Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information2. december 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser fredag den 2. december 2022



Tophistorier

EU's olieembargo er uden betydning
Flere af dagens aviser bringer i dag artikler om energikrisen i Europa.Jyllands-Posten og Weekendavisen skriver, at embargoen mod russisk råolie, som normalvis leveres af søvejen, vil træde i kraft på mandag. To måneder senere vil embargoen mod olieprodukter træde i kraft. I fremtiden vil EU’s olieimport fra Rusland ligge på omkring 10 procent af niveauet før krigen i Ukraine. Analytikere har længe frygtet, hvilken betydning det vil have for oliepriserne, men storbanken JPMorgan Chase mener, at den frygt er overdrevet og har lige nedjusteret sine prisforventninger. Forventningen lyder nu på 90 dollars pr. tønde i 2023 af den årsag, at "Ruslands olieproduktion i midten af 2023 forventes fuldt normaliseret til niveauet før krigen i Ukraine". Prognosen forudsætter dog, at Rusland finder nye afsætninger for deres råolie, hvor de har fundet nye købere i blandt andet i Indien, som har købt ind med store rabatter. Desuden afventes det fortsat om USA og EU kan nå til enighed om et prisloft på russisk olie. Rusland har brugt omkring 590 milliarder kroner på krigen i Ukraine i år, har Forbes i sidste uge estimeret. Samtidig har Rusland tjent endnu mere på at sælge olie og gas, og det er nu noget som Vesten vil forsøge at korrigere.

Børsen skriver i dag, at EU-landene den 30. september indførte et indtægtsloft på 180 euro pr. megawatt-time for elproduktion. Den 1. december blev det nye loft indført i Danmark, hvor danske energiselskaber blev påvirket, og det har skabt stor kritik fra danske Green Power Denmark, som klager til statsministeren, da indtægtsloftet iværksættes uden politisk stillingtagen grundet de lange regeringsforhandlinger. Det betyder reelt set, at embedsmændene i Klimaministeriet og Skatteministeriet har foretaget de sidste afvejninger, omkring, hvad loftet indeholder, og at når der endeligt bliver dannet en regering, at et lovforslag vil blive fremsat med tilbagevirkende kraft. Fungerende klima-, energi-, og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) har ikke ønsket at udtale sig om EU's indtægtsloft. Hos Venstre undrer de sig også over, hvorfor den fungerende S-regering forholder sig tavse: "Jeg er med på, at en fungerende regering ikke kan handle politisk. Men i det her spørgsmål handler du jo også ved ikke at foretage dig noget. Det her er utilfredsstillende for energisektoren, og derfor vil jeg opfordre den fungerende regering til at gøre som i Sverige og udskyde implementeringen," siger EU-ordfører Kim Valentin (V).

I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Steen Rosenbak, avisens chefredaktør blandt andet: "Flere steder i landet er prisen per kilowatt-time strøm, der forlader stikkontakten, mere end fordoblet, og det ser ud til, at den tendens med få og korte undtagelser fortsætter hen over jul, nytår og et pænt stykke ind i 2023. [...] Energiprisernes kostbare indgriben i hverdagen er blot et nært symptom på den større tendens, at de pludseligt opståede samtidige kriser på verdenskortet væver sig ind i hinanden i et billede, vi indtil for få måneder siden troede at have efterladt i fortiden. [...] Lige nu er prognosen, at OECD-landene i år kommer til at investere, hvad der svarer til næsten en femtedel af deres bruttonationalprodukt i at købe den energi, der holder de moderne samfund i gang. Det er det højeste niveau siden bagkanten af energikriserne for 40 år siden. Og det bliver næsten uvægerligt et tilbageslag for den grønne omstilling på kort sigt. [...] Samtidig går det skuffende langsomt for Europa, herunder Danmark, at vikle sig ud af afhængigheden af energi fra Putins Rusland. Nok er den direkte gasimport fra rørledningerne ebbet ud - ikke mindst efter at Nordstream-kablet ud for Bornholm eksploderede i september. Men samtidig er Europas import af den flydende naturgas fra Rusland, der ikke er belagt med sanktioner, vokset med 40 pct. og befinder sig nu på sit højeste niveau nogensinde. Godt 10 måneder efter Ruslands invasion af Ukraine har præsident Putin altså fortsat et solidt greb om det energivåben, der påfører EU's økonomier betydelig skade. [...] Bag det hele ligger et gigantisk politisk svigt hos en generation af europæiske politikere, som gik blåøjede ind i globaliseringen og negligerede, at energiforsyningen fremdeles var en af de rigeste samfunds største geopolitiske svagheder. Nu viser det sig, at det utænkelige rent faktisk kunne indtræffe. Og at rationering af energiforbruget ifølge flere energipolitiske eksperter ligner et særdeles realistisk næste skridt i takt med, at det viser sig, at hverken EU's prisloft eller den solidariske deling af ressourcerne på tværs af unionen er tilstrækkeligt til på kort sigt at opretholde de ubegrænsede energiressourcer, som vi både i arbejds- og privatlivet havde vænnet os til at tage for givet."

Weekendavisen bringer en kommentar af Peter Friis Møller, fortskandidat og deltidsansat på GEUS. Han skriver blandt andet: "Energiprisernes himmelflugt i kølvandet på Ukrainekrigen og energikrisen har fået efterspørgslen (og priserne) på brænde til at eksplodere. Der stod i forvejen i størrelsesordenen 750.000 brændeovne rundtomkring i danske hjem. Nu er der kommet flere til - og mere gang i dem, der allerede var her. Og disse klassiske varmekilder kræver foder, især i en krise- og vintertid. [...] SOM UDGANGSPUNKT er ved nok verdens bedste råstof. Træ er naturligt, biologisk og selvreproducerende. Et træ er på samme tid både producent og produkt og udnytter solen som energikilde i processen med at binde kulstof fra luftens CO₂ og frigive "affaldet" i form af ilt. [...] Et problem ved hjemmebrænderiet er, at det er svært, for ikke at sige umuligt, at opnå en helt ren forbrænding i en brændeovn, og mange mennesker plages af stinkende skorstensrøg fra deres fyrende naboer. [...] Dertil kommer udslip af tjærestoffer og en række andre ubehageligheder. Det har skabt en stedvis stor modstand mod brændefyring og brændeovne, især i byerne, og flere taler for et forbud. [...] Nogle er dog af princip imod at bruge biomasse som brændsel - så hellere naturgas og atomkraft, som EU tidligere i år grønstemplede som grønne og bæredygtige energikilder i den såkaldte EU-taksonomi."

Børsen bringer en kronik af Morten Helveg Petersen (R), mep og næstformand, EU-Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi. Han skriver blandt andet: "Der er mangel på gas i Europa, og konsekvenserne for europæiske borgere og virksomheder er benhårde og ubarmhjertige. Vinteren bliver derfor en voldsom test af europæisk solidaritet og EU-medlemmernes villighed til at sætte fællesskabets bedste over nationale særhensyn og interesser. [...] På tværs af Europa er der de seneste måneder via forskellige støtteordninger givet tilskud til borgernes elregning, men det fælles træk for disse er, at det reelt er ordninger som tilskynder til fortsat energiforbrug. En tilskudsordning, som sænker energiregningen for borgerne i det ene land, vil samtidig øge efterspørgslen, og derfor stiger energiprisen for borgerne i det næste land. Det er en uheldig mekanisme, som implicit gør fællesskabet usolidarisk, på samme måde som nationale indkøb af LNG til erstatning af russisk naturgas har betydet, at medlemslandene presser priserne i vejret for hinanden. Det giver anledning til at foreslå en europæisk energikrisefond, som kan skabe incitamenterne til at agere til fordel for Europas bedste og undertrykke national protektionisme, der gør den samlede udgift større. Et særligt karaktertræk ved energikrisen er, at solidaritet i denne sammenhæng ikke nødvendigvis handler om at bruge flere penge, men i stedet om at bruge mindre energi. [...] Etableringen af en fælleseuropæisk energikrisefond, for eksempel via fælles lånoptagning, bør baseres på et sådant solidaritetsprincip. [...] Og endeligt kan man med en energikrisefond belønne lande, der er villige til at dele af sin egen sparsomme energibeholdning, hvis der opstår en nødsituation i nabolandene. [...] Fondens design vil naturligvis være afgørende, og ikke mindst skal vi undgå fortidens fejltagelser, hvor lande som Polen og Ungarn til stadighed slipper afsted med at trække penge ud af EU, samtidig med at de siddende regeringer underminerer de demokratiske institutioner. Det er designfejl, der både kan og skal undgås."

I en kronik i Børsen skriver Peter Borup, fulbright scholar, Georgetown University, School of Foreign Service, Asia Studies, Washington D.C, blandt andet: "USA har foreslået et olieprisloft og prøver at skabe en international alliance af lande, der accepterer russisk olieeksport, men indfører et loft for prisen på denne olie. USA har to formål med denne politik: At begrænse Rusland meget høje indtægter på salg af olie og olieprodukter i et verdensmarked, hvor olieprisen er presset højt op blandt andet af krigen i Ukraine, men også af Opecs nylige reduktion af den daglige produktion. [...] Ruslands produktionsomkostninger er svære at fastslå og varierer temmelig meget, men skønnes at ligge omkring 40 dollar pr. tønde. Ifølge Financial Times forventes USA's olieprisloft at starte på et niveau omkring 63-64 dollar pr. tønde, og det vil reflektere blandt andet en historisk gennemsnitspris, som vil tillade russiske producenter en tilpas stor profit til fortsat at producere og eksportere. [...] På den anden side søger USA at sikre, at den russiske eksport fortsætter på samme niveau som hidtil for ikke at udsætte verdensøkonomien for endnu et kritisk slag oveni i følgerne af coronaepidemien, hastigt stigende renter for at tæmme inflationen samt en generelt faldende forbrugertillid og dermed reduceret efterspørgsel. [...] G7-landene og EU bakker principielt op om dette olieprisloft. [...] Samtidigt har EU vedtaget meget håndfaste sanktioner netop imod den russiske olieeksport, herunder sanktioner der forbyder at yde maritime servicer i forbindelse med russisk eksport af olie og olieprodukter. [...] Den vigtigste af disse sanktioner er et forbud mod at yde søforsikring på russiske olieafskibninger. [...] EU's sanktioner er så håndfaste, at skibsmæglerhuset Gibson til branchemediet Shippingwatch vurderer, at op imod 55 pct. af alle skibe, der har sejlet med den russiske olie fra Østersøen, vil være omfatter af EU's sanktioner, der træder i kraft 5. december. [...] Over 55 pct. af disse tankskibe er kontrolleret af EU, G7-landene eller deres allierede. Det betyder, at mindst 200 tankskibe forventes at ophøre med at sejle med russisk olie, når EU-sanktionerne træder i kraft, efter planen den 5. december 2022. Dette vil være en alvorlig udfordring for USA's forsøg på at reducere de russiske olieindtægter uden at bringe den globale olieforsyning og dermed verdensøkonomien i alvorlig fare."
Jyllands-Posten, s. 2, 16; Weekendavisen, s. 5, 8; Børsen, s. 10, 50, 51 (02.12.2022)

Prioriterede historier

Nye forklaringer vakte skepsis i retslokalet
Flere af dagens aviser bringer artikler i sagen om DF-formand Morten Messerschmidt, som er i Retten på Frederiksberg for mulig dokumentfalsk og svig med EU-støttemidler for næsten 100.000 kroner til en konference tilbage i 2015 i EU regi, hvor anklagemyndigheden hævder, at EU-konferencen aldrig har fundet sted. Det er der meget delte meninger om, og der synes også at være en gennemgående tendens om, hvorvidt vidnerne, der deltog i DF's sommergruppemøde i 2015, kan huske, om der blev afholdt et EU-seminar. Som det ser ud nu, kan de DF'ere, der stadig er medlemmer af partiet, sagtens huske det særlige EU-seminar, hvorimod dem, som ikke længere er medlem, ikke har den samme erindring. Og nu på dag fire af retssagen, har tre af DF-vidnerne kommet med nye forklaringer. Kim Christiansen, Dorthe Ullemose og Henrik Brodersen, som alle røg ud af Folketinget i 2019, men fortsat er aktive medlemmer af Dansk Folkeparti, havde alle tidligere meldt ud, at de deltog i et EU-seminar under DF's møde i 2015. Men nu forklarer de alle, at der på sommergruppemødets sidste dag blev afholdt et EU-seminar.
Berlingske, s. 16; Information, s. 4; Politiken, s. 6; Ekstra Bladet, s. 2; Jyllands-Posten, s. 8-9; Weekendavisen, s. 2 (02.12.2022)

EU-præsidents hurtige solobesøg i Kina undrer
Politiken og Kristeligt Dagblad skriver, at lederen af Det Europæiske Råd, Charles Michel, rejste til Kina for at besøge den kinesiske leder Xi Jinping. Under mødet opfordrede han Xi til at få Rusland til at overholde internationale regler. "Jeg opfordrede præsident Xi til at bruge sin indflydelse på Rusland til at få FN-charteret respekteret. Kremls angreb på et suverænt land er en klar overtrædelse af international lov," sagde Charles Michel ifølge Kristeligt Dagblad. Politiken skriver, at Michel rejste til Kina alene uden ledsagelse af EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen. Efter sigende har der været et dårligt forhold mellem de to siden deres besøg hos den tyrkiske præsident Erdogan i april 2021, hvor kommissionsformanden ikke var blevet tildelt en stol, og derefter blev henvist til en sofa i siden. EU-Kommissionens talsperson, Dana Spinant, bekræfter også, at der ikke var koordineret imellem Michel og von der Leyen forud for mødet i Kina: "Nej, så vidt jeg er informeret, var der ingen involvering eller udveksling i forberedelserne af denne tur," sagde hun. Det er også blevet bekræftet fra folk på begge sider af Rue de la Loi, at kontakten mellem de to EU-ledere er på et minimum.
Politiken, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 11 (02.12.2022)

Grundlæggende rettigheder

Manden på gulvet
Weekendavisen skriver blandt andet i sin leder: "Mænd har aldrig været dygtige lobbyister for deres egen sag. Det har sine naturlige grunde. Søger man forgæves efter begreber som mandesagsforkæmper og mandekamp i ordbogen, er det jo, fordi den slags opfattes som kuriøst besynderligt, hvis ikke ligefrem lattervækkende. [...] Det er kvinder, som historisk set har måttet kæmpe sig op til samme status. Sådan har det sandt nok været, og sådan er det stadig, vil mange mene. [...] EU vedtog i foråret et direktiv med henblik på at skabe kønsbalance i børsnoterede selskaber, og regeringen har også stillet forslag om flere kvinder i toppen af erhvervslivet og den offentlige sektor. [...] Mod bedre vidende taler dog de, der anskuer denne udvikling som tegn på, at særlig feminiserende og mandeundertrykkende strukturer præger det danske uddannelsessystem. Den fordom afviser den af regeringen nedsatte ekspertgruppe, men ikke kun den. I sidste uge bragte vi Markus Bernsens interview med den britisk-amerikanske økonom Richard Reeves, der netop har skrevet bogen Of Boys and Men. I USA er tendensen den samme som herhjemme, blot endnu mere drastisk, forklarer han. Ja, over hele Europa og i Asien ser man samme mønster."
Weekendavisen, s. 12 (02.12.2022)

Handel

Der er krig i Europa. Nu truer også en stor strid mellem USA og EU
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, som blandt andet skriver: "USA's gigantiske klima- og inflationspakke (IRA) på intet mindre end 2.600 mia. kr. har nemlig fået Macron helt op i det røde felt. Pakken, der træder i kraft den 1. januar, er i Macrons (og Tysklands) optik dybt protektionistisk. [...] Allerede kort tid efter han landede i USA, betegnede Macron den amerikanske pakke som "super aggressiv". Forinden havde han truet USA med modforanstaltninger: "Europa kan ikke være det eneste sted i verden, der ikke har en ”køb europæisk” lov, og det eneste sted i verden, hvor du stadig har et statsstøttesystem, der sætter regler, som om der ikke var nogen ekstern konkurrence." Samme toner lyder fra EU's industrikommissær Thierry Breton, der sammen med Tysklands vicekansler, Robert Habeck, plæderer for en "fremtidsplan for europæisk industri", der også skal indeholde statsstøtte. En handelskrigslignende situation vil kun fjerne fokus fra Vestens kamp mod Putin og risikere at udløse et dyrt støttekapløb. Man må derfor håbe, at Macron får held til at overbevise Biden om, at der skal klippes et stort hul i det nye amerikanske hegn, så europæerne får samme mulighed for at nyde godt af Bidens klima- og inflationspakke (IRA) som Mexico og Canada. De har nemlig i forvejen en frihandelsaftale med USA og vil dermed være undtaget fra ”køb amerikansk”-klausulerne. Mislykkes ambitionen om at klippe hul i hegnet, er det svært at forestille sig, at Europa blot vil se passivt til."
Jyllands-Posten, s. 28 (02.12.2022)

Kætterske tanker breder sig efter hundedyrt Brexit
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Hvad er prisen for Brexit? Meget afhænger af øjnene, der ser, og af antagelser om, hvordan verden ville have set ud, hvis Storbritannien ikke havde forladt EU. [...] De hårde konservative har ikke stået svagere i fire årtier. Derfor var det også i de konservative tabloidmedier, at rygterne opstod i slutningen af november om, at man i regeringskredse så på, om Brexit kunne rulles delvist tilbage ved at indgå en omfattende handelsaftale med EU i stil med den, som Schweiz har. Dog uden fri bevægelighed af arbejdskraft, som er totalt uspiseligt for de britiske vælgere. [...] Det paradoksale er, at den aftale, som rygterne taler om, slet ikke har nogen gang på jorden. Det ville indebære fri adgang til EUs marked for varer, tjenester og kapital, men uden den frie bevægelighed af arbejdskraft. Det har briterne prøvet på før - men det er blevet blankt afvist af EU som cherrypicking. [... ] Storbritannien er ikke på vej tilbage til EU, men der er stigende mulighed for, at en kommende Labour-regering vil indgå en mere forpligtende aftale med EU om, at de standarder og regler, som Brexit-tilhængerne vil afbrænde, i stedet bliver indskrevet i en frihandelsaftale. Det er alt fra fødevarestandarder til retten til betalt ferie. Det har den vigtige sidegevinst, at en senere konservativ regering ikke kan rulle dem tilbage ved at lovgive, men er nødt til at opsige handelsaftalen med EU. Konsekvensen af Truss' forsøg på at implementere Brexit-drømmen kan meget vel blive et Storbritannien, der er mere socialdemokratisk og mere bundet til EUs regelværk, end det ellers ville have været."
Berlingske, s. 11 (02.12.2022)

Opråb fra Lars Sandahl: Europa bliver overhalet
I disse uger vokser debatten i flere europæiske lande om en mulig handelskrig mellem EU og USA i den grønne sektor, efter at USA gør sig klar til at investere 369 mia. dollar i grøn omstilling og grøn industri. Børsen har spurgt om adm. direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensens syn på den potentielle handelskonflikt og USA's position. Lars Sandahl Sørensen mener, at det er ved at være allersidste udkald, hvis Danmark og Europa vil fastholde en førerposition på grøn energi og grøn teknologi. “Vi kan se, at USA indenfor en overskuelig fremtid vil få adgang til rigtig meget grøn energi - og givetvis også til lavere priser end i Europa. Det betyder, at der er europæiske virksomheder, som risikerer at blive udkonkurreret,” siger han. Støtte- og klimapakken 'Inflation Reduction Act' har “køb amerikansk”-klausuler, hvilket især har fået store industrilande som Tyskland og Frankrig til at frygte, at de gigantiske støtteordninger vil støvsuge EU for investeringer og industri og stemmer i både den tyske og franske regering har talt for at svare igen med “køb europæisk”-klausuler. Fra Lars Sandahl lyder det, at EU selv må sætte et højere tempo. “Inflation Reduction Act er en kæmpestor satsning på enorme mængder af grøn energi, og for det andet på at skabe arbejdspladser. Det er en strategisk og stærk position, som USA vil tage - på et område, som bliver fuldstændig afgørende. Det kan man jo ikke fortænke dem i. Men det udfordrer i den grad Europa. Det kan være, der er nogle områder, hvor vi i EU vil have en styrkeposition, og så gør vi det. Men det er ikke det vigtigste. Det er, at vi selv skrider til handling - og gør det, som vi siger, vi vil,” siger han og tilføjer: “Vi har på ingen måde brug for en handelskonflikt. Det vil være meget uklogt, og det kan vi kun tabe på.”
Børsen, s. 28 (02.12.2022)

Institutionelle anliggender

Afrika vil ikke nøjes med vind og sol
Weekendavisen skriver, at en række vestlige lande - heriblandt USA, Storbritannien, Danmark og Finland - blokerer for lån til fossile energiinvesteringer i Afrika. Det har skabt stor modstand fra en række afrikanske lande, hvor man de seneste par år har fundet meget store reserver af olie og gas, blandt andre Ghana, Kenya og Rwanda. "Vi vil ikke acceptere, at lande, der forurener og er ansvarlige for planetens tilstand, fortæller os, at vi ikke længere kan få lån til at finansiere investeringer i fossil energi," lød det fra Senegals præsident, Macky Sall, tidligere i år. Afrika står kun for omkring tre procent af udledninger fra energi- og industriproduktion i verden. Derfor finder de det uretfærdigt, at Vesten nægter dem at gøre brug af de fossile brændsler, som i Vesten har været forudsætningen til deres store velstand. En måned inden COP27 opfordrede Europa-Parlamentet til at lægge pres på Tanzania og Uganda for at forhindre et fossilenergiprojekt i deres lande. Thomas Tayebwa, viceformand i Ugandas parlament, kaldte det for "det højeste niveau af neokolonialisme og imperialisme". Under COP27 i Egypten skrev Ugandas præsident Yoweri Museveni en artikel i Newsweek, hvor han kalder europæerne for hyklere. "Igennem nogle år er vi blevet fortalt, at det ikke er acceptabelt, at afrikanerne investerer i fossil energi. Der er endda indgået en bindende aftale mellem vestlige lande om ikke at give lån til sådanne investeringer, heller ikke fra de statslige internationale udviklingsbanker. Men nu er Europa (på grund af manglende gas og olie fra Rusland, red.) i gang med at investere i egne kulfyrede kraftværker og tage nedlagte værker ud af mølposen. Nu bliver vi så fortalt, at man godt kan investere i fossil energi i Afrika, men kun hvis det drejer sig om olie og gas, der skal føres til Europa med rør eller skib. Det er det rene hykleri." Nu har Det Internationale Energiagentur (IEA) dog valgt at støtte Afrika med 25 milliarder dollar årligt, som skal støtte afrikanernes fremtidige industrialisering indenfor gas og fossil energi. Museveni ønsker også, at europæerne kommer til besindelse. "Hvis Europa stadig ikke vil hjælpe, vil vi klare os med egen indsats og med støtte fra dem, som ikke prædiker for os," siger Museveni.
Weekendavisen, s. 10 (02.12.2022)

EU vil konfiskere frosne russiske aktiver for at hjælpe Ukraine
Altinget skriver torsdag, at EU-Kommissionsformanden Ursula von der Leyen foreslår nye planer for at genopbygge Ukraine, som vil påvirke de russiske aktiver, som EU har indefrosset. "Den skade, Ukraine har lidt, anslås til 600 milliarder euro. Rusland og dets oligarker skal kompensere Ukraine for skaden og dække omkostningerne til genopbygningen af landet," lød det fra von der Leyen, som fortsatte: "Vi har blokeret 300 milliarder euro af den russiske centralbanks reserver, og vi har frosset 19 milliarder euro af russiske oligarkers penge." Lige nu er det fortsat usikkert, hvordan proceduren kommer til at foregå, da det juridisk ikke er lovligt, da beslaglæggelsen af indefrosne aktiver i de fleste EU-lande kun er muligt, hvis der er tale om en straffedom. Derfor drøfter EU-Kommissionen nu andre muligheder for at holde Rusland ansvarlig, og von der Leyen har samtidig præsenteret et forslag om en specialiseret domstol med støtte fra FN. "Rusland skal betale for sine forfærdelige forbrydelser, herunder for sin forbrydelse af aggression mod en suveræn stat. Det er grunden til, at vi, mens vi fortsætter med at støtte Den Internationale Straffedomstol, foreslår at oprette en specialiseret domstol," sagde von der Leyen.
Altinget, torsdag (02.12.2022)

Gaskvababbelser
Weekendavisen skriver i dag, at på trods af at Qatar den seneste tid er blevet groft skældt ud i forbindelse med VM grundet deres brud på menneskerettigheder i forbindelse med deres behandling af migrantarbejdere, strømmer europæiske politikere fortsat mod Qatar for at diskutere køb af naturgas. Og nu har Tyskland netop underskrevet en 15-årig gasaftale med qatarerne om årlige leverancer af 2,7 millioner ton flydende gas, LNG, med start fra 2026. Dobbeltmoralsk vil mange sige, og selv Qatars udenrigsminister, Mohammed Al Thani, har omtalt tyskerne for at have "dobbeltstandarder". Desuden har kinesiske og andre asiatiske lande for nyligt opdateret deres kontrakter om LNG-køb fra Qatar, og det fortæller meget om den nuværende situation på LNG-markedet, mener Ben Cahill fra Center for Strategic and International Studies. "Det, vi har set de sidste seks måneder, er, at de europæiske købere snakker meget, imens de asiatiske købere underskriver kontrakter. Europæernes problem er, at deres mål for den grønne omstilling indebærer en udfasning af gas over de næste 10 til 15 år. Men hvis europæerne vil tages seriøst, må de droppe den idé, at de kun skal lave korte kontrakter på LNG for de næste fem eller ti år," siger Cahill. Efter at EU-landene i juni måned besluttede at droppe importen af russisk gas har Qatar fået mange besøg fra forskellige EU-lande og nationale energiselskaber. "Qatarerne har givet udtryk for, at det er temmelig frustrerende, fordi mange af de europæiske spillere aldrig tidligere har handlet med Qatar og ikke ved, hvordan LNG-markedet og forretningen fungerer. Europæerne har et stort tidspres, mens qatarerne omvendt har god tid og kan sidde og drikke te, imens den ene efter den anden kommer forbi," fortæller Georg Zachmann, energiekspert ved tænketanken Bruegel i Bruxelles.
Weekendavisen, s. 10 (02.12.2022)

Historisk skatteaftale må ikke være på bekostning af demokratiet
I et debatindlæg i Politiken skriver Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet, SF, blandt andet: "Alt imens nye tal viser, at multinationale virksomheder skjuler op mod 40 procent af deres profit i skattely, står vi i EU med en aftale, der kan være en stor del af løsningen: en bund under selskabsskatten på 15 procent. Men det, der burde være ligetil at få vedtaget, er nu endt i et storpolitisk gidselspil, hvor EU lægger an til at give efter for lusket afpresning og give køb på grundlæggende demokratiske værdier for at få en aftale igennem. Det er helt sort. De opdaterede skattetal taler et tydeligt sprog: De understreger nemlig igen multinationale selskabers aggressive skattepraksis, og at Danmark går glip af 11 procent af indtægterne fra selskabsskat hvert år. [...] Nu går de i stedet til at forgylde allerede stinkende rige virksomhedsejere. [...] Tværtimod er det EU's egne skattely som Irland, Holland og Luxembourg, der skummer fløden på skatteundgåelse i EU. Det er altafgørende at få sat en stopper for den praksis. Et velfungerende skattesystem er grundlaget for vores velfærdsstat og for et lige samfund. Problemet er, at autoritære medlemslande nedlægger veto mod aftalen for at opnå frynsegoder på andre områder. Først var det Polen, og nu er det Ungarn, der presser EU-Kommissionen til at udbetale støttemidler, selv om de ikke lever op til grundlæggende retsstatsprincipper. [...] En bund under selskabsskatten er noget, vi i SF har kæmpet for i årevis. Men sådan en aftale må ikke indgås på bekostning af demokratiet og basale menneskerettigheder."
Politiken, s. 6 (02.12.2022)

Interne anliggender

Bred kritik: Fungerende ministre gemmer sig
Politikerne der sidder i Europaudvalget kritiserer de fungerende ministre i forbindelse med møder, hvor der ikke er nogle retningslinjer for, hvad de må og ikke må, og derfor udtaler de fungerende ministre sig meget forskelligt omkring vigtige spørgsmål på den europæiske dagsorden. Derfor kræves der nu klarere retningslinjer i EU-sager imens Danmark venter på at få deres regering på plads. Det skriver Politiken. "Vi blev mere og mere forvirrede, som mødet skred frem, over hvordan ministrene ville forhandle. Nogle af dem sagde, at de næsten ikke ville sige noget og bare sidde der. Andre sagde, at de bare ville gå til sagen", siger Europaudvalgets formand, Kim Valentin (V) i forbindelse med Europaudvalgsmødet i fredags. Alexander Ryle, EU-ordfører for Liberal Alliance mener, at de fungerende ministre bevidst gemmer sig. "Det virkede som om, at på de områder, hvor regeringen ikke havde den store interesse i at melde noget ud, blev det brugt som en undskyldning for, at man ikke måtte sige noget. Fordi man jo var fungerende ministre", siger Alexander Ryle. Udenrigsministeriet forklarer, at hver enkelt minister selv er ansvarlig. "Princippet i den danske EU-beslutningsprocedure er, at det enkelte ministerium og den ansvarlige minister har ansvar for at håndtere EU-sagerne på eget område. Det gælder også for fungerende ministre", oplyser Udenrigsministeriet i en mail til Politiken.
Politiken, s. 15 (02.12.2022)

Forurenede dråber
Weekendavisen bringer et debatindlæg af Erik Arvin, tidl. professor DTU Miljø og formand for bestyrelsen i Birkerød Vandforsyning og Jens Andersen, tidl. planchef i HOFOR. De skriver blandt andet: "Værktøjet til grundvandsbeskyttelsen er såkaldte grundvandsparker, som geografisk er vandværkernes vigtigste indvindingsområder for drikkevand. Her skal brug og udledning af alle grundvandsskadelige kemikalier fra by og landbrug forbydes. Arealet svarer til op mod 4,6 procent af Danmarks areal. [...] Desværre indeholder mere end halvdelen af vandværkernes boringer pesticidrester, og mere end 15 procent indeholder generationskemikalierne PFAS/PFOS. [...] I Weekendavisens artikel er løsningen fra en række professorer fra KU og AU tilsyneladende, at vi må leve med kemikalierne og prøve at udpege de værste stoffer at beskytte os imod. [...] Hovedproblemet med pesticiderne er, at Miljøstyrelsen ved godkendelsen af stofferne giver en forureningsret til landbruget, derved at det er tilladt at forurene op til grænseværdien for stofferne i drikkevand. [...] Grundvandsparkerne løser problemerne, ikke her og nu, men for kommende generationer. Det handler om forebyggelse og rettidig omhu. [...] Vi må og skal indse, at grundvandsparkerne er en essentiel del af vandværkernes produktionsanlæg. Der er her mildt sagt tale om kritisk infrastruktur med et behov for restriktiv beskyttelse. EU foreslår, at medlemslandene skal have mindst 30 procent beskyttet natur. Danmark har langt mindre. Det burde være enkelt at få grundvandsparkernes op mod 4,6 procent af landarealet ind under de 30 procent til natur."
Weekendavisen, s. 12 (02.12.2022)

Parallelsamfund i Danmark svinder ind
I går offentliggjorde Indenrigs- og Boligministeriet den årlige parallelsamfundsliste, tidligere Ghettolisten, som nu er nede på 10 boligområder, hvor den året forinden var på 12. Det skriver Kristeligt Dagblad. Parallelsamfundslisten vækker stor kritik blandt andet fra Enhedslisten, som kritiserer de boligselskaber og de tiltag, der blev sat i værk for at komme af listen. Her blev lejere blandt andet opsagt, som medførte utilfredse lejere, der nu har sager for Højesteretten og EU-Domstolen. "Vi mener, at man skal gøre op med denne lov, og der kører også en række retssager, som i sidste ende kan gøre en ende på det her," siger Pelle Dragsted (EL). Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) kom i år med en rapport, som kritiserer Danmark for listen over parallelsamfund. Her lød det blandt andet, at det "medfører diskrimination af personer med indvandrerbaggrund på en række områder, især gennem målrettede udsættelser fra boliger i parallelsamfundsområder".
Kristeligt Dagblad, s. 6 (02.12.2022)

Klima

Brugen af emballage stiger og stiger: Nu griber EU ind med stor affaldspakke
EU-Kommissionen er kommet med et nyt forslag, som skal få affaldet fra emballage reduceret markant frem mod 2030, skriver Altinget. På blot 10 år er det steget med mere end 20 procent, og hvis der ikke gøres noget, så fortsætter udviklingen i den gale retning. Grønne organisationer havde dog håbet på, at der i affaldspakken fra EU-Kommissionen var højere ambitioner.
Altinget (02.12.2022)

Sådan finder vi pengene til klimaskaderne
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Lars Koch, generalsekretær, Oxfam IBIS. Han skriver blandt andet: "Klimatopmødet i Egypten leverede en hårdt tilkæmpet sejr for verdens fattigste og mest udsatte mennesker - en fond til klimarelaterede tab og skader, som de rige lande skal finansiere. Det er en stor anerkendelse af, at det er verdens rigeste lande, som bærer det største ansvar i klimakrisen, og det er en milepæl i spørgsmålet om klimaretfærdighed. [...] EU blev i september enigt om at indføre en såkaldt windfall tax på energiselskaberne, men der er ingen grund til, at det ikke bør gælde alle brancher, der profiterer på kriser. Oxfam har beregnet, at 1.000 af verdens største selskaber havde overnormale overskud på over 1.150 mia. dollars i 2020 og 2021 sammenlignet med årene før covid-pandemien. COP27 efterlod desværre også verden uden de store løsninger til at gøre noget ved verdens samlede CO2-udledning. Vi kan fortsat forvente en temperaturstigning på 2,8 grader og deraf følgende uoverskuelige klimamæssige forandringer. De rige lande skylder at følge aftalen om klimakompensation til dørs. [...] Vi har råd til både at styre sikkert gennem inflations- og energikrisen og betale vores retmæssige del til kompensation for klimaskader. Det er nu engang det mest retfærdige."
Jyllands-Posten, s. 29 (02.12.2022)

Landbrug

Tyndslidt argument
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Tirsdag fremlagde Biodiversitetsrådet - det uafhængige ekspertorgan, der skal vejlede Folketinget i at vende tabet af biodiversitet til fremgang - en rapport, der tegner et sørgeligt billede af den danske naturbeskyttelse. Sølle 2,3 procent af Danmarks samlede areal kan "med stor sikkerhed" betegnes som beskyttet - altså et areal mindre end Lolland (vel at mærke uden Falster). Danmark har forpligtet sig til at bidrage til EU's 30 procentsmål om 30 procent beskyttet natur inden udgangen af dette årti, og man kan uden at stramme den konstatere, at Danmarks indsats er pinlig. [...] I et større perspektiv end interesserne fra Landbrug & Fødevarer handler naturbeskyttelse om en af klodens største kriser, for CO2-reduktioner og biodiversitet er forbundet, og Danmark skal bidrage til EU-målene. Meget national stolthed er forbundet med landbruget, og det kommer til at gøre ondt. Men det er i en større sags tjeneste. Som forpersonen, Signe Normand, fra biodiversitetsrådet siger, er der ikke andre alternativer end at finde pladsen hos landbruget. Landbruget skal bidrage for fællesskabets skyld."
Information, s. 2 (02.12.2022)

Migration

EU-programmer til at bremse migration fra Afrika hjælper ikke
EU's nødtrustfond for Afrika, EUTF, som er EU's returprogram for afrikanske migranter, virker ikke. Det skriver Kristeligt Dagblad. Grundet mangel på jobs samt dårlige muligheder for at reetablere sig i hjemlandene, betyder at de hjemsendte migranter er klar til at rejse igen. EUTF havde ellers til formål at dæmme op for irregulær migration fra Afrika. "Programmerne er for dårligt finansierede til at være bæredygtige og hjælpe alle dem, der har brug for det, og ofte mangler der koordination mellem de forskellige aktører," siger Ida Marie Savio Vammen, postdoc ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis. Desuden har EU's øgede grænsekontrol heller ikke haft den ønskede effekt, for selvom migranter støder ind i forhindringer, finder de andre veje af nå til deres slutdestination. "Stramninger kan reducere antallet af migranter på én rute, men så finder de en anden rute, der ofte er længere og farligere. Der sker altså en uhensigtsmæssig forskydning af migrationen, der skaber endnu farligere og mere dødelige migrationsruter,” fortæller Ida Marie Savio Vammen. Ifølge EU's grænseagentur Frontex er antallet af irregulære migranter på havruten fra Vestafrika til De Kanariske Øer mere end ottedoblet fra 2019 til 2020. Men mange af migranterne når aldrig frem til Europa. De bliver for det meste sendt, mere eller mindre frivilligt, tilbage til deres hjemlande med hjælp fra FN's migrationsorganisation, IOM.
Kristeligt Dagblad, s. 11 (02.12.2022)

Udenrigspolitik

Ekspert frygter, at Vesten vil ofre retfærdigheden for billig energi
Geoffrey Nice, tidligere chefanklager, mener at, hvis Vesten får ansvaret for et retsopgør med Rusland, er der risiko for, at det vil løbe ud i sandet. Det skriver Politiken. "Risikoen er, at det internationale samfund har sine egne interesser at tilgodese. Det kan føre til, at forløbet påvirkes eller ligefrem korrumperes", fortæller han i et interview med The Telegraph. Han mener derfor, at Ukraine og ikke vestlige instanser som for eksempel Den Internationale Straffedomstol (ICC), skal stå for retsforfølgelsen af russiske beslutningstagere samt de russere, som har været med i krigsforbrydelserne under besættelsen. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har onsdag foreslået, at der bliver oprettet en domstol, som skal efterforske og retsforfølge Ruslands forbrydelser, støttet op af FN.
Politiken, s. 9 (02.12.2022)

Hvor er udenrigsministeren?
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Erik Boel, tidl. landsformand, Europabevægelsen. Han skriver blandt andet: "I mandags var syv udenrigsministre fra de nordeuropæiske lande i Kyiv for at mødes med præsident Zelenskyj, der orienterede om Ukraines desperate situation. Vinteren har ramt landet med nærmest polaragtig styrke, samtidig med at Rusland intensiverer bombardementerne af civile og kritisk infrastruktur. På dagsordenen var naturligvis også, hvorledes vi i Nordeuropa kan hjælpe Ukraine med våben, humanitær bistand og økonomisk støtte. De tre baltiske lande deltog i mødet, ligesom fire af de fem nordiske var til stede. Den eneste, der udeblev, var den danske udenrigsminister. Der er tale om et klart fejl-judgement fra statsministerens side. Det er naturligvis korrekt, at udenrigsminister Kofod i dag kun er fungerende. Men Danmark bør ikke af den grund melde sig ud af verden. Især ikke i en situation, hvor der er krig i Europa. Det hører med i billedet, at udenrigsministeren som fungerende i november faktisk har deltaget i bl.a. ministermøder i EU og Nato. [...] Danmark har interesser at varetage. Men uden en klar udenrigspolitisk profil bliver det svært. Så meget desto vigtigere er det, at udenrigsministeren i den kommende regering bliver en stærk profil. Det vil sige en politiker, der kan udvise både mod og fremsyn. Og som effektivt, kompetent og energisk kan varetage vore interesser. Det gælder Danmarks stilling i en stadig mere usikker verden."
Jyllands-Posten, s. 30 (02.12.2022)

Vi er krigstrætte, siger de, mens ukrainere dør - det er utilstedeligt og uanstændigt
Berlingske bringer en kommentar af forfatter og journalist Samuel Rachlin, som blandt andet skriver: "Tiden er inde til, at Ukraine viser større vilje til fredsforhandlinger. Men nogle af dem overser, at de ikke kun er Ukraines støtter. De har også et ansvar for den udvikling, der udløste krigen og nedkaldte en katastrofe over Ukraine af uanede dimensioner i nyere tid. At tale om krigstræthed er ikke kun utilstedeligt. Det er uanstændigt. En højtstående vestlig diplomat, der følger udviklingen i Ukraine på nærmeste hold, beskriver situationen for mig med disse ord: "I min erindring er det første gang, et folk er parat til at dø for retten til optagelse i EU og NATO. Når jeg lige efter befrielsen af Kherson ser EU-flaget blafre side om side med det ukrainske flag på byens centrale plads, så vil jeg gerne spørge: Kan vi være bekendt at vende ryggen til ukrainerne og fortælle dem, at de skal glemme os. Hvis vi fejler igen, er vi historieløse og dumme og ude af stand til at forsvare vores egne værdier." [...] I en større sammenhæng er Vestens vankelmod og piben en falliterklæring. De vestlige regeringer lukkede øjnene, mens Putin etablerede sit system. [...] Vesten ignorerede også, at Putin aldrig skjulte sine ambitioner. [...] Frem for at tale om krigstræthed er det måske mere på sin plads at tale om, at vi har et alvorligt hængeparti i forhold til Ukraine, at vi skylder ukrainerne noget, fordi vi sov i timen og ikke sagde fra i tide. Vores blindhed og overbærenhed over et par årtier giver Det Kollektive Vesten et kollektivt ansvar for katastrofen, som ikke kun Ukraine står i, men som vi alle står i. Ukraines krig er vores krig. Krigstræthed er ikke en undskyldning og slet ikke en strategi."
Berlingske, s. 24-25 (02.12.2022)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
2. december 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark