Tophistorier
Europa-Parlamentet truer med at tage covid-19-støttemilliarderne fra Orban
Et flertal af partierne i Europa-Parlamentet mener, at støtten til Ungarn bør blokeres efter Viktor Orbans angreb på borgerrettigheder og grundlæggende EU-værdier. Det skriver Jyllands-Posten. Ungarn står til at modtage 54 mia. kroner fra EU's genopretningsfond, men før milliarderne kan flyde, skal hvert enkelt land opfylde en række betingelser, som kræfter i Europa-Parlamentet altså mener, at Ungarn ikke lever op til. ”Ungarns seneste tiltag mod minoriteterne har skabt meget stor modvilje mod Orban i hele Europa. Flere og flere indser, at vi er nødt til at gøre noget. At gå efter pengene er et sprog, han vil forstå,” siger franske Gwendoline Delbos-Corfield fra De Grønnes gruppe i Europa-Parlamentet. Hun er blandt initiativtagerne til offensiven, men det er EU-Kommissionen, der har den afgørende indflydelse på godkendelsen af Ungarns plan for brug af pengene. Der vil dog fra EU-Kommissionen blive taget hensyn til parlamentets synspunkter i sin vurdering af planen. ”Vi opfordrer EU-Kommissionen til at afvise Ungarns plan,” lyder det i en skrivelse til kommissionsformand Ursula von der Leyen. I næste uge ventes EU-Kommissionen at afslutte sin vurdering af Ungarns plan og kommissær Vera Jourova sagde onsdag, at ”vi vil beskytte den måde, EU-midlerne vil blive brugt på.” Jyllands-Posten har ikke kunnet få en kommentar fra Ungarns regering, men torsdag sendte den et forsvar for den nye lov til EU-Kommissionen. ”Ingen skal tvinge ungarske forældre til at acceptere, at deres børn kan modtage seksualundervisning uden deres udtrykkelige tilsagn,” skrev regeringen og tilføjede, at ”børn må beskyttes fra indhold fra medierne og internettet, der ikke er passende for deres alder”.
Weekendavisen skriver, at den nye ungarsk lov, der gør det strafbart at ”fremme” homoseksualitet over for børn og unge, har fået politikere, erhvervsliv og aktivister på barrikaderne i Vesteuropa. I sidste uge i Bruxelles blev Viktor Orbán mødt med en helt ukarakteristisk hård kritik fra sine regeringskolleger under EU-topmødet. Fra den franske præsident Macron lød det: ”I dag har vi demokratisk valgte ledere, der - med opbakning fra deres befolkninger - er ved at tage beslutninger, der går imod Europas fundamentale værdier.” Hollandske Mark Rutte spurgte ligeud Orbán: ”Viktor, hvis du gør det her, hvorfor bliver I så i EU?” Der var kun to som bakkede Orbán op på topmødet, og det var den polske premierminister Mateusz Morawiecki og hans kollega fra Slovenien, Janez Jansa. Philipp Ther, professor i Centraleuropas historie ved Wiens Universitet, er ikke ubetinget begejstret over det store vesteuropæiske fokus på lige præcis LGBT-rettigheder. ”Det største problem i Polen, Ungarn og andre østeuropæiske lande i dag er den store ulighed mellem kønnene og den negative politik over for kvinder. Jeg tænker på antiabortlovgivningen og en meget, meget gammeldags familiepolitik, der marginaliserer kvinder. Jeg er ked af at sige det, men det berører langt flere mennesker, halvdelen af befolkningen faktisk, og de er tabere i denne kamp om opmærksomheden. Hvis det hele tiden handler om regnbuer, regnbuer, regnbuer, så vil nogle stille sig op og sige, at der altså er folk, der har andre problemer.” Philipp Ther mener, at det er nødvendigt, at EU udarbejder en langsigtet strategi for, hvordan man håndterer lande som Polen og Ungarn. ”Det fundamentale problem for EU er ikke uenighed om LGBT eller andre værdispørgsmål, men: Kan det nuværende niveau af europæisk integration fastholdes, hvis liberale parlamentariske demokratier skal sameksistere med semiautoritære regimer?”
Information bringer et essay af historiker Nicolas Mulder fra Colombia University. Han skriver blandt andet: ”Viktor Orbán har fyret op under værdikampen i EU med den kontroversielle antihomolov, som den ungarske præsident har forsvaret ved at kalde transpersoner for ”ulækre”. Opgøret med liberalismen er konservative politikere i Ungarn og Polens forsøg på at gøre sig fri af fortiden. […] Det er ikke økonomisk uafhængighed, der først og fremmest har været målet - pengetræet i Bruxelles er alt for lokkende. Både i Polen og Ungarn har regeringerne, selv når de har gået hårdest til den i kampen mod liberale institutioner, trukket på omfattende EU-midler. Mellem 2007 og 2020 har østeuropæiske medlemsstater modtaget 395 milliarder euro, hvoraf halvdelen er gået til Ungarn og Polen. […] Siden pandemiens begyndelse har liberale iagttagere jævnligt advaret om risikoen for, at nationalisme og stormagtskonflikter kan få den internationale politiske og økonomiske orden til at bryde sammen. Men snarere end den form for dramatisk deglobalisering risikerer vi, at nationalistiske ledere verden over skaber politisk lukkede samfund holdt sammen af åbne økonomier: en globalisering uden globalister.”
Jyllands-Posten, s. 14; Information, s. 1, 4, 5, 6; Weekendavisen, s. 11 (02.07.2021)
Prioriterede historier
Slovensk overtagelse af formandskab følges med bekymring
Den højreorienterede ministerpræsident Janez Jansas autoritære politik har skabt uro op til Sloveniens overtagelse af EU-formandskab, skriver Politiken. Landets liberalt indstillede præsident, Borut Pahor, siger dog i et interview med nyhedsbureauet AP, at Slovenien vil fastholde en demokratisk kurs. ”Naturligvis er der regeringstiltag, som jeg ikke er enig i,” siger Borut Pahor og fortsætter: ”Jeg håber, at det her giver regeringen og ministerpræsidenten mulighed for at fokusere mere på de emner, der er så vigtige for Slovenien og EU.” I Sloveniens officielle plan for formandskabet står der: ”Vi vil koncentrere vores arbejde om en styrkelse af retsordenen som en af de fælles værdier i EU”. Formanden for EU-Kommissionen, tyske Ursula von der Leyen skal besøge Slovenien i forbindelse med ceremonien for overdragelse af formandskabet og i den forbindelse skal hun også godkende Sloveniens plan. EU's topfolk kommer til at holde et vågent øje med Janez Jansas håndtering af det ømtålelige problem om demokratiske standarder, hvor Janez Jansa forholdt sig tavs, mens de fleste andre EU-lande på det nylige topmøde kritiserede Ungarns Viktor Orban for en lovgivning, som anses for at krænke LGBT-rettigheder. ”Når vi ser på de slovenske prioriteter, er de officielt afstemt med EU's - det handler om resiliens, økonomisk genopretning, digital omstilling og grøn teknologi. Men hvad betyder 'den europæiske levevis', som det slovenske formandskab siger, at det vil fremme? Menes der tolerance, menneskerettigheder og frihed? Eller er det snarere et udtryk for fortidige værdier fra udemokratiske regimer?” spørger analytiker Faris Kocan fra Center for Internationale Forhold i Ljubljana.
Politiken, s. 6 (02.07.2021)
Det digitale indre marked
Digitale kompetencer skal løftes
Børsen bringer et debatindlæg af Anders Thomsen, markedsdirektør, Dansk Erhverv, og Mikael Ekman, politisk direktør, Microsoft. De skriver blandt andet: ”Den danske regering har ved flere lejligheder bebudet, at investeringer i digitaliseringen skal spille en hovedrolle i reformkursen efter covid-19. Det er der god grund til. For selvom krisen har vist, at Danmark fortsat er en digital frontløber, så taber vi i disse år terræn til vores europæiske naboer. Siden 2015 er Danmark faldet fra førstepladsen til tredjepladsen på EU-Kommissionens rangliste over de mest digitaliserede lande. Værst står det til indenfor digitale kompetencer. Her har hele 24 EU-lande oplevet større fremgang end Danmark, og vi er nu dumpet ned til en syvendeplads. Netop den digitale opkvalificering bliver helt afgørende, hvis Danmark skal indfri digitaliseringens muligheder for vækst, velfærd og grøn omstilling. […] Det er positivt, at regeringen med nedsættelsen af Digitaliseringspartnerskabet har taget hul på en vigtig debat om Danmarks digitale fremtid. Kun gennem tæt offentligt-privat samarbejde kan vi løfte den store opgave, det er at sikre, at danskerne får de nødvendige digitale kompetencer i fremtiden.”
Børsen, s. 39 (02.07.2021)
EU-forslag om AI kan lægge den europæiske techindustri i lænker
Berlinske bringer en kommentar af Bent Dalager, partner i NewTech, KPMG, som blandt andet skriver: ”EU-Kommissionen har udsendt et oplæg til nye regler for regulering af udvikling og anvendelse af kunstig intelligens i EU, kaldet AIA (Artificial Intelligence Act). Her sætter man foden ned overfor anvendelse af AI til åbenlyst totalitære eller skadelige formål - og det er helt igennem positivt. Det giver på mange måder mening at anvende AI som støtteværktøj i uddannelsessystemet, i HR- sammenhænge, i social- og omsorgssektoren, til kreditvurdering eller i forbindelse med behandling af sager om asyl og opholdstilladelser. Alle disse områder definerer Kommissionen imidlertid som ”high risk”. Dermed rammer Kommissionen over målet. Oplægget fokuserer så meget på potentielle risici, at man bremser mulighederne for at udvikle og anvende AI til gavnlige formål. Det risikerer at lægge innovationen og den europæiske techindustri i lænker - og udelukke samfund, virksomheder og EU-borgere fra en lang række fordele. Desuden er AI-definitionen uhørt bred og omfatter både algoritmer, regelbaserede systemer og klassisk software. […] Intentionen er god, men AIA bør ændres til gavn for industri og borgere.”
Berlingske, s. 31 (02.07.2021)
Et bedre samfund med techgiganter
Weekendavisen bringer en kommentar af Frederik Stjernfelt, professor og forfatter. Han skriver blandt andet: ”Regeringens nyudsendte hvidbog om de politiske problemer med techgiganterne kradser i overfladen. ”Mod et bedre samfund med tech-giganter” hedder regeringens hvidbog lidt klumset, og de ni krav, den yderst kortfattet oplister til en ny politik over for techfirmaerne, begynder alle sammen med ”Vi vil have et bedre samfund ...” Den idé er der næppe mange, der ikke vil tilslutte sig, men de ni krav bliver ikke meget mere konkrete end det. […] Som hvidbogen selv anfører, har Danmark en økonomi under halvdelen af Facebooks, en femtedel af Amazons og en sjettedel af Apples. Danmark har ingen økonomisk, legal eller politisk muskel til at påvirke firmaerne. Det betyder, at legale skridt over for techbanditterne skal vedtages i EU og/ eller USA for at få blot den mindste effekt. Men hvidbogen savner enhver overvejelse over, hvilke konkrete politiske skridt Danmark fremadrettet skal arbejde for i EU.”
Weekendavisen, s. 6 (02.07.2021)
Finansielle anliggender
Risiko for økonomisk nedtur tager af
Chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, mener, at udsigten for økonomierne i EU er bedre, end man frygtede tidligt under pandemien, primært på grund af de velkørende vacciantionskampagner i Europa. Det skriver B.T. ”De forbedrede udsigter for økonomien på baggrund af hurtigt fremskridende vaccinationskampagner har reduceret risikoen for alvorlige scenarier,” sagde Lagarde, da hun torsdag var i EU-Parlamentets økonomiudvalg.
B.T., s. 4 (02.07.2021)
Grundlæggende rettigheder
Erdogan lover at beskytte kvinder trods farvel til konvention
Torsdag forsvarede Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, landets beslutning om at trække sig ud af Istanbulkonventionen, og han lover at beskytte kvinder trods farvel til Istanbul-konventionen, skriver Jyllands-Posten. Beslutningen har mødt stor kritik både i Tyrkiet, EU og USA og torsdag gik tusinder af borgere over hele landet på gaden i protest mod beslutningen.
Jyllands-Posten, s. 18 (02.07.2021)
Institutionelle anliggender
Danmark må øge flyvehøjden i EU efter brexit og corona
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: ”Fredag indleder kansler Merkel sin afskedsturné med en sviptur til Storbritannien, hvor hun skal mødes med premierminister Johnson og dronning Elizabeth. Umiddelbart skulle man tro, at valget af Storbritannien som førstedestination er udtryk for landets høje prioritet. Onde tunger i Berlin peger imidlertid på det modsatte: Merkel starter med de lande, som har mindst betydning, og vil så bevæge sig opad i hierarkiet og slutte med Frankrig og Macron. […] Merkels nedprioritering af Storbritannien deles af både erhvervsliv og befolkning. I april viste en rundspørge gennemført af det britiske handelskammer i Tyskland, at tre fjerdedele af tyske virksomheder har vanskeligheder ved at håndtere den nye papirkrig med de mange tolddokumenter efter brexit. Hver femte virksomhed er så træt af de nye komplikationer, at den overvejer at indstille eksporten. Ifølge en ny måling, som Tænketanken Europa har gennemført sammen med den paneuropæiske tænketank ECFR, er tyskerne blandt de lande, der savner briterne mindst i EU-klubben. Selvsamme måling viser, at tyskerne er overbeviste om, at deres lands indflydelse er steget i de senere år, altså efter brexit. […] Nødvendigheden af, at Danmark øger flyvehøjden, styrkes blot af, at der en fornyet dynamik i EU-samarbejdet. I coronakrisens første 450 dage har EU primært formået at improvisere, men forude venter nu de strategiske diskussioner om mere langsigtede løsninger. […] Efter sommerferien bør regeringen derfor se på, hvordan der kan komme mere energi på den danske flymotor. Er den annoncerede styrkelse af EU-repræsentation og nogle udvalgte europæiske ambassader tilstrækkelig, og på hvilke områder er det, at Danmark selv sammen med ligesindede lande vil forsøge at sætte en dagsorden?”
Jyllands-Posten, s. 36 (02.07.2021)
Klima
Så er det slut med kopper og vatpinde af engangsplast
Fra i morgen træder det nye EU-forbud i kraft, som vil reducere vores forbrug af plast til engangsformål. Det betyder, at disse ting ikke længere skal sælges i Danmark eller resten af EU. EU-Kommissionen vurderer, at mængderne af plasticaffald på vores strande vil blive 17 procent mindre. I Danmarks Naturfredningsforening (DN) kalder miljøpolitisk chefrådgiver Mette Hoffgaard Ranfelt det positivt, men foreningen savner dog mere fokus på ordet ”engangs” og mindre på ”plastic”, samt at Danmark går i front på den dagsorden. ”Det, regeringen gør nu i forhold til EU-direktivet, er bare en implementering. Vi synes ikke, det er godt nok bare at tage det, der kommer fra EU's side, hvis man ønsker at være et grønt foregangsland,” siger Mette Hoffgaard Ranfelt.
Kristeligt Dagblad, s. 11 (02.07.2021)
Migration
Kofod afviser modtagecenter i Marokko
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) har været på tre dages besøg i Marokko, hvor han blandt andet mødtes med landets premierminister og udenrigsminister, skriver Berlingske. ”Jeg tog ikke til Marokko for at drøfte etableringen af et modtagecenter i landet. Formålet med rejsen var at drøfte, hvordan vi sammen kan håndtere migrationsudfordringen. Og det handler mest om, hvordan vi skaber en mere stabil situation syd for Sahara,” siger Jeppe Kofod. Samtidig afviser han blankt, at Marokko er en reel mulighed som lokation for et modtagecenter. ”Vi forestiller os ikke, at der skal etableres et modtagecenter i Marokko. Men vi forestiller os til gengæld, at Marokko er en meget vigtig partner i forhold til at løse migrationsudfordringen i Afrika,” siger Kofod og fortsætter: ”Sammen med Marokko kan vi derimod finde ud af, hvordan vi får investeret mere og får skabt flere udviklingsmuligheder i Afrika. Marokko investerer meget i landene syd for Sahara, fordi de kan se, at det forhindrer irregulær migration. Det kan vi fra Danmark lære noget af.” EU-Kommissionen har advaret imod, at det ikke kan lade sig gøre at overføre asylbehandlingen til et tredjeland efter de gældende regler, og FN har også kritiseret regeringens planer om et dansk modtagecenter uden for EU, men kritikken afviser Jeppe Kofod. ”Vi har en god dialog med FN, EU og andre omkring vores ønske om et mere retfærdigt og humant asyl- og migrationssystem,” siger udenrigsministeren.
Berlingske, s. 15 (02.07.2021)
Sundhed
EMA: Vacciner virker mod deltavariant
Politiken skriver, at Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, mener, at som det ser ud nu, så yder de fire vacciner, der er autoriseret i EU - Pfizer, Moderna, Astra-Zeneca og Johnson & Johnson, beskyttelse mod alle varianter af coronavirus. De første oplysninger, der er indsamlet, tyder nemlig på, at færdigvaccinerede også er beskyttet imod deltavarianten, men for en sikkerheds skyld har EMA bedt alle vaccineproducenterne om løbende at teste, om deres vaccine har effekt mod de forskellige varianter.
Politiken, s. 2 (02.07.2021)
Sådan fik Danmark fat på de rumænske Pfizer-vacciner
Torsdag aften skulle den første portion af den rumænske Pfizer-Biontech-vacciner ankomme til Københavns Lufthavn, og Danmarks ambassadør i Rumænien, Søren Jensen, som har været med i vaccineforhandlingerne, fortæller, at det er resultatet af både held og vedholdenhed. ”Det startede, da jeg i begyndelsen af juni skulle mødes med den rumænske sundhedsminister, Ioana Mihaila, for at dele min viden om det danske sundhedsvæsen, og hvordan vi har digitaliseret det. Forud for mødet vidste jeg, at det var begyndt at stå stille med at vaccinere i Rumænien, mens der var stor efterspørgsel på vacciner i Danmark. Derfor spurgte jeg ministeren, om det var muligt for os at aftage nogen af deres vacciner,” fortæller Søren Jensen. Derefter startede en længere forhandlingsproces, hvor den danske sundhedsminister, Magnus Heunicke, var i kontakt med den rumænske sundhedsminister, statsminister Mette Frederiksen ”hiver” angiveligt fat i den rumænske statsminister, Florin Citu, under et Natomøde for igen at tilkendegive den danske interesse i de rumænske vacciner. ”I virkeligheden har det også i høj grad været i den rumænske regerings interesse at afgive vaccinerne. De har været bange for at brænde inde med de mange vacciner, for det vil både kunne give kritik internt i landet - og fra EU's side,” vurderer Søren Jensen.
Jyllands-Posten, s. 10 (02.07.2021)
Vred tysk minister vil have færre tilskuere på stadion
Trods stigende smittetal vil London lukke flere end 60.000 tilskuere ind på Wembley Stadion til EM-semifinalerne og senere EM-finalen og det møder stadig heftigere kritik fra Tyskland, der opfordrer kraftigt til, at tilskuertallene sænkes. Det skriver Politiken. ”Jeg betragter UEFA's position som absolut uansvarlig. Når mennesker står tæt sammen og omfavner hinanden, øger det smitten,” lød det torsdag fra Tysklands indenrigsminister, Horst Seehofer, på et pressemøde i Berlin. Fra EU-Kommissionens vicepræsident, Margaritis Schinas, har det lydt, at han personligt ikke forstår UEFA's beslutning om at spille de sidste kampe i London og Mario Draghi, Italiens ministerpræsident, har sat spørgsmålstegn ved, at finalen finder sted i et land med stigende smitte med den nye deltavariant. UEFA afviser dog at ændre planen for de resterende kampe og i en meddelelse skriver UEFA, at den endelige beslutning om tilskuertal er op til det pågældende lands myndigheder.
Politiken, s. 13 (02.07.2021)
Udenrigspolitik
Fortsat liv i atomaftalen trods konservativ drejning i Irans politik
Jyllands-Posten bringer en risikovurdering af Lynge Gørtz Smestad, chefanalytiker, EKF, som blandt andet skriver: ”Irans nyvalgte præsident tilhører den konservative fløj, men bakker alligevel op om en ny atomaftale, som kan genoplive den danske eksport til landet. […] Med indsættelsen af Joe Biden er der håb om, at atomaftalen kan blive genoplivet. På overfladen ser det dog svært ud. For iranerne er begyndt at berige uran over atomaftalens grænseværdier, og så sent som i søndags bombede amerikanerne iranskstøttede shiamilitser i grænselandet mellem Syrien og Irak. Alligevel forventer mange, at parterne vil kunne lande en ny aftale, da det vil være i alles interesse. Raisi har således sagt, at han vil støtte en ny atomaftale, selv om han generelt er mistroisk over for Vesten og USA og på forhånd har afvist at mødes med Biden.”
Jyllands-Posten, s. 11 (02.07.2021)
Xi Jinping sender klar advarsel til Vesten
Torsdag morgen på Den Himmelske Freds Plads i Beijing holdte den kinesiske præsident, Xi Jinping, en over en time lang tale i forbindelse med fejringen af 100-året for grundlæggelsen af det kinesiske kommunistparti og han kom med en klar advarsel til Vesten. ”Det kinesiske folk har aldrig tyranniseret, undertrykt eller slavebundet folk fra andre lande - ikke i fortiden, ikke nu og ikke i fremtiden,” sagde han og fortsatte: ”Ligeledes vil det kinesiske folk aldrig tillade udenlandske kræfter at tyrannisere, undertrykke eller slavebinde os. Enhver, der nærer illusioner om at gøre dette, vil slå deres hoveder til blods mod den stålbesatte kinesiske mur bygget af kødet og blodet fra den 1,4 milliarder store kinesiske befolkning.” I sin tale rakte Xi Jinping dog også hånden ud til resten af verden og gentog et budskab, som han også flere gange tidligere er kommet med: at Kina ønsker at samarbejde med andre lande om at gøre Jorden til et mere fredeligt sted til gavn for hele menneskeheden. ”Den kinesiske nation bærer ingen aggressive eller overherredømmeagtige træk i sine gener,” sagde han, men gjorde det dog samtidig klart, at hans mission er at ophøje Kina til en stærk nation.
Politiken, s. 6 (02.07.2021)
Detaljer
- Publikationsdato
- 2. juli 2021