EU i dagens aviser fredag den 21. marts 2025

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: EU enige om at fortsætte støtte til Ukraine, men Ungarn står udenfor
Ifølge Ritzau har 26 af 27 EU-lande på EU-topmødet i Bruxelles erklæret sig enige om at fortsætte den politiske og militære støtte til Ukraine, mens Ungarn igen har valgt at stå uden for konklusionerne. "Mange af EU-landenes ledere understregede, at der er behov for at sætte mere fart på Ukraines optagelsesforhandlinger med EU," udtaler en anonym EU-diplomat. Dette sker efter en samtale mellem EU-lederne og Ukraines premierminister Volodymyr Zelenskyj. Ifølge Ritzau opfordrer EU's udenrigschef, Kaja Kallas, EU-landene til at levere ammunition til Ukraine og understreger behovet for konkret handling frem for blot ord. Kallas bemærker, at "jo stærkere Ukraine er på slagmarken, des stærkere er Ukraine også ved forhandlingsbordet." Hun fremhæver EU-Kommissionens forslag "Rearm Europe," der tillader medlemslande at overskride gældsregler for at støtte militærindsats. Trods bred opbakning er der udfordringer med at sikre den nødvendige støtte, især på grund af økonomiske bekymringer i flere EU-lande. Ifølge en artikel fra Ritzau og AFP skal flere europæiske ledere mødes i Paris for at diskutere en våbenhvile i Ukraine. Mødet, der inkluderer Ukraines præsident Zelenskyj, vil fokusere på at "finjustere" arbejdet for en holdbar våbenhvile. På et EU-topmøde i Bruxelles udtalte Zelenskyj, at "intet havde ændret sig" og opfordrede EU til at øge den militære støtte til Ukraine. 26 ud af 27 EU-lande lovede at øge støtten, mens Ungarn undlod at tilslutte sig erklæringen. Ifølge Politiken fortsætter EU med at købe russisk energi, hvilket indirekte støtter Ruslands krigskasse mere end støtten til Ukraine. Siden krigens start har EU importeret russisk energi for 207 milliarder euro, mens støtten til Ukraine er 139 milliarder euro. Den danske EU-kommissær for energi, Dan Jørgensen, erkender problemet: "Det er helt uholdbart, at lande i EU stadigvæk importerer energi fra Rusland." Han planlægger en strategi for at reducere afhængigheden af russisk energi og øge støtten til Ukraine. Ifølge Ritzau udtaler Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, at Rusland ikke skal blande sig i EU's interne forhold, og at de ikke skal bestemme, hvilke lande der kan være en del af EU og Nato. Forud for EU-topmødet i Bruxelles siger hun: "Selvfølgelig skal Europa ikke acceptere, at en mand i Moskva definerer fremtiden i EU eller Nato, så har vi jo tabt, så er det slut." EU-lederne skal diskutere europæisk oprustning, og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, forventes at deltage via videoopkald.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag, fredag; Jyllands-Posten, fredag; Ekstra Bladet, torsdag; Politiken, fredag, s. 1,6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: EU enigt om at fremskynde oprustning af Europas forsvar inden 2030
Ifølge Ritzau har EU-landenes ledere på et topmøde besluttet at anmode EU-Kommissionen om at fremskynde oprustningen af Europas forsvar inden for de næste fem år. Statsminister Mette Frederiksen har spillet en central rolle i at presse på for denne acceleration. "Jeg synes, at det mest væsentlige fokus i dag skal være, at Europa skal kunne forsvare sig selv fuldstændig inden for tre til fem år," udtalte Frederiksen. EU-Kommissionen opfordres til at arbejde videre med de nyligt fremlagte forsvarsforslag. Ifølge Ritzau udtaler statsminister Mette Frederiksen, at Europa skal kunne forsvare sig selv inden 2030, hvilket hun vil fremhæve på dagens EU-topmøde i Bruxelles. Topmødet vil fokusere på Europas militære oprustning, hvor der er uenighed blandt landene om omfanget. Frederiksen bemærker, at landenes afstand til Rusland kan påvirke deres holdning til oprustning. Hun siger: "Jeg vælger at lytte mere til de lande, der har erfaringer med Rusland." Diskussionen om EU's forsvarsevne er central for mødet. Ifølge Ritzau er der uenighed blandt EU-landene om oprustningen af det europæiske forsvar, hvilket kan true EU's samlede forsvarsevne og støtten til Ukraine. Christine Nissen fra Tænketanken Europa udtaler, at "der kan også opstå en situation, hvor man simpelthen går i dødvande på nogle af de her store beslutninger, der skal træffes, fordi man ikke kan blive enige medlemslandene imellem." Tyskland kan spille en afgørende rolle, især hvis de deltager i EU-Kommissionens våbenindkøbsprojekter. Nogle lande, som Spanien og Italien, er mindre ivrige, mens Baltikum og Norden er mere engagerede. Ifølge en artikel fra Børsen har EU-Kommissionen fremlagt en omfattende forsvarsplan, der skal styrke Europas evne til selvforsvar inden 2030. Planen blev præsenteret i Bruxelles og vil blive diskuteret på et topmøde torsdag. Ursula von der Leyen udtalte: “Hvis Europa vil undgå krig, må Europa forberede sig på krig.” Planen inkluderer en lånepulje på 150 mia. euro til fælles våbenindkøb, og mindst 65% af indkøbene skal komme fra EU's egen våbenindustri. USA og Storbritannien er ikke inkluderet i forsvarssamarbejdet. Ifølge Politiken diskuterer EU-landene oprustning og forsvar, hvor der er uenighed om prioriteringerne. Mette Frederiksen understreger vigtigheden af, at Europa er klar til at forsvare sig inden for få år, mens Pedro Sánchez fra Spanien peger på, at truslerne varierer regionalt. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, bemærker, at "ingen lande befinder sig langt fra truslen." EU-Kommissionen planlægger at fremlægge nye lovforslag for at fremme oprustningsplanen, men der er modstand fra nogle lande, især i Sydeuropa og Holland.

Leonora Marienlund Klint, EU-korrespondent Børsen, analyserer EU's beslutning om at blive uafhængig af USA på forsvarsområdet. EU har vedtaget en deadline for at kunne forsvare sig selv uden amerikansk hjælp inden 2030, på opfordring af statsminister Mette Frederiksen. Ungarns premierminister Viktor Orbán modsætter sig fortsat EU's støtte til Ukraine. Emmanuel Macron leder en "koalition af villige lande" for at sikre sikkerhedsgarantier til Ukraine. EU-Kommissionen har godkendt en forsvarspakke på 800 mia. euro, med fokus på europæisk produktion. "Vores trussel er ikke Rusland, der flytter dets tropper over Pyrenæerne," sagde den spanske premierminister, Pedro Sánchez. Ursula von der Leyen understreger, at medlemslandene kan købe våben fra dem, de ønsker.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Ekstra Bladet, torsdag; Børsen, torsdag; Politiken, torsdag

Handel: EU udskyder told på amerikanske varer for at give tid til forhandlinger
Ifølge en artikel fra Ritzau har EU-Kommissionen besluttet at udskyde told på amerikanske varer med to uger for at give tid til forhandlinger med USA. EU's modforanstaltninger blev annonceret den 12. marts og skulle træde i kraft i midten af april. EU-Kommissionens talsmand for handel, Olof Gill, udtaler: "Det giver mere tid til at diskutere med den amerikanske regering." USA's told på stål og aluminium har ramt europæisk eksport, og EU planlægger at svare igen med told på amerikanske varer til en værdi af 26 milliarder euro. USA har indført 25 procent told på stål og aluminium, hvilket har påvirket europæisk eksport. EU planlægger at svare igen med told på amerikanske varer til en værdi af 26 milliarder euro. Ifølge AFP har EU-Kommissionen besluttet at udskyde told på amerikanske varer med to uger for at give tid til forhandlinger med USA. EU's modsvar på USA's told på stål og aluminium skulle oprindeligt træde i kraft i april. EU-Kommissionens talsmand, Olof Gill, udtaler: "Det giver mere tid til at diskutere med den amerikanske regering." EU planlægger at pålægge told på varer for 26 milliarder euro som modsvar. Dansk Industri bifalder udskydelsen, da det giver mulighed for en forhandlet løsning.

Sigurd Schmidt, i sit debatindlæg i Børsen, analyserer hvordan handelskrigen, initieret af USA under Donald Trump, påvirker EU og skaber nye muligheder. EU-Kommissionen har reageret på de amerikanske tariffer med et "fornuftigt og balanceret" modtræk og er åben for forhandlinger. Schmidt fremhæver EU's strategiske initiativ, konkurrenceevnekompasset, som fokuserer på innovation, investeringer og en robust forsyningskæde. EU prioriterer kritiske forsyningskæder og grøn økonomi. Schmidt påpeger, at danske virksomheder kan drage fordel af EU's nye markedsmuligheder i Asien og Latinamerika, og understreger vigtigheden af at diversificere i lyset af handelskrigen.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag, fredag, s. 7; Børsen, fredag, s. 35; Ekstra Bladet, torsdag

Andre EU-historier

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Medicon Valley overset i nationale strategier trods EU-anerkendelse
Anette Steenberg, Lars Gaardhøj og Carl-Johan Sonesson har skrevet et debatindlæg på Altinget.dk, hvor de fremhæver Medicon Valley i Greater Copenhagen som en central aktør i EU's life science-sektor. De undrer sig over, at denne klynge ikke er nævnt i nationale strategier, trods EU-Kommissionens anerkendelse af dens betydning. "Når EU-Kommissionen selv fremhæver Medicon Valley i Greater Copenhagen som en af Europas førende innovationsklynger, bør vi også nationalt anerkende og udnytte dette aktiv fuldt ud," skriver de. De opfordrer til øget samarbejde og national opbakning for at styrke EU's konkurrenceevne globalt.

Kilder: Altinget.dk, fredag

Konkurrence: Danske pensionsselskaber kritiserer øget EU-regulering
En artikel i Jyllands-Posten beskriver, hvordan danske pensions- og forsikringsselskaber kritiserer den stigende mængde EU-regulering, der hæmmer konkurrenceevnen. Kent Damsgaard fra Forsikring & Pension udtaler: "Når ca. 80 pct. af politikken, som rammer vores branche, bliver formuleret af enheder i EU-systemet uden politisk indblanding, betyder det, at det er en gratis omgang at pålægge virksomhederne byrder." Forsikring & Pension foreslår bl.a. at indføre konsekvensvurderinger og reducere administrative byrder med 25 pct. som foreslået af EU-Kommissionen.

Kilder: Jyllands-Posten, fredag, s. 9

Klima: Københavns klimaplan kritiseres for at være dyr og ineffektiv
Ifølge Altinget.dk kritiseres Københavns nye klimaplan for at være dyr og ineffektiv. Økonomer mener, at planen vil give minimal CO2-reduktion for et højt beløb. Mogens Fosgerau, professor i økonomi, udtaler: "København får en absolut minimal CO2-reduktion for et astronomisk højt beløb." Planen, der sigter mod at reducere CO2-aftryk med 50% i 2035, fokuserer på forbrugsbaserede udledninger, hvilket er en ny tilgang i dansk klimapolitik. Kritikere opfordrer til, at EU og Folketinget fastsætter klimamål i stedet for kommunale initiativer.

Kilder: Altinget.dk, fredag

Udenrigspolitik: G7-møde underskriver erklæring om national suverænitet efter Trumps udtalelser om Grønland
Ifølge Politiken blev der på et G7-møde i Canada underskrevet en erklæring om national suverænitet, som USA's udenrigsminister Marco Rubio deltog i. Erklæringen understreger respekten for alle nationers territoriale integritet, hvilket er vigtigt i lyset af Donald Trumps udtalelser om Grønland. Lars Løkke Rasmussen udtrykte tilfredshed: "Jeg er meget, meget glad for den sluterklæring fra G7-mødet." EU's udenrigschef, Kaja Kallas, deltog også i mødet, hvilket understreger EU's engagement i internationale suverænitetsprincipper.

Kilder: Politiken, fredag, s. 6

Det digitale indre marked: Meta lancerer AI-chatbot i Europa efter forsinkelser om datasikkerhed
Ifølge Ekstra Bladet lancerer Meta deres AI-chatbot i Europa efter forsinkelser grundet bekymringer fra den irske databeskyttelsesmyndighed om regulering og datasikkerhed. Chatbotten, Meta AI, vil være tilgængelig på Facebook, Instagram, Messenger og WhatsApp i 41 europæiske lande. Meta har arbejdet intensivt med europæiske reguleringsordninger for at sikre, at modellen ikke er udviklet på baggrund af EU-brugerdata. Ellie Heatrick fra Meta udtaler: "Vi ønsker at fortsætte samarbejdet med europæiske myndigheder."

Kilder: Ekstra Bladet, torsdag

Finansielle anliggender: Schweiz sænker renten til 0,25% for at styre inflationen
Ifølge Ekstra Bladet har Schweiz' nationalbank igen sænket renten, nu til 0,25 procent, hvilket viser deres kontrol over inflationen. Den Europæiske Centralbank har også sænket renten, hvilket har påvirket Schweiz' beslutning. Kim Blindbæk fra Danske Bank bemærker, at "SNB er villig til at gøre, hvad der er nødvendigt for at styre inflationen – uanset om den er for høj eller for lav." Schweiz' inflation har været lav sammenlignet med andre europæiske lande, hvilket har muliggjort denne rentepolitik.

Kilder: Ekstra Bladet, torsdag

Klima: EU's forslag om at fjerne klima-rapportering kritiseres
En artikel i Politiken diskuterer EU-Kommissionens forslag om at fjerne krav til virksomheder med under 1.000 ansatte om at rapportere deres klimaindsats. Dansk Industri er tilfreds med forslaget, da det sparer virksomhederne for store omkostninger. EU-kommissærens beslutning har skuffet mange, der mener, at det svækker klimaindsatsen. "At kravene til at fortælle om virksomhedens klimaindsats forsvinder, er skuffende," udtaler en kilde. Artiklen nævner også, at EU's nye vejledning har påvirket beslutninger om sprøjtemidler.

Kilder:  Politiken, torsdag