuel og reproduktiv sundhed i valgkampen. Blandt andet foreslår en koalition af kvindeorganisationer fra lande som Polen, Spanien, Italien og Finland oprettelsen af en EU-fond, der skal sikre alle kvinder adgang til abort. Initiativet, der kræver indsamlingen af en million underskrifter, skal presse den kommende EU-Kommission og det nye Europa-Parlament til at tage stilling til forslaget. Kristina Krajnc fra 8. Marts-instituttet i Slovenien, en af initiativtagerne, fremhæver, at abortretten, på trods af at den er tilladt i de fleste europæiske lande, ikke altid er tilgængelig i praksis. "Selv om abort er tilladt i de fleste europæiske lande, er der ikke altid reel adgang til abort," siger Krajnc. Hun påpeger også, at den stigende støtte til nationalkonservative partier ved Europavalget kan udgøre en trussel mod abortrettighederne. Neil Datta, leder af Europæisk Parlamentarisk Forum, vurderer ligeledes, at abort vil blive et centralt tema ved det kommende valg til Europa-Parlamentet. "Det er en debat, som for alvor er ved at tage fart i Europa," siger han, idet han peger på værdikampen som en markør for polariseringen i Europa. Datta fremhæver dilemmaet for højrenationale partier, der skal balancere mellem at tiltrække modstandere af abort og ikke skubbe tilhængere væk.
Kristeligt Dagblad, s. 7 (15.03.2024)

Handel

E-handel på steroider: Svin som en milliardær
Jyllands-Posten bringer i dag en kommentar af Astrid Haug, Impact-kommentator og rådgiver. Hun skriver blandt andet: "Temu går lige nu sin sejrsgang i Danmark. Med sloganet “Shop like a billionaire” sender den kinesiske handelsplatform dagligt op mod 1 million pakker afsted med fly til umanerlig lave priser. Tilsvarende er Shein er på få år er blevet verdens største modekoncern med 470.000 produkter i webshoppen og 7.200 nye produkter dagligt ifølge Reuters. De to kinesiske virksomheder er eksempler på shoppingplatforme, der har taget brugen af ny teknologi som kunstig intelligens og onlinemarkedsføring til nye højder og skabt et ESG-mæssigt monster. Formularen har de lært af Vesten. [...] Advarslerne mod de kinesiske platforme kommer fra flere kanter. Dansk Erhvervs e-handelsdirektør Niels Ralund sagde i Jyllands-Posten i sidste uge: 'Temu er som Wish på steroider. Det er meget voldsomt.' Christel Schaldemose, medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokratiet, advarer samme sted mod, at man køber varer på Temu, da platformen underminerer den forbrugerbeskyttende EU-lovgivning: 'Indtil vi får en lovgivning, der forhindrer det, skal vi være bedre til at advare danskerne mod at købe varer på platforme, der holder til uden for EU. Jeg ville aldrig handle sådan et sted.' [...] Med deres popularitet i Vesten følger Shein og Temu i fodsporene på underholdningsplatformen TikTok. Temu er ejet af PDD Holdings, som er noteret på Nasdaq, og Shein er på vej med børsnotering. Sikkert er det i hvert fald, at PDD Holding ikke er en ansvarlig investering, og at filosofien om at handle lokalt og købe kvalitet stadig er god. Hvis du virkelig mangler noget."
Jyllands-Posten, s. 11 (15.03.2024)

Institutionelle anliggender

"Den her krig er en spytklat i hovedet på hele verden fra Rusland"
Kristeligt Dagblad bringer et debatinterview med Timothy Garton Ash, en anerkendt britisk historiker og professor i europæiske studier ved Oxford Universitet. Han udtrykker dyb bekymring over Europas fremtid og understreger vigtigheden af, at europæerne erkender de alvorlige udfordringer kontinentet står overfor. "Vi har bygget det bedste Europa, vi nogensinde har haft. Men nu er det truet, så vågn op og gør noget ved det," siger han. Garton Ash påpeger, at for at bevare fred, frihed og velstand, er det essentielt at forstå Europas historie og de trusler, kontinentet nu står overfor, især i lyset af Ruslands angreb på Ukraine. Timothy Garton Ash advarer om, at den europæiske optimisme, der har drevet EU og østlige befolkningers integration i unionen, er ved at aftage. Han observerer en voksende tvivl blandt unge europæere om EU's evne til at sikre dem en bedre fremtid, påvirket af økonomiske kriser og usikkerhed om arbejdsmarkedet. "Mange unge europæere mener, at deres muligheder i livet er dårligere end de muligheder, deres forældre havde," siger han, hvilket fremkalder spørgsmålstegn ved EU's relevans og effektivitet. Interviewet med Garton Ash kaster lys over en æra, hvor europæisk samarbejde sås som et fremtidslaboratorium, men nu udfordres af global geopolitik, hvor magtfulde nationer som Kina og Rusland agerer ud fra nationalinteresse frem for fælles værdier. Han understreger, at Europas udfordring ligger i at balancere mellem at forsvare sine værdier og navigere i en verden, hvor interesser dominerer. Dette dilemma forstærkes af et potentielt genvalg af Donald Trump som USA's præsident, hvilket kunne presse Europa til at tage større ansvar for sin egen sikkerhed. Garton Ash fremhæver desuden vigtigheden af, at Europa forstår og reagerer på den aktuelle geopolitiske situation med en balance mellem pessimisme og handlekraft. Han roser Danmark for dets beslutsomhed i støtten til Ukraine, mens han kritiserer Tysklands tøven med at levere langtrækkende missiler til Ukraine, som et eksempel på manglende forståelse for den nye krigslogik. "Who helps fast, helps twice," siger han, idet han argumenterer for hurtig og resolut handling i krisetider.
Kristeligt Dagblad, s. 10 (15.03.2024)

Interne anliggender

Tre måneder før EU-valget stormer højrefløjen frem i Frankrig
Marine Le Pen og hendes Rassemblement National (RN) vinder stigende popularitet i Frankrig, mens præsident Macron oplever en aftagende støtte blandt vælgerne. Det skriver dagens Politiken. Macron forsøgte i januar at appellere til den franske arbejdende middelklasse med budskaber om demografisk og borgerlig oprustning, mere autoritet og vigtigheden af at kunne Marseillaisen udenad, men dette ser ikke ud til at have haft den ønskede effekt. En meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Ipsos indikerer, at RN står til at modtage 31 procent af stemmerne ved det kommende EU-parlamentsvalg i juni, mens Macrons parti kun står til 18 procent. Macrons retorik om ikke at løse arbejdskraftsmangel med immigration har ifølge politologen Marc Lazar, professor emeritus ved Sciences Po og fellow ved Institut Montaigne, styrket RN's position, da mange af disse temaer oprindeligt blev udviklet af RN. Lazar påpeger, at Macron risikerer at miste venstrefløjens støtte, som tidligere har været en vigtig del af hans vælgerbase. Marine Le Pens parti har formået at tiltrække vælgere ved at fokusere på sociale spørgsmål som købekraft, sundhed, sikkerhed og immigration, hvilket har gjort partiet mere populært blandt den franske befolkning.
Politiken, s. 12 (15.03.2024)

Landbrug

Vognmænd går til EU med klage over regeringens nye højdekrav på svinetransporter
Altinget skriver torsdag, at vognmandsorganisationen ITD har indsendt en indsigelse til Europa-Kommissionen mod den danske regerings nye højdekrav til transporter af svin under 40 kilo, som organisationen mener er konkurrenceforvridende og begrænser EU's indre marked uden at forbedre dyrevelfærden. "Der er ikke nogen af vores medlemmer, der ønsker at gøre det værre for dyrene end højst nødvendigt. Tværtimod. Men det her er noget symbolpolitik," siger John A. Skovrup, formand for ITD. De nye regler vil reducere antallet af lag, svin kan transporteres i, fra fem til fire, hvilket mødes med kritik for at øge omkostningerne for erhvervet uden dokumenteret effekt på dyrevelfærden.
Altinget, torsdag (15.03.2024)

Retlige anliggender

"Det er meget store beløb, og der har været en helt uacceptabel sagsbehandling"
I Jyllands-Posten kan man læse, at 16 pensionsselskaber er desperate efter at have kæmpet i 10 år for at få 8 milliarder kroner tilbage fra skattemyndighederne, som er blevet opkrævet ulovligt over årtier. Kampen stammer fra en afgørelse fra EU-Domstolen for 10 år siden, hvor det blev fastslået, at momsopkrævninger på visse ydelser var uberettigede. Ole Krogh Petersen, formand for Forsikring & Pension og topchef i PFA Pension, fremhæver den uacceptable sagsbehandling og det store ressourcespild, som fortsat foregår, da selskaberne stadig betaler moms på ydelser, der efterfølgende skal kræves tilbage. "Det er meget store beløb, og der har været en helt uacceptabel sagsbehandling. Det er frustrerende, at vi ikke kan komme videre med sagerne," siger han. Efter en vundet sag i 2014, hvor ATP fik tilbagebetalt momsen inklusive renter for uberettiget opkrævede moms, har andre pensionsselskaber forventet lignende afgørelser. "Dommen i ATP-sagen er klar, og kernen i EU-retten er, at ud fra et princip om lighed og effektivitet skal andre behandles på samme måde. Så vi forventede i 2014 en hurtig afklaring. 10 år senere har vi pensionsselskaber endnu ikke fået en eneste afgørelse," siger Ole Krogh Petersen. Sagskomplekset har også involveret Folketingets Ombudsmand og senest EU-Kommissionen i et forsøg på at fremskynde processen. Skattestyrelsen indrømmer, at det har taget for lang tid at behandle sagen og fremhæver, at den involverer komplicerede juridiske spørgsmål, hvilket har nødvendiggjort en ventetid på afgørende domme fra EU-Domstolen.
Jyllands-Posten, s. 4-5 (15.03.2024)

Sikkerhedspolitik

Enormt hul i Europas nye ambitioner om suverænitet i forsvaret
I en analyse i dagens Børsen, skrevet af avisens udenrigsredaktør Hakon Redder, kan man blandt andet læse: "Europa har i årtier underinvesteret i forsvaret, mens man stolede på USA og troede forholdet til Rusland var fredeligt. Nu kommer regningen. [...] Økonomisk er hullet uden overdrivelse ufatteligt stort: 1,6 billioner dollar. […] Store bunker penge, som regeringerne frit kunne bruge på velfærd og ikke på kampvogne. 1,6 billioner dollar er meget. En billion er 1000 mia., og derfor er de 1,6 billioner dollar lig med 10.913.800.000.000 kr. Prisen for et kampfly som F35 er i meget runde tal 100 mio. dollar, så fredsdividenden svarer til ca. 10.000 nymalede stykker af et af verdens mest moderne og eftertragtede kampfly. [...] Der skal investeres meget mere i produktion og indkøb af forsvarsmateriel. Påtvunget af Rusland med en aggression, der i årtier ikke har været voldsommere, samt af USA's krav om, at Europa betaler for egen sikkerhed. [... ] Men fundamentet er efter årtier med underinvestering alt, alt for svagt. “Der er en sindssygt stor kløft mellem de politiske ambitioner og det, man formår,” fastslår Christine Nissen, forsker, ph.d. hos Dansk Institut for Internationale Studier (Diis). Hun taler om et missing link, der skal få EU's nyvundne enighed og de faktiske forhold i jernindustrien, in casu forsvarsindustrien, til at nå sammen. Det, der mangler, er et indre marked for forsvarsindustrien. Sektoren er stærkt fragmenteret og består fortrinsvis af forholdsvis små virksomheder, der ikke arbejder sammen. Selv om man i EU nu er ved at tage de første små skridt mod et samarbejde, er der kun afsat 1,5 euro mia. til det. “Det er et uhyre lille beløb i forhold til de udfordringer, man står over for,” fastslår Christine Nissen, Diis. På positivsiden peger hun på, at alle EU-lande er enige i strategien. [...] For århundredes lærdom om værdien af ensartet masseproduktion er åbenlyst ukendt land for Europas forsvarsindustri. Ligesom værdien af at have en ensartet vognpark, som står på side 1 for enhver vognmand, ligner et teoretisk begreb: I Europa opererer landenes forsvar således med 17 forskellige kampvogne. I USA har man én type. I Europa flyver man rundt med 20 forskellige kampfly. I USA har man seks forskellige. I Europa sejler man rundt med 29 forskellige typer af destroyere og fregatter, mens USA nøjes med fire. Model som under covid Afdøde EU-kommissær lord Cockfield må dreje sig i den adelige grav. Han stod i 1985 fadder til Hvidbogen med 300 tiltag, der skabte EU's indre marked. Filosofien var, at åben markedsadgang ville skabe economics-of-scale, besparelser for forbrugere og øget vækst. Det blev en succes. Men forsvarsindustrien er ikke en del af EU's indre marked. Derfor mangler et solidt fundament for, at man i Europa relativt hurtigt kan opfylde de nye politiske mål om øget forsvarsproduktion. Initiativet og ansvaret kan vel kun ligge hos EU-Kommissionen?"
Børsen, s. 22-23 (15.03.2024)

Løgnen er demokratiets værste fjende
Bertel Haarder, tidligere medlem af Folketinget for Venstre, skriver i en kommentar i Berlingske blandt andet: "Nu oplever vi så Putins løgneregime for fuld udblæsning. Han undertrykker nådesløst enhver, der vover at prikke hul på løgnene. Som Aleksej Navalnyj, der så det som sin mission at åbne russernes øjne for sandheden. Han blev som så mange andre ryddet af vejen af Putins bødler. [...] Tidligere (og kommende?) præsident Trump bliver åbenlyst foretrukket af diktatorer rundt om i verden, inklusive Ungarns Viktor Orbán. Fordi han skaber splittelse i det demokratiske Vesten og ikke stiller ubehagelige spørgsmål om retsstat og menneskerettigheder. Måske også, fordi han - ligesom dem - lever og ånder i en løgneverden, der tjener hans egne formål. [...] Dertil kommer uvidenheden og konspirationsteorierne, der florerer i USA (jf. stormen på Kongressen), og som kan ende med at forvandle oplyste folk til almue uden sammenhængskraft og samfundssind. Uden den tillid, et demokrati forudsætter. [...] Det bliver vi nødt til at sætte ind over for. Lad os begynde her i Norden, hvor vi har tradition for folkeoplysning og gensidig tillid. Ifølge alle målinger har vi et af verdens mest tillidsfulde samfund, bygget på frie fællesskaber. Vi har erfaring med, hvordan man fremmer demokratisk dannelse. Lad os udnytte, at hele Norden nu er samlet i NATO med nye muligheder for at fremme vore værdier i både NATO og EU. De demokratiske lande må stå sammen i kampen mod diktaturstaternes massive misinformation. Også når kunstig intelligens bruges til at manipulere og forfalske. Men vi må ikke gentage fejlen fra EU-indsatsen for datasikkerhed, som er blevet et bureaukratisk monster, blandt andet for foreningslivet. Vi skal ikke kun have forbud. Vi skal også have undersøgt, om kunstig intelligens kan bruges til at afsløre løgnen."
Berlingske, s. 24-25 (15.03.2024)

Stoltenberg: Ukraine løber tør for ammunition
Ifølge Berlingske fremhævede Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, ved offentliggørelsen af Natos årsrapport, at situationen i Ukraine er alvorlig, da landet er tæt på at løbe tør for ammunition. "Ukraine er ikke ved at løbe tør for mod. Ukraine er ved at løbe tør for ammunition," sagde han, og understregede nødvendigheden af, at de allierede hurtigt leverer ammunition for at forhindre en sejr til Rusland. På trods af EU's oprindelige løfte om at levere én million artillerigranater til Ukraine indenfor måneden, indrømmer EU's udenrigschef, Josep Borrell, at man kun vil nå at opfylde lidt over halvdelen af denne forpligtelse.
Berlingske, s. 19 (15.03.2024)

Stoltenberg: Verden er farlig, men Nato er stærkere
NATO's generalsekretær, Jens Stoltenberg, har fremlagt en rapport, der viser en markant stigning i forsvarsbudgetterne blandt de europæiske NATO-lande. "Verden er blevet mere farlig, men NATO er blevet stærkere," siger Stoltenberg. Han fremhæver, at NATO nu omfatter 32 fuldgyldige medlemmer efter Finlands og Sveriges indtræden, og at de europæiske medlemmer samt Canada sidste år øgede deres forsvarsudgifter med 11 procent. Danmark er blandt de 11 lande, der opfyldte kravet om at bruge mindst 2 procent af BNP på forsvar i 2023, delvist takket være militær støtte til Ukraine. Stoltenberg forventer, at 2024 bliver endnu et år med vækst i forsvarsinvesteringerne, med mindst 18 lande, der forventes at nå 2-procentsmålet. Han understreger vigtigheden af europæiske allieredes øgede investeringer i forsvarsproduktion for at styrke den europæiske forsvarsindustri. Rapporten kommer dagen efter, at Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) annoncerede en forøgelse af de danske forsvarsudgifter med 40 milliarder kroner. Frederiksen understreger, at "i NATO skal ingen kunne klare sig selv, men alle skal kunne klare mere selv," og bemærker, at de danske forsvarsudgifter, inklusive støtten til Ukraine, vil beløbe sig til 2,4 procent af BNP. Dog bemærker Stoltenberg, at alle NATO-landene stadig halter bagud med ammunitionsleverancer til Ukraine.
Børsen, s. 24 (15.03.2024)

Udenrigspolitik

Derfor er EU i Grønland i dag
I en nyhedsanalyse i dagens Politiken af EU-korrespondent Karin Axelsson, kan man blandt andet læse: "Det er efterhånden mange år siden, at Grønland forlod EU. 1. februar 1985 for at være præcis. Men nu kommer EU til Grønland. Fire ansatte skal sidde på det EU-kontor i Nuuk, som EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen fredag klipper snoren over til sammen med statsminister Mette Frederiksen (S). Kontoret har været længe undervejs - den danske chef blev ansat i november 2022 for at forberede fredagens åbning af et kontor, som synes mere vigtigt end nogensinde. EU-Kommissionen lægger ikke skjul på, at det handler om geopolitik. Om sikkerhed og forsyningssikkerhed. [...] Amerikanerne har allerede haft øret til jorden siden 2020, hvor de genåbnede et konsulat i Nuuk. Ikke mindst på grund af klimaforandringerne, som får isen til at smelte i Arktis, hvilket giver Rusland og Kina en helt ny passage langs den grønlandske kyst. Af samme årsag øgede Nato også sit fokus på Grønland allerede inden Putins invasion af Ukraine. [...] I november sidste år underskrev EU og Grønland et forståelsespapir om, hvordan et samarbejde om råstofferne kan se ud. EU kan først og fremmest levere den investeringskraft, som grønlænderne ikke selv kan - både via sit partnerskabsprogram Global Gateway, gennem Den Europæiske Investeringsbank og ved at tiltrække private investorer. [...] Forsyningssikkerhed er blevet et nøgleord i Bruxelles, ikke mindst for kritiske råstoffer, hvor EU ønsker mindre afhængighed af Kina. I dag foregår store dele af forarbejdningen af de sjældne mineraler, Europa bruger, netop i Kina. Der bliver altså nok at diskutere, når Grønlands udenrigs- og forsvarspolitik varetages af den danske regering, mens Grønland selv står for handel."
Politiken, s. 2 (15.03.2024)

Det er både dyrt og ineffektivet. Nu får Gaza nødhjælp fra luften
Berlingske skriver i dag om en kontroversiel og farlig nødhjælpsleveringsmetode til Gaza, hvor nødhjælp fra luften har forårsaget dødsfald. Metoden, der involverer at droppe tunge nødhjælpspakker fra fly, er blevet kritiseret for sin ineffektivitet og de alvorlige risici, den udgør. Trods Gazas tilgængelighed via land og nærhed til vigtige maritime ruter, vælges denne ekstreme nødhjælpsform, hvilket har resulteret i skader og dødsfald fra de faldende pakker. Anne Margrethe Rasmussen, chef for Red Barnets arbejde i Mellemøsten, har udtalt, at "Nedkastning af nødhjælp over et tætbefolket område er ikke løsningen," og påpeger de åbenlyse risici og mangel på kontrol med metoden. Hun foreslår, at flere grænseovergange åbnes som en mere sikker og effektiv løsning. I lyset af kritikken har både USA og EU, herunder EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, arbejdet på alternative løsninger for at omgå Israels restriktioner. Disse inkluderer planer om at oprette en midlertidig havn i Gaza for sikker nødhjælpslevering og en nødhjælpskorridor via Cypern, hvilket demonstrerer et internationalt forsøg på at adressere de humanitære behov i Gaza på trods af de geopolitiske udfordringer.
Berlingske, s. 12 (15.03.2024)

Ramt på kornet
Weekendavisen bringer en analyse skrevet af journalist Ole Nyeng. Han skriver blandt andet: "Polen fører sig frem som Ukraines bedste ven i Europa. Men polske landmænd har i månedsvis blokeret den polsk-ukrainske grænse i protest mod import af billig ukrainsk korn. Samtidig vælter russisk og belarusisk korn og andre fødevarer ind over grænsen til EU, undtaget fra sanktioner. [...] Men samtidig har den polsk-ukrainske grænse nu været helt eller delvist blokeret i månedsvis - først af aktionerende lastbilchauffører, siden af polske landmænd. Anledningen har været den samme: Ukrainske langturschauffører bliver beskyldt for at tage brødet ud af munden på deres polske kolleger ved at køre til langt billigere priser. Og den massive toldfri import af korn fra Ukraine, som EU har godkendt foreløbig frem til 2025 for at hjælpe det krigsramte lands økonomi, har - ifølge polske landmænd - ført til et markant prisfald på korn og andre landbrugsprodukter på det europæiske marked. [... ] I sidste uge udvidede de polske bondeaktivister aktionerne og begyndte også at blokere den polsk-litauiske grænse med det argument, at de ukrainske landbrugsprodukter eksporteres til det baltiske land, hvor de ompakkes og sendes til Polen - og på den måde undviger det polske forbud. Det har fået den litauiske regering til mere end at antyde, at Rusland har en finger med i spillet i de polske bondeaktioner. 'Påstanden om, at Litauen bliver brugt i en eller anden form for kornkarrusel, ligner meget et forsøg fra Kreml på at sætte Ukraines to største støtter op imod hinanden,' siger således den litauiske premierminister, Ingrida Simonyte, til Politico. [...] Oplysninger fra Eurostat, EUs statistiske kontor, viser, at EU-landene sidste år importerede 1,54 millioner ton korn fra Rusland - op fra 970.000 ton året før. Især sydeuropæiske lande som Italien, Grækenland og Spanien er store aftagere. Det kommer ovenpå en rekordhøst i Rusland i 2022-23, som gør, at russerne kan sælge deres korn til noget nær dumpingpriser på verdensmarkedet. Et nærmest enigt polsk parlament - et særsyn i Polens meget polariserede politiske liv - vedtog forleden en resolution, der kræver, at EU skal indføre sanktioner mod russiske og belarusiske kornprodukter. 'Det er vores moralske pligt at stoppe handel, der direkte eller indirekte bidrager til Ruslands og dets hjælper Belarus' evne til at føre krig mod Ukraine - især fordi importen fra Rusland kan inkludere korn, der er stjålet fra de besatte områder i Ukraine,' hedder det."
Weekendavisen, s. 7 (15.03.2024)

Stjernekok sejler hjælp til Gaza i gammel slæbebåd
Berlingske skriver i dag, at stjernekokken José Andrés har formået at overtale Israel til at tillade passage af en slæbebåd gennem søblokaden til Gaza, fyldt med mad til den sultne befolkning. Skridtet ses som et potentielt gennembrud for etableringen af en humanitær korridor til Gazas civilbefolkning, som har været isoleret i fem måneder under konstant bombardement. Initiativet har opbakning fra både USA og EU, hvor sidstnævnte, repræsenteret ved kommissionsformand Ursula von der Leyen, har udtrykt, at en maritim korridor kunne sikre vedvarende og regulær assistance til Gaza. Det er første gang siden 2007, at Israel har accepteret at lade hjælp passere søblokaden. José Andrés, der har udviklet sig fra tv-kok til nødhjælpsdiplomat gennem sit arbejde med World Central Kitchen, har været afgørende for projektet. Han understreger vigtigheden af at forsøge at åbne for hjælpen, selv med risiko for fiasko, idet den egentlige fiasko ville være ikke at gøre et forsøg. Han bemærker, at selvom indsatsen kun er symbolsk og de 200 ton mad kun udgør en brøkdel af det nødvendige, er det lykkedes at få international opmærksomhed og pres for en maritim korridor. "Selvom det hele skulle gå i vasken, er det lykkedes os at aktivere det internationale samfund, omend det sker med 90 dages forsinkelse," siger han.
Berlingske, s. 13 (15.03.2024)