EU i dagens aviser fredag den 20. maj 2022

Tophistorier

Udfordringer tårner sig op for historisk energiaftale
Flere af dagens aviser skriver om den store EU-plan om, at Nordsøen skal være "Europas grønne kraftværk". Berlingske skriver, at selvom den ambitiøse plan har opbakning fra de fleste politikere, så melder udfordringerne sig på stribe. Der er tale om et projekt, hvor der i samarbejde med Tyskland, Holland og Belgien skal opsættes tusindvis af vindmøller i Nordsøen. Ifølge regeringen vil de danske planer koste 1000 millioner kroner, hvilket er den største investering i dansk infrastruktur nogensinde. Statsminister Mette Frederiksen (S) forventer, at finansieringen kan findes i det private, men at finde pengene bliver ifølge Berlingske langtfra den eneste udfordring. For interesseorganisationen Wind Europe og Ørsted-topchef Mads Nipper er det vigtigt, at landene ikke "presser priserne" og tager de billigste tilbud i udbudsrunderne. Det skyldes, at Ørsted og andre har haft meget svært ved at levere overskud på grund af en liberalisering af markedet og forsyningsproblemernes effekt på råvarepriserne. Det er dog ifølge Peter Mogensen, der er administrerende direktør i konsulenthuset Kraka Advisory, en farlig vej at gå. "Det er lidt til den friske side, når private producenter beklager sig over, at de risikerer ikke at kunne tjene penge, hvis arealerne udbydes til auktioner uden loft. Vi siger bare: Tør øjnene, må den bedste producent vinde - og andre må lade være med at byde så højt, hvis det medfører, at de så taber penge. Det er netop succesformlen i en markedsøkonomi," siger han. Et andet problem man støder på er manglen på kvalificeret arbejdskraft til at opstille de mange tusinde møller. "Udbuddet af faglært arbejdskraft falder kraftigt frem mod 2030, og vi kan ikke lave den grønne omstilling, når vi mangler faglært arbejdskraft. For at rejse havvindmøller har vi stadigvæk brug for montører, smede og industriteknikere, men dem er der allerede rift om mange steder i økonomien," siger Erik Bjørsted, cheføkonom i Dansk Metal. Desuden kræver projektet også en lempelse af de nuværende godkendelsesprocesser for at bygge havvind. "Det tager ikke lang tid at bygge vind på havet, men det tager meget lang tid at få lov til at gøre det. Det betyder, at vi har forsinket den grønne omstilling i alt for mange år med langsommelige processer. Men nu bliver der udpeget områder, hvor man får lov til at gøre tingene hurtigere," sagde statsminister Mette Frederiksen (S) blandt andet ved onsdagens møde om projektet i Esbjerg.

I Jyllands-Posten kan man læs, at en af verdens største grønne kapitalforvaltere, Copenhagen Infrastructure Partners, fremlægger visionen om endnu en dansk energiø i Nordsøen, hvor strømmen skal omdannes til grøn brint. Den nyhed kommer ovenpå den historiske Esbjerg-erklæring om at tidoble havvind i Nordsøen. Copenhagen Infrastructure Partners (CIP) er klar med et koncept for, hvordan man allerede nu kan sætte gang i endnu en dansk energiø på 10 gigawatt (GW), der vil kunne stå klar i 2030. Den kunstige ø skal placeres på Doggerbanke ca. 300 kilometer ude i Nordsøen, hvor der er ideelle forhold til havvind. Her vil CIP omdanne strømmen til grøn brint, som skal bruges til at erstatte olie og gas til fly, skibe, lastbiler og den tunge industri.

I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "For en kort stund virkede Esbjerg Havn i onsdags til at være EU's euforiske navle, da en håndfuld europæiske ledere skrev under på Esbjerg-erklæringen om at få høvlet hele 150 gigawatt vindkraft ud på Vesterhavet. Selv formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, havde det brede smil på - selv om hun knap nok havde nået at skrive under på den store REPowerEU-plan i Bruxelles, før hun jettede afsted nordpå. [...] Intentionerne i REPowerEU er rigtige: At få Europa ud af afhængigheden af russisk fossil energi inden 2027. Til det formål skal europæerne frem mod 2030 skrue andelen af vedvarende energi op fra 40 til 45 procent og øge energieffektiviteten fra ni til 13 procent.
[...] Men hvis man kigger nærmere på den store 'genstart' af Europa uden energi fra Rusland, begynder hullerne i planerne alligevel at træde tydeligt frem. Først og fremmest er finansieringen tvivlsom. Ifølge EU-Kommissionen vil hele festen koste mindst 210 milliarder euro inden 2027. [...] Det bekræftes af, at der ikke er tale om særligt mange friske penge, men overvejende om midler fra coronagenopretningsfonden, der både som direkte tilskud og gratis lån skal opildne EU-landene til grønne reformer. [...] Et andet overordnet problem er, at der groft sagt satses mere på energisikring end på energiomstilling og besparelse. Der skal ifølge planen nemlig ikke bare investeres massivt i Europas strømnet, men også i gas- og olieledninger samt LNG-terminaler til flydende gas på tankskibe fra alverden. [...] Bedre bliver det ikke af, at EU-landene nu globalt leder med lys og lygte efter ny energi. Det gælder både den økologisk tvivlsomme frackinggas fra USA og gas og brint fra lande i Afrika og Mellemøsten. Altså ofte de autokratier, vi egentlig vil være uafhængige af. [...] Lige nu er vi tvunget til at holde op med at finansiere Putins krig. Men på lidt længere sigt står klimaet allerøverst på dagsordenen. I det lys er EU's plan den rette vej, men ikke ambitiøs nok. Så lad os i europæisk fællesskab kæmpe for at lappe hullerne i planen og komme ud af den fossile energi hurtigst muligt. Om den så er russisk eller ej."

Information bringer en kronik af Sebastian H. Mernild, professor i klimaforandringer på Syddansk Universitet. Han skriver blandt andet: "Vind og sol er ustabile energikilder. Det er havet ikke. Havets strømme kan give os en stabil energiforsyning uden at være til gene for naboer eller dyreliv. Alligevel lægger regeringen kun op til at udnytte vind og sol i deres nyeste udspil. [...] Hvis vi vil gøre os forhåbninger om at nå Parisaftalen, EU's klimaindsats eller den danske lovbestemte målsætning om 70 procent reduktion i 2030, er der altså behov for i stigende grad at fokusere på vedvarende energi. I sit seneste udspil lægger regeringen op til at firedoble produktionen af strøm fra vedvarende energi frem mod 2030. [...] Som forholdene er i dag, vil de globalt implementerede politikker forventeligt medføre en middeltemperaturstigning på 3,2 grader i 2100. Med de annoncerede politikker, som endnu ikke er realiseret, vil temperaturstigningen være på minimum 2,8 grader. Det er lidt bedre, men det er altså stadig betydeligt højere end Parisaftalens målsætning om en maksimal temperaturstigning på 2,0 grader. Men der er også et lyspunkt. For på verdensplan er den gennemsnitlige vækstrate i drivhusgasudledninger aftaget. [...] Udbygningen af vedvarende energi i antal og størrelse er nødvendig, men vil samtidig skabe et stadigt stigende pres på anvendelsen af det åbne land. Vi skal derfor tænke i smarte løsninger for vedvarende energi kombineret med en hastig implementering. [...] Vi skal have mere forudsigelig teknologi for vedvarende energi. Her tænker jeg ikke på kernekraft, som EU-Kommissionen vil have på listen over grønne teknologier. Når jeg tænker på forudsigelige vedvarende energiteknologier, tænker jeg på udnyttelsen af det enorme energipotentiale, der er i havet omkring os, helt naturligt. Ikke i form af bølgeenergi, men derimod i form af kinetisk drevne energisystemer, der udnytter energien i havets strømninger. [...] Derfor spørger jeg politikerne: Hvorfor ikke 100 procent vedvarende energi ved udgangen af 2025?"

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver virksomhedsredaktør Søren Linding blandt andet: "Selv om politikernes grønne vindambitioner i Nordsøen bliver større og større, er der fortsat langt til konkrete planer, der for alvor gør noget ved Europas afhængighed af russisk gas. [...] Opstilling af 10.000 kæmpe vindmøller i Nordsøen, der kan opvarme næsten alle huse i EU, er en gigantisk anlægsopgave, der vil få den jyske havneby som et centralt omdrejningspunkt. De fire lande, Belgien, Holland, Tyskland og Danmark, går sammen om at koordinere udbygningen af vindkraft til havs i Nordsøen og har sat som mål at opføre 65 GW inden 2030 og 150 GW inden 2050. [...] Krydret med et lynvisit fra EU-Kommissionens forkvinde, Ursula von der Leyen, var der ikke et øje tørt i Esbjerg onsdag eftermiddag. [...] Der er i årevis blevet peget på en masse benspænd for at accelerere udviklingen, men markedet står stille. Politikerne bliver nødt til at gribe i egen barm for at gøre noget ved stilstanden. Den første store hindring er en manglende og for langsommelig godkendelsesproces. Nu ser det langt om længe ud til, at store havarealer bliver udlagt som forhåndsgodkendte til havvindmøller. Det er et kæmpe fremskridt, da det ikke kun vil få mere vindkraft op hurtigere, men forhåbentlig også få flere store projekter i gang på samme tid. [...] Kapitalen står i kø for at blive investeret i den grønne omstilling. Men det er en sandhed med modifikationer. Der skal være sund økonomi i klimavenlig energi, og derfor er der brug for at kigge på tarifstrukturen, når grøn strøm skal flyttes og omdannes til andre energiformer. Det kan meget vel være, at tiden for direkte statsstøtte til vedvarende energi er slut, men fremtidens integrerede energiforsyning kommer næppe op at stå uden statslige garantier og støtteordninger. [...] Selv om det er historiske tider, skal gennemgribende og kostbare beslutninger for fremtidens energisystem træffes nu."

I en kommentar af Jyllands-Postens chefredaktør, Steen Rosenbak, kan man i dag blandt andet læse: "Danmarks engagement i at tidoble elproduktionen fra havvind på Nordsøen er banebrydende. Men forsyningssikkerhed kræver langt mere end vind og sol. [...] Derfor kan maj 2022 ende med at gå over i historien som perioden, da klimaet ryddede bordet og overtog den politiske dagsorden i Europas hovedstæder. Så stort er perspektivet i lanceringen af dels den nye aftale mellem Danmark, Tyskland, Holland og Belgien, som tidobler elproduktionen fra havvindmøller i Nordsøen til at kunne servicere 230 mio. europæiske husstande i 2050, dels EU-Kommissionens parallelle præsentation af omstillingsplanen Repower EU, der mere end fordobler vindkapaciteten i Europa inden 2030. [...] Derfor er det en virkelig lovende start, at Europas politiske elite tilsyneladende har forstået, at bureaukratiet skal væk, hvis den grønne omstilling med tilhørende energipolitisk forsyningssikkerhed skal have gang på jord. [...] Jo, der er grøde i energipolitikken. Men der er også hår i suppen, og de lyser i neon. Sandheden er nemlig, at planerne, trods deres historiske visioner, slet ikke er tilstrækkelige. Fremtidens vedvarende energisystem kan hverken i Danmark eller EU begrænse sig til havvind- og solenergi. Det kræver et væsentligt mere avanceret energimix at fastholde en stabil leverance til et til stadighed mere energihungrende marked. [...] Endelig rykker Europa. Men det er kun første acceleration af de mange, der er nødvendige, hvis de klima- og sikkerhedspolitiske mål skal kunne indfries inden for den tidshorisont, vi i dag kan overskue."

I Weekendavisen kan man læse en analyse skrevet af journalist Christian Bennike. Han skriver blandt andet: "Jeg trasker afsted langs et jernbanespor, støvede lastbiler brager forbi, her er kraner og siloer, slæbebåde, en stor bunke med stenkul og en masse virksomheder, der allesammen hedder noget med vand: Blue Water, NorSea, Viking. [...] Vi skal til 'North Sea Summit', som står i Vestas store, rungende industrihal, hvor der er blevet gjort hovedrent og dækket op: Runde borde med hvid dug, kildevand, modeller af vindmøller og skåle med de der små Daim-chokolader, man kan købe i store kasser i de tyske grænsekiosker. [...] Det er Statsministeriet selv, der har arrangeret dagens topmøde. Der har været strøtanker om sådan et møde længe, men det var Ukraine, som fik det til at ske. Pludselig taler alle om energipolitik. [...] I Danmark har vi talt om energiøer i årevis, og siden 2020 har der været en politisk aftale om at bygge 'verdens første' energiø ud for Thorsminde. Men vi er stadig ikke gået i gang. Faktisk er opgaven ikke engang sendt i udbud endnu. Klimaministeriet siger, at udbudsmaterialet vil være klar efter sommerferien, men inden jeg tog til Esbjerg, talte jeg med en række velinformerede kilder, som fortalte, at udbuddet bliver forsinket med et år til efteråret 2023. [...] Der er flere potentielle problemer: Lige nu mangler rigtig mange byggefirmaer i Europa både folk og materialer, store statslige investeringer vil øge inflationen, og kan man overhovedet skaffe alt det kobber, al den stål og alle de sjældne jordarter, der er brug for til at bygge det hele? Én meter vindmøllekabel indeholder 50 kilo kobber."
Berlingske, s. 6-7; Information, s. 16, 12-13; Jyllands-Posten, s. 2, 16, 6-7; Weekendavisen, s. 6 (20.05.2022)

Prioriterede historier

Dom sikrer millioner til rettighedshavere
Flere af dagens aviser skriver, at Østre Landsret i en dom torsdag har pålagt Kulturministeriet at betale en millionerstatning til Copydan KulturPlus, der sikrer, at blandt andre musikere får betaling for deres produkter. Sagens kerne har været, om vederlagsordningen - blankmedieordningen - i en årrække var i strid med EU-retten, og om staten i givet fald har været ansvarlig for det. Resultatet er, at Kulturministeriet skal betale en erstatning på 110 millioner kroner til Copydan KulturPlus. Ifølge Politiken havde Copydan krævet 1,3 milliarder - 600 millioner kroner med renters rente - i erstatning, fordi rettighedsorganisationen mener, at den danske stat havde pligt til at betale også for kopiering på de nye digitale medier helt tilbage fra 2014, fordi den danske blankmedieordning var i strid med EU-retten. Allerede i 2015 fastslog EU-Domstolen, at den danske ordning var i strid med EU-retten og det såkaldte Infosoc-direktiv.
B.T., s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 20; Politiken, s. 3 (20.05.2022)

Danmark har deltaget i halvdelen af EU's operationer til trods for forsvarsforbeholdet
Flere af dagens aviser skriver om den forestående folkeafstemning om EU-forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022. I Information kan man læse, at Danmark har deltaget i 19 civile operationer ud af 38 civile og militære EU-operationer siden 2003. Samtidig har Danmark været civilt eller militært repræsenteret i næsten alle de lande, som EU har opereret i. Det viser en optælling foretaget af Information. De første operationer i EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) blev indledt i 2003, og siden da har samarbejdet igangsat 38 operationer. Ud af de 38 har Danmark deltaget i 19 operationer. Det danske forsvarsforbehold betyder, at Danmark ikke kan deltage i de dele af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, der påvirker forsvarsområdet. Det betyder, at Danmark ikke kan deltage i forsvarssamarbejdets militære operationer. Men Danmark kan godt være med i de civile operationer. EU's 38 operationer har primært fundet sted i Afrika, Mellemøsten og Europa. Flere operationer har fundet sted i de samme lande, eksempelvis i Den Demokratiske Republik Congo, hvor EU har haft fire operationer, og Den Centralafrikanske Republik, hvor EU har haft fem operationer. Det danske forsvarsforbehold har ifølge Danmarks Institut for Internationale Studier (DIIS) været aktiveret 235 gange siden 1993. Med andre ord har Danmark været udelukket for deltagelse i militært samarbejde i 235 tilfælde.

Information sætter i dagens udgave desuden fokus på, hvad det er Danmark kan deltage i uden forbeholdet. Avisen har talt med Graham Butler, der er lektor ved Aarhus Universitet og forsker i EU-ret. Som et eksempel på en civil mission nævner han en EU-mission i Somalia, der har til formål at opkvalificere den lokale, somaliske kystvagt med henblik på at bekæmpe pirateri. "Fordi den involverer medlemslandenes flåder og dermed deres væbnede styrker. Den ville Danmark ikke kunne deltage i med forsvarsforbeholdet," siger han. Der er ofte tale om en hårfin grænse for, hvad Danmark kan deltage i af operationer. "Ved civile missioner er den militære komponent ikke så udpræget - det kan for eksempel være militær rådgivning, men hvor den militære styrke ikke kommer i brug som under træningsmissioner. Og hvad er forskellen på træningsmissioner og militær rådgivning? Det er en gråzone," siger Butler. En af de bekymringer, der har været fremført af nejpartierne op til folkeafstemningen, er frygten for en afskaffelse af vetoretten på forsvarsområdet. At det vil ske, har EU-Kommissionen afvist.

Berlingske og B.T. skriver, at Danmarks forsvarsforbehold fik en stor del af opmærksomheden da statsminister Mette Frederiksen (S) mødtes med Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg. Stoltenberg gjorde det på et pressemøde klart, at det europæiske forsvarssamarbejde ikke er i konkurrence med NATO: "EUs ledere har gjort det klart, at EU's øgede indsats på forsvar skal komplementere NATO og ikke konkurrere eller overlappe med NATO. En øget indsats på forsvar kan bidrage til vigtige ting. Også for NATO," sagde Stoltenberg. Noget af det første, Mette Frederiksen trak frem på pressemødet, var netop, at Danmark står over for et vigtigt valg om mindre end to uger. Nemlig folkeafstemningen om Danmarks EU-forsvarsforbehold. "NATO og EU er ikke på nogen måde i opposition med hinanden," sagde hun og fremhævede, at Danmark er det eneste land i EU med et forsvarsforbehold. Sverige og Finlands beslutninger om at søge om optagelse i NATO blev flere gange nævnt af både statsministeren og Stoltenberg som et stort plus for det militære samarbejde i Vesten og Europa.

I Jyllands-Posten kan man læse et debatindlæg af formand for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt. Han skriver blandt andet: "Der findes selvsagt helt rationelle grunde til at ville stemme ja den 1. juni. Mener man eksempelvis, at Danmark skal have mere EU, giver det god mening at stemme ja. Mener man tilmed, at Danmarks sikkerhed hviler bedre i EU's forsvarskommando end i Nato - ja, så giver det også god mening at stemme ja. [...] Er man i tvivl, ved man altså, hvad man får ved et nej. I sagens natur ved vi ikke, hvad EU's forsvarsdimension udvikler sig til i de kommende år. [...] Macron nævner direkte amerikanerne som en af EU's modsætninger. Så hvordan kan ja-partierne sikre, at et EU-militærsamarbejde ikke splitter Nato, når endog Jens Stoltenberg har luftet samme bekymring? I Nato handler vi ind sammen og sørger for, at vores militære er interoperable. Derfor har vi i Danmark valgt at købe F-35-fly, fordi vi gerne vil stå skulder ved skulder med amerikanerne. [...] Om vi så får en EU-hær, beror i vidt omfang på, hvad vi selv og de andre EU-lande vil - og hvad vi lægger i begrebet. Enhver, der googler “EU army”, kan få et righoldigt indblik i, hvordan debatten om netop en EU-hær kører i de europæiske hovedstæder. [...] For siden hvornår har EU holdt sig tilbage, når Frankrig, Tyskland, EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet har sat sig for noget? Og dermed er vi tilbage ved det centrale: Ønsker vi mere EU - ja eller nej?"

Kristeligt Dagblad bringer et debatindlæg af Steffen Nørregaard, formand for Europabevægelsen i Vestjylland. Her kan man blandt andet læse: "I 30 år har Danmark stået uden for den militære del af EU's sikkerheds- og forsvarssamarbejde. Vores forbehold er egentlig formuleret som en undtagelse. Vi står uden for det militære samarbejde, men vi vil ikke forhindre de andre medlemsstater i at gennemføre dette samarbejde. Modstanderne af at afskaffe forbeholdet taler ofte om truslen for en EU-hær. De øvrige medlemsstater har haft 30 år til at etablere denne spøgelseshær, så modstandernes argument er hult og urealistisk. Det er jo også karakteristisk, at fortalerne for bevarelse af forbeholdet vil melde Danmark ud af EU. [...] Bevarer vi forbeholdet, er vi ikke solidariske med EU, og så kan man ikke forvente, at unionen i en truende situation vil støtte os helhjertet. Derfor skal vi samarbejde i hele Europa, og vi skal have en aftale med de lande, der ikke er medlem af EU."

I Politiken kan man i dag læse et debatindlæg af Frank Slemming fra Gilleleje. Han skriver blandt andet: "Jeg må indrømme, at jeg er frustreret over, at ja-partierne ikke træder klarere igennem og sørger for at afstemningen ikke bliver forvirrende. Alle japartier synes at væve rundt i stoffet. [...] Vil vi isolere os i en usikker verden med trusler: Rusland, klimakrise, øget fattigdom, finansiel krise, og mere, med argumentet om, at vi har Nato? Eller vil vi samarbejde tættere med vores naboer i Europa? [...] De partier, der anbefaler et nej: Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Enhedslisten er alle partier, der vil have Danmark ud af EU. De har således alle en skjult dagsorden. For dem er det ikke kun forsvarsforbeholdet det drejer sig om. De ønsker alle at minimere og svække EU. Er det det, vi vil?"

I et debatindlæg i Politiken af Rasmus Egmont Foss og Iben Tybjærg Schacke-Barfoed, henholdsvis analytiker og analyse- og kommunikationschef i Tænketanken Europa, kan man blandt andet læse: "Med de seneste års krisehåndtering er EU vokset ind i rollen som geopolitisk aktør. Valget 1. juni handler derfor også om EU's nye identitet som leder i krisetid. [...] På de store linjer er EU vokset ind i rollen som geopolitisk aktør, og Bruxelles er nu byen, vi naturligt ser mod, når globale trusler rammer Europa. Men i det daglige er det også en union i ukendt farvand, vi har været vidne til de seneste år. [...] Nu er krig tilbage på kontinentet med vidtrækkende konsekvenser for det europæiske samarbejde på områder fra energisikkerhed til fremtidens demokrati. [...] Enhver afstemning om EU vækker dybere følelser end de lunkne slagord, vi kan mønstre om det enkelte forbehold eller traktatforslag, og forsvarsforbeholdet er ingen undtagelse. Men denne gang stemmer vi også om et markant anderledes EU end sidste gang i 2015."
Information, s. 9-10, 8; Berlingske, s. 17; B.T., s. 2; Kristeligt Dagblad, s. 9; Politiken, s. 6, 7 (20.05.2022)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Virksomheder ruster sig til russisk nationalisering
Børsen skriver, at investeringsaftaler mellem Rusland og Danmark principielt bør yde beskyttelse mod nationalisering af virksomheder, men at alt er usikkert i en krig. Rusland er i gang med at gøre klar til nationalisering af de virksomheder, der forlader deres ejendomme og fabrikker i Rusland på grund af krigen i Ukraine. Det får danske virksomheder til at søge om hjælp. "Danske virksomheder søger nu også rådgivning om konsekvenserne af russisk nationalisering. Fordi et juridisk grundlag for nationaliseringer er på vej," siger Jimmy Skjold Hansen, advokat og partner i Plesner. Han fortæller, at de russiske lovgivere med den kommende lov om nationaliseringer kan ekspropriere ejendomme og andre aktiver tilhørende virksomheder og enkeltpersoner fra de lande, Rusland kalder fjendtlige. Det gælder samtlige EU-lande og USA. Blandt andet er danske Rockwool er under kritik for ikke at forlade Rusland, men administrerende direktør Jens Birgersson forklarer i flere medier, at man ved et farvel til de fire fabrikker blot vil aflevere nøglerne til russerne, der nemt kan køre produktionen videre. Det er ikke til at vide, hvordan præsident Putin vil reagere, men når en lovgivning er på vej kan man forvente, at den skal bruges til russiske nationaliseringer. Det er selvfølgelig et åbent spørgsmål, hvor udbredt nationaliseringer kan blive. Loven kan også opfattes som en presbold mod vestlige virksomheder for netop ikke at forlade Rusland, fortæller Skjold Hansen. Han forklarer, at Rusland allerede inden krigen i Ukraine var involveret i et “relativt højt antal voldgiftssager” om ekspropriation og lignende statslige indgreb, omfattet af de bilaterale investeringstraktater, som også Danmark har indgået med Rusland for at beskytte erhvervsmæssige investeringer. En tilsvarende aftale indgået mellem EU og Rusland yder også beskyttelse.
Børsen, s. 10 (20.05.2022)

Finansielle anliggender

Inflation er prisen for afhængighed af fossil energi
I et debatindlæg i Børsen af Kira Marie Peter-Hansen, Philippe Lamberts, Rasmus Andresen, Bas Eickhout, Claude Gruffat, Damien Carême, Ernest Urtasun, Henrike Hahn, Karima Delli og Piernicola Pedicini, alle medlemmer af Europaparlamentet for De Grønne, kan man blandt andet læse: " Inflationen drøner i vejret i Europa. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at inflationen i Danmark nu er steget til 6 procent. Værre står det til hos vores omkringliggende EU-naboer - Litauen tager den ærgerlige førsteplads med en inflation på 15,6 procent. Inflationen har store økonomiske og sociale konsekvenser. Den rammer lave indkomstgrupper langt hårdere end de høje indkomstgrupper og skaber ulighed i vores samfund. Derfor presser mange også lige nu på for, at Den Europæiske Centralbank (ECB) aktivt skal gøre noget for at bekæmpe inflationen. Det er vigtigt og nødvendigt. [...] I stedet for at hæve renten skal vi sætte en stopper for Europas afhængighed af import af fossile brændsler. Ikke bare på grund af klimakrisen, men også på grund af inflationen. [...] Derfor skal ECB samtænke de traditionelle pengepolitiske værktøjer med initiativer, der styrker og accelererer den grønne omstilling. Konkret skal de stoppe med at købe aktiver, der skader klimaet, og gøre deres såkaldte refinansieringsprojekter grønnere. EU skal frigøre sig fra importen af fossile brændstoffer. Kun sådan kan vi sikre en effektiv og langsigtet løsning på inflationen."
Børsen, s. 43 (20.05.2022)

Renten faldt i søgen efter sikkerhed
Jyllands-Posten og Børsen skriver, at Den Europæiske Centralbank (ECB) er klar til at hæve renten ved rentemødet i juli. Når det sker vil det være den første rentestigning i ti år. Senere torsdag sagde vicechefen for ECB, spanske Luis de Guindos, at han venter, at centralbankens obligationsopkøb højst sandsynligt vil stoppe tidligt i 3. kvartal snarere end i den sidste del af kvartalet. I Børsen kan man desuden læse, at Euroen blev styrket torsdag, da investorerne nu regner chancen for en mere aggressiv europæisk centralbank ind. Der indregnes nu 105 basispoint i rentestigninger fra Den Europæiske Centralbank i år mod før 95 basispoint. Inflationen i eurozonen er i øjeblikket 7,5 procent, hvilket er næsten fire gange Den Europæiske Centralbanks mål på 2 procent.
Jyllands-Posten, s. 20; Børsen, s. 35, 38 (20.05.2022)

Handel

Danmark køber russisk gas i rekordmængder
Politiken skriver, at Danmarks køb af gas fra Gazprom stiger, selvom regeringen ønsker at komme "ud af Putins gas". I et forsøg på at sikre Danmark mod gasmangel den kommende vinter har danske aktører de seneste to uger fyldt lagerbeholdningen op med rekordhøj hastighed. Det anslås, at halvdelen af den gas Danmark importerer, stammer fra det russiske Gazprom. "Over de seneste ti dage er der fyldt mere end 60 millioner kubikmeter gas på lager. Det er en rekordhøj fyldningsrate," skriver Energistyrelsen i et skriftligt svar til Politiken. Det samme billede ses i hele Europa, hvor europæerne ifølge en opgørelse fra det russiske nyhedsbureau Tass har hældt 70 procent mere gas på gaslagrene end normalt for sæsonen.
Politiken, s. 5 (20.05.2022)

Interne anliggender

Historisk march på stedet
Weekendavisen skriver i dag om Enhedslistens forhold til EU. På Enhedslistens landsmøde forrige weekend blev partiets EU-politik ikke ændret, men ifølge Weekendavisen lykkedes det partiet at fylde gabet mellem to modstridende holdninger til Danmarks EU-medlemskab op med ord i betydelige mængder. Astrid Vang Hansen, hovedbestyrelsesmedlem i Enhedslisten, og hendes fæller, stod bag et af de fire oprindelige programforslag, som årsmødet behandlede. Det gik ud på at fastholde udmeldelse af EU som et centralt krav, men forslaget faldt i første afstemningsrunde. Det samme gjorde den anden yderlighed - det mest EU-positive af de fire forslag. Tilbage var to forslag, som lå hver sit sted midtimellem. Det ene fra partiets hovedbestyrelse, det andet fra en gruppe bestående af blandt andre medlem af Europa-Parlamentet Nikolaj Villumsen, tidligere partileder Pernille Skipper og den allestedsnærværende uofficielle chefideolog Pelle Dragsted. Sidstnævnte har i årevis været arkitekten bag forsøget på at gøre partiet spiseligt for bredere vælgergrupper ved at børste støvet fra 70ernes studiekredse af skuldrene. Det er langt hen ad vejen lykkedes.
Weekendavisen, s. 4 (20.05.2022)

Klima

Tre tiltag kan sætte skub i projekter for vedvarende energi
I en kommentar i Berlingske skriver Finn Lauritzen, seniorrådgiver i Axcelfuture, og Anders Stubbe Arndal, managing partner i Kromann Reumert, blandt andet: "Vi skal have mere sol og vind i en fart. Derfor vil miljøminister Lea Wermelin have hurtigere godkendelser af sol- og vindanlæg. Men er det muligt? Svaret er ja. Men det kræver, at vi effektiviserer miljøbureaukratiet. I dag kan det tage 10-15 år at få gennemført et større VE-projekt (vedvarende energiprojekt red.) uden, at miljø og natur får det bedre af den omfattende sagsbehandling. Og desværre er der ikke kun problemer med sol- og vindanlæg, men også med elkabler, gasledninger, biogasanlæg mv. [...] Den danske natur- og miljøbeskyttelse følger EU-reglerne, og sådan skal det selvfølgelig være. Men EU-reglerne indeholder faktisk mulighed for at give klimahensynet større vægt. Den mulighed bør vi tage i anvendelse. [...] Målet er heller ikke at gå på kompromis med naturbeskyttelse og biodiversitetshensyn eller at afskære borgere og virksomheder fra at blive inddraget. Vi skal lytte til dem, der påvirkes af projekterne, for ellers kan danskernes opbakning til den grønne omstilling falde. Men det skal ske i et effektivt system, så den grønne omstilling ikke forsinkes."
Berlingske, s. 32-33 (20.05.2022)

Kultur

Momsbombe under tv-pakker ender som en fuser
Flere af dagens aviser skriver, at et politisk flertal nu skrinlægger Skatteministeriets planer om at lægge moms på tv-abonnementer for blandt andet at finansiere leje af fængselspladser i Kosovo. Planerne ville have udløst en månedlig ekstraregning på 15-20 kroner for TV-pakker. De Konservative og DF har besluttet at sige nej til, at finansieringen af blandt andet leje af fængselspladser i Kosovo, skulle komme fra den nye moms, som regeringen mente, at den var forpligtet til at indføre som følge af en dom fra EU-Domstolen. "Alle, der har et tv-pakkeabonnement, slipper nu for en ekstraregning, som vi selv anslår ville være på op mod 15 kroner om måneden afhængig af tv-pakkens størrelse - og uden at man fik noget ekstra for pengene. Men samtidig ville det svække danskproduceret indhold, fordi producenterne - med TV 2 og Viasat-gruppen som de største - ville tabe abonnementsindtægter, når folk siger deres tv-abonnement op, fordi det bliver dyrere," siger Søren Birksø Sørensen, sekretariatschef i Forenede Danske Antenneanlæg (FDA), til Berlingske. Skatteministeriet har fastholdt, at en EU-dom i en sag fra Rumænien udløste kravet om, at der skulle lægges moms på også tv-pakker. De ni lande, der var med i det daværende EF i 1978, fik momsfritagelse for kunstnerisk virksomhed. Den har Danmark fastholdt lige siden, mens de fleste andre lande siden har indført moms. Man kan imidlertid ikke fortryde og vende tilbage til undtagelsen, hvis man først er skiftet. Ifølge Jyllands-Posten skriver de Konservatives kulturordfører Birgitte Bergman følgende på Twitter: "Kulturlivet kan godt ånde lettet op! Og jeg er utrolig glad for, at vi Konservative stemmer imod en kulturmoms! Ny redegørelse understreger, at regeringens påstand om, at Danmark var forpligtet til at lægge moms på kunstneriske virksomheder, ikke holder vand."
Berlingske, s. 9; Jyllands-Posten, s. 4; Kristeligt Dagblad, s. 4 (20.05.2022)

Sikkerhedspolitik

Det kan blive dyrt at give Putin en ærefuld udvej
I Berlingske kan man læse en analyse om de forskellige muligheder for at finde en ende på krigen i Ukraine. Solveig Gram Jensen, Berlingskes EU-korrespondent skriver blandt andet: "Forleden sagde Macron under en tale i Europa-Parlamentet, at 'Når freden igen vender tilbage til Europa, er vi nødt til at bygge nye sikkerhedsbalancer' uden 'at forfalde til hverken ydmygelse eller hævn'. Når man kæmper mod russiske soldater, som dræber civile og voldtager børn foran deres forældre, er forståelsen for den slags opfordringer til at overse. Forleden modsagde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, da også Macron. Under et interview med den italienske fjernsynskanal Rai sagde Zelenskyj, at 'vi skal ikke længere lede efter en udvej for Rusland, og Macron gør det forgæves', lød det ifølge den ukrainske avis Kyiv Post, som citerer transskriptionen af interviewet på Zelenskyjs Telegram-kanal. [...] Ifølge den 'franske linje' gælder det om for alt i verden at stoppe krigen så hurtigt som muligt. Og det skal ske, uden at Putin taber ansigt. Det kræver, mener især Frankrig og Tyskland, at Ukraine afstår Krim og de to regioner Donetsk og Luhansk, som Rusland anerkendte som selvstændige kort før krigens begyndelse. [...] Zelenskyjs udmelding fik siden Macrons folk til offentligt at understrege, at præsidenten 'aldrig har diskuteret med Vladimir Putin uden at have aftalt det med præsident Zelenskyj'. Men det ændrer ikke ved, at Frankrig, Tyskland, Italien og Østrig mener, at Zelenskyj skal gå efter, hvad de opfatter som det mindst risikable scenario."
Berlingske, s. 9 (20.05.2022)

Jens Stoltenberg: Nato-udvidelsen kan være på plads i løbet af få uger
Politiken skriver, at ifølge Nato's generalsekretær, Jens Stoltenberg, kan Sverige og Finland få deres ansøgning om medlemskab lynbehandlet og blive medlem om få uger. "Vi arbejder stadigvæk på en hurtig afklaring, og det er i løbet af uger," sagde Stoltenberg i et interview med Politiken efter et fælles pressemøde med statsminister Mette Frederiksen (S). "Vi står i den farligste sikkerhedssituation i årtier i Europa. Vi har besvaret Ruslands brutale invasion med et meget stærkt sammenhold. Nato støtter Ukraines ret til selvforsvar, og derfor øger medlemslandene støtten. Ukraine kan vinde den krig," sagde han yderligere. Når det kommer til værdien af en styrket forsvarsdimension generelt i EU, var Stoltenberg også optimist. "Jeg glæder mig over EU's indsats på forsvarsområdet. Udført på den rigtige måde vil dette styrke både Nato og Den Europæiske Union," sagde han.
Politiken, s. 4 (20.05.2022)

Rejsebrev fra Narva: Sluk ilden i din nabos hus
Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten blandt andet: "Besøger man Narva, bliver det pludselig lysende klart, hvorfor finsk og svensk Nato-medlemskab er så afgørende - også for Estland. Eller som landets Nato-ambassadør udtrykte det på den store Lennart Meri-konference, som jeg deltog i: 'Vi hopper op og ned ad begejstring.' Uden finsk og svensk Nato-medlemskab vil de tre baltiske lande være ekstremt sårbare over for at blive afskåret fra omverdenen, særligt ved et russisk angreb sydfra. [...] Nu kunne man selvfølgelig mene, at Putin har mere end rigeligt at gøre på landjorden i Ukraine. Ikke desto mindre mindede mange baltere mig i weekenden om, at Rusland på bare én dag i starten af Ukraine-krigen erobrede, hvad der langt overgår Estlands territorium. Mange frygter også, at Narva kan blive stedet, hvor Putin vil teste Nato. For er Nato virkelig villig til at risikere en atomkrig for en by, hvor over 85 procent af indbyggerne er etnisk russiske?"
Jyllands-Posten, s. 22, 22 (20.05.2022)

Vi har prøvet det før: Erdogan afpresser os
I Kristeligt Dagblads leder kan man i dag blandt andet læse: "Det er et godt gæt, at der i den nærmeste fremtid vil blive indgået en beskidt handel. Den ene side i handelen er Tyrkiet, der umiddelbart vil nyde mest gavn af den. Men for den anden side, Vesten, vil den åbne for en ny sikkerhedsorden af strategisk betydning. Det deprimerende er, at begge sider i den uværdige udveksling, der kan forudses, er medlemmer af den vestlige forsvarsalliance, Nato. De burde derfor arbejde sammen - ikke krejle med hinanden. Vesten er i den utålelige situation, at Tyrkiet under sin nuværende islamistiske ledelse med præsident Recep Tayyip Erdogan i spidsen igen og igen har kunnet true og afpresse både Nato og EU. [...] Og nu står vi her igen: Hvis Sverige og Finland skal optages i Nato, kræver Erdogan en modydelse. Og da atommagten Ruslands aggressive præsident, Vladimir Putin, er et massivt større problem for Vesten end afpresseren Erdogan, taler meget for, at Tyrkiet også i denne omgang får en indrømmelse - eller flere. Formelt har Erdogan peget på, at Sverige og Finland giver husly til medlemmer af Kurdistans Arbejderparti (PKK). Det kræver han stop for. Partiet står på såvel EU's som USA's terrorliste, så Tyrkiet har bestemt noget at hænge sin harme på. [...] Stillet over for Putins trusler er det afgørende, at Sverige og Finland kommer ind i Nato - næsten for enhver pris. Og derfor også for den, Erdogan kræver. Ingen involverede vil komme ud af dette intermezzo med rene hænder. Men der er desværre ingen andre veje frem, hvis ikke USA - den eneste nation i Nato med styrken til det - finder den meget voldsomme retorik frem og banker Erdogan på plads."
Kristeligt Dagblad, s. 9 (20.05.2022)

Sundhed

Farvel til flammehæmmer
Weekendavisen skriver, at EU vil rense ud i mængden af skadelige stoffer, der indgår i forbrugsvarer, men tilgangen kritiseres for at være for firkantet. EU-Kommissionen har udsendt en plan for, hvor medlemslandene over de kommende år skal udfase potentielt farlige kemikalier. I alt kan 12.000 forskellige kemikalieprodukter ende med at blive omfattet. Blandt produkter omfattet af EUs køreplan er for eksempel brandhæmmende midler, plastmaterialet pvc og en gruppe stoffer under samlebetegnelsen PFAS med øgenavnet 'evighedskemikalier' på grund af den tid, det tager at nedbryde dem. Ian Boyd, biolog ved University of St Andrews og tidligere toprådgiver for den britiske regering i miljø- og fødevarespørgsmål, er skeptisk over for EUs politik i forhold til giftige kemikalier. "Her er der en afvejning af de negative virkninger af giftstofferne i de brandhæmmende kemikalier og fordelene forbundet med at afværge død og personskade som følge af brand i hjemme. Det er naturligvis et noget morbidt regnestykke, men konklusionen er ofte, at den sundhedsfare, som de brandhæmmende kemikalier udgør, er acceptabel på grund af de liv, som de redder," siger han og fortsætter: "EU er nødt til at forstå, at forbud ikke er effektive. Neonikotinoider blev brugt for meget, og mere end det var godt for miljøet. Men det er ikke et proportionelt svar at sige, at de fremover simpelthen ikke må bruges. De skal reguleres bedre, ikke forbydes."
Weekendavisen, s. 3 (20.05.2022)

Udenrigspolitik

Var Putins tilbud til Renault umuligt at afslå?
I Børsens Indsigt af udenrigsredaktør Hakon Redder kan man i dag blandt andet læse: "Gav præsident Putin franskmændene et tilbud, de ikke kunne afslå? Eller erkendte ejerne af Renault - herunder den franske stat - at investeringerne i det store russiske marked økonomisk og moralsk var tabt? Så man tog tabet, bukkede og forsvandt ud af Rusland. Noget klart svar gives p.t. ikke. Men de kendte fakta er, at Renault har solgt to meget store russiske forretninger for hver enkelt rubel. Med en kattelemsklausul om at kunne købe aktierne tilbage igen om seks år. [...] Spørg bare de fortrinsvis irske flyleasingselskaber, der ikke kan få cirka 400 passagerfly ud af Rusland. De tror ikke på, at de nogensinde får dem tilbage. Målt på forsikringskrav er der tabt værdier for over 10 milliarder dollar, fordi Kreml lige efter invasionen forbød russiske flyselskaber at flyve til udlandet. Et svar på EU's krav til leasingselskaberne om at hente deres fly hjem fra de russiske lejere. [... ] Den franske storbank Société Générale sælger sin forretning til en russisk oligark og bogfører et tab på over 3 milliarder dollar. Carlsberg forsøger at sælge sin store forretninger med otte bryggerier og aktiver for 20 milliarder kroner, der i værste fald kan blive fuldstændig afskrevet. I Rusland vil nogen tjene stort på, at de multinationale selskaber opgiver at drive forretning i landet. Forrest i køen synes at stå oligarken Vladimir Potanin, der p.t. ikke er sanktioneret i Vesten. [...] I EU sker der også nationaliseringer. Regeringen i Tyskland har ladet en statslig forsyningsvirksomhed overtage Gazprom Germania, et datterselskab af russiske Gazprom, for at sikre forsyningerne. Putin reagerede på tv ved at kalde det “brutale indgreb” og sagde, at nationalisering af russiske virksomheder er et “tveægget sværd”, men lod det foreløbig blive ved verbale trusler."
Børsen, s. 12 (20.05.2022)

Økonomi

Recessionen banker på døren til Davos
Jyllands-Posten skriver, at der er pessimisme at spore op til det årlige møde mellem globale topchefer i World Economic Forum. Her kommer økonomien til at fylde meget den kommende uge. Inflationen i industrilandene er nemlig den højeste i fire årtier, og der er klare tegn på opbremsning i den økonomiske vækst. Senest har USA's finansminister Janet Yellen, advaret om risikoen for stagflation og en langvarig, global energi- og fødevarekrise. Centralbankerne har efter egne udsagn intet andet valg end at hæve renterne, hvilket de finansielle markeder allerede har gjort under stor volatilitet, hvilket har trukket aktiemarkederne ned og skabt panderynker i boligmarkedet. "Der er tre primære faktorer, der vil kunne udløse en recession: den aggressive pengepolitiske stramning i USA, nedlukningerne i Kina og de høje råvarepriser. Ingen af disse er hver for sig tilstrækkeligt stærke til at kunne fremprovokere et globalt økonomisk tilbageslag, og vi anser det ikke for sandsynligt, at de forener sig med en sådan styrke, at det resulterer i en recession," fortæller Innes McFee, global cheføkonom i rådgivningskoncernen Oxford Economics. Samtidigt er der stor usikkerhed på grund af Ruslands krig i Ukraine. "Den enestående karakter og størrelse af de chok, som krigen i Ukraine indvarsler, betyder, at forudsigelserne i forårsprognosen 2022 er behæftet med anselig usikkerhed. Virkeliggørelsen af de primære forudsætninger for denne prognose er behæftet med store risici på grund af udviklingen i den geopolitiske situation og dens følgevirkninger for råvaremarkederne og den globale handel," lyder det fra EU-Kommissionens seneste økonomiske prognose fra denne uge.
Jyllands-Posten, s. 14-15 (20.05.2022)