Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information22. april 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser fredag den 22. april 2022


Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Ni veje til at støtte Ukraine i kampen mod Rusland - og spare penge ved det
Flere af dagens aviser skriver og bringer kommentarer om krigen i Ukraine. Dagens Jyllands-Posten fortæller om ni mulige måder, hvorpå man kan støtte Ukraine i krigen mod Rusland. Avisen skriver, at europæerne nu skal til at dæmpe deres forbrug af energi. "Nu skal vi i gang med at effektivisere vores energiforbrug. Det kan tage nogle måneder, men det er ikke noget problem, for den virkelige udfordring kommer først til vinter, når vores forbrug mangedobles," sagde Irlands miljø- og klimaminister Eamon Ryan torsdag under en konference, hvor en ny ni-punktsplan for, hvordan den enkelte europæiske borger kan bruge mindre energi, blev præsenteret. Planen kommer, fordi EU-landene importerer olie og gas fra Rusland, hvilket sikrer landet milliardindtægter, der blandt andet kan bruges til at finansiere krigen mod Ukraine. Planen er skrevet af Det Internationale Energiagentur (IEA) og EU-Kommissionen. "Den russiske krig i Ukraine er en menneskelig og humanitær katastrofe, og vi ser alle på, hvad vi hver især kan gøre professionelt og personligt. Og en ting, som vi alle kan gøre hver især, hjemme og på arbejde, er at spare på energien. Det sænker vores energiregning. Det hjælper klimaet ved at reducere CO2-udledningen. Og det hjælper Ukraine," lyder det fra EU-Kommissionens generaldirektør for energi Ditte Juul Jørgensen. Fra IEA's direktør, Fatih Birol, lyder det, at der er tale om meget simple råd. "Det er meget simple tiltag. Skru ned for varmen, eller brug aircondition lidt mere forsigtigt. Arbejd mere hjemmefra, og reducer rejserne til arbejde. Og hvis du skal på arbejde, så vil vi gerne se fartgrænser på 30 km/t. eller mindre i byerne," lyder det. Samtidig opfordrer direktøren EU-landenes politikere til at tage ansvar.

Weekendavisen skriver, at USA's stigende støtte til Ukraine er resultatet af en årelang lobbykampagne i Washington. Amerikanernes støtte har nået et niveau, hvor de ikke kan indvie et indkøbscenter uden at spille den ukrainske nationalmelodi. Stephen Wertheim, historiker ved Carnegie Endowment for International Peace, mener, at USA bør tage risikoen for en væbnet konfrontation mellem USA og Rusland alvorligt. "Jeg mener, at man bør tage risikoen for en militær konfrontation mellem USA og Rusland meget alvorligt. Og jeg mener, at risikoen blandt andet skyldes den stemning, der er opstået om krigen i Washington," siger han til Weekendavisen og fortsætter: "Det er helt forståeligt og rigtigt, at USA har sympati med Ukraine, men jeg synes, at intensiteten er påfaldende. Det har nok noget at gøre med den måde, som Rusland og Putin er blevet skildret på i amerikansk politik i det seneste årti. Krigen har bekræftet, hvad mange frygtede om Putin. Men resultatet har også været, at vi er blevet langt mere involveret i konflikten, end de fleste havde ventet. Selvom der endnu er bred enighed om, at NATOs styrker ikke skal gå i krig med Rusland, er der for eksempel ingen klare grænser for, hvilke våben vi må sende afsted. Og den politiske logik siger, at vi er nødt til at blive ved med at eskalere konflikten. Målet er jo at slutte krigen og gøre det på nogle vilkår, der er gavnlige for Ukraine." Stephen Wertheim frygter mest, at amerikanere betragter krigen gennem den forkerte linse. At de undervurderer Rusland. "Under Den Kolde Krig havde amerikanerne respekt for Sovjetunionen. Man var klar over, at Den Røde Hær kunne indtage Centraleuropa eller ødelægge amerikanske byer, hvis den besluttede sig for det. Men jeg tror, at den forståelse for risici er blevet mindre. Vores udenrigspolitik har ikke haft nogen mærkbare konsekvenser for amerikaneres hverdagsliv i årtier, og det ser vi resultatet af nu," siger han.

Berlingske bringer en kronik af forfatter og foredragsholder Kasper Støvring. Han skriver blandt andet: "Nationalkonservative er her i avisen flere gange blevet kritiseret, blandt andet af Bertel Haarder, for at svigte ukrainernes kamp mod Rusland. Det er en forfejlet kritik. Nationalkonservatisme er tværtimod det bedste forsvar for den ukrainske kamp for selvstændighed. [...] Mit håb er, at de russiske soldater møder så megen modstand, at de drives på tilbagetog, så Rusland svækkes i en grad, at Putin og andre diktatorer lærer den hårde lektie: At besætte et land er ikke blot forkasteligt, men noget nær umuligt, hvis modstanderne er opflammet af national modstandskraft. [...] Ukrainerne er ved at opbygge en stærk historisk fortælling. Ukrainerne kender omkostningerne ved at leve under et imperium, en erfaring de deler med blandt andre polakkerne og ungarerne. Ruslands overfald på Ukraine 24. februar 2022 vil utvivlsomt blive en skæringsdato for revitaliseringen af ukrainernes nationale identitet. [...] Ukrainerne er heller ikke motiveret af liberalisme, men af nationalisme, og de synes heller ikke at kæmpe for liberale værdier. Internationale værdiundersøgelser fra WVS og PEW viser, at ukrainerne er temmelig illiberale. Der er omfattende korruption, demokratiet er mangelfuldt, og der er meget lav tolerance over for blandt andre indvandrere og homoseksuelle. Kun 14 procent af ukrainerne accepterer homoseksuelle, imens tallet er 49 procent for ungarerne, der ellers regnes for et af Europas mest illiberale folk. Bliver Ukraine en dag medlem af EU, vil landet sikkert alliere sig med Polen og Ungarn for at afbalancere den vesteuropæiske liberalisme. Samtidig vil et medlemskab eller partnerskab med resten af Europa forhåbentlig korrigere de værste illiberale excesser i den ukrainske nation og lære ukrainerne at håndtere udfordringen med landets mindretal."

I Berlingskes leder kan man i dag blandt andet læse: "Midt i den forfærdende krig i Ukraine kan og bør vi være stolte over, at Danmarks statsminister har taget rejsen til Kyiv for at mødes med præsident Volodymyr Zelenskyj. Hvert eneste besøg fra en vestlig regeringschef er et symbol på Vestens opbakning til Ukraines forsvar mod den russiske aggressionskrig. [...] Statsministeren har ret i, at det er våben, der mest er mest brug. Tiden er imidlertid inde til at anerkende, at vi ikke længere bare kan tale om krudt og kugler, når det gælder Vestens assistance til Ukraine. Vi kan heller ikke bare begynde at tale om den kommende genopbygning af Ukraine, herunder et særligt dansk projekt i den krigshærgede by Mykolajiv. [...] Den internationale valutafond, IMF, anslår i sin nye økonomiske prognose, at velstanden i Ukraine målt ved væksten i BNP vil skrumpe med 35 procent i år. [...] Når økonomien nedsmelter, er det også den ukrainske stat, som forvitrer. Præsident Zelenskyj har orienteret EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, om, at den ukrainske stat mangler 35-50 milliarder kroner om måneden til at betale lønninger og sociale ydelser - det vi kalder velfærd. [...] Vi skal indstille os på, at det kommer til at koste mange milliarder. Hvis EU skal løfte opgaven alene, er vores andel af Europas velstand cirka 2,3 procent. Vi taler med andre ord om, at Danmark alene skal sende 800 millioner kroner afsted i økonomisk støtte til Ukraine - hver eneste måned, så længe krigen varer. Og så har vi ikke engang talt omkostningerne til at hjælpe de ukrainske flygtninge i Danmark og regningen for energikrisen med."

I Børsens Indsigt af udenrigsredaktør Hakon Redder, kan man i dag blandt andet læse: "Hjerteskærende bønner fra indespærrede ukrainske soldater og civile i et stålværk i Mariupol til verdens ledere om hjælp for ikke at blive dræbt af talmæssigt langt overlegne russiske styrker. [...] Det amerikanske Institute for the Study of War vurderede tirsdag, at “russiske styrker kun har gjort mindre fremskridt i offensiven i det østlige Ukraine med erobring af flere små byer”. Omvendt har russerne hverken opnået “nogen afgørende gennembrud” eller demonstreret “nogen fornyet evne til at gennemføre flere succesfulde fremrykninger simultant”. De lange afstande Præsident Putins invasionsstyrke har, som ofte beskrevet, slået sig hårdt på et effektivt ukrainsk forsvar. [...] Implicit er Putins opfattelse, at når i givet fald Ukraine måtte opfylde EU's mange krav til optagelse, vil landet ikke længere være selvstændigt. Vesten med EU og USA i spidsen forsøger at stoppe Putins ambitioner med en stadig voksende strøm af effektive våben. Det gælder især de nu anslåede 9000 Javelin - et antitank-missil - som Ukraine har fået fra især USA. Når Ukraine på den kommende store slagmark i Donbas vil stå over for en overvældende russisk kampvognsstyrke, kan de langtrækkende Javelin sætte en kampvogn ud af spillet på op til to kilometers afstand, og ukrainerne har hidtil vist sig særdeles kapable i brug af våbnet."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 6; Weekendavisen, s. 1; Berlingske, s. 2; Børsen, s. 4

Interne anliggender: Emmanuel Macron overlegen i tv-debat mod Marine Le Pen
Flere af dagens aviser om det forestående franske præsidentvalg søndag, hvor siddende præsident Emmanuel Macron er oppe imod Marine Le Pen. Jyllands-Posten skriver, at Macron var overlegen i en TV-duel med Le Pen onsdag aften. Overlegen i sit detaljerede kendskab til alle de emner, der blev diskuteret, men også overlegen i en mere negativ forstand, da han i flere passager var belærende og virkede nedladende over for sin modstander. Ifølge målingerne fra TV-stationen BFMTV vandt Macron duellen. 59 procent fandt han mest overbevisende mod 39 til Le Pen. Selv om tonen var rå, og sammenstødene uden skånsel, blev debatten langt mere disciplineret og sammenhængende end de to politikeres første møde for fem år siden, da en uforberedt og aggressiv Le Pen tabte alle sine chancer på gulvet ved konstant at fare i struben på sin modstander. Et af de med spænding ventede højdepunkter handlede om krigen i Ukraine. Igen var Macron uden skånsel. Uden omsvøb beskyldte han Le Pen for at være i lommen på Vladimir Putin. Macron beskyldte Le Pen for ikke at turde sige højt, at hun agter at trække Frankrig ud af EU-samarbejdet. I modsætning til hendes forslag i 2017 om at trække Frankrig ud af euroen er hun i dag tilhænger af at blive i EU. Le Pen svarede, at hun ønsker at forvandle EU til en europæisk alliance af nationer, hvor de enkelte medlemmers lovgivning har forrang for direktiverne fra Bruxelles.

I Weekendavisen kan man læse, at der der tæt løb mellem Macron og Le Pen i kampen om Frankrigs præsidentpost. De fleste politiske analytikere er enige om, at Le Pens store svaghed er økonomien. Ifølge Luc Rouban, politolog ved det samfundsvidenskabelige forskningsinstitut Cévipof er netop økonomien overraskende nok blevet Le Pens mest effektive redskab. "Macron taler langsigtet og makroøkonomisk om de lange perspektiver, mens Le Pen taler om kortsigtede, nære ting og små udgifter. Og det er lettere for vælgerne at forstå," siger han. Samtidig har hun gjort købekraften til sit politiske mantra og en prisme, man kan se alle hendes politiske prioriteter igennem. Pludselig kan hun bruge hensynet til franskmændenes privatøkonomi som argument for det meste af sin politik. Tara Varma, leder af tænketanken European Council on Foreign Relations i Paris, vurderer, at en sejr til Le Pen vil skabe stor ravage i forhold til Frankrigs forhold til EU. For selvom hun har droppet at trække Frankrig ud af EU og euroen, agter hun at halvere de franske bidrag til EU - igen hensynet til franskmændenes pengepung - og at skabe en alliance med den ungarske leder Viktor Orbán med det mål er at forandre EU indefra. "Le Pen og Orbán kan blive Moskvas trojanske hest i EU. Hun har altid været tilhænger af Putin, og hun er modstander af sanktionerne mod Rusland og taler igen - mens Ruslands krig mod Ukraine går ind i en afgørende fase - om, hvor vigtigt det er at gøre Putin til en fremtidig strategisk partner. Samtidig vil hun trække Frankrig ud af NATOs integrerede kommandostruktur på et helt afgørende tidspunkt, hvor alle andre vil styrke Atlantpagten. Det er et dybt skræmmende perspektiv for EU. Ikke mindst fordi Frankrig i modsætning til Ungarn er afgørende for, i hvilken retning EU vil bevæge sig i fremtiden," siger Varma til Weekendavisen.

I Børsen kan man læse, at der er meget på spil i vindsektoren ved søndagens valg i Frankrig. Det mener danske Michael Sandager, udviklingschef for havvind hos energigiganten Total Energies, som har arbejdet med vindkraft i Frankrig siden 2000. Han forklarer over for Børsen, at vindmøller blevet et stridspunkt i valgkampen. Macron vil skrue op for grøn energi, mens Le Pen lover et stop for vindmøller både på land og til havs. Hun vil også rive eksisterende vindparker ned for i stedet at satse på atomkraft. "Hvis Le Pen vinder, er det bad news. Mange vælgere ser positivt på vindkraft, men der er en gruppe, der råber højt og kalder vindmøller for "visuel forurening". Den bølge surfer Le Pen på. Men reelt er det meget uklart, hvordan hun vil rive vindparker ned uden at komme i konflikt med både EU-regler og ejendomsret," siger Sandager.

I en anden artikel i dagens Børsen kan man læse, at vi med Le Pen som Frankrigs præsident risikerer, at "EU og euroen eksploderer" ifølge Verner Bek Revel Hansen, regional direktør for Linaks franske forretning siden 2003. "I byerne er der it- og servicejob. Men på landet lå der førhen industri, som ikke er her mere. Der er ikke mange gode job at få. Det skaber splittelse, og det har åbnet for en kandidat som Le Pen. Med Le Pen risikerer vi, at EU og euroen eksploderer. Hun siger, at vi kan lukke grænserne, producere alting selv, og så bliver alle glade. Men sådan fungerer det jo ikke," siger han og fortsætter: "Industri kræver både viden, arbejdskraft, kunder og kapital. Men hvis Le Pen vinder, vil det give usikkerhed og færre investeringer. Det er lidt trist at se, hvor lidt industrien fylder i valgkampen i forhold til emner som købekraft og indvandrere."

På Altinget torsdag kan man læse, at Lykke Friis, direktør af Tænketanken Europa, og Dansk Industri, mener, at hvis Le Pen vinder præsidentvalget, kan det skade danske virksomheder markant med usikre rammevilkår. "Erhvervslivet skal indstille sig på et stagnations- eller et handlingslammet scenarie, da der er veto fra fransk side," siger Lykke Friis.

I Informations leder kan man blandt andet læse: "Det er to forskellige syn på, hvordan verden bør være indrettet, der søndag tørner sammen i den afgørende valgrunde ved det franske præsidentvalg. Marine Le Pens verdensorden er én, hvor Frankrig i sig selv er en stormagt, der skal spille en selvsikker rolle på den internationale scene, uafhængigt af EU. Det er et farvel til snærende internationale regelsæt og institutioner, som i hendes optik i dag tvangsbinder Frankrig. [...] Macron har gentagne gange mødtes med Ruslands Vladimir Putin, blandt andet under et storslået statsbesøg i de gyldne sale i Versailles i 2017, men han har ikke på samme måde som Marine Le Pen blandet politisk blod med den russiske autokrats kristenkonservative ideologi. [...] Le Pen siger i dag, at hun støtter det ukrainske folk og økonomisk hjælp til landet, men at hun trækker grænsen ved offensive våben og sanktioner på energiområdet, fordi de vil ramme de franske husholdninger. Macron var blandt de første EU-ledere til at tale for de sanktioner på kul, som nu er på vej, og han kan også vurderes at ville gå længere på olie og eventuelt gas efter valget. [...] For Europa vil valget altså have vidtrækkende konsekvenser. Le Pen vil have, at national lovgivning skal stå over internationale traktater og EU's fælles direktiver og forordninger. Le Pen vil være en tæt allieret af Ungarns Viktor Orbán og således en indre sabotør ved EU-topmøderne i Bruxelles. Marine Le Pen siger, belært af skade, at hun ikke vil trække Frankrig ud af EU, men i stedet omforme samarbejdet radikalt indefra. Men de forslag til ændringer, hun lægger på bordet, vil indebære det nuværende EU's sammenbrud. [...] Omvendt vil fem år mere med Emmanuel Macron i spidsen for Frankrig betyde en fortsættelse af Frankrigs NATO-medlemskab, en republik, som fortsat svinger taktstokken i EU-samarbejdet, og som støtter de andre vestlige lande i opgøret med Vladimir Putins Rusland, selv om han også onsdag aften opfordrede til afspænding og sagde, at krigens flammer ikke må brede sig til resten af Europa."

Jyllands-Posten bringer en kommentar af Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Sjældent har et europæisk valg tiltrukket sig så megen opmærksomhed som det franske præsidentvalg på søndag. [...] Midt i den største sikkerhedspolitiske krise i Europa siden Anden Verdenskrig går Marine Le Pen til valg på at omkalfatre ikke alene Frankrig, men i høj grad også EU og Nato. Stemningen i mange europæiske hovedstæder minder derfor til forveksling om dagene op til brexit-afstemningen i 2016. Men hvor briterne gav udtryk for deres utilfredshed ved at forlade samarbejdet, er Le Pens ærinde imidlertid et ganske andet: Hun vil blive og ændre EU-samarbejdet indefra. [...] Vinder Le Pen, vil ét spørgsmål dominere: Kan Vesten, der ellers har udvist et historisk stort sammenhold under Ukrainekrisen, fortsat stå sammen over for Putin? Meget tyder på, at det bliver svært, i betragtning af at Le Pen har meddelt, at det skal være slut med flere energisanktioner og fælles våbenleverancer fra EU. Lige så klart er det, at en Le Pen sejr vil få store konsekvenser for EU-samarbejdet. I stedet for at se mod Berlin og Haag vil Frankrig pludselig rette blikket stift mod Budapest og Warszawa. Det vil vende op og ned på f.eks. diskussionen om, hvorvidt EU-retten fortsat skal have forrang. [...] Rykker Le Pen ind i Élysée-palæet, er det derfor handlingslammelse og stagnation, der ligger i kortene."

Politiken bringer en analyse skrevet af Michael Seidelin, avisens Europakorrespondent | Paris. Han skriver blandt andet: "Den store tv-duel onsdag aften bekræftede franskmændenes indtryk af de to kandidater, de skal vælge mellem søndag aften: På den ene side sad en selvsikker og til tider skolemesteragtig præsident Emmanuel Macron, som har tjek på samtlige tal samt komplicerede paragraffer i grundloven. På den anden side sad Marine Le Pen, som til tider havde det svært med tal og statistikker, og som var i defensiven, når Emmanuel Macron pegede på hendes forbindelser til - og afhængighed af, sagde han - den russiske præsident, Vladimir Putin. [...] Præsidentens styrke var - og er - hans internationale status, hvilket Marine Le Pen måtte indrømme, og det gjorde ondt, da Emmanuel Macron mindede om, at Marine Le Pen i 2014 ikke havde protesteret imod Ruslands anneksion af Krim. Præsidenten satte et afgørende stød ind med henvisningen til, at Marine Le Pen få måneder efter opnåede et lån til sit parti i en russisk bank med tætte forbindelser til Kreml. Han hævdede, at Marine Le Pen derfor befinder sig i et afhængighedsforhold til den russiske præsident, og hans efterfølgende replik var en af debattens få punchlines. [...] Europa er og bliver en anden fundamental brudflade mellem de to kandidater med Marine Le Pens krav om rabat på Frankrigs bidrag til EU-budgettet og især hendes vision om et nyt Europa, som hun kalder for ’nationernes Europa’. Virkeliggørelsen af det indebærer en helt ny EU-traktat - men Marine Le Pen vil ikke melde Frankrig ud af Europa. Det betegner præsidenten som uærligt."

I Weekendavisens leder kan man i dag blandt andet læse: "Søndag skal franskmændene ikke bare vælge mellem de to kandidater, Emmanuel Macron og Marine Le Pen. For Le Pen vil gøre op med selve det revolutionære ideal, hvor alle statsborgere er lige i en stat, der ikke interesserer sig for hudfarve eller religion. Le Pens etnonationalisme udtrykker nærmest det modsatte af det, revolutionen handlede om: For hende bestemmes privilegier og rettigheder først og fremmest af etnicitet. Det er Blut & Boden i fransk aftapning. Det er revolutionens principper, der er på stemmesedlen. [...] Pragmatikere, særligt på venstrefløjen, vil forhåbentlig stemme på Macron for at undgå Le Pen. Igen en absurd situation, skabt af et valgsystem, der i sig selv undergraver revolutionens princip om demokratisk repræsentation: Store dele af befolkningen vil enten blive hjemme i protest eller sætte kryds ved en kandidat, de ikke er enige med. Det er et demokrati i dyb krise. [...] De revolutionære principper er ikke bare et ideal for franskmændene; de gennemsyrer EU og er afgørende for vores måde at opfatte menneskerettighederne på. Den åbenlyse franske lektie er, at politikere, der ikke lever op til de løfter, de selv sværger til, bliver straffet hårdt. På den måde slutter Den Franske Revolution aldrig, og forsvaret for dens principper ligger nu hos den fornuftige, pragmatiske midte. Det burde give dens politikere og vælgere en fornemmelse for noget større end et enkelt præsidentvalg."

Altinget bringer torsdag en kommentar af David Trads, journalist og forfatter. Han skriver blandt andet: "Der er tre begivenheder i Europa i disse uger, som Vladimir Putin inderligt håber går hans vej: For det første det franske valg, hvor en sejr til hjerteveninden, Marine Le Pen, vil ryste Europa, fordi hun vil have sit land, en europæisk stormagt, ud af EU og ud af Nato. For det andet den ungarske modstand mod EU’s restriktioner, hvor hjertevennen Viktor Orbán, hvis han holder fast, vil skabe en grim sprække i Vestens sammenhold. For det tredje den danske folkeafstemning om en ophævelse af forsvarsforbeholdet, hvor et dansk nej selvsagt vil blive udlagt som folkelig modstand mod EU’s position. [...] Le Pen som præsident i Paris, Orban som Putins ven i Budapest og et dansk nej ved folkeafstemningen vil tilsammen ryste Europa og Vesten – og det vil omvendt være en samlet sejr til Putin, som ikke vil kunne overvurderes. [...] Det mest afgørende for Vestens sammenhold lige nu er valget i Frankrig på søndag – for hvis Macron vinder, vil alt fortsætte som hidtil, men hvis Le Pen skulle sejre, så vil alt være forandret på et splitsekund, mens dominobrikkerne begynder at falde: EU’s næstvigtigste land (efter Tyskland) og Natos næstvigtigste (efter USA) vil ryste de europæiske og transatlantiske alliancer i dets grundvold – for Paris vil formentlig være i færd med at trække sig fra fællesskabet…Orbán og med ham andre højregrupperinger i Europa vil straks vejre morgenluft og læne sig endnu mere op ad Putin end ad EU… Danskerne vil måske tænke, at et EU, der i givet fald er i knæ, næppe er stedet, som vi skal give mere militær indflydelse, så nej-siden vil være styrket."

Altinget bringer en kommentar af Kirsten Malling Biering, seniorrådgiver i Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Le Pens plan for pension og tilbagetrækning betyder i realiteten, at man når at blive 67 år, hvis man begynder at arbejde sent, ikke sandt, Madame? Hvis EU’s Indre Marked er en skændsel og import af olie og gas over den franske grænse betyder miljødøden, hvorfor så love at sænke moms på energiprodukter? Hvad var det også lige med det partilån i Moskva - er Vladimir Putin Deres bankforbindelse, Madame Le Pen? [...] Debatten står især tilbage som en langt skarpere tegning af to helt modsatrettede politiske programmer. Le Pen har i den seneste tid kastet et forsonende slør ud over flere af sine politikpunkter, hvad enten det er muslimsk hovedbeklædning, afmontering af alle Frankrigs vindmøller, eller for den sags skyld fransk deltagelse i EU. [...] Her vendte hun tilbage til udgangspunktet, og kom hun det ikke selv, hjalp Macron på vej med Le Pens valgprogram i hånden. Men når det drejer sig om utilfredse vælgeres oplevelse af uretfærdighed og stramme vilkår, er det nok ligegyldigt, hvor meget præsidenten vifter med statistikker. Det afgørende er indtrykket af at blive hørt med den folkelige empati, som Le Pen mester en del bedre end Macron."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 18, 28; Weekendavisen, s. 10, 12; Børsen, s. 16, 17; Altinget, torsdag, ; Information, s. 16; Politiken, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: 40 dage til afstemning: Nejpartier kæmper med splittelse
Flere af dagens aviser bringer ledere, kommentarer og analyser omhandlende Danmarks folkeafstemning om forsvarsforbeholdet den 1 juni. I Berlingske kan man læse en analyse, skrevet af Bent Winther, avisens politiske kommentator, som blandt andet skriver: "Både Dansk Folkeparti og Enhedslisten kæmper med at lægge låg på intern splittelse, og det kan blive ja-sidens fordel, når valgkampen frem mod EU-afstemningen 1. juni for alvor går i gang. Det tredje nejparti, Nye Borgerlige, forestiller sig ikke at indtage en hovedrolle. [...] På nejsiden er to partier ramt af alvorlig intern uro, og det er svært at finde andet at være fælles om, end at danskerne skal stemme nej. Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt mener, at fremtiden betyder etablering af en Europahær, men det mener Nye Borgerlige er udtryk for en skræmmekampagne, som man ikke deltager i. Imens har det tredje nejparti, Enhedslisten, fortsat svært ved at vikle sig ud af sine forskellige holdninger til NATO, våbenleverancer og krigen i Ukraine. [...] Fornyet uro den kommende måned, som langt fra er utænkelig, vil alvorligt svække troværdigheden i DFs nejkampagne. Folkeafstemningen er internt i partiet udset til at være et springbræt for Dansk Folkepartis nye formand, som har haft en svær start. EU er noget, han ved noget om, og da han stillede op til Europa-Parlamentet i 2014, slog han alle rekorder med næsten en halv million personlige stemmer. [...] Det næststørste nejparti, Enhedslisten, er op til EU-afstemningen præget af en svulmende og uventet intern politisk strid i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine. Uenigheder, der vil få nyt liv, når partiet holder landsmøde i næste måned, handler både om Danmarks medlemskab af NATO, leverancer af våben til Ukraine og om, hvem der har ansvar for krigen. [...] ebatten om partiets forhold til forsvar, NATO, Rusland og Ukraine kan ikke undgå at påvirke partiets kampagne, når danskerne skal stemme om deltagelse i et tættere forsvarssamarbejde i EU. Og japartierne vil gøre deres til at svække venstrefløjspartiets troværdighed. En EU-afstemning handler om politik, følelser og argumenter. Men det handler også om personer, troværdighed, og hvem man som vælger har tillid til. Og her er man på jasiden godt klar over, at nejfløjen lige nu står svagt. Tilbage står det tredje nejparti, Nye Borgerlige. For partiformand Pernille Vermund er EU-afstemningen ikke hjerteblod. Jo, hun vil deltage aktivt i debatter og anbefale et nej, men kampagner fra Nye Borgerlige vil være afdæmpede og på ingen måde forsøge at skræmme vælgerne."

Stine Bosse, formand for Europabevægelsen, skriver i et debatindlæg i Ekstra Bladet blandt andet: "Afstemningen om forsvarsforbeholdet kan hurtigt blive gjort til et spørgsmål om teknik. Men skærer vi helt ind til benet, så handler det her spørgsmål om, hvorvidt vi ønsker fuldt at tilhøre det europæiske fællesskab og de værdier, som EU står for. Det europæiske sikkerheds-fællesskab er langt sikrere at være fuldgyldigt med af end at stå uden for. Europa er i en unik situation med udfordringer til øst og vest. Mod øst er det Putin, og vi skal ikke være blinde for heller, at Kina også bliver en stærkere magt, med et helt andet udemokratisk værdisæt. [...] Faktisk taber vi intet på en afskaffelse. Og slet ikke suverænitet. Vi kan selv beslutte, hvilke missioner vi vil være med til. Ingen kan tvinge Danmark til noget. Hverken i dag eller i morgen. Men vi får muligheden og den sikkerhedsmæssige forbedring. Det er tid til sammenhold i EU! Stem ja til en afskaffelse 1. juni, og vælg sikkerheden til."

I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Det ville være synd at sige, at regeringen og myndighederne er kommet godt fra start i forbindelse med afstemningen om forsvarsforbeholdet. Først var der den farvede formulering på stemmesedlen, som ifølge nejfløjen favoriserede jafløjen, fordi der ikke stod et ord om EU. Det udløste massiv kritik, og formuleringen blev ændret. Så var der hele balladen om, hvad der sker, hvis det europæiske forsvarssamarbejde rykker sig fra at være mellemstatsligt til overstatsligt. Skal der så stemmes igen? Det er vigtigt, fordi et overstatsligt samarbejde forpligter langt mere end et mellemstatsligt. Først afviste regeringen at give en garanti på, at et sådant scenarie skulle til folkeafstemning. Senere ombestemte den sig dog, og siden er garantien blevet skrevet ind i bemærkningerne til lovforslaget. Og nu er der så endnu en dum sag: Fra onsdag i denne uge kunne man brevstemme sit ja eller nej til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet - altså knap halvanden måned før afstemningen den 1. juni. Problemet er bare, at selve lovforslaget om afstemningen, altså hvad vi helt præcis stemmer om, ikke er endeligt vedtaget. [...] EU-modstand bunder for nogle vælgere nemlig i en skepsis imod myndighederne og politikerne og en frygt for, at netop de demokratiske processer svækkes, fordi vigtige beslutninger træffes hen over hovedet på befolkningen. Dertil kommer, at kritiske røster fra begyndelsen har spekuleret i, om regeringen og de andre partier bag det nationale kompromis forsøger at ride på en bølge af krigsfrygt i befolkningen og derfor haster en afstemning igennem. Den spekulation kan kun blive næret af, at man ikke engang kan nå at vedtage lovforslaget, inden der åbnes for brevstemmer."

Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for Konservative, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Hvorfor skal vi egentlig stemme ja til at fjerne forsvarsforbeholdet? Det virker jo, som om vi allerede sidder med ved bordet ved EU's sikkerheds- og forsvarspolitik. Og selv om jeg lytter grundigt efter, hører jeg kun moralske argumenter fra Christiansborg. Ikke konkrete, som skærer ud i pap, hvad Danmark vinder ved at smide forsvarsforbeholdet væk. [...] Først og fremmest skal vi stemme ja for at blive en del af Pesco. Siden 2017 har det været et permanent, strukturelt samarbejde mellem alle andre EU-lande end Malta og Danmark. I Pesco videreudvikles de deltagende landes militære kapaciteter om forpligtende mål, som deltagerne skal leve op til. Med den aktuelle tilstand, det danske forsvar befinder sig i, er det nok ikke det dummeste sted at være. [...] Yderligere bliver vi fuldt medlem i EU's Forsvarsagentur og sidder ikke længere med observatørhatten på. Det er mit personlige favoritargument for at stemme forbeholdet væk. For det er her, jeg mener, at Danmark kan gøre den største forskel. For vores egen skyld og for hele Europa: Forsvarsagenturet er dér, hvor samspillet mellem EU's medlemslande for alvor kan styrkes. [...] Men med et ja til at fjerne forsvarsforbeholdet kommer vi så ikke tættere på at få en EU-hær, lyder det fra skeptikerne. Nej, er svaret. Skal det ske, kræver det enstemmighed i rådet. Og det bliver alle aldrig enige om."

Mogens Jensen (S), forsvarsordfører for Socialdemokratiet, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Efter Putins invasion af Ukraine den 24. februar bør det stå klart for enhver, at Danmark og Europa står i en ny og mere usikker situation. Derfor skal vi styrke dansk forsvar, samtidig med at vi styrker vores alliancer. Vesten skal rykke sammen, fordi vi står ved et historisk punkt. Danmark har brug for et endnu tættere samarbejde med de lande, der kæmper for at forsvare vores frie og demokratiske levemåde. Stærkere alliancer kræver, at Danmark går på flere ben forsvarspolitisk. Den erkendelse står vi ikke alene med i Danmark. [...] Når Putin tilsidesætter de fælles spilleregler i så uhørt en grad, som det er sket under den brutale invasion af Ukraine, så står vi med et nyt sikkerhedsbillede. Den trussel skal vi tage bestik af i Danmark og resten af Europa. Vi skal møde Putins aggression med et stærkt og fælles modsvar. Tiden er til sammenhold, ikke forbehold."
Kilder: Berlingske, s. 6; Ekstra Bladet, s. 16; Information, s. 2; Jyllands-Posten, s. 29, 30

Andre EU-historier

Arbejdsmarkedspolitik: Torsten Schack: EU-forslag om virksomhedsledelse er fuldstændig forrykt
Altinget bringer et debatindlæg af Venstres folketingsmedlem Torsten Schack Pedersen, som blandt andet skriver: "Et nyt påfund fra EU har set dagens lys. Det startede for alvor for et år siden, og vil bryde markant med den måde, virksomheder drives i dag. Såkaldte stakeholders i form af ngo’er skal tages med på råd, når virksomheder skal træffe ledelsesbeslutninger. Det er fuldstændig forrykt. Virksomheder ved selv, hvordan de ledes bedst. [...] Udviklingen sker på flere plan helt af sig selv. Endnu et problem ved lovforslaget er, at det rummer en lang række angreb på virksomhedernes frihed og ret til at lede virksomheder, som man selv ønsker det. [...] Med lovforslaget vil man blandt andet give udenforstående ngo’er indflydelse på, hvilke beslutninger den enkelte virksomhed træffer. Det sker, fordi det i lovforslaget er indarbejdet, at virksomhederne forpligter sig til at inddrage disse stakeholders’ interesser, når virksomheden skal træffe beslutninger. Et tiltag, der bryder med virksomhedernes grundlæggende ledelsesret. [...] Forslaget fra EU minder om et lovforslag, der netop er ved at blive behandlet i folketinget. Lovforslaget vil give virksomhederne ”skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn”. Regeringen ønsker at regulere danske virksomheder ved at de skal offentliggøre målsætninger for, hvordan de sikrer flere kvinder i deres bestyrelser. Denne endeløse trang til regulering er den helt forkerte vej at gå. [...] Virksomhederne skal agere i et frit marked, hvor lovgivning regulerer. At tro at vi skaber en mere bæredygtig verden ved at give eksterne stakeholders indflydelse på, hvordan virksomheder ledes, er simpelthen forfejlet."
Kilde: Altinget

Klima: IT-Branchen: Cloud bør være en pligtopgave for alle - også det offentlige
Natasha Friis Saxberg, administrerende direktør i IT-branchen, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Regeringens Digitaliseringspartnerskab, som jeg selv var en del af, anbefalede sidste år, at Danmark bør være blandt de første til at udnytte nye teknologier. Partnerskabet fremhævede blandt andet cloudløsninger som en af de afgørende teknologier. Og det er ikke uden grund. Cloud er nemlig en helt afgørende forudsætning for at kunne udnytte mange af de muligheder, som digitaliserings byder os. [...] Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt, at vi passer på vores persondata. Det har vi om noget lært af fire år med GDPR. Men cloud og persondatabeskyttelse kan heldigvis forenes. Især nu hvor der er opnået enighed om rammerne for dataoverførsel mellem EU og USA. Det er vigtigt. Ikke mindst fordi cloud er en katalysator for vores digitale omstilling, men også en væsentlig del af løsningen på nogle af de største digitale udfordringer, vi står overfor. Cloud bør med andre ord være en pligtopgave. [...] Med regeringens ambitiøse klimamålsætning og en erklæret målsætning om at reducere klimaaftrykket af de statslige it-indkøb, er overgang til cloud en nem vej til en mere bæredygtig it-drift. [...] Staten vil med et skifte til cloud kunne sikre en markant forbedring af deres cirka 4.000 it-løsningers klimaaftryk, og dermed bidrage til at nå regeringens klimamål. Det samme gør sig gældende for de mange kommunale og regionale it-systemer."
Kilde: Altinget

Retlige anliggender: Jagtklub: Myndighederne vender det blinde øje til, mens hele våbenbranchen bliver kørt i sænk
Altinget bringer et debatindlæg af Jens Ulrik Høgh, informationsansvarlig i Nordisk Safari Klub. Han skriver blandt andet: "Danske våbenhandlere, som primært forsyner danske jægere og sportsskytter med udstyr til deres helt igennem legale fritidsinteresser, er under hårdt pres. Det er de, fordi Politiets Administrative Center (PAC), som har ansvaret for våbenregistreringen i Danmark, ikke p.t. er i stand til at løse opgaven med at udstede våbentilladelser i den takt, der er brug for dem. [...] Man påstår, at man var nødsaget til at lukke ned for det gamle system, da det ikke levede op til de EU-krav, som det nye system imødekommer, og at beslutningen ikke var et "aktivt valg", som Justitsministeriet foretog. Som om at serveren slukkede for sig selv eller fik hjælp til det af et hold kabeltangsbevæbnede blå-gule havenisser fra EU's IT-SWAT-TEAM. Det siges også, at Danmark risikerede en EU-sag, hvis ikke man trak stikket ud den 17. januar – og det er da muligvis korrekt. Men kender jeg EU ret, så tager det måneder eller år at starte og gennemføre en sag i EU-Domstolen, og den tid kunne man jo så passende bruge på at få systemet til at virke. Danmark har jo reelt ikke implementeret EU-reglerne, før det nye system kører – og det gælder, hvad enten man fortsætter med at registrere i det gamle system eller ej. [...] Det ville formentlig være bedre for alle involverede parter, hvis det administrative arbejde med registeret i stedet blev varetaget af jagtorganisationerne, præcis som sportsskytteorganisationerne i det store hele selv administrerer deres våbenregister. Denne kritik er på ingen måde rettet imod medarbejderne på PAC, som i mine øjne gør det så godt, de kan inden for de (håbløst dårlige) rammer, de har."
Kilde: Altinget

Klima: Den Grønne Ungdomsbevægelse til regeringen: Slip danskerne fri fra den statsstøttede kødforvirring
I et debatindlæg på Altinget skriver Lasse Fly og Esther Michelsen Kjeldahl, begge medlemmer af kampagnegruppen mod klimaskadelige reklamer, Den Grønne Ungdomsbevægelse, blandt andet: "Der udspiller sig lige nu en tovtrækning med et reb i hver ende af danskernes arme. I den ene ende støtter staten kampagner, der opfordrer danskerne til at spise mere kød. I den anden prøver staten at inspirere danskerne til at nedbringe kødforbruget med klima, biodiversitet og sundhed for øje. [...] Men ifølge rapporten Klimavenlig mad og forbrugeradfærd, som Klimarådet udgav i december 2021, favoriserer fondene kampagner, der vækker danskernes lyst til kød og mejeriprodukter. Helt konkret blev der i 2021 bevilget intet mindre end 24,7 millioner kroner fra disse fonde til kampagner, der skal øge salget af kød og mejeriprodukter i Danmark. [...] Kigger man på, hvordan de EU-midler, der er øremærket til at fremme salget af danskproducerede fødevarer, bliver brugt, tegner der sig et lignende billede. Med en andel på 70 procent er Danmark er et af de lande i EU, der bruger den største mængde af de tildelte midler på kampagner, der skal øge salget af kød og mejeriprodukter. Sølle 12 procent bliver brugt på kampagner for frugt og grøntsager. [...] Et stort EU-støttet forskningsprojekt fra november 2021 viste, at næsten halvdelen af europæerne spiser mindre kød nu end sidste år. Men samme projekt viste også, at det kun er 37 procent af de adspurgte danskere, der har mindsket kødforbruget. Det gør Danmark til undersøgelsens bundskraber. [...] Så længe den danske regering accepterer, at offentlige fonde understøtter promovering af nogle af de mest klimaskadelige fødevarer, vil Danmark aldrig kunne kalde sig for et grønt foregangsland."
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Tysklands præsident blev ydmyget, men Mette Frederiksen var velkommen
I en kommentar af Michael Jarlner, international redaktør på Politiken, kan man i dag blandt andet læse: "Umiddelbart var det to adskilte begivenheder, der torsdag fandt sted med omkring 800 kilometers afstand: I den ene ende var statsminister Mette Frederiksen kommet til Kyiv for at møde Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Og i den anden havde Ruslands præsident Putin i Moskva kaldt sin forsvarsminister, Sergej Sjojgu, til et møde, der skulle ende med at skabe overskrifter. Men der var en sammenhæng. Lad os begynde i den ukrainske hovedstad, Kyiv, hvor den danske statsminister pludselig dukkede op torsdag i selskab med hendes socialdemokratiske partifælle og kollega - Spaniens ministerpræsident Pedro Sanchez. [...] Men det spansk-danske besøg i Ukraine var også en understregning af, at krigen i Ukraine har ændret dynamikken i resten af Europa og navnlig rokket ved det tyske lederskab.[...] Så hvor Frederiksen & Sanchez torsdag tog til Kyiv med løfter om mere våbenstøtte, så diskuterer den tyske regering fortsat med sig selv, om den tyske hær nu også kan undvære de tunge våben, Ukraine skriger efter. De kommer ikke nødvendigvis fra Danmark, for det er fortsat uklart, hvad den danske militærstøtte går ud på. Men de ukrainske forventninger til småstaten Danmark er givetvis også mindre end til stormagten Tyskland. Men Danmark viser vilje. [...] Men Tyskland overvejer altså stadig, hvor meget landet kan undvære. Og ikke kun militært. For lige som Ungarn er også Tyskland indtil videre en indædt modstander af en embargo mod russisk gas. [...] EU's udenrigspolitiske koordinator, Josep Borrell, satte allerede for et par uger siden gasspørgsmålet på spidsen, da han konstaterede, at EU samlet set havde købt gas af Rusland for 35 milliarder euro, mens man på det tidspunkt kun havde ydet Ukraine militærhjælp for en milliard euro. [...] For tre uger siden skrev den engelsksprogede avis The Moscow Times om, hvordan nogle fødevarepriser var blevet tredoblet, mens prisen på pasta og grøntsager ved udgangen af marts var steget med over 20 procent på årsbasis. Ifølge skøn fra det økonomiske konsulentfirma FinExpertiza lever omkring en fjerdedel af den russiske befolkning i forvejen på kanten af fattigdomsgrænsen med en indkomst på omkring 1000 kroner om måneden. Men det er ikke det eneste, der presser præsident Putin: Det gør også de foreløbige tab blandt russiske soldater. Og præcis det var oppe at vende på hans møde i Moskva torsdag med forsvarsminister Sergej Sjojgu. På mødet, der blev udførligt refereret på Kremls hjemmeside, fortalte forsvarsministeren således, at hans militær nu var klar til at storme den ukrainske hærs sidste bastion i den strategisk vigtige havneby Mariupol - stålværket Azovstal."
Kilde: Politiken, s. 4

Sundhed: 255 vildledende tobaksprodukter stoppet i kontrol
Sikkerhedsstyrelsen har efter en gennemgang af næsten 1.800 tobaksprodukter udstedt 255 forbud. Mens regeringen og politikerne på Christiansborg forhandler om nye initiativer, der skal bremse børn og unges brug af cigaretter, tyggetobak og andre tobaksprodukter, så præsenterer Sikkerhedsstyrelsen resultater fra kontrollen af, om producenter bag sundhedsskadelige produkter lever op til regler om markedsføring. Reglerne, der er fælles for Danmark og resten af EU, forbyder producenter at trykke navne og andre udsagn på produkterne, der kan give indtryk af, at de er gode for din sundhed. Eksempler er udtryk som golden, royal, fresh og ultralight, der kan vildlede særligt unge forbrugere til at tro, at netop disse produkter er mindre skadelige end andre. Regeringen varslede, at den er klar til at gå den juridiske vej og arbejde for et egentligt generationsforbud mod brug af produkterne, men for et par uger siden oplyste Sundhedsministeriet så, at EU-regler forhindrer et forbud. Det fik borgerlige partier til at anklage regeringen for at komme med tomme løfter i sin reform, som ikke kan gennemføres, og regeringen forsvarede sig med, at den vil forsøge at ændre EU's tobaksvaredirektiv.
Kilde: Politiken, s. 5

Udenrigspolitik: "Vi skal også sørge for, at det bliver en mere tryg og retfærdig verden for os selv"
Politiken bringer et interview med udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) om, hvordan udviklingspolitikken er knyttet til sikkerhedspolitikken. Han afviser blandt andet kritikken om, at bistandsmidler bruges til modtagelsen af ukrainske flygtninge i Danmark. Torsdag udgav Udenrigsministeriet en redegørelse for "udviklingen i udviklingspolitikken". Det medførte kritik fra regeringens støttepartier, da finansieringen af særloven for de ukrainske flygtninge viste, at 2,1 milliard kroner skal tages fra udviklingsbistanden i år. Midlerne var blandt andet afsat til "nærområde, migration og skrøbelige stater" og klima-, menneskerettigheds- og demokratiindsatser i lande som Mali, Bangladesh, Burkina Faso og Syrien. I interviewet udtaler han blandt andet: "Vi investerer i at skabe en bedre verden med bedre balance, færre fattige, mere lighed og retfærdighed og tryghed. Men det skal også være en mere retfærdig og tryg verden for os selv. Og lige nu er udviklingspolitik også sikkerhedspolitik, så vi skal gerne nå langt med de her 17-18 milliarder kroner. Vi har mange formål med vores udviklingspolitik, og heri ligger også sikkerhedspolitik og at passe på Danmark."
Kilde: Politiken, s. 5

Udenrigspolitik: Slut med import af kaviar og sølv
Politiken skriver, at Storbritannien har indført en række nye handelssanktioner mod Rusland, blandt andet forbud mod import af sølv, træprodukter og luksusvarer fra Rusland såsom kaviar. Derudover bliver tolden hævet med 35 procent på visse produkter fra Rusland og Hviderusland, herunder gummi og diamanter. Storbritannien har ligesom øvrige vestlige stormagter løbende indført sanktioner mod Rusland i forbindelse med den russiske invasion af Ukraine. Sanktionerne har typisk været koordineret med EU og USA.
Kilde: Politiken, s. 2

Interne anliggender: Italiens hvide pest
Weekendavisen bringer en analyse om Italiens plads i Europa, skrevet af Morten Beiter, journalist og forfatter. Her kan man blandt andet læse: "Italien står over for et befolkningsmæssigt kollaps af usete dimensioner, som kalder på langsigtet handling. Den lave fødselsrate skyldes først og fremmest mangel på tillid til samfundet, siger demografiforsker Letizia Mencarini. Og pandemi og krig har kun gjort det værre. Kirken og politikerne bærer en stor del af ansvaret for udviklingen. [...] Således har italienerne udsigt til at blive et truet folkefærd i Europa. Ikke en direkte neandertalerskæbne måske, men et folk, der er ved at fade ud. Fra de nuværende omkring 60 millioner indbyggere og en rang af det tredjestørste land i EU til måske kun 16 millioner og en plads på bagsædet om blot 100 år. Der kan selvfølgelig ske meget inden da, som ingen havde regnet med. [...] Men i det store regnestykke er det den konstante faktor, der er afgørende. Søjlen, der viser de forskellige årganges bidrag til befolkningen, ligner mere og mere, hvad demografi-forsker Letizia Mencarini fra Bocconiuniversitetet i Milano kalder en 'atom-paddehattesky'. Tyk foroven og tynd forneden. Forstået på den måde, at når de store årgange i de kommende år går på pension, vil der ikke være mange til at afløse dem."
Kilde: Weekendavisen, s. 8

Institutionelle anliggender: Spanske rørdrømme
Weekendavisen skriver, at Spanien er det land i Europa, der har investeret mest i LNG-terminaler. Spanien er dermed næsten blevet uafhængig af russisk gas og potentialet til at eksportere til resten af EU er stort. Den spanske regering presser på for at få genoptaget arbejdet med finansiering fra EU, og den tyske ambassadør i Spanien har tilkendegivet, at Berlin støtter op om planerne. Alternativer til russisk gas er i høj kurs, og Ursula von der Leyen fremhævede under sit besøg i Madrid i sidste måned, at "Spanien kan spille en vigtig rolle i den europæiske energiforsyning". Ud over Barcelona er der LNG-anlæg i Sagunto og Cartagena på den spanske middelhavskyst samt i Huelva, Ferrol og Bilbao på atlanterhavskysten. De spanske terminaler rummer op mod en tredjedel af EUs og Storbritanniens samlede kapacitet til lagring og videredistribution af flydende gas, hvilket langt overstiger Spaniens eget behov.
Kilde: Weekendavisen, s. 11

Sundhed: Skal svær overvægt være en diagnose?
For et år siden besluttede EU-Kommissionen at betragte et bmi på over 30 som en kronisk sygdom, og det samme gør Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og USA. I Danmark bliver tilstanden ikke betragtet som en sygdom i sig selv, og fagfolk er uenige om, hvorvidt vi bør følge i amerikanernes fodspor og udnævne svær overvægt til en egentlig kronisk sygdom. Ifølge Kristeligt Dagblad mener nogle, at det vil medvirke til at øge den stigmatisering, der i forvejen finder sted både i sundhedsvæsenet og i samfundet generelt af mennesker med svær overvægt, mens andre fastholder, at man med en diagnose netop kan være med til at mindske stigmatiseringen.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 5

Interne anliggender: Samlingsregeringen
Weekendavisen bringer en analyse skrevet af de to journalister og forfattere Hans Mortensen og Arne Hardis. Her kan man blandt andet læse: "Sjældent har Folketinget været mere politisk samlet. Til gengæld kan danskerne vælge mellem et utal af partier. [...] Et stadig klarere billede tegner sig af, hvor dybtgående og omfattende Ukrainekrigen på få uger har ommøbleret dansk politik. De fem partier bag det nationale kompromis af 6. marts supplerer som forudskikket i deres aftalepapir en radikalt omlagt sikkerheds- og europapolitik med 'hurtigere udfasning af naturgas', som i et dobbeltgreb skal accelerere den grønne omstilling og gøre Danmark uafhængig af russisk naturgas. Det er i sig selv politisk integrerende, at sikkerhed og klimaforbedringer efter 24. februar sammentænkes. Læg hertil den så at sige mentale omlægning af udlændingepolitikken, som modtagelsen af de mange ukrainske flygtninge er udtryk for. Attituden over for dem, som kommer fra Europas østlige hjørne i dag, er indtil videre lige så pragmatisk venlig, som den hastigt blev nidkært skeptisk, da den syriske flygtningebølge søgte nordpå i 2015-16. [...] Regeringen lægger sig i læ af EU-Kommissionen, som i næste måned ventes at ville advokere for hurtigere godkendelse af klima- og energiprojekter. Man 'støtter Kommissionens ambition og vil arbejde for ændringer af relevant regulering, så der skabes en bedre balance i håndtering af hensyn til miljø, klima og nu også energiforsyning', hedder det i regeringsudspillet. Historisk har både klima og natur været varetaget mest ihærdigt af venstrefløjen, men her vil nye brudflader vise sig. [...] Det kan blive en hel lovmæssighed frem mod næste folketingsvalg: Når Folketinget rykker sammen og låser mandaterne, flytter politiske opgør uden for Christiansborg, ud til den vælgerbefolkning, som måske kan bryde alliancerne i Folketinget op."
Kilde: Weekendavisen, s. 2

Klima: Frie samfund står og falder med energisikkerhed
Sigurd Schmidt, tidligere særlig rådgiver for EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske repræsentant samt stifter af Institute for Research and Innovation Studies, skriver i en kronik i Børsen blandt andet: "Efter angrebet på Ukraine skal Europa igen forholde sig til den regionale energiforsyning. Krigen har skabt stor bekymring på oliemarkederne, på toppen af et allerede turbulent marked, og forstyrrelser af olie- og naturgasmarkederne får afsmittende effekter på den globale og danske økonomi. [...] For Europa opnås energisikkerhed og uafhængighed først, når energimarkedet ikke længere dikteres af Rusland. De EU-vedtagne sanktioner mod handel med Rusland - samt sanktioner på teknologi og reservedele - vil kunne mærkes på de danske virksomheder og samfundet generelt. Men på området energisikkerhed er vi i et kapløb mod tiden. [...] I forhold til EU og brintbranchen er strategimulighederne allerede på bordet. Byggesten for strategisk autonomi er vedvarende energi og brint. Hvad der mangler, er en hurtig iværksættelse af grøn omstilling i praksis, men også afbureaukratisering, fjernelse af barrierer for solenergi, styrket infrastruktur og ny teknologi som flydende vindmøller, digitalisering og sektorstrategier. [...] . Som svar enedes EU om principper for horisontal og vertikal afbinding og tosporede netværk for europæiske virksomheder og eksterne leverandører af naturgas. Centrale roller Chefen for det Internationale Energiagentur (IEA), Fatih Birol, beskyldte tidligere på året Rusland for at orkestrere en energikrise ved at tilbageholde op mod en tredjedel af gaseksporten. Ifølge IEA skyldes det historisk lave gaslagerniveau det statsejede russiske naturgasselskab, der trods en voksende efterspørgsel skar 25 percent af naturgasleverancerne til Europa, med rekordhøje priser til følge. [...] Baseret på udsigter for globale energimarkeder, fortsat afhængighed af fossile energikilder og et moderat tempo for opbygningen af grøn energiforsyning, må priserne ventes at forblive høje de næste par år. Derefter vil opgaven være at se på fremtidssikring af vores adgang til miljøvenlige naturressourcer."
Kilde: Børsen, s. 38-39

Klima: Moody's forventer rekordhøje naturgaspriser langt ind i fremtiden
Kreditvurderingskoncernen Moody's Investors Service forventer, at Europas beslutning om hurtigst muligt at gøre sig fri af russisk naturgas vil betyde høje priser langt ind i fremtiden. "Vi forventer, at den gennemsnitlige omkostning ved at producere naturgas vil stige i takt med det øgede aktivitetsniveau i olieindustrien og herunder ikke mindst olieserviceindustrien, der er i færd med at genopbygge kapaciteten," lyder det fra Elena Nadtotchi, senior vicepræsident i Moody's. Forventningen fra Moody's er, at naturgaspriserne vil forblive høje gennem 2023. Selv når de europæiske lande har reduceret deres afhængighed eller helt frigjort sig fra naturgas fra Rusland, vurderes efterspørgslen at forblive høj fra de lande, der som led i klimaomstillingen vil bruge naturgas i udfasningen af kul. En anden udfordring er bekymringen i den amerikanske olieindustri og finansverden i forhold til Europas intentioner på længere sigt. For få måneder siden betragtede EU-Kommissionen naturgas som et fossilt brændsel på linje med kul og olie, der skulle udfases hurtigst muligt. Naturgas er siden hen blevet klassificeret som et overgangsbrændsel, der nu på visse betingelser kan betragtes som ”grøn”, hvilket skal lette finansieringen af nye naturgasprojekter. USA er bekymret for, at EU vender tilbage til sin udfasningspolitik for naturgas, så snart det kan lade sig gøre, hvilket øger risikoen ved at investere i nye anlæg til eksport af flydende naturgas.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Finansielle anliggender: Euro svækket efter tidlig optur
Dagens Børsen og Jyllands-Posten skriver om de finansielle anliggender i EU. Her kan man læse, at der spås flere renteløft fra Den Europæiske Centralbank (ECB) i år, hvilket torsdag var med til at styrke euro over for dollar. Dog vendte dollaren styrket tilbage senere på dagen. Den stigende forventning til flere løft er ansporet af høgeagtige kommenterer fra ledende medlemmer af ECB. Torsdag morgen meldte vicechefen for centralbanken, Luis de Guindos, sig på banen med meldingen om, at en forhøjelse af de europæiske renter kan komme på tale allerede i juli. Ved indgangen af året lød forventningerne til ECB's renteløft på under 25 basispoint. Europa har ellers haltet efter USA på de pengepolitiske stramninger, efter at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i marts hævede renten for første gang siden coronapandemiens indtog. Torsdag efter lukketid talte ECB-chefen Christine Lagarde sammen med sine amerikanske modpart Jerome Powell. Her vil investorerne holde øje med eventuelt flere høgeagtige bemærkninger.
Kilder: Børsen, s. 31, 34; Jyllands-Posten, s. 20

Finansielle anliggender: Forhandlinger om billige boliglån skudt i gang
I Børsen kan man læse, at EU har taget hul på debatten om, hvordan nye forslag fra Basel-Komitéen skal implementeres. Hermed er kampen for de billige danske realkreditlån sat i gang i EU, hvor den magtfulde Basel-Komités seneste runde af forslag skal implementeres i finanssektoren. Der er dog i finanssektoren stor uenighed om, hvordan de skal implementeres. For lånemarkederne er ikke sammenlignelige en til en i de forskellige lande, og det kan betyde vidt forskellig påvirkning af de samme regler. "Der er et stort ønske om at få implementeret Basel-reglerne, så vi får et ensartet sæt regler på det indre marked, for det kan vi godt lide. Opgaven for EU-Kommissionen er at implementere reglerne, så de passer med og er justeret til europæiske specifikationer. Det er vi meget uenige i, at man har gjort," siger Linea Søgaard-Lidell, EU-Parlamentariker for Venstre. Hun fortæller, at når man kigger på implementeringen, er det en gennemsnitsbetragtning på tværs af EU, og den kan ganske vist vise, at der ikke er de store konsekvenser. Men den rummer altså dels de danske og nordiske banker, som typisk er sikre, dels de væsentlig mere usikre sydeuropæiske banker.
Kilde: Børsen, s. 24

Institutionelle anliggender: Søren Espersens Europa uden for det ”ufrie” EU
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Steen Pedersen, translatør, blandt andet: "Som det fremgik af Jyllands-Postens debatsider den 13. april, har Søren Espersen (DF) ’forlystet sig med at hitte ud af’, hvor mange lande der er en del af Europa uden at være medlem af EU. Hans facit blev 24 lande, dvs. næsten halvdelen af de 51 lande, som Europa tæller. Som ’glødende EU-modstander’ higer Søren Espersen efter at forlade det ’ufrie’ EU for i fremtiden at blive medlem af klubben af ’frie og selvstændige’ europæiske folk, men undlader klogeligt at redegøre for, hvem klubbens medlemmer er. Et nærmere kig på disse 24 ”frie” lande afslører nemlig, at hele 10 heraf minsandten er indstillet på med tiden at blive en del af det ”ufrie” EU, eftersom de har søgt om EU-medlemskab. [...] ”Fuldblodseuropæeren” Søren Espersen har da ret i, at Europa er andet og mere end EU, men denne gennemgang af de 24 lande, som dette ”andet” Europa består af, får uvægerligt Søren Espersens forherligelse heraf på bekostning af EU til at blegne - og så er det ikke engang blevet præciseret, at seks af de omtalte europæiske lande uden for EU er muslimske lande, hvilket næppe kan siges at være egnet vand på Søren Espersens europæiske mølle."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 30

Klima: Energiagentur: Spar på energien, europæere!
Torsdag udsendte Det Internationale Energiagentur, IEA, og EU-Kommissionen en appel til EU's borgere om at spare mest muligt og hurtigst muligt på energien for at bringe afhængigheden af russisk gas og olie ned i en fart. "Ved at følge alle anbefalinger i planen kan den typiske EU-husholdning i gennemsnit spare tæt på 500 euro pr. år (godt 3.700 kroner, red.)," skriver IEA og kommissionen ifølge Information.
Kilde: Information, s. 5

Interne anliggender: Nu må hykleriet stoppe
I et læserbrev i Ekstra Bladet skriver Bent Pedersen, Alicante, Spanien, blandt andet: "Jeg og mange andre fornuftige mennesker er ved at brække os over at høre på alle de politisk korrekte politikere, journalister, meningsdannere m.m. De er åh så kloge og forlanger, at alle firmaer skal stoppe med at handle med Rusland øjeblikkeligt. Faktum er jo, at hvis de bare stopper, så vil en masse dansk knowhow blive foræret til Putin og hans venner, og disse oligarker vil blive enormt rige på de danske skatteyderes bekostning. Det er jo lige så sikkert som amen i kirken. Samtidig vil disse firmaer kunne trække milliardtab fra i skat i de næste firefem år, og det vil komme til at koste os milliarder i skatteindtægter. Hvad værre er, så vil Danmark og resten af pampercirkusset EU fortsætte med at betale for blandt andet gas og fylde Putins krigskasse op med mange milliarder om dagen de næste mange år takket være EU og ikke mindst den tidligere tyske kansler Angela Merkel. Hvor er det politisk korrekte hylekor henne i den sag? I min verden skulle Merkel og EU-ledelsen stilles for en rigsret og dømmes for forræderi. Husk det nu, når nu de krigs- og EU-liderlige partier vil afskaffe forsvarsforbeholdet. Stem NEJ!"
Kilde: Ekstra Bladet, s. 17

Udenrigspolitik: Norsk forsker advarer: Krigen i Ukraine er det nye normale. Og nej, den vil ikke samle Europa
Altinget har torsdag talt med den kulturkonservative forfatter Asle Toje, der mener, at selvom Rusland taber krigen til Ukraine, så vil den store enhed, vi ser blandt de europæiske lande netop nu, ikke vare ved. Ifølge Asle Toje har det liberale Europa sovet i timen, mens andre lande er stormet frem. Efter mere end et årti med permanent europæisk krisetilstand er Europa ikke længere, hvad det var. Og konsekvenserne ser vi blandt andet med krigen i Ukraine. "Krigen er et varsel om fremtiden. Der er en ny grad af konflikt i det internationale system, og den kommer ikke til at forsvinde foreløbigt. Samtidig har Europa været ramt af først finanskrisen, så flygtningekrisen, De Gule Veste i Frankrig, Brexit i Storbritannien og senest coronakrisen. Hvis vi fortsætter, som vi har gjort hidtil, går vi en endnu mere turbulent tid med krig og konflikt i møde. Og en tid, hvor Europa kun kommer til at spille en marginal rolle i verden," siger han. På spørgsmålet: "Viser krigen ikke netop, at Europa er samlet og kan handle i fællesskab?," svarer han: "Det er Nato og ikke EU, der sender bataljoner til grænsen. Det er Nato og ikke EU, som har været koordinerende med våbenleverancerne til Ukraine. Så det er en ønske-konklusion. Men det er rigtigt, at man i mødet med en autoritær militarisme, har fundet sammen for nu. Ingen havde troet, at Tyskland ville ændre sin politik så hurtigt, og at Europa ville blive enige om et så konsekvent svar mod den russiske aggression. Jeg tror mindst af alt, at Putin havde ventet det. Men den store enhed, vi ser, kommer ikke til at vare ved. Når krigen slutter, er der andre udfordringer, som vender tilbage. Og det er udfordringer, hvor medlemsstaterne ikke har samme interesser."
Kilde: Altinget, torsdag

Retlige anliggender: UEFA lurer stadig på straf til Super League-klubber
Fodboldforbundene Uefa og Fifa kan måske straffe de tilbageværende Super League-klubber. En domstol i Madrid har nemlig besluttet at ophæve de foranstaltninger, der hidtil har forhindret forbundene i at sanktionere Real Madrid, FC Barcelona og Juventus. Det skriver Berlingske. 12 storklubber, heriblandt Real Madrid, Barcelona og Juventus, lancerede sidste år i april planerne om en ny stor europæisk turnering, der sendte chokbølger gennem fodboldverdenen. Det resulterede i, at Uefa truede klubberne og deres spillere med udelukkelser fra diverse turneringer på klub- og landsholdsplan. De to spanske storklubber og Juventus opgav dog ikke planerne, og i første omgang fik de dommerens ord i Spanien for, at de ikke kunne blive sanktioneret. Uefa droppede i september at straffe klubberne, da en anden spansk dommer havde meddelt, at fodboldforbundet havde fem dage til at følge den spanske domstols afgørelse. Sagen er i mellemtiden blevet sendt til EU-Domstolen, der skulle tage stilling til, hvorvidt Uefa skulle rette sig efter dommen.
Kilde: Berlingske, s. 24

Handel: Flere fjender lurer i øst
I et læserbrev i Berlingske skriver Jakob Pryds Frederiksen, bestyrelsesmedlem i Lolland-Falster Konservativ Ungdom, blandt andet: "I Europa og USA diskuteres Vestens energiafhængighed af Rusland flittigt i skyggen af krigen i Ukraine. Men mens Ursula von der Leyen og Charles Michel fægter med deres retoriske sabler og truer med boykot af russisk gas, har Vesten glemt en anden og formodentlig endnu farligere magt, nemlig Kina - det land som Vesten gennem årtier har opbygget et helt og aldeles uhørt afhængighedsforhold til. Et land, som undertrykker sin egen befolkning, begår folkedrab i Xinjiang og som med våbenmagt ønsker at indlemme Taiwan i et storkinesisk rige. Det går simpelthen ikke, at vi stavnsbinder os til en diktaturstat. Vi har været alt for godtroende og naivt levet i håbet om, at Kina måske ville udvikle sig til et demokrati, hvis bare vi handlede med dem. [...] Danmark skal sammen med resten af EU og Vesten begynde at omstille sig. Industriproduktionen skal forblive i Europa, og de kinesiske opkøb af kritisk infrastruktur skal stoppes. Ønsker vi at bevare og beskytte vores demokrati, vores kultur og vores vestlige frihedsværdier, skal afhængighedsforholdet brydes. Sikkerhedspolitik er ikke for børn, og den kinesiske drage kan hurtigt vise sig farligere end den russiske bjørn."
Kilde: Berlingske, s. 31

Grundlæggende rettigheder: Vi diskuterer sjældent abort i Danmark - men vi bør tage snakken igen
I en kommentar i Berlingske skriver freelancejournalist Charlotte Højlund Christensen blandt andet: "De seneste år er abortdebatten dukket op igen med fuld kraft. Polen har strammet lovgivningen og gjort det stort set ulovligt, mens Irland modsat gik fra forbud til fri abort. Senest har WHO anbefalet helt at fjerne tidsgrænserne for abort, så det bliver lovligt gennem hele graviditeten. Det handler om etik og liv. Og hvis liv der er vigtigst. Når abort er forbudt eller underlagt meget restriktiv lovgivning, går det ud over kvinderne. Og ofte deres liv. For når fosterets liv vejer tungest, betyder det i mange tilfælde, at læger - selv i lande, der tillader abort for at redde kvinden - trækker den for længe, så kvindens liv ikke står til at redde. Ofte dør fosteret også. [...] Kvinder dør ofte af illegale aborter. Det gjorde danske kvinder også før 1973. Derfor er det også virkelig skræmmende, at seks ud af ti uønskede graviditeter på verdensplan (ifølge WHO) alligevel ender med abort - på trods af abortforbud i langt de fleste lande. Det er høje tal. Så når vi ved, at kvinder vil gå meget langt og risikere voldsomme konsekvenser både helbredsmæssigt og juridisk, er det på tide at tage snakken igen. Og gerne hive den op på EU-plan, så vi kan få nogle mere ensrettede tidsgrænser for lovlig og fri abort, så vi ikke skal opleve såkaldt abortturisme, hvor kvinder må rejse til lande som for eksempel Sverige, hvor der er en senere grænse for abort end herhjemme. Det er uhyggeligt at se det gå i den gale retning som for eksempel i Polen, hvor danske kvinder før 1973 rejste til for at få en abort, men hvor der for snart to år siden blev strammet så meget op, at der reelt er tale om et forbud, der siden har ført til et utal af demonstrationer."
Kilde: Berlingske, s. 30

Klima: Her er 4 gigant-problemer med regeringens klimaskat
I en analyse i Berlingske skriver Thomas Bernt Henriksen, Berlingskes erhvervsredaktør, blandt andet: "Så kom den. Danmark får en klimaskat, en ensartet og høj afgift på udledning af klimagasser, som for længst er blevet anerkendt som den billigste og letteste vej til at håndtere målet om at reducere udledningen af CO2 med 70 procent i 2030 i forhold til udgangsåret 1990. Det er konklusionen, selvom skatteminister Jeppe Bruus onsdag blot præsenterede regeringens forslag til en klimaskat. [...] Der er bred enighed i Folketinget om, at det er skal indføres en høj, ensartet klimaskat for at nå klimamålene. Regeringens forslag flugter desuden - med visse justeringer - med de tre konkrete modeller, som ekspertudvalget med tidligere overvismand Michael Svarer i spidsen fremlagde 8. februar. Nu har regeringen valgt en model, den såkaldte model 2, hvor prisen for at udlede et ton CO2 bliver 750 kroner for transportsektoren, opvarmning, landbrug - den såkaldte ikkekvote-sektor. For industrien - de, der allerede er omfattet af EUs CO2-kvotehandel - bliver prisen 375 kroner, men hertil skal lægges en forventet kvotepris på 750 kroner for at udlede et ton CO2, så prisen for at udlede i industrien lander på 1.125 kroner. Endelig er der så den såkaldte Aalborg Portland-model med i regeringens udspil, som indebærer, at de mest udledende og største danske energiforbrugere som Aalborg Portland, Rockwool og Holmegaard slipper med en CO2-skat på 100 kroner udover kvoteprisen på 750 kroner. Allerede onsdag begyndte kritikken af regeringens udspil at melde sig. Regeringen har bredt den nye skat endnu længere ud, end ekspertudvalget lagde op til, så nu skal afgiften også ramme færger, fiskere, indenrigsfly, elproduktion, Nordsøen og raffinaderier. Derfor ender regeringen også med en større effekt på klimareduktionerne, end ekspertudvalget lagde op til."

Altinget bringer en analyse af Esben Schjørring, politisk redaktør, og Morten Øyen, redaktør. De skriver blandt andet: "I stedet for en CO2-afgift, der skal sørge for at nå klimamålet om 70 procent reduktion i 2030 billigst for samfundsøkonomien, har regeringen valgt at følge et mere blidt og fremkommeligt - men også dyrere - spor fra den ekspertgruppe, man nedsatte i 2020. [...] Med afsæt i ekspertgruppens arbejde har regeringen nu lagt sig fast på en CO2-afgift for virksomheder udenfor kvotesystemet på 750 kroner pr. ton CO2 og 375 kroner for virksomheder inden for - og så er der en hjælpende hånd til virksomheder, der er indenfor EUs kvotesystem som Randers Tegl og Aalborg Portland, men udleder særligt meget CO2 via deres produktion og har ekstra svært ved at omstille sig. For dem er afgiften 100 kroner pr ton. [...] Mens økonomer på stribe mener det er afgørende med en ensartet afgift, har regeringen en anden forståelse af, hvad ensartet betyder. Det hele kompliceres naturligvis også af, at mange af de store CO2-udledere allerede betaler noget for deres klimabelastning gennem EU's kvotesystem. At der så også deles gratiskvoter ud i spandevis, og regeringen ønsker at lave en klimafond, der blandt andet skal hjælpe de mest afgifts-udsatte virksomheder økonomisk med at fange og lagre CO2, forplumrer yderligere billedet af økonomernes omkostningseffektive klimaværktøj."
Kilder: Berlingske, s. 10; Altinget, torsdag

Klima: Frygt for borgeres retsstilling ved nye vindmøller og solcelleanlæg
Regeringens reformudspil til en ny sikkerhedspolitisk grøn omstilling lægger op til en firedobling af landbaseret vedvarende energi og et opgør med processer, der bremser eller forsinker opførelse af vindmøller og solceller. Det skriver Berlingske. Flere af landets førende eksperter i miljøret frygter, at borgere vil risikere at stå ringere, når der skal placeres vindmøller eller gigantiske solcelleanlæg i baghaven. "Det er for tidligt at sige, hvad regeringens plan er, men man kan frygte, at der kommer et lovforslag om fjernelse af adgangen til at indbringe sager for klagenævnene," siger dr.jur. professor emeritus i miljø- og klimaret, Ellen Margrethe Basse. Årsagen til at regeringen accelererer den grønne omstilling er krigen i Ukraine, men professor i miljøret, Peter Pagh, afviser, at det nødvendiggør en hurtigere omstilling. Han fastslår, at regeringen ikke kan afvige fra de gældende regler. "Jeg ved ikke, hvad regeringen vil, men medmindre de får ændret reglerne i EU eller ikke vil følge reglerne, så kan de ikke komme udenom, at der skal laves miljøvurderinger, der skal laves natura 2000-vurderinger, der skal være offentlig høring, der skal træffes en oplyst afgørelse, og det skal som minimum kunne indbringes for domstolene. Det er de basale regler, der gælder over hele verden," siger han. Da statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag lancerede reformudspillet brugte hun udtrykket "Putins gas" flere gange, og udspillet efterlader ingen tvivl om, at klimadagsordenen nu bliver lanceret som sikkerhedspolitik. Regeringen vil ifølge udspillet arbejde i EU for, at vedvarende energianlæg betragtes som "vigtig for den offentlige sikkerhed", som derfor skal "nyde fordel af den mest fordelagtige procedure, når det gælder planlægning og godkendelser".
Kilde: Berlingske, s. 4-5

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
22. april 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark