EU i dagens aviser fredag den 21. januar 2022

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: USA truer Rusland med gengæld
Et kor af stemmer i Vesten, især i USA og Ukraine, har længe råbt højt om, at der er risiko for en invasion og det anslås, at Rusland har op mod 100.000 soldater i områder, der grænser op til Ukraine, skriver B.T. USA's præsident, Joe Biden, advarer om "store menneskelige tab" for Rusland, hvis landet invaderer Ukraine og han siger også, at Ruslands præsident Vladimir Putin vil komme til at betale "en alvorlig og dyr pris for det" og "fortryde det". Fra EU lyder det, at hvis Rusland angriber nabostaten, vil der komme "massive" økonomiske sanktioner i spil. Sent onsdag sagde Joe Biden på et pressemøde: "Mit gæt er, at han vil trænge ind." Han anerkendte dog senere, at det ikke nødvendigvis vil være en invasion i fuld skala, men også kunne være et cyberangreb. Fra Dmitrij Peskov, talsmand for regeringen i Moskva, lød det, at udtalelser som Bidens risikerer at "destabilisere situationen, fordi de kan inspirere nogle brushoveder i Ukraine med falske forhåbninger." Den fængslede russiske regeringskritiker Aleksej Navalnyj mener, at måske danser USA i virkeligheden efter præsident Putins pibe med den fjendtlige retorik. I en række breve, der bringes af det amerikanske magasin Time, skriver han, at Putin er mindre bange for Nato ved Ruslands grænser end for at miste magten i landet.

Der udfoldes store diplomatiske anstrengelser for at undgå en konflikt, hvor USA's og Ruslands udenrigsministre, Antony Blinken og Sergej Lavrov, mødes i Genève fredag for at gøre status på situationen, skriver Jyllands-Posten. Risikoen for en krig kan dog fortsat ikke afskrives, advarer en erfaren iagttager af østeuropæisk politik. "Der er ingen tvivl om, at hvis Rusland udløser den krig, Vladimir Putin og hans regeringsmedlemmer konstant truer med, så vil vi opleve en flygtningekrise i EU af ufatteligt omfang," skriver Estlands mangeårige præsident, Toomas Hendrik Ilves, der i dag er senioranalytiker ved tænketanken Center for European Policy Analysis. En aftale med EU fra 2017 betyder, at ukrainere kan rejse uden visum til EU-lande for en periode af tre måneder. "Disse flygtninge behøver bare at køre tværs over grænsen til EU, vise deres pas, og så vil de være legalt i EU," konstaterer Toomas Hendrik Ilves. I Polen er man klar over, at hvis konflikten i Ukraine skulle udvikle sig til en storkrig, vil et stort antal flygtninge snart være at finde ved landets grænser. "Det er et emne, som er til stede i offentlige og politiske diskussioner som det værst tænkelige scenarie. Lad os huske, at Polen allerede huser 1,5 mio. ukrainere, og hovedparten af dem er emigreret siden 2014," siger Wojciech Kononczuk, som ikke mener, at krig over en bred front i Ukraine er sandsynlig.

Information bringer en kronik af Dan Sørensen, tidligere gymnasielærer, som blandt andet skriver: "Medierne skal forholde sig kritisk til, hvorvidt truslen om invasion er reel, og eksempelvis oplyse om, at NATO's militærbudget er 16 gange så stort som Ruslands. Det ville være trist, hvis dækningen fører til, at vi igen opruster på bekostning af velfærd. [...] Nu taler man om vestlig frygt for russisk invasion og anneksion a la Krim 2014. Jeg synes, at pressen, herunder Information, mangler at drage en parallel mellem situationen i Ukraine nu og Cubakrisen. Parallellen er ellers oplagt. Dengang kom der en meget skarp amerikansk reaktion mod at få russiske raketter i deres såkaldte baggård. Det kan man sagtens forstå. Tænk så på, at NATO de seneste 30 år har udvidet mod øst og opstillet raketter klos op ad Rusland. [...] Der er ingen tvivl om pressens ansvar, når det drejer sig om at give eller ikke at give næring til fordomme og fjendebilleder. Det er utrolig let at fortsætte i det gamle, vedtagne spor. Men pressens mål burde være gennem oplysning at bidrage til en fredelig løsning på det spændte forhold. Der er med andre ord grundlag for en hel artikelserie i Information, der særdeles belejligt kunne udkomme forud for et nyt forsvarsforlig. Hvis ikke er alternativet måske, at vi igen på bekostning af velfærd skal opruste med 20 procent, ligesom i 2018."

Information skriver blandt andet i sin leder: "Endelig sagde den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, noget om Putins aggressioner. Men med krigsfaren i Østeuropa taget i betragtning var det alligevel temmelig spagt, hvad der kom ud af munden på lederen af Europas største økonomi. Alt vil med Scholz' ord "være til forhandling" og "tages op til overvejelse", hvis Rusland (igen) angriber Ukraine. Det gælder selv den tysk-russiske gasledning Nord Stream 2, som Scholz har prøvet at affeje som et "upolitisk" og "rent privatøkonomisk" projekt. Fra østeuropæisk side ligner Tyskland det bløde punkt i Vesten, ja i Polen ser man ligefrem den tyske tavshed og uvilje mod at levere forsvarsvåben til Ukraine som et stille forræderi. Desto højere er de stemmer, der kræver, at Tyskland aflyser den færdigbyggede Nord Stream 2-ledning. [...] I praksis kan vi europæere altså ikke ramme Kreml uden også at såre os selv. Så sanktioner - ja, naturligvis! Men med bevidstheden om, at det vil have en høj pris, fordi vi økonomisk er så sammenflettede. Af samme grund afviser de fleste europæiske regeringer 'sanktionsatombomben', nemlig at udelukke Rusland fra betalingssystemet SWIFT: Det vil have uoverskuelige konsekvenser for både Rusland og Europa. Der kan selvsagt også indføres sanktioner mod det russiske obligationsmarked, mod russiske banker, der hvidvasker kleptokratiske penge, og mod fremtrædende oligarker. Men de tiltag, der for alvor gør ondt på Putin, gør også ondt på os. Det leder til en hård erkendelse: Siden 1990'erne har vi europæere - og ikke mindst Angela Merkel - optimistisk troet på, at samhandel vil føre os tættere sammen. Historiens ironi viser os nu, at Rusland ikke kommer tættere på Europa ideologisk og politisk, men kun med deres gas og med 100.000 mand på grænsen til Ukraine. I denne geopolitiske krise er ikke bare Tyskland, men hele EU tvunget til at bruge sin økonomiske vægt og risikere noget af den. Og her ligger det egentlige problem: Hverken Scholz eller nogen anden regering i Europa ser ud til at gå forrest og sørge for, at deeskalationen vil foregå med diplomatisk og økonomisk pres."

Børsen skriver, at menneskerettighedsorganisationer advarer mod russiske statsobligationer. Flere danske pensionskasser har milliarder af kroner stående i russiske statsobligationer, hvilket Lars Koch, politisk chef i Mellemfolkeligt Samvirke, mener, er et stort dilemma. “Ved at købe russiske obligationer er man rent faktisk med til at finansiere de våben, der bliver brugt i det østlige Ukraine i dag - sådan er det bare,” siger Lars Koch. Han mener, at statsobligationer i høj grad er udenrigspolitik, men erkender samtidig, at man ikke kan opsætte en klar linje over for pensionsselskaberne over, hvad man skal holde sig fra, eller hvad man kan købe. “Pensionsselskaberne må kigge ind i sig selv og spørge, om deres egne værdier står for det, som Rusland står for,” fortæller Lars Koch. Dan Hindsgaul, politisk chef i Amnesty International i Danmark, råder investorer til at lave en grundig due diligence, inden man eksempelvis køber russiske statsobligationer. “Uanset hvad der sker i Ukraine, er der en alenlang liste over menneskerettighedsproblemer, som udfolder sig i Rusland, som man burde tage i betragtning langt før, at Rusland eventuelt vil bevæge sig ind i Ukraine,” mener Dan Hindsgaul. Fra EU er der lovgivning på vej, der tilsiger, at man som investor eller virksomhed er pligtig til at lave en grundig analyse, før man involverer sig. Dan Hindsgaul fortæller, at EU skulle have kommet med et udspil i december, men det blev rykket. Holland er dog allerede selv gået i gang med lovgivning på området, og på flere delpunkter er Frankrig også i gang.
Kilder: B.T., s. 13; Information, s. 12-13; Børsen, s. 8; Jyllands-Posten, s. 16-17

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Vestager: "Vi var nok ikke naive. Vi var snarere temmelig grådige"
EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, mener, at nøglen til et nyt og bedre internationalt samarbejde ligger i den grønne omstilling, skriver Information, som møder hende i Europa-Kommissionens lokaler i Gothersgade i København. Hun mener, at vi skal væk fra den "grådige" globalisering og over i en helt ny dybere, grønnere og mere socialt retfærdig globalisering end hidtil. "Man kan ikke bare sige, at nu slutter globaliseringen og heldigvis for det," siger hun og fortsætter: "Men ligesom med den økonomiske genopbygning efter coronakrisen er ambitionen ikke bare at bygge den gamle verden op igen, men genrejse den på en måde, som er grøn og digital. Vi vil gerne have WTO, vi vil gerne have WHO, vi vil gerne have et internationalt energiagentur. Dem alle sammen, alle institutionerne. Men vi er nødt til at reformere dem." Vestager erkender, at der er dilemmaer i den grønne globalisering, da man ikke helt kan adskille det fra de andre, mere konfliktfyldte brudflader. Globaliseringen er på nogle stræk gået helt i stå og på andre accelerer den samtidig med at kampzonen udvider sig. "Vi fik en genopretningsfond, som 1:1 taler ind i vores strategiske prioriteter om klimaneutralitet og om at gennemføre en digitalisering, der tjener borgerne. Det er jo nye ambitioner i Europa. Vi løser ikke det hele hen ad vejen, men ud fra et strategisk perspektiv. Det er nyt," siger Vestager og fortsætter: "Udviklingen er bestemt ikke entydig. Det er også det, der gør det så interessant at være en del af. Vi kan også gøre nogle ting nu, man ikke kunne tidligere." Hun mener, at man bør huske, at kampen for en mere retfærdig globalisering også sker gennem små daglige kampe. "Man skal ikke forestille sig, at Xi Jinping, Joe Biden og Ursula von der Leyen én gang for alle bliver enige om at reformere institutionerne, og så pibler det ellers derfra ud i virkeligheden," siger hun. Hun slår fast, at globaliseringen stadig er i Europas interesse og jo højere grad det internationale samfund er præget af fælles institutioner og regler, des bedre kan Europa øve indflydelse. "Vores bestræbelse er at få det til at spille igen, men spille på en ny måde," afslutter hun.
Kilde: Information, s. 1, 10-11

Det digitale indre marked: Europa vil sikre sig en større del af den globale chipproduktion
I en tale til The Davos Agenda 2022 - World Economic Forums virtuelle årsmøde, lød det fra EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at Europa ikke igen skal havne i en situation, hvor disruption af globale forsyningskæder sætter produktionen i stå. Derfor stiller EU-Kommissionen sig nu i spidsen for markante ændringer, og det skal gå stærkt, skriver Jyllands-Posten. "Europas andel af verdensmarkedet for chips (halvledere) er kun 10 pct., og i dag kommer hovedparten af vores forsyninger fra en håndfuld producenter uden for Europa. Denne afhængighed og usikkerhed har vi simpelthen ikke råd til. Derfor skal 20 pct. af verdens chipproduktion i 2030 foregå i Europa," sagde Ursula von der Leyen og fortsatte: "Læg vel mærke til, at den globale produktion af chips vil fordobles frem mod 2030, hvilket indebærer, at chipproduktionen skal firdobles. Derfor kan jeg i dag meddele, at vi allerede i begyndelsen af februar vil præsentere den europæiske chiplov." Ifølge kommissionsformanden skal EU's chiplov styrke udviklingen på fem områder, men på kort sigt vil EU-Kommissionen koncentrere indsatsen om at komme de flaskehalse til livs, der hæmmer produktionen. Ifo Institute i München advarer dog om, at det ikke er uden omkostninger at hjemflage produktion. "Hvis man forestiller sig, at den udflagede produktion hjemtages til Tyskland, vil det betyde, at mindre konkurrencedygtige aktiviteter pludselig vil udgøre en stor del af værdiskabelsen. Det ledsagende fald i produktiviteten vil i afgørende grad kunne svække den økonomiske udvikling," forklarer professor Lisandra Flach, leder af Ifo Institutes Center for International Økonomi, som mener, at det vil være en illusion at tro, at hvis en stor økonomi som Tyskland begynder at hjemflage produktion, vil andre lande se passivt til. Og det vil det være meget alvorligt for Tyskland, hvor produktionen af halvfabrikata i Tyskland repræsenterer årligt mere end 4.000 mia. kr. i værdiskabelse. Forskernes konklusioner flugter ikke med argumenterne bag EU-Kommissionens kommende chiplov, hvor det fra Ursula von der Leyen lyder: "Europa er stærk på nogle specifikke områder, såsom design af elektroniske komponenter og chips til bilindustrien og fremstillingsindustrien. Europa er det globale center for forskning i halvledere, og Europa er godt positioneret, når det gælder materialer og udstyr, der er nødvendigt til store chipproducerende fabrikker."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 1, 16

Andre EU-historier

Det digitale indre marked: EU-Parlamentet stemmer for at stramme grebet om tech-giganter: "USA og Kina følger nøje med"
Torsdag skulle EU-Parlamentet stemme om en gennemgribende regulering af digitale platforme og det var et markant flertal i EU-Parlamentet, der stemte ja til den såkaldte Digital Service Act, som skal sætte tydelige juridiske hegnspæle op for tech-giganter som Google, Amazon og Facebook. Det skriver Altinget torsdag.
Kilde: Altinget, torsdag

Udenrigspolitik: Sanktioner skal sikre respekt for værdier
Børsen bringer et debatindlæg af Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver, Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: "EU-Kommissionen arbejder lige nu på et forslag, der muligvis vil åbne op for brug af handelssanktioner for at sikre EU's værdier, når der indgås frihandelsaftaler. Danmark og de øvrige EU-lande skal tage stilling til kommissionens forslag, når det foreligger til sommer - men processen er i gang. [..] Erhvervsorganisationer som Business Europe peger på en række problemer, hvis EU slår ind på en sanktionslinje. Det kan svække EU's mulighed for at indgå nye frihandelsaftaler, når partnerlandene trues af sanktioner, hvis denne type værdikrav ikke respekteres. Det kan blive vanskeligt at sikre det rette niveau for sanktionerne, så konflikterne løses og ikke eskalerer. [...] Indføres der sanktioner, bør det ske gradvist og altid proportionelt, så forlig hele tiden er muligt. Med den danske regerings ambitioner om en værdibaseret udenrigspolitik må det forventes, at Danmark vil være særligt aktiv i debatten om det kommende kommissionsforslag på dette område."
Kilde: Børsen, s. 47

Udenrigspolitik: Fredsmægleren Putin
Da den russiske ambassadør i New Delhi, Nikolaj Kudasjev, til Asian News International udtalte kort før jul, at Rusland, Indien og Kina diskuterer muligheden for et topmøde i "en nær fremtid" vakte det opsigt, skriver Weekendavisen. Efter at Putin havde besøgt premierminister Narendra Modi i Indien og afholdt en virtuel konference med den kinesiske præsident, Xi Jinping, meddelte den russiske regeringsrådgiver Jurij Usjakov, at alliancen Rusland-Indien-Kina blev drøftet mellem Putin og Jinping, og at de to ledere er "enige om at fortsætte med at afstemme deres interesser i den henseende". Om Putins penduldiplomati er smidigt nok til at løse en 60 år gammel grænsestrid, er tvivlsomt, men gevinsten er til gengæld soleklar: En stærk trekantsalliance med Asiens stormagter vil gøre Putin mindre sårbar i sin konfrontation med Vesten og det vil samtidig give ham æren af at være fredsmægler i en historisk vanskelig konflikt.
Kilde: Weekendavisen, s. 9

Udenrigspolitik: Merci la Russie!
EU-kilder oplyser til onlinemediet EUobserver, at flere hundrede russiske lejesoldater fra den berygtede Wagner-grupper allerede er til stede i Mali - blandt andet i hovedstaden, Bamako, skriver Weekendavisen. Det sætter EU i en kattepine, da man på den ene side vil undgå alt, som bare minder om et samarbejde med lejesoldaterne, men på den anden side vil man helst "ikke servere Rusland Mali på et sølvfad," siger EU-kilderne. Ifølge det russiske nyhedsbureau RIA Novosti er den lokale befolkning glade for russerne tilstedeværelse. På nyhedsbureauets video fra Mali kan man se plakater, hvor der står "Tak, Rusland!".
Kilde: Weekendavisen, s. 9

Institutionelle anliggender: EU-personalenyt
Efter italieneren David Sassolis død i sidste uge, valgte EU-Parlamentet tirsdag ny formand, skriver Weekendavisen. Den nye formand bliver den kun 43-årige malteser Roberta Metsola, medlem af Det Europæiske Folkeparti, den konservative-kristelige gruppe i parlamentet. Hun er den tredje kvinde på posten og den yngste nogensinde og valget af Metsola var ikke ukontroversiel på grund af den maltesiske politikers modstand mod fri abort, der er forbudt i hendes hjemland.
Kilde: Weekendavisen, s. 9

Klima: Klimaet mellem Vesten og Kina
En ny rapport fra De Nationale Geologiske Undersøgelser, GEUS, slår fast, at Vestens grønne omstilling helt og holdent afhænger af Kina, der nærmest har monopol på udvinding af sjældne jordartsmetaller (SJM), skriver Weekendavisen. Over de seneste 30 år har Kina formået at udvikle alle led i værdikæderne for SJM og Kina er derfor i dag den altdominerende producent og leverandør af råstoffer af disse specialmetaller samt eksportør af varer, hvori SJM har afgørende betydning og kun vanskeligt vil kunne erstattes af andre råstoffer. Igennem de seneste ca. ti år har både USA og EU taget en række politiske initiativer og fremmet private investeringer i et forsøg på at udvikle egne forsyningskæder, som kan frigøre Vesten fra den kinesiske afhængighed. Men Kina forsøger at fastholde sin monopolagtige, økonomisk vigtige position ved hjælp af forordninger, kvote-, skatte- og afgiftssystemer. "Samlet set er Kinas dominans uændret," konkluderer chefkonsulent Per Kalvig, der er forfatter til rapporten.
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Sikkerhedspolitik: Når regimet lytter med
Den polske regering står over for seriøse anklager om at have brugt israelsk spionageudstyr til at hacke politiske modstanderes mobiltelefoner og det er blot et af mange eksempler på, hvordan Pegasus er blevet autoritære regeringers yndlingsteknologi, skriver Weekendavisen. Før jul fandt eksperter ved det Toronto-baserede Citizen Lab ud af, at den polske oppositionspolitiker Krzysztof Brejzas mobiltelefon var blevet hacket ikke færre end 33 gange i perioden april til oktober 2019, og derudover viste Citizen Labs undersøgelser, at yderligere to regeringsmodstandere havde været udsat for at få deres mobiler hacket. "Det er ret indlysende, at når du indkøber et så dyrt udstyr som Pegasus, er det ikke kun for at hacke tre personer. Skandalen bliver i dele af pressen kaldt 'det polske Watergate', men den er faktisk værre end Watergate. Her er det tilsyneladende kun oppositionens tilhængere, der mener, det er en skandale, og foreløbig ser det ikke ud til, at nogen må gå," siger Konstanty Gebert, polsk journalist, forfatter og analytiker ved tænketanken European Council of Foreign Relations kontor i Warszawa. Polen og Ungarn er de eneste lande i EU, der - så vidt vides - har anskaffet sig Pegasus-udstyret. Men globalt bruges Pegasus-software i stor stil mod alle, der kommer på tværs af de regerende eliters politiske og økonomiske interesser og Donncha Ó Cearbhaill, leder af Amnesty Internationals digitale sikkerhedslaboratorium i Berlin, fortæller, hvor indgribende Pegasus er. "Når spywaren først er installeret på din mobil, hvilket kan gøres på fjerndistance ved at udnytte en svaghed i mobilernes software, overtager Pegasus helt kontrollen. Så har Pegasus adgang til alle dine tekstbeskeder og e-mails, til dine kontakter, til alle filer, til dine videoer og fotos, til din kalender. Den kan vende kameraet og mikrofonen rundt og optage dig, uden at du ved det. Ved hjælp af gps'en ved den konstant, hvor du opholder dig," siger han. Det israelske selskab bag Pegasus, NSO Group, forsvarer sig med, at de kun sælger til regeringer med formål at bekæmpe terror og kriminalitet. Men Donncha Ó Cearbhaill mener, at det er svært at tage NSOs løfter alvorligt, når han kan se, at misbrug finder sted igen og igen og igen. USA har forbudt salg af hardware og software til selskabet og både Apple og platformen WhatsApp er gået rettens vej for at få stoppet udspioneringen af deres kunder og brugere. I december opfordrede Amnesty EU til at gennemføre målrettede sanktioner mod NSO, men indtil videre er intet sket.
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Klima: I hjertet
Weekendavisen bringer en kommentar af journalist Christian Bennike, som blandt andet skriver: "Ingen aner, hvad regeringen mener om det vigtigste spørgsmål i europæisk politik. [...] Sagen er den, at EUs budgetregler - dem, som siger, at landene maksimalt må have et årligt underskud på tre procent af bnp og en gæld på 60 procent af bnp - nu endelig skal laves om. De har været suspenderet under pandemien og skal genindføres ved årets udgang. Allerede under eurokrisen var reglerne med til at ødelægge Europa, nu er tiden endegyldigt løbet fra dem. Den gennemsnitlige gæld i EUs lande er 92 procent. Og endnu vigtigere: Vi skal hurtigt omstille kontinentet til grøn energi, og det kræver investeringer i vindmøller, ladestandere og boliger. [...] Danmark er kommet gennem pandemien næsten uden gæld, med lav ledighed og vækst. Det er nu, vi skal påtage os ”det internationale lederskab for den grønne omstilling”, som Forståelsespapiret lover i første punkt på første side. Den danske holdning betyder faktisk noget, for modstanden kommer netop fra vores lille "sparebande". Så hvis statsministeren rent faktisk vil være i hjertet af Europa, må hun først og fremmest gøre op med sin egen tidligere position. Ellers kan EU aldrig blive den klimaunion, hun selv siger, hun ønsker sig."
Kilde: Weekendavisen, s. 2

Det digitale indre marked: Googleværktøj kan blive forbudt i Europa
Det østrigske datatilsyn har fastslået, at Google sender oplysninger om brugerne til USA, hvilket er i strid med de europæiske regler om databeskyttelse, skriver Politiken. Selvom afgørelsen umiddelbart kun gælder i Østrig, vil det danske datatilsyn arbejde på en ny vejledning til danske virksomheder, skriver Datatilsynet på sin hjemmeside torsdag. "Det er afgørende, at de europæiske tilsynsmyndigheder har en fælles fortolkning af reglerne," forklarer tilsynet. Lovligheden af amerikanske cloudtjenester har været tvivlsom lige siden EU-Domstolen fastslog, at det er ulovligt at overføre persondata til USA, men for de europæiske virksomheder og myndigheder har det givet grå hår i hovedet at forstå, hvordan dommen helt præcis skal håndteres. "Datatilsynet vil derfor nu nærlæse afgørelsen fra vores østrigske kollegaer og løbende følge de øvrige afgørelser fra vores europæiske kollegaer i de 101 klagesager fra NOYB. Datatilsynet forventer herefter at udarbejde en opsummerende, vejledende tekst på baggrund af såvel den østrigske afgørelse som de øvrige forventede afgørelser om brugen af værktøjer såsom Google Analytics," skriver Datatilsynet.
Kilde: Politiken, s. 12

Retlige anliggender: Østrig i modvind om lavere børnecheck til udlændinge
EU-Domstolens generaladvokat mener, at Østrig bryder EU-lovgivningen, når landet siden 2019 har tilpasset størrelsen på landets børneydelser alt efter, hvilket land modtagerens børn bor i, skriver Jyllands-Posten. "Østrig har tilpasset ydelsen til købekraften, så den f.eks. bliver lavere, hvis børnene bor i et land, hvor det er billigere at leve end i Østrig. Men det er i strid med EU's regler om arbejdskraftens fri bevægelighed og er desuden ubegrundet forskelsbehandling," lyder det fra generaladvokaten.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Interne anliggender: Danmark har EU-rekord i at få ledige hurtigt i arbejde
Nye tal fra EU's statistiske kontor, Eurostat, viser, at Danmark har været bedst i EU til at få ledige i arbejde igen trods coronakrisen. Det er godt 4 af 10 danskere, der er så uheldige at blive ledige, som er i arbejde igen allerede kvartalet efter. Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erik Bjørsted, mener, at forklaringen er den danske flexicuritymodel og arbejdsgivernes lette adgang til at hyre og fyre medarbejdere.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4

Klima: Gas og kernekraft er bæredygtigt - og det er godt
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Thomas H. Kjærgaard, tidligere chef for ESG og ansvarlig investering i Velliv Pension og Danske Bank. Han skriver blandt andet: "Det vakte bestyrtelse i bæredygtighedskredse, da EU ved årsskiftet annoncerede, at gas og kernekraft med ret stor sikkerhed bliver kategoriseret som grønne energiformer. Kritikerne fandt, at EU begik en eklatant fejl ved at gøre det muligt for pensionskasser og andre tunge investorer at investere i gas og kernekraft og markedsføre det som bæredygtigt. Det var EU-godkendt ”greenwashing”, lød kritikken. EU's nye regler, den såkaldte taksonomi, kommer til at indeholde, hvad der videnskabeligt understøtter EU's grønne omstilling, men den indeholder også gas og kernekraft. [...] Men er det nu så skidt endda? Man kan argumentere for, at denne måske uskønne sammenblanding af videnskab og nødvendighed netop er den mest bæredygtige vej for at undgå klimaforandringernes dystre udsigter. [...] Læg dertil, at taksonomien blot er et af mange politiske virkemidler, der skal til for at finansiere den grønne omstilling. Institutionelle investorer stod allerede inden taksonomien i kø for at finansiere bl.a. de store energiprojekter. Pengene skal nok finde vejen, og EU giver dem med taksonomien - gas og kernekraft til trods - et tiltrængt skub bagi."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Landbrug: Politikere går på jagt efter ulven i Europa
Et EU-direktiv tilbage i 1992 gav ulven fredning og det har virket. Ulven er blevet så stærk i dele af Europa, at politiker famler efter våbnene, skriver Jyllands-Posten. Landbrugsudvalget i Europa-Parlamentet mener, at det er på tide at gøre noget ved det, da ulven, med optimale betingelser, nu gør mennesker bange og husdyr mister livet. "Jeg ser det på min hjemegn. Vi har fået opbygget en fårerace med succes, efter vi har brugt EU-midler til det i 20 år. De får bliver nu spist af ulvene. Der skal være en fornuftig balance mellem beskyttelsesstatus for ulven og beskyttelse af husdyrene. Hvor man har opnået en passende bestand, skal det ikke være et tabu at gribe regulerende ind," sagde italienske Herbert Dorfmann, der sidder i parlamentet for det borgerlige EPP. Landbrugsudvalget har drøftet en vedtagelse, hvor man vil minde EU-Kommissionen om, at den ifølge det gældende direktiv skal "tilpasse bevaringsstatus, hvis den opnås, med henblik på at beskytte husdyr" og derudover ønsker medlemmerne at EU-Kommissionen anerkender, at "ulvens bevaringsstatus nu er gunstig i flere regioner, hvor ulven stadig er klassificeret som havende behov for streng beskyttelse". Det har ikke været muligt at få en kommentar fra EU-Kommissionen om det konkrete forslag, men en embedsmænd anerkender, at ulven har nået en "gunstig" position i enkelte lande, men at stadig ikke er nok til, at Kommissionen for nuværende har planer om at ændre dens fredningsstatus.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Klima: Atomkraft - en strålende idé
Flere politiske partier vil genåbne diskussionen om et atomkraftværk i Danmark, og Bent Lauritzen, sektionsleder ved DTU Fysik, mener, at det giver rigtig god mening, skriver Ekstra Bladet. "Der kommer ikke en rigtig grøn omstilling uden atomkraft, så det giver rigtig god mening også at diskutere, om vi skal have atomkraft i Danmark," siger Bent Lauritzen. Sidste år fastslog EU-ekspertgruppen Joint Research Centre (JRC), at atomkraft ikke er farligere end andre energiformer - hverken for miljøet eller for mennesker. "At atomkraft skulle være specielt farligt, er der ikke belæg for i virkeligheden. JCR kom med en meget klar konklusion, som viser, at atomkraft klarer sig lige så godt eller bedre end de andre energiteknologier, vi har," siger Bent Lauritzen.
Kilde: Ekstra Bladet, s. 14-15

Institutionelle anliggender: Verden ifølge dansk tv og radio
I Groft Sagt i Berlinske skriver skribent Hans Hauge: "Ifølge dansk tv og radio er verden lig med Storbritannien (som de siger) og USA. Medierne følger nidkært Donald Trump og Boris Johnson. Når nu Danmark er med i EU, hvorfor er det så USA og UK, der er i fokus? Hvad med Spanien, Frankrig, Rumænien? Var der ikke kupforsøg i Bulgarien? Uroligheder i Tyskland springer de over. Og hvem kender noget til Tjekkiet? Hvem hidkaldes som eksperter? Vi har masser af universitetsforskere med engelsk som speciale. Dem hører vi intet til. TV 2 indkalder derimod en venstreorienteret krimiforfatter, der engang boede i London. Steffen Gram fik fat på en lektor i nordisk litteratur, som tilfældigvis bor i Wisconsin. Hvilke kvaliteter har krimiforfatteren og litteraten? De bryder sig ikke om Trump og Brexit."
Kilde: Berlingske, s. 40

Klima: Professorer: Uklarhed om EU's grønne taksonomi er noget af det værste, der kan ske
Altinget bringer et debatindlæg af Lena Kitzing, professor ved Department of Wind Energy Society, Market and Policy på DTU og Marie Münster, professor, Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi, DTU, som blandt andet skriver: "EU-taksonomien er et klassifikationssystem, som definerer hvilke økonomiske aktiviteter der kan kaldes bæredygtige. [...] Taksonomien skal hjælpe investorer med at finde frem til de bæredygtige teknologier. Den kan få afgørende betydning for fremtidens investeringer: De bæredygtige teknologier vil kunne opnå billigere finansiering, få adgang til flere midler, herunder EU's hjælpefonde, og den vil kunne øge markedsværdien af virksomheder med aktiviteter i den bæredygtige sektor. [...] Inkluderingen af atomkraft og naturgas i taksonomien har skabt stor debat. Det får EU's forslag til at virke uambitiøst og det truer med at undergrave taksonomiens troværdighed. For et værktøj der har til formål at skabe klarhed, samle investorer under fælles kriterier og være en ledestjerne for fremtidens bæredygtige investeringer er dette noget af det værste der kan ske. Vi mener, at taksonomiens kriterier bør være mindst lige så ambitiøse - hvis ikke mere - end industriens egne kriterier. Ellers risikerer taksonomien ikke at opfylde det mål, den er sat i verden for, nemlig at skubbe den grønne omstilling fremad."
Kilde: Altinget

Landbrug: V jubler og S er skuffet: EU-folkevalgte udvander udspil om dyretransporter
Da EU-Parlamentet torsdag stemte om nye anbefalinger for transport af dyr, blev ambitionsniveauet skruet ned, skriver Altinget. Socialdemokratiet og Enhedslisten mener, det er en misset chance, hvorimod Venstre er lettet. Et af forslagene om at sætte en maksimal grænse for transporttid for levende dyr på otte timer, endte med ikke at blive vedtaget, da forslaget splittede Europa-Parlamentet i to næsten lige store dele.
Kilde: Altinget

Klima: Venstre: Ti procent af det danske havareal bør udlægges som strengt beskyttet
Altinget bringer et debatindlæg af Jacob Jensen, miljøordfører for Venstre, som blandt andet skriver: "Danmark er et grønt foregangsland, og det skal vi blive ved med at være. Derfor skal vi passe godt på vores natur og miljø - også under havets overflade. Vi har simpelthen ikke råd til at lade være. I Venstre ønsker vi at udlægge ti procent af det danske havareal som strengt beskyttet. Det skal vel og mærke være områder, hvor vi får mest miljø for pengene - og hvor fiskeriinteresser og natur kan være i god balance med hinanden. Det vil være Venstres hovedprioritet i de kommende forhandlinger om en havplan, hvor målet er at leve op til EU's biodiversitetsstrategi. [...] Vores geografiske størrelse gør det svært at frede store områder til beskyttelse på lands, og derfor er det helt afgørende, at vi virkelig rykker noget til havs. Mange andre lande i EU har færre og mindre havområder end Danmark. Derfor er det en helt oplagt mulighed for, at vi kan bevare den grønne internationale førertrøje."
Kilde: Altinget

Klima: Venstre i EU: Der er ingen tvivl om, at atomkraft er grønt
Altinget bringer et debatindlæg af Linea Søgaard-Lidell og Søren Gade, medlemmer af Europa-Parlamentet for Venstre. De skriver blandt andet: "Der bliver talt og skrevet meget om EU-Kommissionens forslag til, hvilke investeringer der fremover skal have det "grønne stempel" i EU's taksonomi for bæredygtige investeringer. Diskussionen har blandt andet handlet om, hvorvidt investeringer i atomkraft kan kaldes grønne. Lad os slå vores holdning fast med det samme: Atomkraft er klimavenligt. Forklaringen er ganske enkelt, at atomkraftværker kan producere energi uden at udlede CO2, og det er jo netop det, klimaet har brug for. Hvis vi skal opnå de europæiske målsætninger om en reduktion af vores udledning af drivhusgasser med 55 procent senest i 2030 og nå fuldkommen klimaneutralitet i 2050, så er det investeringer i sådanne teknologier, vi har brug for. [...] Det er det på tide, at vi fralægger os de forældede forestillinger og følelsesbetonede holdninger til atomkraft. Vi har brug for alle klimavenlige sejl i den grønne omstilling, hvis vi skal nå i mål til tiden. Når en energikilde reelt er grøn, så skal vi selvfølgelig også anerkende det i EU's system for bæredygtige investeringer og ikke lade gamle fordomme stå i vejen for en klimavenlig løsning."
Kilde: Altinget