EU i dagens aviser fredag den 16. februar 2024

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Flere sanktioner mod Putin: Men hjælper de?
I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Inden toårsdagen for Ruslands invasion i Ukraine er Vesten på vej med nye sanktioner, men 12 sanktionspakker har ikke stoppet krigen. [...] Derfor er der begrænsede forventninger til, at en ny og 13. sanktionspakke mod Rusland vil have den ønskede effekt: at stoppe eller blot begrænse præsident Putins mulighed for at fortsætte krigen i Ukraine. Topdiplomater fra EU og fra USA har i denne uge i Bruxelles diskuteret indholdet af en ny pakke, der skal være på plads inden 24. februar, toårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine. Men intet tyder på, at nye sanktioner for alvor vil ramme russisk økonomi. [...] Nu lægger EU og USA angiveligt op til at ramme yderligere 200 russiske enkeltpersoner og virksomheder med sanktioner. Enkeltheder er ikke kendte, men nyhedsbureauet Reuters har talt med amerikanske og europæiske diplomater, der uden for citat fortæller, at det er den vej, man vil gå. Derimod synes der ikke at være lagt op til nye økonomiske sanktioner rettet direkte mod Rusland. [...] EU og USA vil ikke stramme den økonomiske løkke om Putins hals. For hurtigt at kunne få en ny pakke vedtaget enstemmigt i EU bliver der eksempelvis ingen sanktioner mod russisk aluminium, uran til brændstof til atomkraftværker eller flydende naturgas. Kun vil man føje nye forbud mod salg af dual-use-varer - til både militært og civilt brug - på listen, og der kommer “hundredvis af nye navne på personer og virksomheder,” siger en unavngiven diplomat til nyhedsbureauet Reuters. Men noget, der for alvor kan skade Putin inden præsidentvalget i marts og dermed vejen til en femte præsidentperiode, synes helt udelukket. Tilbage står det uafklarede spørgsmål, om Vesten vil beslaglægge indfrosne russiske valutareserver på ca. 300 mia. dollar. USA presser på, men EU synes kun indstillet på at tage afkastet fra den russiske formue og sende videre til Ukraine. Over fire år kan det blive til 15 mia. euro. Men for at betale for Ukraines genopbygning efter krigen er det ifølge tal fra Verdensbanken mindst nødvendigt med alle Ruslands 300 mia. dollar. Potentielt den største sanktionshammer. Men det skaber nervøsitet i EU, fordi de fleste russiske penge er hos Euroclear i Belgien."

Kristeligt Dagblad bringer en analyse af Jens Worning, direktør i kommunikationsbureauet Policy Group. Han skriver blandt andet: "Lige om lidt er det toårsdagen for Ruslands største invasion af Ukraine. Men ikke for den første. Den første invasion mødes ikke med megen refleksion og eftertanke i den vestlige offentlighed, hvilket her forstås som medier plus toneangivende politikere. Det burde den dog, i denne tid er vi også i 10-året for begivenheder, der er definerende i dag - hvad angår Ukraine, Europa og Rusland - og som ikke blev behandlet og håndteret med rettidig omhu i den europæiske elite. [...] Den 24. februar for to år siden kom så den store - og tredje - invasion, fra nord, øst og syd. Set fra et russisk perspektiv gik det godt fra øst og syd, her sidder man fortsat på cirka 20 procent af ukrainsk territorie. Som besættelsesmagt. [...] Forsvaret af Kyiv i den sammenhæng var helt afgørende for, at vi i dag kan tage stilling ud fra, at Ukraine stadig er et selvstændigt land. Ikke desto mindre er det i dag tilrådeligt at stille spørgsmålet, hvor længe Ukraine fortsat vil være et selvstændigt land? Og hvilken europæisk virkelighed, der tegner sig i forhold til Rusland? Prognosen for Ukraines fortsatte selvstændighed er ikke god, og det er ikke, fordi Rusland har gjort det særligt godt på slagmarken. [...] De ukrainske tropper er slidte, og de nye utrænede. Det er slet ikke urealistisk - om end på ingen måde ønskeligt - at 2024 eller 2025 bliver tidspunktet, hvor Ukraine i en eller anden forstand må overgive sig til og underlægge sig Rusland. Men det kan ske. Og samtidig med, at vi er på vej ind i krigens tredje år, kan vi snart komme til at stå over for defineringen af, hvor et nyt jerntæppe mellem Europa og Rusland skal tegnes - øst om, vest om eller midt igennem Ukraine? Det er ikke kun Ukraines, men også Europas fremtid, der afgøres nu."
Kilder: Børsen, s. 22; Kristeligt Dagblad, s. 7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Økonomi: EU nedjusterer forventningerne til væksten
En svag start på 2024 betyder, at EU-Kommissionen har skruet ned for sin vækstprognose, skriver Jyllands-Posten og Politiken. "Efter et voldsomt 2023 er den europæiske økonomi startet lidt svagere end forventet, selvom opsvinget bør accelerere gradvist i løbet af i år og ind i 2025," udtaler Valdis Dombrovskis, EU-Kommissionens ledende næstformand for økonomi, i en pressemeddelelse. EU's økonomi ventes at vokse med 0,9 procent for hele året, hvor vækstprognosen i efteråret lød på 1,3 procent. Ifølge analysen lysner det i horisonten og EU-Kommissionens økonomer vurderer, at væksten vil stabilisere sig i andet halvår af 2024. Derfor er vurderingen for 2025 også uændret, hvor Kommissionen fortsat regner med en vækst på 1,7 pct samlet i alle 27 medlemslande. EU-Kommissionen understreger dog, at geopolitiske spændinger og udviklingen af den nuværende konflikt i Mellemøsten gør prognosen usikker. "Det globale landskab er fortsat meget usikkert. Vi følger nøje med i de geopolitiske spændinger, som kan have en negativ indvirkning på vækst og inflation," udtaler Valdis Dombrovskis.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 9; Politiken, s. 6

Udenrigspolitik: Anerkend Palæstina nu
Information skriver blandt andet  i sin leder: "Intet - som i overhovedet intet - peger endnu imod, at Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og hans krigskabinet med oppositionslederen Benny Gantz som medlem kan høre det internationale samfund råbe med efterhånden én stemme: Stop massemordene i Gaza! Selv en af Israels hidtil mest trofaste forbundsfæller er nu med i koret: Tirsdag udtalte den britiske udenrigsminister, David Cameron, at han ”personligt har udfordret den israelske regering for dens overfald på Gaza”. Og så sent som 29. januar foreslog han i en tale i London, at Storbritannien med allierede inklusive FN ”anerkender” Palæstina diplomatisk som et første led i en ”uigenkaldelig proces” mod en fredsløsning. [...] Et redeligt forsøg blev gjort i 2002 med den såkaldte 'Køreplan for fred' iværksat af præsident George W. Bush og Tony Blair med USA, FN, EU og Rusland som deltagere. Og da Danmark varetog EU-formandskabet i 2002, blev daværende udenrigsminister Per Stig Møller sekretær for kvartetten. Køreplanen forudsatte stop for bosættelser og etablering af en levedygtig palæstinensisk stat i 2005, men blev selvfølgelig aldrig til noget. Daværende premierminister Ariel Sharon, som havde fået køreplanen præsenteret som fait accompli, saboterede den fra begyndelsen med en lang stribe forbehold og et eklatant brud på punktet om stop for bosættelser. Efter to år var køreplanen en selvdød kendsgerning reduceret til ønsketænkning på et ark papir. [...] Måske lysner det. Ud over Camerons erklæring har Irlands og Spaniens politiske chefer, Leo Varadkar og Pedro Sánchez, spurgt EU-Kommissionen, om Israel overholder de menneskerettigheder, der er forudsat i handelsaftalerne med EU. Ups! Der hviskes sågar om, at præsident Joe Biden er mere end utilfreds med sin gamle ven, Bibi. Men tør han skrue bissen på? Vi får se."

Berlingske bringer en kommentar af Per Stig Møller, fhv. udenrigsminister for Det Konservative Folkeparti. Han skriver blandt andet: "Danmark har haft besøg af den tidligere chef for den israelske sikkerhedstjeneste Shin Bet, Ami Ayalon. Han skriver sig ind i rækken af pensionerede, israelske og palæstinensiske sikkerhedschefer, der advokerer for en tostatsløsning. [...] 7. oktober i fjor satte Hamas dødskarrusellen i gang igen. For at standse den karrusel vil nogle simpelthen anerkende staten Palæstina, men hvilket Palæstina taler de om? Et Palæstina, der er delt mellem Hamas og Fatah, kan hverken forhandle eller regeres. Vesten kan aldrig anerkende et Palæstina fra "floden til havet", hvori Hamas vil smide Israel. [...] Derfor slog Ayalon i interviewet fast, at "Hamas må knuses militært". Og denne gang lytter Israel ikke til USA, der vil have Israel til at holde inde, thi i de hidtidige krige har USA standset Israel, før det knækkede fjenden helt. Denne gang vil det "gøre arbejdet færdigt", selv om det med dets terrorbombardementer i Gaza og optræden på Vestbredden er i færd med at tabe slaget om verdensopinionen. Derfor må nye, uprøvede skridt tages. Israel kunne have skabt tostatsløsningen med Vestbredden, men den mulighed er forpasset. [...] Tiden er inde for Israel til at erkende, at det for at eksistere for altid må tillade en palæstinensisk stat at opstå ved dets side. Den dag araberne udgør flertallet i Stor-Israel, kan de omdøbe staten til Palæstina. Dét er den arabiske drøm og det jødiske mareridt, som Israel kun kan forhindre ved at fremhjælpe et samarbejdende Palæstina, således som Herzl, Rabin, Peres, Sharon og Olmert ville."
Kilder: Information, s. 16; Berlingske, s. 23

Andre EU-historier

Klima: Vi er nået dertil, at Generation Z vil have færre børn for at hjælpe klimaet
Jyllands-Posten bringer et redigeret uddrag af bogen ”Generationen der skal redde verden” skrevet af kultursociolog Emilia van Hauen. Hun skriver blandt andet i sin bog: "I maj 2023 blev der afholdt en Beyond Growthkonference i EU-regi, som skulle undersøge, hvad der kommer efter væksten. Der blev gjort et forsøg i 2018 også, men hvor der dengang kun deltog 400, var der hele 2.500 fysisk og 5.000 online tilmeldte denne gang. EU's formand, Ursula von der Leyen, åbnede konferencen, og efter hende fulgte en lang række prominente forskere m.fl. Mange italesatte klimaproblematikkerne og den stigende sociale og økonomiske ulighed, og de fleste er enige om, at den vækst-model, vi ellers har styret efter i verden, skal erstattes af andre værdier. Selvom der er mange unge med til denne konference, er der altså også mange fra de andre generationer, hvoraf en stor del har reel magt til at ændre på vilkårene, og det er en fin påmindelse om, at vores fokus og forståelse faktisk har ændret sig henimod det, som Z'erne har råbt op om længe. [...] Når det handler om organisationer, er det i sidste ende ledelsens ansvar, at de handler og er klimaansvarlige, og i de kommende år kommer der ikke til at være en eneste undskyldning for ikke at være det, der vil være valid. Især ikke overfor Z'erne."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12-13

Retlige anliggender: Nye danske dyrevelfærdsregler resulterer i 8.000 ekstra transporter
Regeringen indfører nye danske dyrevelfærdsregler, som resulterer i tusindvis af ekstra lastbiltransporter, men ny forskning viser, at de danske særregler ikke forbedrer dyrevelfærden, skriver Jyllands-Posten. For en uge siden meddelte fødevareminister Jacob Jensen (V) i en mail til ordførerne bag en politisk aftale om ”styrket kontrol af dyretransporter”, at den nye bekendtgørelse nu notificeres over for EU-Kommissionen og bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. juli 2024 med en indfasningsperiode på syv år. Lisbet Hommelhoff, sekretariatschef i Sammark, kritiserer regeringens valg og kalder det "ren og skær chikane af vores erhverv". "I de øvrige 26 EU-lande kan vognmændene transportere grise på lastbiler med fem etager, men vil de hente grise i Danmark, skal det fremover ske i særlige lastbiler med kun fire etager. I notifikationen til EU-Kommissionen undlader den danske regering omhyggeligt at oplyse, at de danske særregler også gælder for alle de udenlandske vognmænd, der henter grise i Danmark," siger Lisbet Hommelhoff. Fra advokat Hans Sønderby Christensen, som på vegne af Danske Svineproducenter har ført sager ved EU-Domstolen, lyder det: "Danmark har allerede tabt den her sag én gang ved EU-Domstolen, men det er 15 år siden, så nu vurderer regeringen åbenbart, at man vil prøve igen. Resultatet vil dog blive det samme: et nyt nederlag ved EU-Domstolen. Reglerne på området er ikke ændret, siden Danmark sidst tabte, så det vil være enkelt for EU-Domstolen at afgøre en ny sag."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8-9

Arbejdsmarkedspolitik: Har vi overhovedet råd til en fremtid uden ordentlige forhold og tryghed?
Børsen bringer et debatindlæg af Ann-Sophie Adamsen, landedirektør, Just Eat Danmark, som blandt andet skriver: "Vi lever i en tid, hvor alle når som helst kan bestille, hvad de vil online og via apps. Uanset om det er din yndlings takeaway eller et sidste øjebliks indkøb af dagligvarer, ser vi en hastigt stigende efterspørgsel fra forbrugerne. [...] Lige nu er der to helt afgørende forhold, der kan hjælpe os i branchen med at sikre ordentlige forhold for medarbejderne. Det ene er EU's direktiv om platformsarbejde, som i øjeblikket forhandles i Bruxelles. Det er desværre en langvarig forhandlingsproces, men jeg håber, at EU-medlemsstaterne snart vil tage ansvar for at skabe lige vilkår i EU for platformsarbejdere. Samtidig er vi afhængige af, at den danske regering lægger pres på for at få vedtaget platformsdirektivet. Så danskerne - og europæerne - i fremtiden kan nyde godt af et fleksibelt, sikkert og bæredygtigt arbejdsmarked. […] Det andet afgørende forhold er arbejdsmarkedets parters stillingtagen til lige vilkår i branchen med deres ord og handlinger. [...] Platformsmarkedet er præget af konkurrence på ulige vilkår - vi er som sagt de eneste, der har tegnet overenskomst for vores bude. Det har omkostninger for medarbejderne - og økonomiske omkostninger for os i Just Eat, og det betyder, at vi opererer på ulige konkurrencevilkår. Lad mig være helt tydelig: Det er fuldstændig uholdbart både på den korte og den lange bane. Det er forhold, der ødelægger konkurrencen på vores marked. Det skal vi ændre, og vi kan ikke gøre det alene."
Kilde: Børsen, s. 31

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Jagten på medicin kan sende industri til Kina
Børsen bringer et Stine Bosse (M), spidskandidat, Europa-Parlamentet og Charlotte Bagge Hansen (M), erhvervsordfører. De skriver blandt andet: "Vi har i øjeblikket i Danmark og Europa udfordringer i forsyningssikkerheden af kritisk medicin og herunder forskellige typer antibiotika. Det skal vi naturligvis løse. Derfor er det glædeligt, at EU tager situationen alvorligt og kommer med nye vigtige initiativer, som sigter på at styrke europæisk produktion og understøtte forsyningskæderne på kritisk medicin. Vi skal arbejde for en stærk EU-lovgivning omkring kritisk medicin (Critical Medicines Act) som p.t. er i tidlig proces i EU-systemet. Dette er helt afgørende. Men samtidig er der også initiativer, som måske kan virke på den korte bane, men som på længere sigt kan svække adgangen til de mest kritiske lægemidler. Et eksempel på dette er dele af EU-Kommissionens forslag om revision af lægemiddellovgivningen. Her foreslår man at reducere den tid, hvor virksomheden har “opskriften” for sig selv på hele farmaområdet fra 8+2 til 6+2 år. [...] Som konsekvens af forslaget risikerer vi, at europæisk forskning og produktion flyttes til f.eks. Kina, og det gør os sårbare. Det vil virke modsat hensigten og danske og europæiske borgere vil få ringere sikkerhed for leverancer af og adgang til kritisk medicin i fremtiden. Vi håber, at der lyttes i Bruxelles, også når hensyn skal tages til dem, der kan virke gigantiske og usårlige. Vi bør i stedet udnytte vores styrkeposition og gøre farma og life science til en strategisk vigtig industri i hjertet af EU."
Kilde: Børsen, s. 31

Sikkerhedspolitik: Beskyttelsespenge
Weekendavisen bringer en kommentar af korrespondent Markus Bernsen, som blandt andet skriver: "Den største trussel mod NATO er ikke Donald Trump, men at så mange amerikanere er enige i hans syn på alliancen. [...] Som præsident sagde Trump flere gange, både til rådgivere og statsledere, at han ønskede at trække USA ud af forsvarsalliancen. Ganske vist lod han ikke helt til at forstå formålet med den - i hvert fald kendte han ikke Artikel Fem, den såkaldte muskertered, før han sad i Det Hvide Hus. Ifølge sikkerhedsrådgiveren John Boltons erindringer var Trump oprigtigt forarget, da han fik den forklaret: ”Vil det sige, at hvis Rusland angriber Litauen, så skulle vi gå i krig med Rusland?” skulle han have spurgt. ”Det er jo skørt!” Bolton forklarer også, at Trump blev ved med at lede efter en undskyldning for at trække sig ud af alliancen, mens skiftende sikkerhedsrådgivere og forsvarsministre forsøgte at tale ham fra det. Undervejs lagde han heller ikke ligefrem skjul på sin hensigt over for de europæere, som han betragter som gratister, der er bagud med beskyttelsespengene: »Hvis Europa er under angreb, vil vi aldrig komme jer til undsætning,« har han blandt andet sagt til EU-formanden, Ursula von der Leyen. »I øvrigt er NATO død, og vi melder os ud.« Om Donald Trump vil gøre alvor af de mange trusler, hvis han vender tilbage til Det Hvide Hus om mindre end et år, er naturligvis en anden sag. [...] Ét er, at Trump gerne så det ske. Men at så stor en del af den amerikanske befolkning også gjorde det, kan vise sig at blive et større problem. Efter Ruslands invasion af Ukraine mener et flertal af amerikanerne, at USA bør bruge færre kræfter på problemer i udlandet. Andelen af republikanske vælgere, som er venligt stemt over for NATO, har været støt faldende i de seneste år. I den seneste PEW-meningsmåling svarede mere end halvdelen af dem, at de havde et negativt syn på forsvarsalliancen. Det problem vil ikke være løst efter 5. november - uanset hvordan Trump klarer sig, eller hvad han finder på at sige indtil da."
Kilde: Weekendavisen, s. 8

Institutionelle anliggender: Orbáns stemmeret
Weekendavisen bringer et debatindlæg af Katrine Platon Skyum, politisk sekretær for Europæisk Ungdom, og Asmus Knigge Vilster, medlem af EU-og Udenrigsudvalget for Radikal Ungdom. De skriver blandt andet: "Diskussionen om at fratage Ungarn stemmeretten gennem EU-traktatens artikel 7, fordi landet har handlingslammet unionen, har vakt opsigt. Vi mener, at denne fremgangsmåde rejser et væsentligt spørgsmål: Er det virkelig i demokratiets ånd at fratage et medlemsland dets stemmeret? Selvom Ungarns obstruktion af EUs bestræbelser på at støtte Ukraine er frustrerende, afslører det negative politiske klima en dybere problemstilling i unionens struktur og traktater: Anvendelsen af artikel 7 er urealistisk, hvilket understreges af, at medlemslandene aldrig har opnået konsensus om at benytte sig af artiklen. [...] De fleste har hørt om de kritisable manøvrer og den modstand, Orbán har givet EUs forhandlinger om støtte og EU-medlemskab til Ukraine. Her var vetoretten den direkte årsag til, at forhandlingerne blev trukket i langdrag og undermineret af afpresning fra ungarsk side. Som unge, engagerede EU-borgere mener vi, at tiden er kommet til reformer, der fremtidssikrer et EU til de næste generationer. Det kortsigtede fokus på at fjerne Ungarns stemmeret kan risikere at styrke Orbáns narrativ om EU som skurken og desuden styrke hans position ved det kommende europaparlamentsvalg. Et scenarie, der kan gavne de yderligtgående højrefløjskræfter og dermed svække det europæiske sammenhold."
Kilde: Weekendavisen, s. 11

Klima: Norsk Klondike under havet
I januar blev Norge det første land i verden, som indledte kommerciel udnyttelse af selve havbunden, da Stortinget stemte for at give private aktører mulighed for at lede efter mineraler i dele af Grønlandshavet og Barentshavet, men minedrift på havbunden er en kontroversiel aktivitet, og kritikken af beslutningen har været massiv, skriver Weekendavisen. Kritikken lyder især på, at man mangler elementær viden om, hvordan minedrift på havbunden i praksis skal foregå, og hvilke konsekvenser det kan få for miljøet. Europa-Parlamentet har vedtaget en resolution, hvor der udtrykkes stærk bekymring over det norske initiativ, og indtil videre er det Norges investering helt alene, også politisk. I sidste uge sendte statsminister Jonas Gahr Støre et brev til EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, hvori han forsvarede beslutningen. Energi- og miljøminister Terje Aasland blev konfronteret af ugeavisen Dag og Tid med EU's opfordring til et midlertidigt stop for minedrift på havbunden. Ministerens svar lød: "Hvad ved EU om mineraler på havbunden?"
Kilde: Weekendavisen, s. 8

Institutionelle anliggender: EU gør op med høje gebyrer på opladning af elbiler
EU er på vej med et nyt tiltag, der især kan gøre sommerferien lettere for elbilsejere, skriver Jyllands-Posten. EU har tidligere gjort op med roamingafgifter for mobiler, og nu skal der også være mere ensartet regulering for opladninger af elbilerne. Det betyder blandt andet et loft på ladegebyrer, og derudover har EU også et krav om, at der ikke må laves forskelsbehandling af betalingsmetoder. FDM glæder sig over det nye tiltag og fra forbrugerøkonom i FDM, Ilyas Dogru, lyder det: "Vi modtager mange henvendelser fra bilister, der har betalt absurd høje ladepriser. Som vi forstår reglerne, sætter forordningen stop for de høje priser, men pålægger også ladeoperatørerne at have tydelige priser, så ladepriserne bliver mere gennemskuelige."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Sikkerhedspolitik: Et stærkt Europa, der kan forsvare sig selv, er muligt
I år fylder sikkerhedskonferencen i München 60, men dens mission om at skabe fred via dialog presses af Trumps NATO-skepsis og Putins krig, skriver Information. "Det globale samarbejde er under pres. Og det er ved at skabe en såkaldt 'lose-lose'-dynamik, hvor nationerne ikke længere tror på fordelene ved samarbejde, men lukker sig om sig selv," lyder konklusionen i Münchner Sicherheitskonferenz sikkerhedsrapport. Både den videnskabelige direktør for Institut for Fredsforskning og Sikkerhedspolitik ved Hamburg Universität, Ursula Schröder, og ekspert i sikkerhedspolitik ved Universität der Bundeswehr i München, Frank Sauer, har en grundlæggende tro på, at udviklingen af et stærkt Europa på egne ben rent faktisk kan finde sted. "Det er ikke bare teoretisk, men også praktisk muligt - men det kræver, at vi politisk handler langt mere beslutsomt. Vi har brug for en mere aktiv og strategisk diskussion om, hvordan Europa bliver mere forsvarsdygtig i den nye politiske virkelighed. De europæiske ledere skal holde op med bare at reagere på det, der sker, men blive mere proaktive," siger Frank Sauer. Han har dog afdæmpede forventninger til sikkerhedskonferencen i München, blandt andet fordi Frankrigs præsident, Emmanuel Macron ikke forventes at dukke op. Han ser det som et tegn på den træghed, der kendetegner den europæiske forsvarspolitik. Ursula Schröder ønsker også, at Europa fokuserer på sine styrker og sin interne politiske integration. "Jeg ville gerne have mere bevægelse og diskussion om handledygtighed i unionen og også om udvidelsen af EU med Balkanstaterne og Ukraine. Det skal stå klarere, hvordan Ukraine kan blive bedst og hurtigst integreret i EU. Unionens udvidelsespolitik er kendt for at være meget bureaukratisk og vare længe - mange stater i Vestbalkan føler sig dårligt behandlet, og det synes jeg ikke bliver diskuteret nok. Det har både at gøre med EU's bureaukrati og med Ungarns modvilje, men også med uenighed i EU om, hvorvidt Ukraine skal være medlem," siger hun.
Kilde: Information, s. 10-11

Konkurrence: Kinas jerngreb om Europas grønne branche sætter politikere i et dilemma
Selvom der har været en eksplosiv vækst i opstillingen af solparker, så er europæiske producenter af solceller sendt ned i et sort hul, skriver Berlingske. EU har aldrig installeret så meget solkapacitet på et enkelt år, men de europæiske producenter af solceller er slet ikke med på den grønne bølge. Det er nemlig ikke dem, der leverer solcellerne til de mange nye installationer, men Kina. 95 procent af de solcellepaneler, der blev installeret i EU i 2023, kom nemlig fra Kina. Ifølge underdirektør for klima, energi og miljø hos Dansk Erhverv, Ulrich Bang, har Kina givet statsstøtte til sin solcelleindustri, hvilket er årsagen til, at de er blevet så stor en spiller på verdensmarkedet. Nu er spørgsmålet om den statsstøtte, som Kina har givet, er konkurrenceforvridende og dermed ulovlig. "Som situationen er lige nu, er det afgørende, at EU-Kommissionen sætter sig for at undersøge, om der er tale om ulovlig statsstøtte til solceller. Hvis der er det, må man lægge en straftold på ulovlige solceller til EU," siger Ulrich Bang. De danske europaparlamentarikere Morten Løkkegaard fra Venstre og Christel Schaldemose fra Socialdemokratiet anerkender, at der kan være et problem med konkurrencen mellem EU og Kina og de er heller ikke afvisende, hvis det kommer til at lægge en straftold på den import. "Vi vil gå ind i det og se på, hvad der gøres i EU-sammenhæng. Vi kan ikke acceptere, at en hel branche lukker," siger Venstres Morten Løkkegaard, som dog også har sine betænkeligheder og han tilføjer: "Som markedstilhænger og frihandelsmand kan man på den anden side sige, at det grundlæggende er et udtryk for, at Kina klarer sig godt i konkurrencen. Men man ved også godt, at de ikke bruger samme metoder som os." Men i vores nabolande vækker handelsrestriktioner harme hos europæiske politikere og virksomheder. I november skrev den tyske økonomiminister Robert Habeck et brev til EU-Kommissionen, hvor han advarede mod handelsrestriktioner. Han frygter, at Kina vil bremse Europas hurtige udvidelse af grøn energi ved at gøre eksempelvis solceller og vindmøller dyrere.
Kilde: Berlingske, s. 6-7

Udvidelse: Vi vinder kun over Putin ved at stå sammen - udvid EU med Ukraine og otte andre lande
Berlingske bringer en kommentar af Morten Løkkegaard, gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet og Anders Fogh Rasmussen, tidligere statsminister og NATO-generalsekretær. De skriver blandt andet: "Krigen i Ukraine bliver stadigt mere opslidende, og det er derfor afgørende for Europa at demonstrere sammenhold. [...] Hvis vi ikke i Europa står benhårdt fast på retten til territoriel integritet og nationers selvbestemmelse, vil Kreml opfatte det som en åben invitation til at fortsætte med at invadere sine nabolande. Selv uden USAs støtte må vi ikke lade defaitisme og kynisme få fodfæste i Europa. [...] Europa står over for nye trusler, mens vores nabolande er blevet efterladt i farlige gråzoner. Vi har - set i bakspejlet - været alt for tøvende med at vise vejen for disse håbefulde landes EU-medlemskab. [...] Det er på tide, at vi ser den næste EU-udvidelse i et geopolitisk lys. Tidligere udvidelser har været enorme succeser, skabt økonomisk fremgang og været drivkraften bag reformer, der har styrket vores fællesskab. Derfor bør vi prioritere at udvide unionen inden for de næste otte til ti år med de ni lande, som allerede nu har kandidatstatus. Det vil kræve fleksibilitet og reformer at tage dette ansvar på os, men vi står i en situation, hvor det er en historisk tvingende nødvendighed. [...] Endeligt bør vi se på, hvordan EU kan være handlingsdygtigt med endnu flere medlemmer end i dag. Det handler blandt andet om at reducere antallet af kommissærer og at fjerne vetoretten for udenrigs- og sikkerhedspolitiske beslutninger, så Europa kan handle hurtigt og effektivt uden at beslutninger blokeres af ét medlemsland. Hertil er det vigtigt at understrege, at NATO skal forblive hjørnestenen i vores europæiske forsvar, og netop derfor er en stærkere militær dimension i EU nødvendig for at styrke vores position både i NATO og internationalt. Danmark er et lille land, som på alle måder drager fordel af vores EU-medlemskab. Nu står Europa ved en skillevej, hvor vores beslutninger vil forme kontinentets fremtid. Netop derfor er det kommende europaparlamentsvalg afgørende."
Kilde: Berlingske, s. 24-25