EU i dagens aviser fredag den 19. april 2024

Tophistorier

Rusland er dømt til at tabe krigen, mener kinesisk topforsker
Flere af dagens aviser skriver om situationen vedrørende Rusland og Ukraine. I dagens Berlingske kan man læse, at en fremtrædende kinesisk forsker har skabt røre med en meget ruslandskritisk analyse. Feng Yujun, der er professor ved Peking Universitet og tidligere prodekan ved Institut for Internationale Studier på Fudan Universitet i Shanghai, fremkommer med en vovet forudsigelse om Ukraines fremtidige sejr og medlemskab af NATO og EU. Han peger på fire grunde til, at Rusland vil ende med at tabe krigen i Ukraine: Ukraines enestående modstandsdygtighed og sammenhold, den bredt funderede internationale støtte til Ukraine, Ruslands begrænsede industrielle og militære kapacitet som eftervirkning fra Sovjetunionens opløsning, og Putins lange magtperiode, der har isoleret ham i en "informationskokon" i modsætning til Ukraines omstillingsparathed. "Tilsammen gør disse fire faktorer Ruslands endelige nederlag uundgåeligt. Med tiden vil landet blive tvunget til at trække sig tilbage fra alle besatte ukrainske territorier, inklusive Krim," siger han. Feng Yujun argumenterer videre for, at Putins krig faktisk har styrket NATO, idet den har afsluttet hvad Emmanuel Macron har beskrevet som en "hjernedød fase", hvilket især viser sig ved Sveriges og Finlands nylige tilslutning til organisationen. Han stiller spørgsmålstegn ved atomvåbens effektivitet i konflikter ved at påpege, hvordan selv atombevæbnede Amerika trak sig ud af Korea, Vietnam og Afghanistan. Feng Yujun diskuterer også dybdegående Kinas diplomatiske forhold til Rusland, antydende at selvom forholdet er tæt, er det ikke uden grænser. "Kinas forhold til Rusland er ikke fastlåst, og det er blevet påvirket af begivenhederne de seneste to år," siger han. Han lægger vægt på, at Kinas forsøg på fredsmægling, selvom de endnu ikke har haft succes, viser landets forskel i tilgangen til internationale konflikter sammenlignet med Rusland. Debatten omkring Fengs kritiske syn på Rusland og hans utraditionelle synspunkter fremhæver en indre forskellighed i den kinesiske politiske og akademiske sfære omkring landets støtte til Rusland. Eksistensen af en minoritet i Kina, der er kritisk over for den officielle støtte til Rusland, bekræftes også af ruslandsekspert Alexander Gabuev. Samlet set tegner Feng Yujun et billede, der minder om, at selv i et tæt partnerskab som det mellem Kina og Rusland, kan der være betydelige nuancer og interne uenigheder, der kan forme fremtidige politiske strategier og alliancer.

I Børsen kan man i dag læse, at Estlands udenrigsminister, Margus Tsahkna, er utilfreds med Nato og EU's reaktion på den russiske trussel. Han fremhæver, at der økonomisk ikke er nogen hindring for at besejre Rusland, men det kræver Vestens beslutningskraft og vilje. "Vi har alverdens penge. De skal bruges til at stoppe Putins krigsmaskine og aggression," siger han. Fra Estland, et af EU's mindste lande, presser regeringen på for at sikre, at alle EU-lande bidrager med 0,25 procent af deres BNP årligt til militær støtte til Ukraine. "Hvis alle i Europa gør som vi og hvert år giver 0,25 procent af BNP til Ukraines militære forsvar, så bliver det cirka 120 milliarder euro om året. Det kan alle klare, det skader ikke landenes økonomier, men kan dræbe den russiske fremgang og er tilstrækkeligt til, at Ukraine kan skubbe Rusland tilbage," forklarer Tsahkna. Han understreger, at Ruslands invasion i Ukraine har sikret Estland og de to baltiske naboer fornyet globalt fokus, som skal udnyttes. "Ukraine kæmper ikke kun for os og for frihedens principper. De kæmper i stedet for os," understreger han. Tsahkna udtrykker bekymring for fremtiden, idet han forudser, at russerne om få år vil have genopbygget deres militære styrker. "Det viser vore analyser og informationer fra efterretningstjenesten. Vores meget håndfaste tilgang er derfor, at det er sikrere, billigere og mere effektivt at støtte Ukraine nu frem for at have en krig i Polen, Estland eller andetsteds om nogle år," siger Tsahkna. Han kritiserer også EU for ikke at udnytte de indefrosne russiske aktiver tilstrækkeligt aggressivt. Estland vil som det første EU-land vedtage en lov, der gør det muligt at beslaglægge russiske private og statslige aktiver, et forslag som udenrigsministeren også har præsenteret for USA's udenrigsminister Antony Blinken. "Jeg har i Washington præsenteret vores idé for udenrigsminister Antony Blinken, der var meget interesseret, fordi den hviler på det juridiske grundlag, at konfiskationen er lovlig, fordi Rusland er aggressoren. Selv har vi kun 37 millioner indefrosne euro, men forslaget er universelt og kan komme med på G7-mødet i juni," forklarer han. Tsahkna slutter med at påpege vigtigheden af at forstå, at den verden, der eksisterede før krigen, aldrig vender tilbage. "Vi er nødt til at bruge de russiske penge. I alt for mange tilfælde er mentaliteten i Europa et håb om, at 'business as usual' fortsætter, som det var inden krigen. Men den verden kommer aldrig tilbage. Det skal vi forstå," siger han.

I Weekendavisen kan man i dag læse en artikel under overskriften "Fred på russisk." Artiklen beskriver, hvordan nyligt valgte ledere i Slovakiet og potentielt Østrig ser mod en ændret politik i forhold til Ukraine, som minder om Ungarns. Slovakiet, der før var en af de førende i våbenstøtte til Ukraine, har under den nye premierminister Robert Fico stoppet al våbenstøtte. Denne politiske ændring blev forstærket med valget af Peter Pellegrini som præsident, der sikrede Fico yderligere magt og mulighed for at føre Slovakiet i en retning mere aligneret med Ungarn under Viktor Orbán. "Vi har alverdens penge. De skal bruges til at stoppe Putins krigsmaskine og aggression," siger han. Orbán og nu muligvis Fico og Pellegrini argumenterer for, at ved at stoppe våbenleverancer til Ukraine, kan EU og Vesten tvinge Ukraine til at give efter for krav om territoriale afståelser, hvilket skulle fremme freden. Denne tilgang spekuleres også at blive fulgt af Herbert Kickl fra Frihedspartiet i Østrig, hvis partiet klarer sig godt i efterårets valg. I Rusland derimod afvises tanken om en simpel fred. Russiske lederfigurer, inklusiv fra den russisk-ortodokse kirke og tidligere præsident Dmitrij Medvedev, taler åbent om en total annektering af Ukraine og fortsat dominans over nabolande. Krigen omtales som en "hellig krig" mod det de ser som et dekadent, satanistisk Vesten. Under en kongres organiseret af Den Verdensomspændende Russiske Folkekoncil blev der proklameret et ønske om at afslutte Putins "særlige militære operation" ved fuldstændigt at inkorporere Ukraine i en russisk indflydelseszone, og at Ukraine historisk og rigtigt bør betragtes som en del af Rusland, refereret til som "Lillerusland" i stedet for Ukraine. "Alle vores modstandere er nødt til fuldt og fast at forstå en simpel sandhed: Territorierne på begge sider af Dnipro-floden er en umistelig del af russiske strategiske historiske grænser," sagde Medvedev under et ungdomsforum og understregede, at ideen om et uafhængigt Ukraine skal forsvinde for altid. "Ukraine er utvivlsomt Rusland," fastslog han og blev mødt med klapsalver.

Weekendavisen bringer en analyse skrevet af journalist Ole Nyeng, som blandt andet skriver: "Vesten hjalp aktivt Israel med at afværge sidste weekends iranske droneangreb, men afviser at gøre det samme for Ukraine. Den lovede militærhjælp udebliver eller er forsinket. Resultatet kan nu aflæses på slagmarken i Ukraine. [...] Det eneste menneske, der kom til skade ved det iranske angreb, var en syvårig pige fra et beduinsamfund i Negevørkenen. Et vellykket eksempel på solidaritet med en allieret, udsat for angreb fra et fjendtligt indstillet naboland. I samme weekend blev en 68-årig mand og en 61-årig kvinde dræbt af et russisk missil mod Kharkiv, Ukraines næststørste by med 1,3 millioner indbyggere. I udkanten af Kharkiv blev yderligere to mennesker dræbt, da et guidet missil slog ned i en skole. Onsdag i denne uge blev 17 mennesker dræbt og over 60 såret i den nordukrainske by Tjernihiv, da russerne sendte tre Iskander-krydsermissiler mod byens centrum midt i morgenmyldretiden. [...] Den russiske aggressor har siden marts optrappet angrebene mod kraftværker og andre energifaciliteter over hele Ukraine. Det er den anden bølge af koordinerede angreb mod den ukrainske energisektor siden den russiske invasions start i februar 22 - og har vist sig langt mere ødelæggende end den første med 126 dræbte og 478 sårede til følge. [...] Det fik søndag den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, til i en video, hvor han fordømte Irans angreb på Israel, at efterlyse større solidaritet fra sine vestlige allieredes side. 'En hel verden så, hvad et virkeligt forsvar er. Hele verden så, at Israel ikke var alene om at forsvare sig - truslen fra himlen blev også elimineret af landets allierede,' sagde han. Med tilføjelsen: 'Himlen over Europa kunne have nået samme grad af beskyttelse for længe siden, hvis Ukraine havde fået en lignende støtte fra sine partnere til bekæmpelse af droner og missiler.' Han er ikke den eneste, der undrer sig. 'Det er skammeligt, at vi ikke forsvarer luftrummet over Ukraine med samme ildhu,' kommenterede den tjekkiske europaminister Martin Dvorak. [...] Tag Patriot-jord-til-luft-missilsystemet, verdens mest effektive, som både USA og flere NATO-lande bruger. Ukraine mener, at landet har brug for 25 Patriot-systemer til at dække hele sit territorium. Det er en militær hemmelighed, hvor mange Patriot-systemer ukrainerne råder over i dag, men militære skøn siger mellem tre og fem. I lørdags lykkedes det at få den tyske kansler, Olaf Scholz, til at love at levere endnu et. Men alene i Europa er der over 100 Patriot-systemer, ifølge EUs udenrigschef Josep Borrell. [...] Europa kan afhjælpe en del af problemet med den manglende ammunition. Den tjekkiske premierminister, Petr Fiala, meddelte forleden, at 20 EU-lande nu har forpligtet sig til at købe en halv million artillerigranater til ukrainerne i lande uden for Europa, men i tidligste fald menes de at være klar til brug på slagmarken i løbet af juni. Indkøbet er set som en midlertidig foranstaltning, indtil Europa selv opnår tilstrækkelig produktionskapacitet. EU lovede sidste år at producere en million artillerigranater til Ukraine inden marts i år, men kun lige godt halvdelen blev leveret. Som situationen er nu, kan de russiske styrker affyre seks-syv granater, hver gang ukrainerne affyrer én."

I en anden analyse i Weekendavisen, skrevet af Mikkel Vedby Rasmussen, professor i statskundskab på Københavns Universitet, kan man i dag blandt andet læse: "For tiden forsøger den schweiziske regering at samle G7- og BRIKS-landene til en fredskonference om Ukraine. Det er planen, at diplomaterne skal mødes på det femstjernede Bürgenstock Hotel med udsigt over Luzern-søen for at formulere en fredsplan for Ukraine. Kineserne er inviteret, men om de møder op, er uvist. Rusland er ikke inviteret, og som den onde fe i Tornerose har Putin kun forbandelser tilovers for en sammenkomst, hvor der ikke er plads til ham ved bordet. Ifølge Euronews har Kremls talsmand Dmitrij Peskov ikke desto mindre tilkendegivet, at Rusland er parat til forhandlinger på basis af det papir, som blev diskuteret af russiske og ukrainske diplomater i marts og april 2022. [...] Ifølge traktatudkastet ville Rusland acceptere, at Ukraine blev medlem af EU. Som Charap og Radchenko påpeger i Foreign Affairs, så var det en indrømmelse fra Kreml, eftersom Rusland jo havde indledt krigen mod Ukraine i 2014 netop for at forhindre Ukraine i at indgå en handelsaftale med EU. Til gengæld lover den ukrainske regering i traktatudkastet ikke at melde sig ind i NATO. Det kan lyde som en stor indrømmelse fra ukrainsk side, men var det ikke. For Ukraine havde på det tidspunkt ikke udsigt til at blive medlem af NATO. [...] Ifølge Charap og Radchenko er den mest overraskende indrømmelse i traktatudkastet fra april 2022, at parterne skulle forhandle om Krims fremtidige status. Dermed indrømmede Rusland, at Krim ikke var en uadskillelig del af Rusland. Det sætter Peskovs gentagne udtalelser om, at Ruslands annekteringer i det østlige Ukraine ikke kan diskuteres ved fredsforhandlinger i relief. Rusland har været parat til at give køb på territoriet, hvis det stod svagt. Det kan ikke udelukkes, at Rusland kan bringes til det igen. [...] Hvis man drømmer om, at en ny fredsaftale skal skitseres på det schweiziske luksushotel i juni, skal man huske at spørge sig selv, om man vil være villig til at gå i krig, når traktaten bliver overtrådt."

I Berlingskes leder kan man i dag blandt andet læse: "Svigtet af og dobbeltmoralen over for det krigshærgede Ukraine stirrer os lige op i ansigtet. Lige så lettede vi i Vesten kan være over, at vores alliancepartner Israel 13. april nedskød 99 procent af de cirka 320 droner, ballistiske missiler og krydsermissiler, som Iran affyrede mod Israel, lige så forfærdende er det at konstatere, at Ukraines luftforsvar er så hullet, at det ifølge forskellige rapporter blot er 30-40 procent af de russiske droner og missiler, som bliver skudt ned. Lad os gå tilbage til krigens start i februar 2022. [...] Lidt er der sket. Ukraine har nu tre operationelle Patriot-missilsystemer. Det er bare ikke nok, selvom det faktisk ikke drejer sig om, at Ukraine har brug for mange flere af det berømte våbensystem. I Danmark kan vi ikke levere noget, for vi har ikke haft et luftforsvar i knap to årtier. Så langt er vi ude. Europa-Parlamentet er ikke vant til ros. Der er imidlertid grund til at beundre og støtte den kamp, som den tidligere belgiske premierminister og nuværende liberale europaparlamentariker Guy Verhofstadt står i spidsen for i parlamentet. I en rasende tale i Europa-Parlamentet 11. april fastslog Verhofstadt, at der allerede er 100 Patriot-systemer i Europa, og at Ukraine bare har bedt om syv. Ja, sølle syv. Det burde være muligt. [...] Vi har ikke reddet Ukraine fra Ruslands bølger af luftangreb med syv Patriot-systemer, men vi giver Ukraine bedre beskyttelse mod de største, mest ødelæggende og mest dræbende våben. Det er flovt, at Europa tøver - og ros til statsminister Mette Frederiksen (S) for at kæmpe. Det er flovt, at vi ikke arbejder i døgndrift på at sende et komplet luftforsvar til Ukraine, for nu ved vi, at man faktisk kan forsvare sig."
Børsen, s. 24-25; Weekendavisen, s. 8, 11; Berlingske, s. 2, 18-19 (19.04.2024)

Prioriterede historier

EU-ledere varsler sanktioner mod Iran og opfordrer Israel til at undgå optrapning
Flere af dagens aviser skriver om situationen i Mellemøsten, hvor der er stærke spændinger efter weekendens iranske missil- og droneangreb mod Israel. Jyllands-Posten skriver i dag, at mens EU forbereder nye sanktioner mod Iran, er frygten for en større krig i Mellemøsten central i de europæiske lederes overvejelser. Efter Irans angreb på Israel med over 300 droner og missiler, planlægger EU's udenrigsministre at vedtage udvidede sanktioner, der blandt andet vil omfatte dele til missil- og droneproduktion. Dette blev besluttet på et topmøde i Bruxelles, der oprindeligt skulle have fokuseret på økonomi og konkurrenceevne, men skiftede fokus på grund af den seneste udvikling i konflikten. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, understreger, at det er EU's 'pligt at udvide sanktionerne' mod dem, der hjælper med produktionen af de våben, der blev brugt i angrebet. Belgien går endnu længere med ønsket om at placere Irans Revolutionsgarde på EU's sanktionsliste, et skridt understøttet af premierminister Alexander De Croo: "Min holdning er, at den iranske revolutionsgarde skal sættes på sanktionslisten," siger han. EU og USA fordømmer sammen angrebene og opfordrer til maksimal tilbageholdenhed for at undgå yderligere eskalering af situationen.

I Børsens Indsigt af udenrigsredaktør Hakon Redder, kan man under overskriften "Derfor hader iranske præster Vesten og Israel" i dag blandt andet læse: "USA og EU vil straffe præstestyret i Iran med nye sanktioner for angrebet sidste weekend på Israel. Men i EU ved man ikke rigtigt hvordan. Og USA nøjes med sanktioner på virksomheder og personer, der er involveret i landets droneproduktion. I forvejen er Iran underkastet stribevis af sanktioner fra mange lande og fra FN's Sikkerhedsråd. Kapper man yderligere økonomiske og diplomatiske bånd til Teheran, er der åbenlys risiko for, at Iran på uforudsigelig vis svarer igen. Altså en truende eskalering af den dybe krise i Mellemøsten. Og en samtidig forværring, som USA og store EU-lande forsøger at forhindre, når de foreslår premierminister Benjamin Netanyahu tilbageholdenhed i Israels svar på Irans luftangreb. [...] Med Kinas mellemkomst var en normalisering mellem regionens to stormagter sidste år undervejs. Det kan Saudi-Arabiens angivelige hjælp til at stoppe Irans missil- og droneregn måske rulle tilbage. Fjendskabet cementeret Samtidig ved præstestyret, at USA's indflydelse skal fjernes eller minimeres, hvis stormagtsdrømmen skal opfyldes. Men at USA selv under en ny periode med Donald Trump dropper beskyttelsen af Israel og det tætte forhold til Saudi-Arabien og de fleste Golfstater ligner en illusion. Er der ingen udsigter til en tilnærmelse? Ikke ifølge den indisk-amerikanske udenrigspolitiske kommentator Fareed Zakaria, der arbejder for bl.a. Washington Post og CNN. Han afviser to idéer, der angiveligt florerer i Washington. Det ene er et håb om, at USA og Irans regering kan være venner. Men nej, for “sandheden er, at Iran er et meget stolt og nationalistisk land, dybt gennemsyret af en følelse af sin egen historiske storhed, og Irans islamiske revolution er i sit dna dybt antiamerikansk.” Det andet bærende håb i USA og i Vesten er, at regimet kollapser, og Iran som under shahen bliver allieret med USA. Men også den “idé bør aflives, håb er som strategi ikke en sund vej frem,” skriver Fareed Zakaria og peger på, at USA's erfaringer med regimeskifter i bl.a. Afghanistan, Irak, Libyen - og tre årtier efter Sovjets sammenbrud - ikke er positive. Så ingen tilnærmelse? Nej, mener Zakaria."
Jyllands-Posten, s. 10; Børsen, s. 20 (19.04.2024)

EU-lande vil samle opbakning til en palæstinensisk stat
Flere af dagens aviser skriver om situationen i Israel og Gaza. I Kristeligt Dagblad kan man læse, at tre EU-lande, Irland, Spanien og Slovenien, nu aktivt arbejder på at anerkende en palæstinensisk stat, og de søger bredere støtte fra andre EU-medlemslande. Den irske premierminister, Simon Harris, udtaler, at han har modtaget positive tilkendegivelser fra flere kolleger inden for EU. "Jeg er sikker på, at der er flere lande i EU, som ønsker at anerkende Palæstina som stat," siger han. Allerede ni EU-lande, inklusiv Sverige, Polen og Ungarn, anerkender Palæstina som stat. Tilsagnet fra de tre lande sammen med Malta kommer i kølvandet på Israels seneste offensiv i Gaza, som blev indledt som reaktion på et terrorangreb foretaget af Hamas sidste år.Politiken bringer et interview med De Radikales leder Martin Lidegaard, hvor han kritiserer den danske regerings håndtering af Mellemøsten, specielt i lyset af Israels nylige angreb på Gaza. Lidegaard mener, at Statsminister Mette Frederiksen (S) har forsømt at presse Israels premierminister Benjamin Netanyahu tilstrækkeligt til at begrænse de massive lidelser i Gaza, hvilket har skubbet Danmarks mellemøstpolitik ud af balance. "For mig er der ingen tvivl om, at vi for første gang befinder os i den situation, at den danske regering og statsminister har placeret sig til højre for den amerikanske præsident i de her spørgsmål," siger han. Lidegaard fremhæver et globalt skift i den historiske støtte til Israel, især efter USA's præsident Joe Biden kritiserede Israels bombardementer som "vilkårlige", og en handling der strider mod international humanitær lov. Lidegaard opfordrer til, at Danmark og EU spiller en mere aktiv rolle i at fremme en tostatsløsning og fordømmer den uforholdsmæssige vold mod civile. "Man kan godt være Netanyahukritisk og pro-israelsk på samme tid," siger han og understreger behovet for en balanceret tilgang til konflikten.

I et modsvar til Martin Lidegaard i dagens Politiken beskylder Socialdemokraternes udenrigsordfører, Jesper Petersen, den radikale leder for at forsøge at score politiske point på bekostning af statsminister Mette Frederiksen. Petersen anklager Lidegaard for at male et misvisende billede af regeringens politik over for Israel i en forsøg på selvprofilering under en politisk spændt situation. Som reaktion på Lidegaards kritik om, at Danmark skulle have flyttet sig væk fra centrum i EU og højre om USA, fastholder Petersen, at Danmark stadig ligger på hovedsporet i EU. Han refererer til FN-afstemninger, hvor Danmark har været en del af den største gruppe af EU-lande, der enten har stemt for, imod eller afstået fra at stemme, angående en øjeblikkelig våbenhvile i Gaza. Petersen understreger, at regeringen tager international kritik alvorligt, herunder vurderinger fra Den Internationale Domstol om Israels handlinger i Gaza, og at dette er grundlaget for deres støtte til en våbenhvile og kritik af Israels håndtering af civile og nødhjælpsarbejdere. Han afviser Lidegaards forslag om dansk anerkendelse af en palæstinensisk stat uden EU's samtykke, idet han påpeger, at en sådan anerkendelse bør ske gennem forhandlede løsninger eller, hvis muligt, gennem en fælles EU-beslutning, hvilket også var Lidegaards egen holdning, da han selv var udenrigsminister.
Kristeligt Dagblad, s. 11; Politiken, s. 6 (19.04.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Det europæiske elnet skal tale langt bedre sammen på tværs af landegrænser, fastslår tidligere regeringsleder i ny rapport
I en nylig rapport om det europæiske energimarked fremlægges det, at forbedringer i forbindelserne mellem EU-landene og øgede investeringer er essentielle for at fremme grøn strøm, reducere priser og styrke konkurrenceevnen. Rapporten, udarbejdet af Enrico Letta, den tidligere italienske premierminister, anbefaler en mere integreret tilgang til EU's energimarked, hvor elektricitet skal kunne bevæge sig frit over landegrænser, ligesom andre varer. Kristian Jensen, administrerende direktør i Green Power Denmark, understreger vigtigheden af stærkere grænseoverskridende energiforbindelser. Han giver et eksempel med situationen, hvor Danmark oplevede negative priser, mens priserne i andre europæiske lande var høje. "Det ville gøre priserne billigere, og vi ville få et meget mere stabilt energimarked," siger Kristian Jensen. Nicolai Bech Kofoed, programchef for EU i Concito, fremhæver også, at et tættere integreret europæisk elnet er kritisk for at øge andelen af vedvarende energi og reducere afhængigheden af ikke-EU lande. "EU skal turde at have et helt integreret marked, hvor de nationale grænser ikke sætter en stopper for, hvor elektriciteten kan flyde hen. Det vil være afgørende for forsyningssikkerheden. Og det vil være meget omkostningseffektivt," siger han. Enrico Letta advarer i rapporten mod nationale tiltag, der kan skade samhørigheden på det indre energimarked. Derudover påpeger Kristian Jensen, at Danmark kan opnå øget velstand og flere arbejdspladser ved at blive et energi-powerhouse for Europa. Ifølge EU-Kommissionen er der frem mod 2030 behov for investeringer i elnettet for 584 milliarder euro, men Kristian Jensen mener ikke, at omkostningerne bør være en hindring. "Selvom der vil være nogle investeringer, vil der være en klart bedre konkurrencesituation på den anden side. Vi slipper for afhængigheden af olie og gas fra lande uden for EU. Vi kan producere vores strøm selv. Og vi kan gøre vores strøm klimaneutral og langt billigere," siger han.
Altinget (19.04.2024)

Finansielle anliggender

Lyt til Larry Summers - gæld er ikke så uproblematisk, som vi troede
I Børsens leder kan man i dag blandt andet læse: "Teorien om sekulær stagnation har fyldt meget i den økonomiske debat i tiden efter finanskrisen. Bag det tekniske begreb gemmer der sig en økonomisk virkelighed med lav vækst og ultralave renter - ikke blot i nogle få år, men strukturelt. Implikationerne er mange. Men grundlæggende, hvis renterne er ultralave - måske endda negative - spiller gæld en helt anden rolle både i privatøkonomien, virksomhedsøkonomien og statsfinansielt. Teorien om sekulær stagnation var med til at bane vejen for gældsfinansieret finanspolitisk, hvilket vi så under coronakrisen - men det har også været med til at drive aktiemarkederne og boligmarkederne globalt. [...] Meget taler for, at Den Europæiske Centralbank til sommer sætter renten en smule ned - en forventning, der blev bekræftet af chefen for centralbanken, Christine Lagarde, tirsdag. Men selvom der nok er udsigt til lavere renter i Europa, bør man ikke ignorere, at udviklingen i de lange renter i Europa og Danmark i vid udstrækning dikteres af markedsudviklingen i USA. USA dominerer det globale kapitalmarked, så hvis de amerikanske renter bliver ved med at være relativt høje, er der grænser for, hvor meget vi kan forvente renten på eksempelvis 30-årige boliglån eller ti-årige statsobligationer i Danmark falder. USA dikterer ikke de korte renter i Europa, men der er også grænser for, hvor meget den europæiske centralbankrente afviger fra den amerikanske. Dermed kom Larry Summers indirekte med et vigtigt budskab til danske låntagere: Der er ikke grund til at forvente, at det igen bliver gratis at stifte gæld. Vi kan glæde os over, at vi i Danmark takket være årtier med ansvarlig økonomisk politik har en beskeden offentlig gæld."
Børsen, s. 32 (19.04.2024)

Nye milliarder på vej - men regeringen vil vente med at fortælle hvor mange
I Børsens Perpektiv, af politisk korrespondent Jesper Hvass, kan man i dag blandt andet læse: "Det er ikke mangel på milliarder til politiske prioriteter, der har martret SVM-regeringen siden valget 1. november 2022. Tværtimod. SVM har ad flere gange opjusteret det finanspolitiske råderum med milliarder, og samtidig er budgetloven blevet lempet, så statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) frem mod 2030 kan bruge større summer på alt fra forsvar til velfærd og skattelettelser end ellers. Det finanspolitiske råderum frem mod 2030 er historisk stort. [...] Ifølge professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere økonomisk overvismand Michael Svarer er de strukturelle styringsredskaber en kæmpe fordel, men han påpeger, at der mangler en forståelse for, hvor usikre beregningerne er, og hvor svære de er at lave præcist. Han kalder de strukturelle beregninger for “statistisk alkymi”. “Det er et vigtigt redskab, men i forhold til det strukturelle niveau af udenlandsk arbejdskraft er der blevet skudt helt ved siden af,” siger Michael Svarer. [...] Svarer mener, at det er “tæt på umuligt” at sige, hvad der er det naturlige leje for udenlandsk arbejdskraft. “Udenlandsk arbejdskraft er nærmest en uudtømmelig ressource. Der er adskillige millioner ledige bare i Europa, som vi potentielt kunne tiltrække,” siger Michael Svarer. [...] Normalt ville Finansministeriet præsentere et opdateret råderum her i foråret. Det sker normalt i forbindelse med det såkaldte konvergensprogram, som er den status over dansk økonomi, Danmark er forpligtet til at levere til EU en gang om året. Derudover kommer der en opdatering i efteråret i forbindelse med regeringens forslag til en finanslov. Men netop i år har EU lavet nye budgetregler for medlemslandene. Og i den forbindelse er medlemslandenes afrapportering til EU i år udskudt til september. Den mulighed vil regeringen benytte, og SVM lægger nu op til at droppe at præsentere et opdateret råderum her i foråret, fortæller flere kilder til Børsen, selv om den formelle beslutning angiveligt afventer."
Børsen, s. 14-15 (19.04.2024)

Institutionelle anliggender

Mød lobbyisterne i Bruxelles: "Hvis du kan læse om det i avisen, er du kommet mindst to år for sent"
På Altinget kan man i dag læse en artikel, som er en del af en serie, der undersøger lobbyismen i EU. I denne artikel fokuseres der på den danske virksomhed Rud Pedersen, som har 75 lobbyister i Bruxelles, der arbejder for store multinationale selskaber som Microsoft, Bayer og Estée Lauder. Malte Helligsøe, en af lobbyisterne, spiller en central rolle i at analysere EU-politik for kunderne og hjælper dem med at forstå, hvordan ny lovgivning vil påvirke dem. Han betoner vigtigheden af at være proaktiv og starte dialogen med politikere og embedsfolk tidligt i processen. "Man siger, at de bedste lobbyister ikke laver noget, for de sørger for, det ikke bliver nødvendigt," siger han. Helligsøe arbejder også med at forberede kunderne på den nye politiske periode efter valget, hvilket involverer en dybdegående analyse af potentielle politiske initiativer og deres konsekvenser. Et centralt redskab i dette arbejde er Enrico Letta-rapporten, som giver indsigt i fremtiden for EU's indre marked og konkurrenceevne. Ud over at arbejde med EU-Kommissionen og Parlamentet, involverer Helligsøe sig også i møder med nationale ministerier for at fremme sine kunders interesser på specifikke områder, såsom teknologi eller miljø.
Altinget (19.04.2024)

Klima

Morgendagens krav til virksomheder
I en kronik i Børsen af Asger Narud, scient.pol og programleder hos KR Foundation, kan man blandt andet læse: "Hvis klimakampen var en fodboldkamp, ville dommeren for længst have aflyst spillet og tilskuerne forladt stadium. Hvem ville finde det rimeligt, at det ene hold stiller med 50 spillere, mens det andet hold kun stiller med to? En nylig undersøgelse viser, at interesseorganisationer fra olie- og gasindustrien i USA udkonkurrerer grønne industriaktører i forholdet 27:1 på marketing, PR og lobby. [...] I USA var 2021 et afgørende moment, da de største olie- og gasselskaber blev indkaldt til at vidne ift. deres rolle i at obstruere klimapolitik. I 2022 udtalte FN's generalsekretær, at “tiden er inde til at holde fossilindustrien og dens milliardstore PR-maskine ansvarlig”. I 2023 har over 20 byer fra San Francisco til New York sagsøgt olie- og gasindustrien for årtiers klimabedrag. I EU ser man stadig hårdere regulering af greenwashing. For det andet er tilskuerne også ved at være godt trætte af det, der foregår. Eksemplificeret ved, at over 450 civilsamfundsorganisationer efterspørger restriktioner på olie- og gaslobbyisters adgang til de årlige COP-forhandlinger. [...] Ligesom det i dag forventes, at virksomheder tager ansvar for at reducere deres direkte (scope 1) og indirekte klimaaftryk (scope 2 og 3), vil det i stigende grad blive forventet, at virksomheder anvender deres politiske magt og indflydelse til at ændre spillebanen og understøtte accelereret klimahandling. Reuters går så langt som til at foreslå, at Corporate Political Responsibility inkorporeres som del af ESG-rapporteringssystemet. Vender vi blikket mod Danmark, synes der, som verdensførende i grønne teknologier, at være alt mulig grund til at hilse disse tendenser velkomne, og at ledende virksomheder på tværs af brancher engagerer sig endnu mere i at sætte Corporate Political Responsibility på dagsordenen. Vi står midt i et paradigmeskifte, hvor de juridiske stakes efterhånden er høje. Senest illustreret ved Danish Crowns overgivelse i greenwashingsøgsmålet."
Børsen, s. 30-31 (19.04.2024)

Konkurrence

Lange udsigter til at redde europæisk konkurrenceevne
I Børsen kan man i dag læse, at EU's stats- og regeringschefer på et netop overstået EU-topmøde er blevet enige om at "handle beslutsomt" for at styrke unionens konkurrenceevne, velstand og lederskab på den globale scene. Dette sker gennem en ny "konkurrenceevneaftale", som sigter mod at "lukke gabet" til internationale økonomiske stormagter som Kina og USA, hvor EU halter bagefter med hensyn til vækst, produktivitet og innovation. Statsminister Mette Frederiksen (S) understreger vigtigheden af initiativet. "Hvis vi kigger nogle år frem, vil en meget, meget stor del af den globale vækst foregå uden for Europa. Og det er jo ikke godt," siger hun. Den nye aftale indeholder tiltag for at "gribe mulighederne" i en klimaneutral og cirkulær økonomi, "snævre uligheden" mellem medlemslandene og reducere afhængigheden inden for energi, kritiske råmaterialer, semiconductorer og sundhed. Selvom detaljerne om, hvornår danske og europæiske virksomheder kan forvente den nye politiske aftale, er vage, er der en bred forståelse blandt EU's ledere om, at hastighed er afgørende. Forud for topmødet udtrykte den finske statsminister, Petteri Orpo, at europæisk konkurrenceevne er "det vigtigste punkt" for den næste EU-kommission, selvom diskussionerne blandt statslederne har "lange udsigter." Ifølge Rikke Wetendorff Nørgaard, chef for europapolitik i Dansk Industri, sender topmødet et "virkelig vigtigt signal", men hun tilføjer, at selvom konklusionerne er positive, så er tidsperspektivet skuffende. Til trods for bekymringerne, forsikrer statsminister Mette Frederiksen om EU's hensigter: "Der er ikke nogen, der skal vente på noget. De europæiske virksomheder skal gøre det, de er bedst til - nemlig drive forretninger, skabe arbejdspladser og dermed velstand til alle os andre. Og så må vi andre gøre, hvad vi kan, for at få reglerne til at passe," siger hun. En ny rapport om EU's indre marked, præsenteret af Enrico Letta, tidligere premierminister i Italien, foreslår blandt andet en ny EU-pulje med statsstøtte for at sikre en mere lige fordeling af offentlige investeringer og muligheder for at EU's største virksomheder kan vokse. Lederne er enige om at fortsætte arbejdet med at analysere disse anbefalinger.

Altinget skriver, at EU står over for alvorlige udfordringer i forhold til sin økonomiske styrke globalt, hvilket har ført til et krav om en ny konkurrenceevnepagt. På et mødet i Bruxelles konkluderede de europæiske stats- og regeringschefer, at en stærkere integration af det indre marked er nødvendig for at styrke Europas position i global konkurrence, især over for USA og Kina. Formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, påpegede behovet for at mobilisere økonomiske ressourcer og værktøjer til støtte af strategiske industriområder. Debattemaet omfattede også potentialet i en kapitalmarkedsunion, der kunne lette adgangen til kapital for europæiske virksomheder, og som har stået på dagsordenen i et årti uden betydelige fremskridt.
Børsen, s. 22; Altinget (19.04.2024)

Landbrug

Danske slagterier forbløder
I Jyllands-Posten kan man i dag læse, at en stigende andel af danske smågrise sendes nu til opfedning og slagtning i andre europæiske lande, hvilket har alvorlige konsekvenser for danske slagterier. Dette har medført, at Danish Crown, et af de førende slagteriselskaber, har måttet lukke sit største slagteri i Ringsted og afskedige 1.200 medarbejdere. "Ringsted-fabrikken er et meget, meget stort slagteri. Da det blev bygget, var det vel Europas største. Der er rigtig mange kvadratmeter, men anlægget er også kompliceret og har dårligere produktionsøkonomi og svagere konkurrenceevne end vores jyske slagterier. Derfor faldt valget på Ringsted, da vi skulle reducere vores kapacitet," forklarer Jais Valeur, administrerende direktør for Danish Crown. Dette fænomen skyldes hovedsageligt to faktorer: en relativt lav pris Danish Crown har betalt for landmændenes grise og strengere danske miljøregler, som gør det mindre rentabelt at opfede grise i Danmark sammenlignet med andre EU-lande. "Vores konkurrenceevne er slet ikke god nok. Vi har historisk haft en meget stor eksport til verdensmarkedet, hvor vi de seneste år er kommet under stigende pres fra især spanske, amerikanske og brasilianske slagterier. De har lavere omkostninger og gunstigere rammevilkår og har samtidig fået adgang til Kina og andre markeder, som vi tidligere havde mere for os selv," siger han. Den stigende eksport af levende smågrise til lande som Polen og Tyskland har også resulteret i, at eksporten i 2023 for første gang oversteg antallet af grise, der blev leveret til danske slagterier. "En tredjedel af alle grise, der bliver slagtet i Polen, er født i Danmark. Det er jo ikke holdbart," mener Jais Valeur. Lukningen af slagteriet i Ringsted og de tidligere nedskæringer er tegn på en branche under transformation, hvor Danish Crown forsøger at skifte strategi ved at øge forædlingen af grisekød for at imødekomme markedsudfordringerne og forbedre konkurrenceevnen. "Landmændene står lige nu et sted, hvor vejen deler sig i to: Man kan gå den ene vej og satse ensidigt på eksport af smågrise. Eller man kan gå den anden vej og satse på at styre sin egen skæbne ved at kontrollere både opfedning, slagtning og forædling. Vi tror på sidstnævnte vej og vil gøre den mere attraktiv ved at forædle en større del af grisekødet til færdige fødevarer. Dermed kommer vi længere frem i værdikæden og tættere på forbrugerne," forklarer han.
Jyllands-Posten, s. 14-15 (19.04.2024)

Det er ikke den enkelte landmands ansvar at løse klimakrisen. Det er en politisk opgave
I et debatindlæg i Jyllands-Posten af Franciska Rosenkilde, medlem af Folketinget for Alternativet, kan man i dag blandt andet læse: "Kære Knud Larsen. Tak for dit indlæg om mig og Alternativets landbrugspolitik i Jyllands-Posten den 31. marts. Du skal vide, at jeg altid sætter pris på en god landbrugspolitisk debat. Derfor vil jeg selvfølgelig gerne sende dig et svar. [...] Får vi mindre kødproduktion og mere planteproduktion, vil det have store positive konsekvenser for vores land. Både hvad angår vores klima, vores natur og vores miljø - og dyrevelfærden, det er klart. Men det er ikke dét, du spørger til, så lad mig vende tilbage til dit spørgsmål. Du spørger: »Hvad skal vi leve af?« Og det korte svar er: af planter! [...] Og tilskuddene gør selvfølgelig, at det bliver mere rentabelt at drive dén type landbrug. Og det gør produkterne billigere - end hvis ikke landmændene havde modtaget tilskud. Med samme logik er det klart, at hvis vi fra statens og EU's side understøttede nogle mere bæredygtige landbrugsformer, f.eks. økologisk og regenerativt landbrug, så ville det blive mere rentabelt at drive den type landbrug, ligesom deres produkter vil blive billigere. Det er ikke den enkelte landmands ansvar at løse klimakrisen. Det er en politisk opgave! Og som politiker er det f.eks. min opgave at have holdninger til, hvilke produktionsformer staten understøtter gennem sine støtte- og rabatordninger."
Jyllands-Posten, s. 18 (19.04.2024)

Migration

Asylpagten vil gøre ondt værre
I dagens Information kan man læse et debatindlæg af Mette Nielsen, forkvinde i Act for Life. hun skriver blandt andet: "Et barn på syv år kommer gående imod mig i Athens gader. Hans navn er Mohammed. Han har kun klipklapper på, hvor tæerne stikker ud over kanten af sandalen. Mohammeds hættetrøje er trukket over hovedet. [...] Det sker næsten hver dag, når jeg er her i Athen, at jeg ser børn uden strømper og uden lukkede sko. Nogen har ikke engang sko på. [...] Den nye asylpagt, som EU har vedtaget, er med til at krænke menneskers rettigheder yderligere. I den nye lov står blandt andet, at mennesker alene på baggrund af det land, de kommer fra, kan få frataget deres individuelle asylvurdering. Samtidig vil en dreng som Mohammed risikere at blive spærret inde i 12 uger, indtil man vurderer, om han er berettiget til at få ført en asylsag. Den nye lov om mennesker på flugt vil indespærre børn ned til seks år. I mit arbejde i Grækenland med mennesker på flugt oplever jeg krænkelser af menneskers basale rettigheder på første hånd. Kvinder, der må bruge klude til bind, og børn, der må gå sultne i seng."
Information, s. 14 (19.04.2024)

Jeg skulle have sagt, at ambitionen er nul flygtninge
Flere aviser skriver i dag om Danmarks udlændingepolitik, som efter en udtalelse fra Moderaternes spidskandidat til Europa-Parlamentet, Stine Bosse, fik flygtningedebatten til at blusse op igen. Politiken skriver, at Bosse oprindeligt udtrykte, at Danmark ifølge Moderaterne kunne modtage op til 7.000 flygtninge om året gennem en EU-drevet omfordeling. Dette tal blev hurtigt et fokuspunkt i medierne, og udmeldingen stødte på øjeblikkelig kritik fra både Venstre og Socialdemokratiet, som klart tog afstand fra forslaget. Under et pressemøde foran Danmarks Radio og senere B.T. præciserede Bosse dog sine kommentarer, som ifølge hende var blevet fejlfortolket: "Hvis jeg skal starte med at tage selvkritikken, ikke? Jeg skulle have sagt, at ambitionen er nul flygtninge," sagde hun og tilføjede, at hun følte sig misforstået. Bosse understreger, at hun ikke ønsker en øget flygtningetilstrømning, før EU har opnået fuldstændig kontrol over sine ydre grænser. Hun antydede, at dette mål kunne tage 5 til 10 år. Formand for Moderaterne og tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen har tidligere garanteret, at Danmark ikke vil tilslutte sig EU's flygtningepolitik uden en forudgående folkeafstemning, et løfte som Bosse bekræfter stadig gælder. Hun slår fast, at diskussionen om EU-retsforbeholdet og en potentiel dansk deltagelse i en EU-omfordelingspolitik først vil blive relevant, når EU har sikret sine grænser. Til trods for Bosse's oprindelige udtalelser, som blev bragt i Altinget, om at Danmark "fint kunne" håndtere imellem 5.000 og 7.000 flygtninge årligt, præciserer hun nu, at det var en hypotetisk udtalelse baseret på en mulig fremtidig EU-nøgle for omfordeling. Sidste år modtog Danmark 1.343 asylansøgere, et tal, der ligger markant under det omtalte 7.000. Bosse's omtale af tilstanden i Grækenland illustrerer hendes synspunkt om, at Danmark kunne håndtere mere, men det er ikke ønsket uden forudgående sikring af EU's ydre grænser.

I dagens Jyllands-Posten kan man yderligere læse, at Bosse nu udtaler, at "det rigtige tal er nul" for antallet af flygtninge, Danmark bør tage imod via EU. Hun forklarer, at tidligere nævnte antal var et worst case-scenario og betegner dem som "fiktive tal". I et telefoninterview med avisen bekræfter hun, at der ikke er sat konkrete tal, før der er kontrol ved EU's ydre grænser. Bosse erkender en kommunikationsfejl og afviser, at hun er blevet presset internt i partiet: "Jeg er ikke banket på plads af nogen," siger hun og tilføjer, at hun selv har indset nødvendigheden af at korrigere sin tidligere udtalelse.

I en analyse i Berlingske, skrevet af politisk kommentator Bent Winther, kan man i dag blandt andet læse: "Det var, som om vi næsten havde glemt den. Den har længe været neutraliseret i bred konsensus fra højre til venstre og er druknet i vigtigere dagsordner som: Krig, klima, corona og døde mink. Men nu er den dukket op igen: Udlændingepolitikken. I hvert fald i de tre regeringspartier - og med forskellige fortegn. [...] Men så dukkede Stine Bosse op som Moderaternes kandidat til Europa-Parlamentet. I et interview med Altinget sagde hun torsdag, at Danmark »fint« ville kunne tage imod 7.000 flygtninge om året. Det vil være til gavn for Danmark, hvis vi melder os ind i EUs rets- og udlændingepolitik og dermed også den fordelingsordning for flygtninge i EU, som er aftalt. ’Gør vi det ikke, så fylder vi Sydeuropa op med flygtninge, og vi får ikke løst migrationsproblemet. Og så ender det her med at blive en sikkerhedsrisiko,’ siger Stine Bosse. Budskabet gentages samme dag i et interview i Jyllands-Posten, hvor Bosse erkender, at der vil komme markant flere flygtninge til Danmark, hvis vi tilslutter os den obligatoriske fordelingsordning. [...] Udtalelserne fik hurtigt minderne frem om den konservative kandidat, Pernille Weiss, der ved europaparlamentsvalget for fem år siden til Berlingske sagde, at Europa har brug for flere migranter, og at ti millioner fra Afrika ikke lød skræmmende for hende. I partiet frygtede man dengang, at udtalelserne kunne skræmme så mange vælgere væk, at det ville koste De Konservative deres mandat i Europa-Parlamentet, og Weiss måtte lægge afstand til udtalelserne. [...] Den hurtige retræte vidner om, at nogen i partiet har rådgivet EU-kandidaten om, at det ikke er noget holdbart synspunkt i en dansk valgkamp. At det faktisk kan blive ret katastrofalt. Tilbage står dog, at Moderaterne fortsat mener, at Danmark skal afskaffe sit retsforbehold og indtræde i EUs fælles politik på udlændingeområdet, hvilket de to andre partier Socialdemokratiet og Venstre bestemt ikke mener. [...] Med mindre end to måneder til valget til Europa-Parlamentet tyder meget på, at udlændingepolitik og migration bliver et af de store temaer. Igen."
Politiken, s. 7; Jyllands-Posten, s. 6-7; Berlingske, s. 6 (19.04.2024)

Udenrigspolitik

Tysk Kina-besøg viser Europas udfordring
I en nyhedsanalyse i dagens Politiken skriver EU-korrespondent Karin Axelsson blandt andet: "I starten af ugen var den tyske kansler Olaf Scholz nemlig i Kina på statsbesøg og med sig havde han et helt fly proppet med de tungeste erhvervsbosser, landet kan opdrive; Volkswagen, Mercedes, BMW, Thyssenkrupp, BASF med flere. Faktisk var der så mange industrichefer med, at den grønne landbrugsminister Cem Ozdemir måtte følge efter i et andet fly. Det tyske besøg i Kina har givet panderynker mange steder. Ikke på grund af det massive opbud af pinger, men fordi linjen fra Scholz ikke matcher resten af EU-toppens bekymring over presset fra Kina. EU-Kommissionen har sat en undersøgelse om ulovlig kinesisk statsstøtte til elbiler i gang og varsler, at det kan ende med straftold, når analysen er færdig til sommer. For nylig sagde konkurrencekommissær Margrethe Vestager, at det var en fejl ikke at lægge told på kinesiske solpaneler, tidsnok til at undgå at de udkonkurrerede det europæiske marked, og advarede om, at det samme ikke må ske med elbiler. Og torsdag var konkurrencen fra Kina og USA - og bekymringen for, at europæisk industri forsvinder ud af Europa - hovedemne for EU-lederne til topmøde i Bruxelles. Men i Beijing var den røde løber rullet ud for den tyske kansler og topindustri, som indgik nye aftaler om fabrikker i Kina og samarbejde om elbiler. [...] Sagen om elbiler og ulovlig statsstøtte skal altså landes på en fornuftig måde - måske via dialog. Det samme skal forholdet til Kina i det hele taget. Ifølge Politikens oplysninger blev Scholz' Kinabesøg også taget op af andre EU-ledere i kanten af torsdagens EU-topmøde, og ikke alle var lige tilfredse med linjen. Helt tilfreds var den tidligere italienske regeringschef Enrico Letta heller ikke, da han holdt pressemøde i Bruxelles. Letta er blevet bedt om at udarbejde en rapport om, hvordan EU kan sikre det indre marked og forhindre udflytning af investeringer og industri. Torsdag præsenterede han sin rapport for EU-lederne, som viser, at udfordringerne ikke kun hedder USA og Kina - de peger i høj grad også indad. Et konkret punkt viser ifølge italieneren Europas problem: 'Jeg havde regnet med, at jeg kunne tage fra hovedstad til hovedstad med højhastighedstog for at konsultere lederne, men Europa er jo slet ikke forbundet over grænserne. Det er jo helt absurd, at man er nødt til at sætte sig ind i et fly, når de fleste afstande er så korte'. [...] Europa er presset af, at investeringer og arbejdspladser rykker ud. I USA kan virksomhederne finde store investorer, og i Kina hældes massiv statsstøtte i eksempelvis elbiler, så billige biler kan dumpes på det europæiske marked. EU har bedt to tidligere italienske statsministre Enrico Letta og Mario Draghi om at lave hver deres rapport om, hvordan EU kan slå ring om det indre marked og sikre vækst og velstand fremover. Og hvordan man får råd til det hele. Letta-rapporten kom torsdag og Draghi-rappporten kommer i juni. Herefter går diskussionerne for alvor i gang om en fremtidssikring af Europas job og velfærd."
Politiken, s. 8 (19.04.2024)