Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information19. januar 2024Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser fredag den 19. januar 2024



Tophistorier

Renten på fortsat optur efter ECB-referat
Referatet fra decembers rentemøde i den Den Europæiske Centralbank (ECB) røber, at styrelsesrådets medlemmer enigt mener, at finansmarkederne agerer for optimistiske i forhold til renter og inflation. Det skriver Jyllands-Posten og Berlingske. I den forløbne uge har topledere fra ECB også brugt noget af deres taletid under World Economic Forum i Davos til at tale markedets optimisme, vedrørende fremtidige europæiske rentesænkninger i marts, en smule ned. "ECB har været lidt mere offensive i forhold til at forsøge at dæmpe markedets forventninger til antallet af rentesænkninger i 2024,” siger Lars Hytting, chefaktiehandler i Artha Kapitalforvaltning, til Jyllands-Posten. Ifølge Lars Hytting, så har Christine Lagarde, chef for ECB, senest varslet, at første rentesænkning sandsynligvis sker i juni måned. "Og det er jo lidt håbløst, når markedet har kørt sig selv op på, at vi allerede starter i marts," siger Lars Hytting.

Jyllands-Posten skriver videre, at store investorer er overbeviste om, at renterne bliver sænket inden for de næste tolv måneder. Chefstrateg i Danske Bank, Frank Øland, pointerer dog, at der også er risici for, at det ikke sker. "Hvis økonomien bare buldrer af sted, så risikerer vi at få en ny runde inflation, som medfører, at centralbankerne ikke nødvendigvis sætter renterne ned i det tempo, som investorerne ventede," siger Frank Øland, som fortæller, at markederne forventer at både USA´s Federal Reserve og ECB vil præsentere seks rentenedsættelser i 2024. Forventningen har været med til at puste positivt til aktie- og obligationsmarkedet. Hos Danske Bank forventer mand dog ikke, at ECB sænker renten mere end tre gange i løbet af 2024.

Aktierne er tidligere steget markant på grund af forventninger om markante rentenedsættelser i 2024. Nu går det den anden vej, efter at investorerne er begyndt at indse, at deres forventninger til renteudviklingen har været for optimistiske. Det skriver Politiken. "Investorerne er ved at indse, at de kan have været alt for optimistiske i deres tro på, hvor mange rentenedsættelser der vil komme i år. Det giver røde tal på aktiemarkederne nu," siger Kim Fæster, chefanalytiker hos Jyske Bank.

Danske bankkunder hører til blandt de europæere, der er blevet hårdest ramt af ECB´s rentestigninger. Det skriver Jyllands-Posten. En rapport fra Nationalbanken, som sammenligner effekten af de stigende renter på privatkunder i Danmark og eurozonen, viser, at danske banker har hævet renterne hurtigere end bankerne i eurozonen. Som følge heraf udgør danske familiers rentebetalinger til bankerne 0,4 procentpoint mere af deres disponible indkomst end tidligere. Det er 0,24 procentpoint mere end borgerne i eurozonen. Ehvervsminister Morten Bødskov (S) har kritiseret bankerne for at udnytte de stigende renter til at øge indtjeningen på bekostning af kunderne. "Faktum er, at danske bankkunder lige nu oplever den højeste forskel på renten på deres opsparing sammenlignet med renten på deres lån. Vi ved, at bankerne i første halvår af 2023 havde et resultat efter skat, som var det højeste siden 2005. Derfor har jeg opfordret bankerne til at tilbyde deres kunder mere i indlånsrenter," skriver Erhvervsministeriet i en mail. Morten Bødskov opfordrer danske bankkunder til at blive bedre til at afsøge mulige alternativer til deres eksisterende banker, hvis man ikke er tilfreds med den service og de renter, der tilbydes.
Jyllands-Posten, s. 4, 8, 20; Berlingske, s. 12; Politiken, s. 10 (19.01.2024)

Mens Putins missiler hagler ned over Ukraine, vokser usikkerheden om Vestens fortsatte støtte
Der er voksnede tvivl om, hvor meget, og hvor længe, Vesten vil fortsætte med at støtte Ukraine i krigen mod Rusland. Det skriver Jyllands-Posten. I USA blokerer republikanerne for en støttepakke på 60 milliarder dollars til Ukraine, og under et EU-topmøde i december nedlagde Ungarn veto mod EU´s støttepakke på 50 milliarder euro til ukrainerne. På topmødet blev EU-medlemslandene heller ikke enige om at afsætte nye midler til militær støtte i form af blandt andet våbenindkøb til Ukraine. Ukraine kamp mod Rusland svækkes i stigende grad af mangel på våben, luftforsvar og militært udstyr. Derudover er et gabende milliardminus i den ukrainske statskasse ved at kaste landet ud i en stor økonomisk krise. EU havde ellers lovet at bidrage til at fjerne minusset, indtil Ungarn nedlagde veto. Nu vil EU´s udenrigstjeneste (EEAS), på opfordring fra Tyskland, undersøge, hvor mange våben de enkelte EU-lande indtil videre har sendt til Ukraine. "De våbenleverancer til Ukraine, som flertallet af EU-medlemsstater hidtil har planlagt, er for små," sagde forbundskansler Olaf Scholz i sidste uge. "Der er også brug for et overblik over, hvilke konkrete bidrag vores europæiske partnere vil yde for at støtte Ukraine i år," fortsatte den tyske forbundskansler. Tyskland er den næststørste støtteyder til Ukraine efter USA. Tyskland donerede sidste år 17,7 millarder euro til Ukraine. Nummer tre på listen over bidragsydere, Storbritannien, støttede til sammenligning Ukraine med 6,6 milliarder euro. Det viser en opgørelse over støtten til Ukraine, foretaget af Kiel Institute for World Economy. "Ukraine er nu i stigende grad afhængig af en kernegruppe af donorer som USA, Tyskland og de nordiske og østeuropæiske lande, der fortsætter med at løfte og levere både økonomisk bistand og vigtige våben, såsom F-16-kampfly," skriver Kiel Institute i en kommentar. Tirsdag advarede EU-Kommisionsformand Ursula von der Leyen, at kun hvis "en tilstrækkelig og vedvarende forsyning af våben", fortsætter, vil Ukraine være i stand til at vinde krigen. "Ukraine kan sejre i denne krig. Men vi må fortsætte med at styrke deres modstand. Ukrainerne har brug for forudsigelig finansiering i hele 2024 og derefter," sagde Ursula von der Leyen i en tale på World Economic Forum i Davos, Schweiz. Den store usikkerhed omkring støttepakkerne gør, at man er begyndt at lede efter alternative finansieringsmuligheder. USA har foreslået, at man bruger de russiske milliarder, der blev indefrosset, efter Ruslands invasion af Ukraine. Pengene tilhører Ruslands centralbank. forslaget skal efter sigende drøftes på det kommende G7-topmøde den 24. februar. Den Europæiske Centralbank (ECB) er imod forslaget, som de mener kan skade tilliden til euroen og den finansielle stabilitet. EU-Kommissionen fremlagde i december et forslag til, hvordan nogle af de indefrosne midler kan bruges til at støtte og genopbygge Ukraine. Kommission foreslår, at kun afkast og renter af de indefrosne midler, sendes videre til Ukraine. Flere EU-lande udtrykker dog skepsis overfor forslaget.

Lederen af NATO´s militærkomite, den hollandske admiral Rob Bauer, opfordrer europas regeringer og borgere til at forberede sig på en intensivering af konflikten mellem NATO og Rusland. "For at være fuldstændigt effektive har vi brug et kampklart Nato. Vi har brug for, at offentlige og private aktører tilpasser deres tænkning fra en tid, hvor alt kunne planlægges, forudses og kontrolleres til en tid, hvor alt kan ske når som helst. En tid, hvor vi må forvente det uventede," siger Rob Bauer. Rob Bauer deltager for tiden i et NATO-møde, hvor man planlægger den største militærøvelse siden den kolde krigs afslutning. Men hos mange europæiske regeringer ses en mindsket vilje til at støtte Ukraine i kampen mod Rusland. Tidligere på ugen harcelerede det belgiske EU-parlamentsmedlem Guy Verhofstadt over den manglende vilje til at støtte Ukraine: "Jeg har fået nok af de her debatter, hvor EU-Kommissionen og EU-Rådet siger: “Så længe det kræves, vil vi støtte Ukraine”. Men vi gør det i virkeligheden ikke, militært set," sagde Verhofstadt, som i sin tale fremlagde flere eksempler på, at Europa har svigtet. Blandt andet, at EU ikke formåede at overholde deres løfte om at sende en million granater til Ukraine. Guy Verhofstadt kalder det en "katastrofe," at der i EU ikke er noget reelt forsvarsfællesskab eller fællesindkøb.
Jyllands-Posten, s. 2; Politiken, s. 9 (19.01.2024)

Prioriterede historier

Et citat forfølger Vermund på vej ind til første gruppemøde som nybagt LA'er
Nye Borgerliges afgående leder, Pernille Vermund, er skiftet til Liberal Alliance. I forbindelse med skiftet har mange noteret sig hendes markant ændrede holdning til en række politiske spørgsmål, heriblandt EU. Det skriver Politiken. Under sit virke i Nye Borgerlige har Pernille Vermund blandt andet talt for, at Danmark skal ud af EU. Men det synspunkt har Pernille Vermund ikke længere, siger hun. "Jeg melder mig ind i Liberal Alliance, fordi jeg bakker op om Liberal Alliances politik, og fordi jeg er klar til at forsvare Liberal Alliances politik. Og det ville jo være tudetosset, hvis jeg forventede, at Liberal Alliance skulle melde sig ind i mig, fremfor at jeg melder mig ind i Liberal Alliance. Så jeg står her i dag som fuldbyrdet medlem af Liberal Alliance," siger Pernille Vermund og fortsætter: "Og især EU-spørgsmålet er jo noget af det, vi har talt en del om internt i Nye Borgerlige og også i Nye Borgerliges folketingsgruppe. Vi har drøftet særligt de seneste år: Skal vi - kan vi - flytte os på det her område? Bør vi flytte os," svarer Pernille Vermund på spørgsmålet om, hun i dag nu går ind for EU.

Berlingske skriver, at Pernille Vermunds holdning til EU har flyttet sig gevaldigt. I et tidligere skriv til Nye Borgerliges medlemmer, udtaler Pernille Vermund følgende: "Efterhånden som jeg i de senere år har læst meget mere om EU og har sat mig ind i, hvordan EU fungerer, og hvad EU gør ved vores muligheder for at leve som et frit folk i et selvstændigt land, er jeg gået fra at være skeptisk over for EU til at være stærk modstander af hele projektet." I onsdags præsenterede Pernille Vermund så sin nye holdning til EU: "Jeg bakker helhjertet op om både EU og om et stærkt Europa. Jeg har rykket mig markant over årene - men det betyder ikke, at jeg knuselsker alt, som EU vedtager," udtalte Pernille Vermund i forbindelse med udmeldingen om sit partihop til Liberal Alliance.

Børsen citerer Pernille Vermund for at sige, at hun bakker op Liberal Alliances politik vedrørende EU, klima og udlændinge. Ifølge Pernille Vermund, så har Nye Borgerliges og Liberal Alliances holdninger på disse områder mange fællestræk. "Der er jo nogle områder, hvor vi mener det samme. Så har retorikken fra min side og også i Nye Borgerlige været en anden. Og det er jo noget af det, jeg det sidste år har sagt ret klart, at det kunne jeg heller ikke se mig selv i. Og et sted, hvor jeg har brug for at få flere nuancer på," forklarer Pernille Vermund.

Ekstra Bladet skriver, at mens Pernille Vermund tidligere har ment, at EU-støtten til Ukraine burde skrottes, så må hendes mening nu flugte med Liberal Alliances politik på området. Hos Liberal Alliance ønsker man en styrket deltagelse i det europæiske sikkerhedspolitiske samarbejde.

Berlingske skriver i en leder blandt andet: "Kritikken af Pernille Vermund er også politisk. For hun melder sig indiskutabelt ind i et parti, der står anderledes på spørgsmål om for eksempel EU, udlændingepolitik og klima, end den linje Vermund lagde som Nye Borgerliges leder. Særligt i forhold til EU er der lidt af en hurdle at overvinde for det nye LA-folketingsmedlem, men så er de afgrundsdybe forskelle mellem Nye Borgerlige og LA dog heller ikke større. Især ikke efter Alex Vanopslagh har trukket sit parti mere end et mulehår tættere på konservativ værdipolitik."

I en kommentar på Altinget torsdag skriver Malthe Bruhn, journalist, blandat andet: "Pernille Vermunds økonomiske politik flugter én til én med Liberal Alliance, men på andre områder står kamelerne i kø. Hendes egen troværdighed ligger i ruiner efter det velforberedte partiskift. [...] Stilen har altid været langt mere på linje med Konservative eller Liberal Alliance end det Dansk Folkeparti, hun konkurrerede så intenst med. Ud fra de præmisser bør den tidligere formand for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, let kunne finde sig til rette i LA's folketingsgruppe, som hun torsdag formelt blev en del af: Vermunds champagne-populisme passer fint til Liberal Alliance. Ser man på det politiske indhold pladen rundt, er der ganske vist betydelige forskelle på Vermunds nye og gamle parti. Det gælder klimapolitikken, hvor Nye Borgerlige brystede sig af ikke engang at have tilsluttet sig klimaloven. LA var heller ikke med i klimaloven, men den beslutning har LA-leder Alex Vanopslagh siden fortrudt, og han understregede ved samme lejlighed, at han "ikke ville associeres med Nye Borgerlige i klimapolitikken." Det gælder EU, hvor Vermunds skosede de partier, der kun var skeptikere, og ikke som NB ville "redde Danmark ud af EU". Det gælder naturligvis udlændingepolitikken, som var Vermunds rambuk til Christiansborg. Her må det gibbe i hendes gamle vælgere, når hun nu siger, at "muslimer er velkomne, hvis de arbejder". På samme måde vil langt fra alle LA's vælgere og medlemmer være begejstrede for at få den tidligere udlændinge-hardliner som partifælle."
Politiken, s. 6; Berlingske, s. 2, 12; Børsen, s. 2; Ekstra Bladet, s. 7; Altinget, torsdag (19.01.2024)

EU vil på mandag enes om sanktioner mod Hamas
På mandag introducerer EU nye sanktioner rettet mod Hamas. Det skriver Kristeligt Dagblad og Børsen. Sanktionerne er et svar på Hamas´ angreb på Israel i oktober sidste år. Sanktionerne vil sandsynligvis ramme kilder, som finansierer Hamas. Derudover forventes det, at EU også indfører sanktioner mod flere enkeltpersoner med tilknytning til Hamas. EU har tidligere indført sanktioner mod den øverste Hamas leder i Gazastriben, Yahya Sinwar. Indførelsen af sanktionerne sker på et tidspunkt, hvor USA og Israel har øget presset på EU i forhold til at få dem til at indføre sanktioner mod Hamas.Danmark melder sig aktivt ind i koalitionen, som bomber stillinger i Yemen for at fjerne houthiernes muligheder for at angribe skibe i Det Røde Hav. Det skriver Jyllands-Posten. Det danske bidrag kommer til at bestå af en stabsofficer, som skal bistå med at udpege og organisere houthiernes stillinger. "Der mangler ikke de militære kapaciteter. Dem har USA. Dem har Storbritannien, men er man med, er man med. Og når vi sender en stabsofficer, er vi med i den her koalition," udtaler udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), som efterfølgende opsummerer, hvad Danmark bidrager med yderligere: "Vi sender fregatten af sted, vi opbygger defensiv kapacitet, vi arbejder i EU, så vi får en EU-mission med samme mandat. Det er summen af disse ting, der skal være med til at sikre sikker sejlads," siger Lars Løkke Rasmussen. I næste uge skal Folketinget behandle forslaget om at sende en fregat til det røde hav. Fregatten skal være en del af forsvarsmissionen Operation Prosperity Guardian.

I et interview med Information siger Per Stig Møller, fhv. konservativ udenrigsminister, at krigen i Gaza har øget Vestens tab af moralsk autoritet. I 2009 sagde Per Stig Møller i et interview i Information følgende om israelsk krigsførelse i Gaza: "Som krigsførende part er man forpligtet ifølge Genève-konventionerne til at gøre sit yderste for at undgå civile tab, og det har Israel ikke gjort i det her tilfælde. Magtanvendelse skal altid være proportionel. Man må ikke gribe til overdreven magtanvendelse. (...) Smertegrænsen er for længst passeret." Per Stig Møller mener, at udtalelsen fra 2009 er lige så relevant nu, som dengang. "I dag ville jeg sige præcis det samme,” siger Per Stig Møller og tilføjer: “I kan bare citere mig for det der igen." Per Stig Møller mener, at USA og Vestens ageren i den verserende krig mellem Israel og Hamas koster dyrt i forholdet til store dele af den resterende del af verden. Per Stig Møller mener også, at Vesten har reageret præcist på den måde, som "dem, der vil Vesten det ondt, gerne vil have."

I et debatindlæg på Altinget skriver Buthaina Shaheen, Ph.d. studerende med speciale i globalisering af Palæstina og Israel, næstforkvinde på Det Syriske Kulturinstitut i Danmark, blandt andet: "I dag ser vi en offentlig debat i latinamerikanske lande, hvor man kan tale om den koloniale fortid og arv, og undertrykkelse af oprindelige folk. Forskere taler om en ny generation af venstreorienterede ledere, som ikke kun er placeret på venstrefløjen, men også er stærke i menneskerettighedsspørgsmål, hvilket demonstreres i politiske udmeldinger, og hvordan de agerer på den globale scene. Da verden er i en postkolonial æra, og de fleste lande har fået deres selvstændighed fra europæisk kolonialisme, er det på tide, at Europa kigger til lande med kolonierfaring og lader sig inspirere af praksis i det globale syd for eksempel fra Latinamerika. Danmark bør lære af de latinamerikanske lande og følge trop ved at fordømme Israels besættelsesmetoder, krigsførelse og bryde relationer med Israel over menneskerettighedskrænkelser, som ellers normalt også står på EU-medlemmernes agenda."
Kristeligt Dagblad, s. 7; Børsen, s. 20; Altinget, torsdag; Information, s. 8-11; Jyllands-Posten, s. 8 (19.01.2024)

Institutionelle anliggender

EU-Parlamentet lægger pres på Ungarn og Kommissionen op til topmøde
Flere aviser skriver, at EU-Parlamentet har stemt for en resolution, der sætter spørgsmålstegn ved EU-Kommissionens beslutning om at udbetale 10 milliarder euro til Ungarn. Resolutionen opfordrer til at fratage Ungarn visse rettigheder i Det Europæiske Råd. Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, betegner resolutionen som en "dobbelt knibtangsmanøvre", hvor det ene formål er at presse den ungarske premierminister Viktor Orbán i forbindelse med det kommende topmøde om hjælpepakken til Ukraine. "Hvis han endnu en gang stejler, kan han risikere på et eller andet tidspunkt at blive udsat for artikel 7," udtaler hun. Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europaparlamentet for SF, understreger problemet med Ungarns gentagne succes med at presse EU til at udbetale midler og indrømmelser. "Det er vigtigt at sige, at det vil vi ikke finde os i, og at man ikke skal kunne afpresse sig til penge i EU-samarbejdet," siger hun. Parlamentet ønsker en juridisk undersøgelse af Kommissionens beslutning om at frigive midlerne og overvejer at igangsætte brugen af artikel 7 i EU-traktaten, hvilket kan medføre en reduktion af Ungarns stemmeret i EU-Ministerrådet. Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten støtter dette og siger: "Når Orbán ikke vil respektere grundlæggende demokratiske spilleregler, så bør han miste stemmeretten." Dog vurderes det, at artikel 7 formentlig ikke vil blive vedtaget, da enstemmighed i Det Europæiske Råd er nødvendig, og Slovakiet sandsynligvis vil nedlægge veto. Morten Løkkegaard fra Venstre foreslår i stedet, at man udsætter Ungarns EU-formandskab, da EU's traktater tillader et flertal af medlemslandene at træffe denne beslutning.
Kristeligt Dagblad, torsdag; Berlingske, torsdag; Politiken, torsdag; B.T., torsdag (19.01.2024)

En sms-skandale ulmer under “Europas dronning”
Formår Ursula von der Leyen at overleve de verserende skandaler, som hun trues af, så vil hun ifølge alle observatører, fortsætte på pinden som EU-Kommissionsformand. Det skriver Berlingske. Mens Ursula von der Leyens tid som tysk forsvarsminister i Tyskland hyppigt bliver betegnet som mislykket, så betragter mange hendes tid som EU-Kommissionsformand som værende det modsatte. De fleste observatører forventer da også, at Ursula von der Leyen også er EU-Kommissionsformand efter EU-valget til sommer. Nogle ulmende skandaler under von der Leyen kan dog ændre på dette. Under coronapandemien udvekslede von der Leyen tekstbeskeder med en af topchefterne fra Pfizer. Det førte til en aftale, som gav EU adgang til 1,8 vaccinedoser fra Pfizer, Det gav, under en periode med stor vaccinemangel, hver europæiske borger adgang til fire vaccinedoser. Mens andre aftaler om vaccineopkøb skete med deltagelse af repræsentanter fra alle EU-medlemslande, så var aftalen med Pfizer forhandlet personligt på plads af Ursula von der Leyen. EU-Kommissionen har efterfølgende nægtet at svare på selv basale spørgsmål om, hvordan aftalen med Pfizer blev til. Det er siden også kommet frem, at EU´s skatteborgere har betalt fire milliarder euro for 215 milloner vaccinedoser, som aldrig er blevet brugt. New York Times sagsøgte for et år siden EU-Kommissionen for at hindre adgang til korrespondancen mellem Ursula von der Leyen og Pfizer. New York Times anlagde sagen, efter det kom frem, at den europæiske ombudsmand havde fundet fejl i kommissionens forsøg på at lokalisere SMSérne, som var forsvundet. I 2019 blev Ursula von der Leyen valgt som den første kvindelige EU-Kommissionsformand. Under valget fik von der Leyen støtte fra de største politiske grupper i Europa-Parlamentet. Men med den forventede politiske fremgang til den politiske højrefløj under det kommende EU-Parlamentsvalg, er det ikke sikkert at denne støtte vil være nok til at Ursula von der Leyen kan genvinde posten som kommissionsformand. Det holdt op med den verserende kritik af Ursula von der Leyens ageren under coronapandemien kan være med til at bane vejen for en ny på posten som EU-Kommissionsformand.
Berlingske, s. 14-15 (19.01.2024)

Sigrid hvem og Kristoffer hvad? Danskerne dumper i "Kend din EU-kandidat"
Det aktuelle felt af spidskandidater til det kommende EU-valg er karakteriseret ved både sin usædvanlige størrelse og en bemærkelsesværdig mangel på kendthed blandt vælgerne. Det skriver Altinget torsdag. En ny måling foretaget af Epinion for Altinget og DR afslører, at over 90 procent af de adspurgte danskere ikke kender disse spidskandidater. Dette understreges af Kasper Møller Hansen, valgforsker ved Københavns Universitet, der påpeger en bred uvidenhed blandt danskerne om det forestående valg til Europa-Parlamentet. Et konkret eksempel er Sigrid Friis fra Radikale Venstre, som vandt sin position som partiets spidskandidat efter en konkurrence med flere andre kandidater, herunder den tidligere minister Rasmus Helveg. På trods af hendes sejr inden for partiet, ligesom de øvrige spidskandidater, har hun endnu ikke formået at opnå væsentlig opmærksomhed fra vælgerne.
Altinget, torsdag (19.01.2024)

Tidligere EU-parlamentariker: Politikerne bør gøre det klart for Charles Michel, at hans egotrip skal standses
I et debatindlæg torsdag på Altinget af John Iversen, seniorrådgiver ved Rud Pedersen, kan man blandt andet læse: "Det var helt igennem respektabelt, at Margrethe Vestager gik på orlov i forbindelse med, at hun var kandidat til posten som leder af Den Europæiske Investeringsbank. Det var heller ikke hendes skyld, at den proces blev alt for langtrukken. Derfor var det også pinligt, at nogle danske politikere mente, at når processen trak ud, så burde Vestager slet ikke have lov til at komme tilbage som EU-kommissær, hvis hun ikke fik jobbet. Derfor er det helt uforståeligt, at den nuværende formand for Det Europæiske Råd, Charles Michel, har tænkt sig at blive siddende som formand helt indtil efter valget til Europa-Parlamentet til juni i år. [...] I forvejen er det forhåbentlig klart for de fleste, at konstruktionen med to ledere af EU, i form af formanden for Europa-Kommissionen, Ursula Von der Leyen, og Charles Michel som formand for Det Europæiske Råd, er helt håbløs. Det kom tydeligt frem, da de to besøgte Erdogan i Tyrkiet, at der pludselig ikke var en stol til Ursula von der Leyen, som Charles Michel uden mindste pli havde sat sig til rette i! [...] Intet tyder på, at Charles Michel har tænkt sig at trække sig. Han har lovet, at han ikke vil bruge hele sit kabinet med videre til at hjælpe sig i valgkampen. Men det er helt uklart, hvordan han vil agere i forhold til, at han på den ene side skal forsøge at skabe kompromisser, når de 27 EU-lande er samlet til møder, samtidig med, at han skal føre kampagne på gader og i medierne for sit parti frem mod valget til Europa-Parlamentet."
Altinget, torsdag (19.01.2024)

Interne anliggender

Kampen om den polske stat
Weekendavisen skriver, at selvom den nye polske regering, ledet af Donald Tusk, kun har siddet på posten i godt en måned, så har der ikke manglet noget at skrive om. Den nye regering skal søge at rydde op efter den tidligere regering, og det har ført til rigeligt med drama i det polske politiske liv. Et af de steder, hvor den nye polske regering kommer til at kollidere med den tidligere regering, bliver når Donald Tusk og hans fæller vil forsøge at reetablere et politisk uafhængigt retsvæsen i Polen. Fra EU-Kommissionens side er denne reetablering et krav, hvis Polen skal have udbetalt de 35 milliarder euro i støtte, som kommissionen tilbageholder. Men at fjerne den tidligere regerings politisk udnævnte dommere kan blokeres af et veto fra Polens præsident, Duda, hvis embedsperiode først udløber i 2025.
Weekendavisen, s. 9 (19.01.2024)

Klima

EU skærper CO2-krav til lastbiler og busser
I en ny aftale vedrørende CO2-udledning fra tung vejtransport har EU fastsat krav om, at udledningen fra nye lastbiler og busser skal sænkes med 90 procent inden 2040. Det skriver Altinget. Kilde:
Altinget, torsdag (19.01.2024)

Investorer i skarp kritik af minedrift på dyb havbund
Norge har som det første land i verden åbnet for kommerciel undervandsminedrift. Argumentet er, at det giver adgang til sjældne og uundværlige mineraler til den grønne omstilling samt skaber forsyningssikkerhed midt i en tid, hvor der hersker stor geopolitisk usikkerhed i verden. Men flere, heriblandt EU, advarer mod minedrift på havets bund, som indebærer miljø- og klimamæssige risici. Det skriver Børsen. Norges olie- og energiminister, Terje Aasland forsvarer den norske beslutning: "Hvad ved EU-Kommissionen om havbundsmineraler? Vi skal se på den ekspertise, som Norge besidder," argumenterer den norske minister.
Børsen, s. 24 (19.01.2024)

Konkurrence

De grønne styrkepositioner skal forsvares
I en kronik i Børsen skriver Morten Bødskov (S), erhvervsminister, blandt andet: "2023 satte en tyk streg under, at Danmarks grønne styrkeposition er under pres. At vores danske, grønne arbejdspladser er truede. I både USA, Kina og Europa ses fremtidens grønne industrier som strategiske sektorer, og lande poster derfor milliarder og atter milliarder i støtte til industrivirksomheder inden for især den grønne omstilling. [...] Der er meget på spil. Det er vigtigt, at vi fastholder vores styrkepositioner, så den grønne omstilling bliver ved med at skabe grønne, danske industriarbejdspladser. Derfor vil regeringen forsvare og forstærke de grønne styrkepositioner. Det gør vi med 1 mia. kr. til en midlertidig, målrettet og grøn investeringsordning. En investeringsordning, der er målrettet virksomheder, der investerer i nye, danske produktionsarbejdspladser inden for produktion af vindmøller, komponenter til vindmøller og elektrolyseteknologi til powerto-x. Det er et nødvendigt træk. For EU er trådt ind i det grønne, globale kapløb ved at lempe mulighederne for statsstøtte. Den danske ordning lægger sig således op af de nye muligheder, som EU-Kommissionen har givet frem til 2025 for at støtte investeringer i nye produktionsfaciliteter inden for udvalgte grønne industrier. Som et lille land med en åben økonomi har vi i sådan en situation ikke råd til at sidde tilbage med hænderne i skødet. Og ved at fokusere på vindmøller og elektrolyseteknologi målretter vi der, hvor vi er stærke i Danmark. [...] Denne form for statsstøtte er ikke noget, vi har tradition for i Danmark. Og de nye regler fra EU er ikke groet i en dansk baghave. Men vi må indse, at statsstøtte er blevet et internationalt konkurrencevilkår."
Børsen, s. 30-31 (19.01.2024)

Kultur

DBU til Mikkel Bjørn: Dansk fodbold kan næppe blive mere folkeligt
Altinget bringer torsdag et debatindlæg af Erik Brøgger Rasmussen, administrerende direktør i DBU. Han skriver blandt andet: "Mikkel Bjørns indlæg kommer i forlængelse af EU-domstolens afgørelse lige før jul, hvor Super League-klubberne fik medhold i, at UEFA (og FIFA) som udgangspunkt er underlagt EU's konkurrenceregler. Det har givet Super League-bagmændene fornyet blod på tanden i forhold til at få oprettet en privat europæisk superliga – langt væk fra de idealer, som europæisk fodbold er bygget på. [...] I DBU er vi ligesom Mikkel Bjørn stor modstander af European Super League-projektet. Det er kort sagt fodboldens samfundsmæssige betydning med fællesskab og solidaritet overfor rendyrket egoisme og grådighed, der står på spil. Men at sige, at fodbold ikke længere er folkeligt og kun en legeplads for de rigeste, er i bedste fald en journalistisk stramning og skudt langt ved siden målet. [... ] Derfor kæmper vi i DBU og i resten af den europæiske fodboldfamilie også for at holde fast i netop fællesskabet, traditionerne og solidarisk fordeling af indtægter til alle dele af fodboldens fødekæde. Vi står sammen med tusindvis af fans, klubber, andre nationale fodboldforbund, regeringer og de internationale fodboldorganisationer om at forsvare den unikke europæiske sportsmodel og sikre fodboldens integritet."
Altinget, torsdag (19.01.2024)

Landbrug

Klimavagthund: Europæiske bønder skal betale for CO2
Landmænd i hele EU skal betale for deres CO2-udledning. Det foreslår eksperter fra EU´s Klimaråd. Det skriver Børsen. Landmænd over hele Europa skal, senest i 2030, betale for deres CO2-udledning, foreslår EU´s Klimaråd i en ny rapport. Derfor bør landbruget pålægges en CO2-afgift, omfattet af EU´s kvotesystem, eller på anden vis kompensere for deres klimaskadelige udledning, mener Klimarådet. Jette Bredahl Jacobsen, næstformand i Det Europæiske Klimaråd og professor i miljø- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, mener, at forslaget kan være til fordel for dansk landbrug: "Hvis man implementerer en prismekanisme for landbrug i hele EU, så vil risikoen for, at den danske produktion rykker til udlandet, alt andet lige blive mindre. Det kan være en fordel for dansk landbrug, fordi den her lækageproblematik bliver mindre," siger Jette Bredahl Jacobsen. For at modvirke, at europæisk landbrug som modsvar flytter deres produktion ud af Europa, foreslår eksperterne også, at landbruget omfattes af EU´s grænsetilpasningsmekanisme for CO2. Den kombination er en god ide, vurderer Jette Bredahl Jacobsen.
Børsen, s. 18 (19.01.2024)

Måske kan et EU-direktiv faktisk gøre stor gavn for dansk landbrug
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Annabeth Aagaard, forsker i bæredygtig og digital forretningsudvikling ved Aarhus Universitet, blandt andet: "EU's direktiv om virksomheders rapportering af deres bæredygtighed fylder en del i mange lederes bevidsthed. [...] Kravene til ESG rammer også landbruget, som sammen med EU's 'Farm to Fork'-strategi fra 2020 stiller landbruget over for en spændende skillevej. Ved at omfavne ESG kan landbruget ikke blot sikre sin egen fremtid, men også spille en nøglerolle i overgangen til et mere bæredygtigt samfund. Ergo er implementeringen af ESG-principperne ikke kun en træls nødvendighed, men også en god mulighed for at omdefinere industrien. [...] På det sociale plan skal landbruget forbedre arbejdsforholdene og bidrage positivt til lokalsamfundene. EU's direktiver om arbejdsforhold understreger blandt andet, hvor vigtigt det er at sikre rettigheder og rimelige vilkår for arbejdstagere. Socialt handler det om at sikre ordentlige arbejdsforhold og at bidrage positivt til de lokalsamfund, hvori landbruget opererer. Det omfatter alt fra fair arbejdsvilkår til engagement i lokale projekter, der kan forbedre livskvaliteten for de omkringboende. Ved at tage et socialt ansvar kan landbruget styrke sit omdømme og skabe en stærkere forbindelse til forbrugerne. [...] Mulighederne ved at integrere ESG i landbruget er talrige. For det første kan det styrke branchens bæredygtighed og modstandsdygtighed over for fremtidige kriser, såsom klimaændringer eller globale økonomiske svingninger. For det andet kan en stærk ESG-profil tiltrække nye kunder og investorer, som i stigende grad søger ansvarlige og bæredygtige forretningspartnere. Endelig kan ESG være en driver for innovation, hvor behovet for bæredygtige løsninger fører til udviklingen af ny teknologi og nye forretningsmodeller, som kan føre til øget eksport og konkurrencekraft."
Jyllands-Posten, s. 2 (19.01.2024)

Nyt EU-forslag om dyretransport skaber stor debat - og deler regeringen i to For uambitiøst eller for vidtrækkende?
Et udkast fra EU-Kommissionen til en gennemgribende ændring af transporten af produktionsdyr på tværs af europæiske landegrænser har skabt debat. Det skriver Jyllands-Posten. EU-Kommissionen foreslår blandt andet, at den højest tilladte transporttid i køretøjer for dyr sænkes, og at der indføres flere hviletider og mere plads i vognene. Derudover foreslår kommisionen også temperaturgrænser under transport. "Jeg vurderer, at udkastet rummer forslag, der vil forbedre dyrevelfærden sammenlignet med den gældende lovgivning. Men der er også nogle af forslagene, hvor jeg er i tvivl om, hvorvidt det vil gøre velfærden bedre," siger Mette S. Herskin, professor på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet og leder af arbejdsgruppen i Det Europæiske Fødevaresikkerhedsagentur (EFSA). Hos World Animal Protection kalder man forslaget for uambitiøst. I den anden grøft siger brancheorganisationen ITD International Transport Danmark, at forslaget er for vidtgående. Fra politisk hold støtter både Socialdemokratiet og Moderaterne de skærpede krav, som Kommissionen foreslår. Hos Venstre afviser man til gengæld at bakke op om et forbud mod lange transporter af smågrise. Hos Landbrug & Fødevarer (L&F) hilser man forslaget velkomment, da man længe har agiteret for en revidering af reglerne på området. Trine Vig, chefkonsulent i L&F, påpeger dog, at forslaget ikke løser de grundlæggende udfordringer, som er manglende implementering, håndhævelse og kontrol af reglerne på tværs af EU. Derudover frygter L&F også, at forslagene fra Kommissionen får vidtrækkende konsekvenser på både nationalt og i eksportøjemed for danske landmænd, vognmænd og eksportører: "Vi frygter, at vi når et omkostningsniveau i EU, der vil kompromittere det indre marked, og at vi ender i en situation, hvor vi får øget import af kød fra lande med et lavere niveau af dyrevelfærd. Der har vi den holdning, at man i de kommende forhandlinger bør have det globale perspektiv på fødevareforsyning og -sikkerhed for øje," argumenterer Trine Vig.
Jyllands-Posten, s. 4-6 (19.01.2024)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
19. januar 2024
Forfatter
Repræsentationen i Danmark