EU i dagens aviser fredag den 21. oktober 2022

Tophistorier

Der er en hård krigsvinter foran os - men det kan blive endnu værre næste år
Berlingske skriver, at intet tyder på, at EU-landene finder frem til en fælles løsning på EU-landenes energiproblemer. "De fortæller mig, at russisk gas er dårligt. De siger, at vi skal stoppe med at købe det. Men ingen fortæller os, hvordan vi skal erstatte russisk gas. Ikke om fem år, men i morgen. Vi skal drive vores økonomi, så enkelt er det," tweeter Ungarns premierminister Viktor Orbán, og udstiller hermed EUs problemer. Især to punkter deler europæerne: Skal man indføre et loft på gaspriserne, eller skal man optage nye fælles lån. Statsminister Mette Frederiksen (S) udtalte i går i Bruxelles, at mens hun "er åben over for" at drøfte prisloftet, så går hun ikke ind for nye fælles lån for at drive prisen på gas ned. I stedet gjorde Mette Frederiksen opmærksom på de stadig mange ubrugte milliarder i pandemi-genopretningspakkerne, som endnu ikke er brugt. Dem foreslår Mette Frederiksen, man bruger af, i stedet for at optage nye lån. Det forventes, at man på EU topmødet i denne uge, blive enige om at forsøge at indgå langvarige kontrakter med gasleverandører for på den måde at kunne forhandle sig til bedre gaspriser. Agata Loskot-Strachota, senioranalytiker ved den polske tænketank Centre for Eastern Studies, frygter, at det ikke kun er og bliver nytænkning og grøn omstilling, som nødvendigt sænker det europæiske energiforbrug. "Vi ved ikke, om det handler om energibesparende tiltag, eller om efterspørgslen simpelthen er blevet ødelagt af de høje priser. Altså enten at virksomhederne producerer mindre, at de flytter ud af Europa eller drejer nøglen om," siger Agata Losko-Strachota. Tidligere på måneden advarede Belgiens premierminister Alexander De Croo om, at "vi risikerer en massiv deindustrialisering af det europæiske kontinent."

Statsminister Mette Frederiksen (S), siger, at energiprisen skal sænkes, men det skal ske på en måde, hvor Danmark ikke ender med at finansiere billigere energi i andre EU-lande. Det skriver B.T. og Jyllands-Posten. "Hvis du spørger, om jeg synes, det er en god idé, at Danmark skal finansiere noget i andre lande, så vil jeg sige, at jeg også repræsenterer de danskere, der selv har svært ved at få pengene til at strække. Så det er selvfølgelig ikke hovedprioriteten. Det siger sig selv," udtaler Mette Frederiksen i forbindelse med diskussionen om indførelsen af et fælles EU-prisloft på energi.

Altinget skriver torsdag, at EU-Kommissionens arbejdsprogram for næste år er stærkt præget af de mange kriser i - og omkring Europa. EU-Kommissionen beskrev selv programmet som "dristigt", da det blev offentliggjort i tirsdags. Arbejdsprogrammet indeholder blandet andet 43 nye initiativer indenfor alt fra rumstrategi til udspil om dyrevelfærd og genteknologi. 2023 er det sidste hele år, hvor kommissionsformand Ursula von der Leyen kan arbejde fuldt ud på at få sin politiske dagsorden indført. I 2024 vil arbejdsåret nemlig været præget af valgkamp.

De tårnhøje energipriser, forårsaget af krisen, har fået den danske energisektors overskud til at vokse med 40 procent. Det estimerer en ny analyse, skriver Politiken. Analysen er baseret på virksomhedernes egne forventninger og udarbejdet af HBS Economics for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH). 30. september blev man i EU enige om at indføre midlertidige indgreb, fra 1. december, som har til formål at sænke energipriserne og omfordele energisektorens ekstraordinære indtægter til forbrugerne. Et af EUs tiltag er et loft over elprisen, således at Staten får al indtægt over 1,34 kroner per kilowatt-time, der er produceret af andet end gas og stenkul. Derudover skal olie-, gas-, kul-, og raffinaderisektoren betale særskat på alt overskud, som er 20 procent højere end sidste års overskud. Energisektoren erklærer sig positiv overfor EUs tiltag, men uklarhed omkring, hvordan EU agter at implementere tiltagene skaber usikkerhed. "Vi ser allerede nu, at usikkerheden om, hvad det ender med, får nogle, der var ved at sætte vindmøller op, til at bremse op og se, hvad der sker," udtaler Jacob Klivager Vestergaard fra Green Power Denmark, som advarer mod at indgrebene bliver udformet, så de skader incitamentet til at investere i vedvarende energi. Dan Jørgensen (S), klima-, energi-, og forsyningsminister er blevet spurgt, men ønsker ikke at svare, hvordan Socialdemokratiet mener, at EU-indgrebene skal implementeres. Kim Valentin, EU-ordfører hos Venstre, siger, at man bakker op om EU-forordningen. "Vi er dog usikre på, om det ender med de tiltag, som man har vedtaget i EU's ministerråd, fordi de virker meget svære at gennemføre i praksis," forklarer Kim Valentin.

En kold vinter vil skabe problemer i hele Norden, og især på Sjælland. Danske myndigheder er da også blevet usikre på strømforsyningen og elnettet, og har derfor bedt Ørsted om at genåbne to nedlagte kraftværker og klargøre et tredje, som skulle have været nedlagt i marts 2021. Det skriver Weekendavisen. Hos Ørsted forklarer man, at det ikke kun er energimangel, som bliver et problem til vinter. Der er også tale om en effektkrise. Der mangler simpelthen hestekræfter til at transportere strømmen frem og tilbage over større afstande fra kilde til forbruger. Ørsted håber, at kraftværkerne kan blive gjort klar til brug, inden vinteren, lyder det i en pressemeddelelse fra Mads Nipper, administrerende direktør i Ørsted. Sjælland er afhængig af strøm og nettjenester fra Sverige, ligesom Jylland er afhængig af samme ydelser fra Tyskland. Men vinteren kan blive kritisk på Sjælland, da historik viser, at Sverige ikke altid leverer de nettjenester og den strøm, som de i henhold til EU-reglementet er forpligtet til at levere. EU kræver, at 70 procent af kapaciteten imellem lande udnyttes til handel, hvilket Sverige ikke lever op til. Svenskerne siger, at det simpelthen ikke er muligt, og at man som regel kun kan anvende 50 procent. Det fik i 2010 Danmark til at klage til EU over Sverige. Derudover er strøm-magasinerne i Sydnorge ved at være tømte, så bliver vinteren ikke mild, så bliver det kritisk på Sjælland.

Der investeres ikke nok i olie- og gasefterforskning, og der skal investeres væsentligt mere målrettet i olie- og naturgas, hvis verden skal undgå nye energikriser. Sådan lyder det i en opgørelse fra Rystad Energy. Det skriver Jyllands-Posten. "De globale investeringer i efterforskning har været faldende i de senere år, da olieindustrien søger at begrænse risikoen ved i stedet at fokusere på kerneaktiver og regioner med garanteret produktion med det formål at strømline deres aktiviteter og opbygge en mere modstandsdygtig forretning midt i markedsusikkerhed og truslen om en recession," udtaler Aatisha Mahajan, vicedirektør i Rystad Energy, som forklarer, at mange regeringer stopper koncessioner eller sætter dem på pause for at få olie- og gasselskaber til at indstille efterforskningsaktiviteter i de blokke, de allerede er blevet tildelt. "Denne tendens vil sandsynligvis fortsætte, da regeringerne er mindre ivrige efter at investere i produktion af fossile brændsler og i stedet fokuserer på en nettonulfremtid," forklarer Aatish Mahajan.

I en analyse i Politiken skriver avisens EU-korrespondent Karin Axelsson blandt andet: "Det knaser i det fransktyske forhold, og det gør EU's håndtering af energikrisen endnu sværere. [...] Den tyske kansler Olaf Scholz himlede sigende med øjnene. Fra alle sider blev han bombarderet med journalistspørgsmål om, hvorfor Tyskland ikke er solidarisk med resten af Europa, og hvordan han har tænkt sig at blive gode venner med Frankrig igen. [...] "Vi er de største støtter af Europa - Tyskland alene betaler 26 procent af EU-budgettet." Bagefter remsede Scholz op, hvordan Tyskland har holdt hånden under Europa adskillige gange - både i denne krise og alle dem forud. Ikke mindst med genopretningspakken, hvor Tyskland modstræbende gik med til fælles lån for 5.600 milliarder kroner til at få Europa på ret køl efter coronakrisen. Hans forsvarstale kom, efter at mange af de syd- og østeuropæiske lande beskylder Tyskland for at agere usolidarisk, blandt andet fordi Tyskland længe har nægtet at støtte et prisloft på gas og diskutere nye fælles lån. Det sidste har lande som Holland og Danmark nu også protesteret imod. [...] Men frustrationen retter sig primært mod EU's store pengepung, Tyskland, som mange af de andre lande forventer vil holde en solidarisk hånd under Europa også denne gang. Derfor vakte det vrede, at Tyskland for et par uger siden lavede sin egen hjælpepakke og stillede 1.500 milliarder kroner på højkant til tyske borgere og tysk erhvervsliv - “det kan vi aldrig matche”, lød det fra mange. “Fordelt per borger er det nøjagtig det samme, som Frankrig og andre lande har gjort”, svarede Scholz igen. Den franske præsident Emmanuel Macron hældte benzin på bålet, da han ankom til EU-topmødet torsdag med en klar advarsel til Scholz. “Vi har allerede nu en ret stor enighed om energitiltag mellem mange af de andre lande, og det er noget, jeg vil diskutere med Scholz, for det er hverken godt for Europa eller for Tyskland, at de isolerer sig”. [...] Ud over forskellige syn på, hvad der skal få Europa gennem energikrisen, er den franske præsident også utilfreds med, at den tyske regering har planer om at investere markante summer af det forstørrede forsvarsbudget i amerikanske hyldevarer i stedet for i europæiske - læs franske - løsninger. Derudover har Frankrig længe blokeret for en gasrørledning kaldet 'Midcat', som skulle føre gas fra Spanien og Portugal gennem Frankrig til blandt andet Tyskland. Men da Macron ankom til topmøde, havde han en dugfrisk aftale med Spanien og Portugal med under armen om at lave 'en grøn energikorridor' over Pyrenæerne. [...] Både Macron og Scholz er udmærket klar over, at det er svært at afslutte topmødet uden en eller anden kompromistekst på energispørgsmålet - for ellers vil det være første gang siden den russiske invasion af Ukraine, at EU-landene ikke kan få de svære ender til at mødes."

I en analyse på Altinget torsdag skriver Thomas Lauritzen, Europa-analytiker, blandt andet: "Kommissionens energiforslag op til endnu et vanskeligt EU-topmøde er bevidst meget uklart. Det dækker over en dyb uenighed mellem regeringerne, der kan true sammenholdet om sanktioner mod Rusland og støtte til Ukraine. [...] Ungarns nationalistiske regeringsleder brugte onsdag sin ganske nyåbnede twitterkonto til at udstille, hvordan sprækkerne i EU begynder at vise sig forud for endnu et topmøde om kontinentets energikrise.
Nye planer denne uge om fælles indkøb af gas "minder mig om dengang, vi købte vacciner sammen," skriver Viktor Orban. [...] Den ungarske leder er lige nu den mest højrøstede i sin kritik af et EU, som hans eget parti på plakater i hjemlandets gader beskylder for at "bombe" ungarsk økonomi via sanktionerne mod Rusland. Orban har endda ringet til EU's rådsformand, Charles Michel, for at opfordre til afvikling af de økonomiske sanktioner. Den svækkede europæiske tillid kan begrænse EU's og regeringernes evne til at stå sammen, vise solidaritet med Ukraine og stå fast over for Rusland. [...] Kombineret med pandemiens økonomiske efterdønninger har Ruslands krig mod Ukraine skabt en eksplosion i Europas energipriser, som splitter de 27 unionslande i nord, syd, øst og vest, fordi de har vidt forskellige energimix. "Alle lederne møder op med hver deres store behov for at vise handlekraft, fordi energiregningerne stiger for deres borgere og virksomheder, mens vinteren nærmer sig," siger en EU-diplomat.”
Politiken, s. 11, 14; Altinget, torsdag; Jyllands-Posten, s. 14-15, 18; Weekendavisen, s. 6; Berlingske, s. 18; B.T., s. 10 (21.10.2022)

Prioriterede historier

Liz Truss går af efter 45 dage: Totalt politisk sammenbrud er en realitet
Liz Truss går af som britisk premierminister efter kun 45 dage på posten. Det er den korteste tid i landechefstolen i britisk historie. Nu skal det kriseramte Konservative Parti igen vælge ny leder. Det skriver Børsen. Det er Liz Truss' visioner om "økonomi med lav skat og høj vækst", som fik hende valgt, men nu også fældet. Nu forsøger det kriseramte regeringsparti at vælge en ny partileder og premierminister inden næste fredag. bookmakerne har tidligere finansminister Rishi Sunak som favorit til at indtage partileder- og premierministerposten efter Liz Truss.Liz Truss' tiltagetræden som britisk premierminister mødes med europæisk sympati, men samtidig udtrykkes der forhåbninger om en mere stabil relation til Strobritannien. Det skriver Jyllands-Posten. Under Liz Truss' tid som udenrigsminister og efterfølgende korte tid som premierminister var hun med til at eskalere striden omkring Nordirland-protokollen med EU. Derfor var nogle af reaktionerne på Liss Truss' udnævnelse som premierminister da også sælsomme. "Jeg ser frem til et konstruktivt forhold, i fuld respekt for vores aftaler," skrev EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyden da også på Twitter i forbindelse med udnævnelsen.

I en analyse i Weekendavisen skriver Mette Rodgers, Englands-, og Irlandskorrespondent på avisen, blandt andet: "Selvom Liz Truss i sin tid stemte for at forblive i EU, lykkedes det hende at forvandle sig til en af partiets mest entusiastiske Brexiterer. Hun havde derfor held med på den ene side at fremstille sig selv som continuity-Johnson: altså kandidaten, der ville videreføre Boris Johnsons optimistiske Brexit-politik og hårde linje over for EU. På den anden side lykkedes det hende at sælge sig selv som fornyeren: kandidaten, der ville bryde med den del af Johnsons - og Rishi Sunaks - politik, som ideologerne brød sig mindre om. Hun ville gøre op med den store stat og de gavmilde hjælpepakker under coronakrisen, der gjorde det nødvendigt at hæve skatterne til det højeste niveau siden Anden Verdenskrig. Når Rishi Sunak argumenterede for, at Truss' plan var en økonomisk fantasi, og at hendes ufinansierede skattelettelser blot ville føre til øget inflation og rentestigninger, var hendes svar, at hans argumenter omvendt var “Project Fear”, en skræmmekampagne. Det var præcis de samme ord, som EU-modstanderne brugte under Brexit-valgkampen, når tilhængerne advarede om de økonomiske konsekvenser ved at forlade EUs indre marked og toldunion. [...] Matthew Syed, der er klummeskribent på The Sunday Times, hævder, at de seneste ugers begivenheder kan føres tilbage til Brexit. De økonomiske argumenter på Leave-siden gik nemlig allerede dengang stik imod, hvad klassisk økonomisk tænkning forudså ville ske, hvis landet forlod EU. “Det var de sande disciple, som lovede, at økonomien ville vokse hurtigere, når den blev befriet fra EUs germanske kæder, og som spåede, at vi ville være i stand til at indgå fordelagtige frihandelsaftaler rundtom i verden, når vi genvandt den suverænitet, som Bruxelles havde plyndret fra os, og som sagde, at vi ville kunne bringe indvandringen ned til en brøkdel af, hvad den hidtil har været, og samtidig forbedre vores produktivitet og vækst,” skriver Syed i avisen. Han sammenligner Brexit-hardlinerne med en kult. ”Sproget blev mere og mere kultagtigt, i takt med at hver eneste af deres forudsigelser kolliderede med virkeligheden og blev modbevist,” skriver han med henvisning til, at landets økonomi er skrumpet med 5,3 procent, investeringerne er faldet med 13,7 procent, og samhandlen med EU er blevet væsentligt reduceret.”

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Michael Bjerre, avisens internationale korrespondent, blandt andet: "Boris Johnson ventes at deltage i kampen om at erstatte Liz Truss, hvilket i givet fald vil være et comeback af historisk karakter. Men uanset hvem der bliver ny premierminister, bliver det en utaknemmelig opgave. Sjældent har en afgående premierminister efterladt et større politisk og økonomisk morads til sin efterfølger. [...] Den næste premierminister skal således håndtere såkaldt ”stagflation” - altså en kombination af sløj vækst og inflation, der med 10,1 procentpå ét år er den højeste i 40 år. Værre er, at det uden megen tvivl kun er begyndelsen. For meget andet er i vente hen over vinteren. Ikke mindst er der strøm-, gas- og varmeregningerne, som ventes at eksplodere, og briter taler allerede om, hvordan de må vælge mellem at få mad på bordet eller varme og lys i hjemmet. [...] Den konservative regering har forsøgt at skyde de massive problemer på efterdønninger af coronapandemien og Vladimir Putins krig i Ukraine. Men selv om den ikke har villet indrømme det, bunder den ekstraordinære krise i Storbritannien også i brexit. Briterne har ikke blot haft ekstra svært ved at få nok arbejdskraft efter brexit, som satte en stopper for arbejdskraftens frie bevægelighed fra resten af EU. Denne udfordring blev udstillet med næsten grotesk tydelighed sidste år, da mangel på flere tusinde lastbilchauffører førte til, at benzin end ikke kunne blive bragt ud til benzinstationer, hvilket førte til panikkøb af benzin og lukkede pumper, noget som delvist var udløst af brexit. [...] Derudover er handelen mellem Storbritannien og EU forværret markant. Handel fra Storbritannien til EU er 16 procentlavere, end hvis brexit ikke var sket, fremgik det onsdag af ny forskning fra Det Økonomiske og Sociale Forskningsinstitut. Handelen fra EU til Storbritannien er ifølge samme rapport faldet endnu mere - med 20 procent- i forhold til et scenarie, hvor brexit ikke havde fundet sted."

I en analyse i Politiken skriver Storbritannienskorrespondent Nilas Heinskov, blandt andet: "Ved at vælte Liz Truss har de konservative fjernet deres mest åbenlyse problem. Men krisen stikker dybere. Partiet er i politisk identitetskrise. Under Boris Johnson havde partiet fat i arbejdervælgere med kombinationen af benhård Brexitkurs og løfter om store offentlige investeringer. Under Liz Truss skulle partiet være lav skat og lavt regulerings-samfund. Et slags Singapore-on-Thames. Den gik så heller ikke, og spørgsmålet er, hvor den næste leder trækker partiet hen? Tag skat. Skal den op som under Boris Johnson? Eller skal den ned, som det var planen under Liz Truss? Eller tag indvandring. Skal der komme flere, sådan som Liz Truss havde planlagt for at skabe vækst? Eller skal der komme færre, sådan som der står i det seneste konservative valgprogram fra 2019. Og hvad med Brexit? Det konservative parti er blevet så radikaliseret på dette område, at alle, der så meget som påpeger de åbenlyse udfordringer ved EU-skilsmissen, bliver udskammet som antidemokratiske remoanere. Dette gør muligvis EU-kritiske græsrødder glade, men det får ikke udfordringerne til at forsvinde, og faktum er, at et stort flertal af briterne forlanger praktiske løsninger på de problemer, som EU-skilsmissen har skabt. Hertil kommer, at Storbritannien står over for nogle meget virkelighedsnære problemer, som briterne ønsker politiske løsninger på. Den galoperende inflation har gjort det svært for millioner at betale deres regninger, men fattigdommen var enorm i forvejen. Desuden halter den offentlige service på mange felter, ikke mindst på sundhedsområdet, hvor syge borgere har svært ved at få tid hos lægen, og hvor ambulancer kan vente i timevis uden for de pressede hospitaler. "

I en analyse i Berlingske skriver, Uffe Taudal, journalist på avisen, blandt andet: "Allerede fredag 28. oktober forventer den konservative ledelse at kunne præsentere en ny premierminister. Det bliver partiets fjerde formandsopgør på lidt over seks år. Vinderen bliver den femte konservative premierminister siden sommeren 2016. Det bliver partiets tredje premierminister på et år. [...] “Vi har fejlet,” konstaterer Brexit-sympatisøren Ross Clark i The Daily Telegraph. Han mener, at de britiske politikere havde muligheden for at skabe en “dynamisk økonomi” og slippe ud af det “stagnerende Europas” greb. Men mulighederne er blevet forpasset. Med den nuværende politiske kurs kan det hele være lige meget, skriver han i sin klumme. “Sagt lige ud. Hvis vi ikke sigter efter at opnå mere end det her, så kunne vi lige så godt være forblevet i EU.” Politikerne er ansvarlig for, at de ikke har kunnet levere varen til befolkningen. Især Brexit-politikere som Boris Johnson og de senere omvendte Brexit-støtter som Liz Truss og Theresa May - de førte begge kampagne for Remain under folkeafstemningen - har ansvaret for, at løfterne i forbindelse med Brexit ikke er blevet indfriet. Det har alvorlige konsekvenser, som det er blevet udpenslet de seneste uger. Inflationen er blevet tocifret midt under den daglige virkelighed, som mange briter oplever som en cost of living crisis med eksploderende priser på energi og dagligvarer. Renternes himmelfart gør det næsten umuligt at låne for både den nationale økonomi og de britiske familiers husholdninger. Det er svært at se, hvordan endnu en ny konservativ premierminister - Boris Johnson igen, eller hvem det måtte blive - vil kunne ændre situationen afgørende og undvige en ny politisk krise."

I en analyse i Berlingske skriver Ulrike Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Storbritannien skal igen have ny premierminister, efter at Liz Truss måtte kaste håndklædet i ringen. De finansielle markeder tog det politiske cirkus med ophøjet ro, for den økonomiske kurs ligger fast. Måske er denne politiske katastrofe en gevinst for os alle. [...] Liz Truss var den logiske konsekvens af Brexit. I årtier og ikke kun de sidste seks år har en lille, højlydt gruppe i det konservative parti råbt op om, at hvis bare deres vision for Storbritannien bliver en realitet, vil alt blive bedre. De gennemtvang en afstemning om Brexit, som de vandt. Og i Liz Truss fik de alt, hvad de bad om. Skattelettelser, deregulering og handelsaftaler, der skulle sikre visionen om “Singapore on Thames”. De kom, de så og de tabte alt. Deres vision er nu smadret til ukendelighed. De kan ikke længere stå på sidelinjen og sabotere alt. De finansielle markeder straffede den uansvarlighed, som de står for. [...]Man kan ikke undgå at sidde tilbage med en lidt tom følelse. Valgkampen op til Brexit var præget af løgne og løfter, som intet havde med virkeligheden at gøre. Alt det er nu afsløret, og ville Brexit være sket, hvis det havde været kendt dengang? Hvad Storbritannien har brug for mere end noget andet, er en dialog om, hvad man vil med sig selv uden for EU. Hvad Storbritannien skal være god til. Hvordan optimismen kan genskabes. Hvor tæt forholdet skal være til EU, når nu handelsaftaler med USA og Kina har lange udsigter. Det kan være, at fiaskoen for Liz Truss og hendes regering af hardcore Brexit-ideologer betyder, at den kommende Labour-regering kan bevæge sig tættere på EU efter et valg. Labours Keir Starmer holdt en fremragende tale lige inden, Truss meldte sin afgang. Måske kan hans lidt kedelige ordentlighed blive cool."

I en indsigt i Børsen skriver Hakon Redder, avisens udenrigsredaktør, blandt andet: "Brexit-løfterne om en gylden fremtid uden for EU blev aldrig til noget. Nu trues briterne af en inflation på 17 procentog rekord i minusvækst. [...] Efter at premierminister Liz Truss torsdag opgav sin korte kamp for at holde fast på posten som regeringsleder, er den dystre realitet, at ingen kan vide, hvilken politik der nu venter det land, der kæmper med en tocifret inflation, store fattigdomsproblemer i et stærkt klassedelt samfund samt et kriseramt sundhedssystem, som få briter stadig er stolte af. Og ikke mindst, et fhv. EU-land, der ifølge flere målinger har lidt et stort og mærkbart økonomisk tab efter brexit, som ingen i regeringskontorer endnu har haft et reelt bud på, hvordan kan forvandles til den gevinst, fhv. premierminister Boris Johnson stillede i udsigt ved folkeafstemningen tilbage i 2016. [...] Institute for Fiscal Studies har opgjort, at inflationen for den tiendedel af befolkningen med de laveste indkomster er på 12 procentmod 9 procentfor den rigeste tiendedel. Nogen vil erindre, at Boris Johnson lovede et “blomstrende” Storbritannien, så såre man var ude af EU's snærende regler. Det er ikke sket. [...] Ifølge Jonathan Haskel, medlem af Bank of Englands pengepolitiske komité, fordi briterne med brexit “har afskåret sig fra sine største handelspartnere”. [...] En frihandelsaftale med Australien vil, ifølge regeringens egne tal, kun bidrage med 0,02 procent af det britiske bnp. En ny aftale i år med New Zealand handler om mindre end 0,2 procent af Storbritanniens samlede udlandshandel, andre aftaler er i princippet kalkeret af efter eksisterende EU-aftaler og ændrer derfor intet. [...] Men brexit-tilhængerne fortryder angiveligt ikke. Richard Tice, leder af Reform UK, efterfølgeren til Brexitpartiet, siger til The Observer, at “vi har fået suveræniteten tilbage og kan vedtage vore egne love”, og når de lovede gevinster er udeblevet, så skyldes det udelukkende “den forfærdelige inkompetence hos tory'erne”."

I en leder i Berlingske skriver, Thomas Bernt Henriksen, avisens erhvervsredaktør, blandt andet: "Den politiske nedsmeltning i Storbritanniens konservative regeringsparti er også en politisk krise for hele Europa, fordi et af verdens stærkeste og ældste demokratier befinder sig et sted, hvor tilliden til det politiske system er rystet. Liz Truss bliver et ligegyldigt komma i britisk historie, men hun er et resultat af sine nærmeste forgængeres og sit partis enorme fejl og svigt. De britiske konservative, som har regeret i Storbritannien i knap to tredjedele af årene siden 1945, er politisk bankerot. Diagnosen er, at forholdet til EU og Brexit er den helt centrale årsag. De Konservative har gjort deres egen indre strid gennem mange årtier til nationens. Brexit har efterladt Storbritannien faretruende økonomisk svækket og mere politisk isoleret end på noget tidspunkt i efterkrigstiden. Vi ved i dag, at det var hasardspil, da premierminister David Cameron for snart ti år siden lovede briterne en folkeafstemning om EU. Øjensynligt troede Cameron, at hans personlige autoritet ville sikre, at det blev et ja til at blive i EU ved folkeafstemningen 23. juni 2016. Kampagnen for og imod Brexit blev ført på et uærligt grundlag, hvor ikke mindst tilhængerne af Brexit, herunder senere premierminister Boris Johnson, forsøgte at bilde briterne ind, at Brexit ville efterlade Storbritannien stærkere økonomisk og politisk foruden også at ville frigive milliarder til det britiske velfærdssamfund. Det var løgne, som sejrede i folkeafstemningen - ikke det britiske folks ve og vel. [...] Vi må inderligt håbe, at det britiske demokrati ikke er varigt skadet. Vi har brug for briterne i Europa. Tænk på krigen i Ukraine, hvor Storbritannien hjælper dobbelt så meget som Frankrig og Tyskland tilsammen. Der står meget på spil. Labour har til alt held en midtersøgende og fornuftig leder i juristen Keir Starmer i modsætning til forgængeren, Jeremy Corbyn. Storbritannien har brug for lederskab frem for politisk apati. Der er brug for en leder, som kan hele skilsmissen med EU - til alles bedste. Og hvis briterne rækker hænderne ud mod EU, skal Danmark gribe dem og være på den side, som genetablerer Europa som en samlet politisk kraft i opgøret med Rusland og mod truslen fra Kina samt i samarbejdet med et splittet USA."

Politiken skriver i en leder blandt andet: "Verden står i flammer, der er krig i Europa. Rusland er på krigsstien, og Kina er en stadig mere åbenbar trussel over for Vesten. Tiden er ganske enkelt for kostbar til, at Storbritannien spilder yderligere to år som gidsler hos et parti, der helt tydeligt ikke længere er i stand til at regere landet ansvarligt eller bare nogenlunde kompetent. Europa har brug for et handlekraftigt Storbritannien, ikke et kaotisk land på randen af opløsning. Dette er kun blevet mere akut, i takt med at det fransk-tyske lederskab i EU synes mere og mere i krise."
Børsen, s. 6-7, 8, 6-7; Jyllands-Posten, s. 17, 18; Berlingske, s. 2, 2; Weekendavisen, s. 11; Politiken, s. 1, 2 (21.10.2022)

Det digitale indre marked

Linea Søgaard-Lidell: Digitalt produktpas skal guide forbrugere til at vælge bæredygtigt
I et debatindlæg på Altinget skriver medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, Linea Søgaard-Lidell, blandt andet: "I dag har vi allerede lovgivning, der stiller krav til energirelaterede produkter som køleskabe og vaskemaskiner, og som sikrer, at de mest energiforbrugende produkter ikke kan sælges i EU, og at forbrugerne kan vælge forskellige energiklasser. [...] Nu vil vi udvide den lovgivning, som har virket rigtig godt, så næsten alle produkter bliver inkluderet. Det skal skabe rammerne for, at de produkter, der sælges i EU, bliver mere holdbare, genanvendelige og generelt mindre miljøskadelige. I praksis kommer lovforslaget til at spille en afgørende rolle for, at EU bliver en langt mere grøn og cirkulær økonomi. Kommissionen vurderer endda, at det i 2030 kan give energibesparelser, der næsten svarer til EU's import af russisk gas. [...] 95 procent af danskerne mener, det er meget vigtigt, at de varer, de køber, er produceret ansvarligt. Men mange synes også, det er svært at gennemskue, hvilke produkter, der egentlig er de mest bæredygtige. Her har vi politikere en forpligtigelse til at hjælpe forbrugerne. Et centralt værktøj vil være et digitalt produktpas. Det skal give oplysninger om produkters holdbarhed, genanvendelighed og så videre, så det bliver tydeligt for alle, hvilke produkter, der er mest bæredygtige. [...] Et digitalt produktpas er fundamentalt, da det kræver en bedre deling af oplysninger om produkters bæredygtighed for, at EU's marked kan blive grønnere. Samtidig vil det kunne hjælpe virksomhederne, når de skal se på, hvordan de kan producere mere bæredygtigt, og også hvordan de kan genanvende produkter og materialer bedre. [...] Der er i dag et kæmpe problem med millioner af produkter, der kommer ind på det europæiske marked uden at leve op til EU-forbrugerkrav. Det spænder ben for omstillingen til en cirkulær økonomi, det skaber ulige konkurrence- og så skal europæerne jo have en høj forbrugersikkerhed uanset, hvor varen er produceret. Det vil jeg blandt andet tage med mig i de kommende forhandlinger, så vi kan sørge for at få den bedst mulige EU-lovgivning, der hjælper os på vej mod en grøn, cirkulær økonomi og målet om et mere bæredygtigt og ansvarligt forbrug og produktion."
Altinget, torsdag (21.10.2022)

Finansielle anliggender

Nordea venter stigning i indtægter på op til 15 mia kr
Nordea melder nu ud, hvad de højere centralbanksrenter kommer til at betyde for bankens nettoindtægter. Nordea forventer, at der renteindtægter næste år vil stige med næsten en tredjedel. Det skriver Børsen. Nordeas beregninger er baseret på formodningen om, at Den Europæiske Centralbank og Danmarks Nationalbank næste år hæver de ledende renter med omkring to procent.
Børsen, s. 2 (21.10.2022)

Institutionelle anliggender

Nyt om sommertid
I debatindlæg i Weekendavisen skriver Kjeld Krageskov, medstifter af Landsforeningen mod Sommertid, blandt andet: "Som opfølgning på mit seneste læserbrev om, hvorvidt sommertid snart vil blive afskaffet, kan jeg oplyse, at jeg har fået følgende svar fra en embedsmand i Transportministeriet: “Tak for din henvendelse. Som du sikkert er bekendt med, foreslog Europa-Kommissionen i september 2018 at afskaffe det halvårlige tidsskift. Jeg kan oplyse dig, at forhandlingerne i Ministerrådet endnu ikke har resulteret i en enighed blandt medlemslandene. En eventuel afskaffelse af skiftet mellem sommer- og vintertid afventer de videre forhandlinger i Ministerrådet, ligesom der skal opnås enighed mellem Europa-Parlamentet, Ministerrådet og Kommissionen. Da forhandlingerne har ligget stille i EU i en rum tid, er der derfor ikke noget, der umiddelbart tyder på, at de halvårlige tidsskift vil blive afskaffet i nær fremtid.”
Weekendavisen, s. 15 (21.10.2022)

Interne anliggender

Lambrusco til Putin, vodka til Berlusconi og hovedpine til Meloni
Flere aviser skriver, at lækkede lydoptagelser afslører, at Silvio Berlusconi, leder af partiet Forza Italia, har reetableret sit venskab med Ruslands præsident Vladimir Putin. Det gendannede venskab kan give store problemer for Italiens nye premierminister Giorgia Meloni, som er i koalition med Berlusconi og hans parti. Politiken skriver, at i forbindelse med tidligere kontroversielle udtalelser om konflikten i Ukraine, har Forza Italia udtalt, at Berlusconi og partiet er blevet misforstået, og at partiets udenrigspolitik flugter med EU og Vestens allierede. Melonis holdning til Berlusconis genoptagede flirterier med Vladimir Putin og Rusland er klare. "Italien er en del af Europa og Atlanterhavspagten. Den, der ikke er enig i denne urokkelige søjle, kan ikke være en del af regeringen - på bekostning af ikke at have en regering," udtaler Giorgia Meloni. Weekendavisen skriver, at Berlusconis udtalelser og reetablerede forhold til Vladimir Putin kan ende med at koste Forza Italia udenrigsministerposten, som ellers var lovet til Forza Italia's tidligere EU-parlamentsformand Antonio Tajani.
Politiken, s. 7; Weekendavisen, s. 13; Berlingske, s. 17 (21.10.2022)

Klima

Efter valget venter en beslutning: Skal Danmark sagsøge EU-Kommissionen for grønstempling af gas?
Efter folketingsvalget skal en ny regering tage stilling til, om man skal slutte sig til Østrigs søgsmål mod EU-Kommisionen for at have sat naturgas og atomkraft op EUs grønne taksonomi over bæredygtige investeringer.
Politiken, torsdag, s. 6 (21.10.2022)

Fire partier ønsker en lov for naturen
Flere aviser skriver, at SF, De Radiale, Enhedslisten og Alternativet i et kommende regeringsgrundlag ønsker en lov for naturen. Partierne ønsker, at Biodiversitetsrådet indenfor et år udarbejder et udkast til en "bindende" naturlov, som "ved lov" forpligter Danmark til at leve op til EUs mål om at 30 procent af landets areal skal være beskyttet natur. Dette krav er "helt afgørende" for de fire partiers mandatopbakning til en en regering, udtaler de fire partier i en fælles pressemeddelelse. Miljøminister Lea Wermelin (S), kalder naturloven for "en spændende tanke," men vil hverken udelukke eller love noget. Altinget skriver, at Det Europæiske Miljøagentur, EEA, i en rapport fra 2020, konkluderer, at Danmark er EUs bundskraber, når det gælder beskyttelse af biodiversiteten.
Jyllands-Posten, s. 2; B.T., s. 10; Politiken, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 4; Altinget, torsdag (21.10.2022)

Skrappe energisparekrav, udvidet fjernvarme og flere solceller: Her er en plan for vejen ud af energikrisen
I en kommentar på Altinget skriver Bjarke Møller, direktør, Rådet for Grøn Omstilling, blandt andet: "Kun gennem massive energibesparelser og en meget større oprustning med solceller og vindenergi kan vi frigøre os hurtigt fra det jerngreb, som afhængigheden af de fossile brændsler er blevet. Danmark er - som de øvrige EU-lande - stadig dybt afhængig af importen af fossile brændsler. Selv om en større andel af vores el-forsyning kommer fra vedvarende energikilder, står olie, gas og kul bag næsten 55 procent af vores samlede energiforbrug. Og sol- og vindenergi leverer stadig kun cirka 10 procent, hvilket er alt, alt for lidt. Mange års nation-branding af Danmark som en grøn frontløbernation har fået os til at tro, at vi næsten er verdensmestre, men to tredjedele af den vedvarende energi stammer fra biomasse, hvoraf størsteparten er importeret træ fra Østeuropa. [...] Desuden hører vi til i røven af fjerde division i EU, hvad angår cirkulær økonomi, og ressourcemæssigt bruger Danmark, hvad der svarer til 4,2 jordkloder. Den næste regering bør hæve de grønne afgifter, der i dag kun udgør 2,8 procent af BNP, og så kan der skaffes flere midler til at investere i grøn omstilling. For 15 år siden hentede staten mere end 6 procent af BNP ved at lægge afgifter på forurening, energi, transport, ressourceforbrug og kulbrinter. Det gav stærkere økonomiske incitamenter til at omstille. [...] Stil for det andet skrappe energisparekrav. Indfør et nationalt mål om at forbedre energieffektiviteten med 23-25 procent frem mod 2030, så vi går foran i EU. [...] Sidst men ikke mindst: Flere vindmøller og solcelleanlæg på landjorden er den billigste og hurtigste måde at frigøre sig fra Putins energi. De bør blive to bærende søjler i Danmarks samlede energiforsyning suppleret med jordvarme, Power-to-X og lidt biogas."
Altinget (21.10.2022)

Migration

Mette Frederiksen fremlægger, hvad der skal ske de første 100 dage, hvis hun vinder valget
I et indblik i Jyllands-Posten citerer Martin Kaae, avisens politiske redaktør, til en TV-debat, sendt tidligere denne måned, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) blandt andet spørges ind til regeringens planer om at asylmodtagecenter i Rwanda:- “Nej-nej, nej-nej, nej-nej. Vi har jo en løbende dialog med vores kolleger i EU. Der er ikke noget, der lige nu indikerer, at EU ender med en fælles beslutning på det her område. Derfor er vi gået i gang selv. Så nej, vi afventer ikke de andre.”
- ”Så det ruller også videre inden for de første 100 dage?
- “Ja.”
Jyllands-Posten, s. 6-8 (21.10.2022)

Retlige anliggender

Retten er udsat
Weekendavisen bringer en reportage fra et retssystem, der ifølge dommere, er tæt på et kollaps. Dommere og fuldmægtige fortæller om et presset retssystem, hvor flere sager, der både er længere og mere komplekse, øger antallet af fejl og forglemmelser og fører til at ansatte siger op, eller går ned med stress. Danmark har det næstbilligste retssystem i Europa. Mens europæiske lande i gennesnit har ansat 11 dommere pr. 100.000 indbyggere, så har Danmark kun seks. EU-Kommissionen advarer i deres Rule of Laws Report fra juli om, at "ressourcesituationen og det lave antal dommere" i Danmark udgør "en langvarig udfordring."
Weekendavisen, s. 5 (21.10.2022)

Sikkerhedspolitik

Europa bør gøre mere for sit eget forsvar - og det burde fylde mere i valgkampen
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, blandt andet: "Der er ikke meget at glæde sig over i en tid med galopperende energipriser, inflation og sabotage mod gasledninger. Ukraines succesrige offensiv er dog et vigtigt lyspunkt og har styrket troen på, at Ukraine kan vinde krigen. Men hvad er egentlig hovedforklaringen på, at ukrainerne nu vinder frem - rent bortset fra ukrainernes ufattelige mod og snilde? Svaret findes ikke i Bruxelles og omegn, men i Washington D.C. Nye tal fra Kiel Instituttet (IfW) dokumenterer på ny, at amerikanernes samlede hjælp til Ukraine langt overgår Europas. [...] Spørgsmålet er bare, hvor længe denne arbejdsdeling kommer til at gå godt. Allerede i sidste måned slog USA's forsvarsminister, Lloyd Austin, fast, at USA forventer, at europæerne bruger mere end 2 procentaf deres bnp på forsvaret. [...] Ser man på de europæiske forsvarsbudgetter, er det imidlertid primært lande tæt på Rusland, som allerede i dag lever op til 2 pct.-målsætningen. Mange lande er dog ved at hæve budgetterne. I den forgangne uge meldte den nye svenske regering sig på banen. I Rigsdagen slog den nye statsminister, Ulf Kristersson, fast, at “Sverige nu skal op på 2 procent-målet så hurtigt som hurtigt, senest i 2026”. Det er syv år tidligere end det, som de danske partier kom frem til i forårets nationale kompromis. Opretholdes det vil Danmark befinde sig blandt de sidste lande, der når Nato-målet. [...] Indtil videre er Ukrainekrigen og udenrigspolitikken nærmest gået under radaren i den danske valgkamp. Selv om der er krig i Europa, diskuterer vi vanen tro indenrigspolitiske klassikere, såsom skat, sundhed og klima. I slutspurten af valgkampen må udenrigs-, sikkerheds- og dermed europapolitikken fylde mere. Emner er der i hvert fald nok af: Mener partierne, vi ”står skulder ved skulder” med Ukraine, når vi først i 2033 når 2 procent-målet? Hvordan mener danske politikere, at vi sammen med resten af Europa bedst kan hjælpe Ukraine? Selv om våbenleverancer er essentielle, drejer det sig i høj grad også om økonomiske hjælp, der ofte sidder fast i EU-systemet. For slet ikke at tale om medlemskabet: Hvordan skal Ukraine sluses ind i EU, og mener danske politikere fortsat, at en optagelse af Ukraine kan ske inden for de eksisterende EU-traktater?"
Jyllands-Posten, s. 26 (21.10.2022)

Morten Messerschmidt: Danskerne skal sættes først
Op til det kommende folketingsvalg stiller Jyllands-Posten en række spørgsmål til partilederne for de forskellige partier. Denne gang interviewes Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti. På spørgsmålet om, hvorvidt Ukraine hurtigst muligt bør optages i EU, svarer Morten Messerschmidt: "Vi skal styrke Ukraine alt det, vi kan, men ikke gå på kompromis med de krav, der stilles til medlemskab af EU. Det vil sænke barren for de krav, vi generelt stiller, og dermed åbne en port for Tyrkiet," argumenterer Morten Messerschmidt.
Jyllands-Posten, s. 29 (21.10.2022)

Rusland advarer FN: Vesten mener, at Iran har forsynet Rusland med droner brugt i Ukraine. Rusland advarer mod undersøgelse
Onsdag advarede Rusland FN mod at igangsætte en undersøgelse af mulig brug af iransk producerede droner i konflikten mellem Rusland og Ukraine. Det skriver B.T. EU og USA mener at have beviser for, at Iran har forsynet Rusland med de droner, som mandag angreb Ukraines hovedstad Kniv. Rusland og Iran afviser, at Iran skulle have leveret dronerne til Rusland. EU forventes, i denne uge, at godkende sanktioner mod tre personer fra Irans militære ledelse,
B.T., s. 9 (21.10.2022)

SF: Lejesoldater skal på terrorliste
SF vil have regeringen til at arbejde for, at det private, russiske militærfirma, Wagner-gruppen, placeres på EUs terrorliste. "I denne uge er statsministeren til topmøde i EU, hvor den russiske aggression i Ukraine forventes at være helt øverst på dagsordenen. Når EU-medlemslandet Estland har vedtaget at betragte Wagner-gruppen som en terrororganisation, så mener vi det er oplagt, at Danmark presser på for at det samme sker for hele EU. Det vil stramme grebet yderligere om organisationen og sende et stærkt signal til Putin," udtaler formand for SF, Pia Olsen Dyhr.
Jyllands-Posten, s. 2 (21.10.2022)

Udenrigspolitik

Erik Boel: Verden brænder, men ingen gider tale om udenrigspolitik i valgkampen
I et debatindlæg på Altinget torsdag, skriver Erik Boel, Fhv. forstander, Europahøjskolen, fhv. formand, Europabevægelsen, blandt andet: "Politikerne fører valgkamp, så det ligner, at Danmark ikke er en del af verden. Men danskernes velstand afhænger af omverdenen og af vores udenrigspolitiske beslutninger. De seneste år er verden - og Europa i særdeleshed - er gået igennem nogle af de største kriser siden 2. verdenskrig. Begivenheder uden for Danmarks grænser har ganske enkelt dikteret, hvad der har stået øverst på regeringens dagsorden: [...] Når danskerne om kort tid går til stemmeurnerne, vil de derfor også skulle overveje med sig selv, hvordan disse epokegørende begivenheder er håndteret. For alt tyder på, at de dramatiske begivenheder rundt om Danmark også i de kommende år vil kræve en dansk regerings fulde opmærksomhed - og i øvrigt også de nødvendige ressourcer. Den nuværende regering har bekendt sig til en værdipolitisk linje og har ved en række lejligheder konfronteret vanskelige og svære lande som Kina, Saudi Arabien og Rusland - for eksempel boykotten af OL i Beijing. [...] Mest afgørende har selvfølgelig været det danske svar på det hensynsløse russiske overfald på nabolandet Ukraine. Danmark har i EU-kredsen med held arbejdet for de hårdest mulige sanktioner mod Rusland. Der ikke været nogen slinger i valsen i forhold til, at kampen for demokrati og suverænitet kommer med en pris - også for os selv. Danmark er et af de lande, der har bidraget mest i at støtte Ukraine - med alt fra våben over medicin til humanitær bistand."
Altinget, torsdag (21.10.2022)

Iranske embedsmænd
To af de ledende figurer i Irans moralpoliti har fået indefrosset deres værdier, og er blevet underlagt indrejseforbud af EU. Det skriver Weekendavisen. Derudover er Irans informations- og kommunikationsteknologiminister Issa Zarepour også føjet til listen. Issa Zarepour er ansvarlig for den stramme censur og nedlukning af internettet, som har begrænset de iranske demonstranters adgang til informationskanaler til omverdenen. "Folk i Iran har, ligesom alle andre steder, ret til at demonstrere fredeligt, og denne ret skal sikres under alle omstændigheder," lyder det i en pressemeddelelse efter EUs udenrigsministres møde i Luxembourg den 17. oktober. Iran fordømmer sanktionerne og anklager EU for at blande sig i iranske, interne affærer.
Weekendavisen, s. 11 (21.10.2022)

Per Stig Møller: Udviklingsbistand skal begrænse russisk og kinesisk indflydelse på det afrikanske kontinent
I et debatindlæg på Altinget torsdag skriver Per Stig Møller, Fhv. udenrigsminister (2001-10), medlem af Folketinget (1984-2015) og partiformand (K), blandt andet: "Vi giver også udviklingsbistand af egoistiske årsager. Vesten har brug for at have Afrikas lande på vores side i den geopolitiske spændingssituation, verden befinder sig i. [...] Jo mere befolkningstallet i Afrika stiger, uden at økonomien vokser endnu mere, forværres fattigdommen og dermed den illegale emigration til Europa. Ved at skabe arbejde skaber vi produktion, der skaber indtægter og dermed også skatter til staten, der får råd til undervisning, sundhed, retssamfund, hvilket alt sammen betyder, at vi syd for Europa får millioner af nye, købedygtige erhvervsaktive mennesker. [...] Politisk har vi brug for at have Afrikas lande på vores side i den geopolitiske spændings-situation, verden befinder sig i. Hvis vi udvikler et ligeværdigt, politisk samarbejde ved eksempelvis at indgå nogle gennemgribende, politiske og økonomiske aftaler mellem EU og AU, vil vi kunne gøre os håb om at få dem på vor side. Vi ser for tiden, at vi netop ikke har dem på vor side. De støtter os ikke i vores sanktionspolitik mod Rusland, og flere af landene skifter nu fransk militærhjælp ud med russisk. Flere lande får stadig større tilknytning til Kina og sælger stadig mere af deres råstoffer, herunder de såkaldt sjældne jordarter til Kina. [...] En hovedbegrundelse for at tage turen til Europa i dag er fattigdom, men det vil snart være klimaforandringerne, som driver hundrede millioner på flugt fra Afrika. Går det galt med klimaet, får Afrika tørke og stormskyl og ødelagte landbrugsjorder, som igen vil drive millioner først mod de overfyldte byer eller mod os. Det betyder, at udviklingspolitikken også må inddrage klimapolitikken. Udviklingspolitikken må desuden omfatte sikkerhedspolitikken. Bryder Nordafrika sammen på grund af presset fra de illegale immigranter, der ikke kan komme videre til Europa, får vi sammenbrudte eller radikaliserede regimer lige syd for Europa. Og disse regimer vil ikke være Europa venligt stemt, hvilket vil sige at konfliktrisikoen vil vokse i Middelhavsregionen og dermed også risikoen for radikalisering og terror i Europa."
Altinget, torsdag (21.10.2022)