EU i dagens aviser fredag den 24. februar 2023

Tophistorier

Danske virksomheders russiske exit er blevet dyrere og mere besværligt
Danske virksomheder har milliarder af kroner på højkant i Rusland, og Ruslands modtræk til EU's sanktionspakke kan gøre det både væsentligt dyrere og sværere for de virksomheder, der ønsker at trække sig ud af landet, lyder det fra flere advokater i Jyllands-Posten i dag. Det sker efter, at Rusland i december indførte nye stramninger af kravene til de udenlandske virksomheder, der vil ud. For at opnå godkendelse skal der foreligge en uafhængig vurdering af salgsprisen, og virksomheden skal derefter acceptere et prisloft på halvdelen af den anslåede værdi. Jacob Ørskov Rasmussen, partner i advokatvirksomheden Plesner og rådgiver for danske virksomheder i Rusland, siger det "det kan blive dyrt". Han bakkes op af Thomas Salicath, der er partner i advokatfirmaet DLA Piper. Virksomhederne skal endvidere betalte en exit-skat, svarende til 10% af den i forvejen halverede købssum. Netop exit-skatten kan formentlig være i strid med EU's sanktionsregler, hvilket fører juridisk forvirring med sig. Ifølge en opgørelse fra Børsen har flere danske virksomheder allerede nedskrevet værdier for samlet set 17,8 mia. kr., heriblandt Carlsberg, Vestas og Mærsk.

Jyllands-Posten bringer en kommentar af virksomhedsredaktør Søren Linding, som blandt andet skriver: "Der resterer reelt kun én vej ud af det autoritære regime for danske virksomheder, og det er nedlukning eller afvikling. [...] Den russiske risiko er i finansiel målestok blevet inddæmmet, og der er i langt de fleste danske virksomheder truffet beslutning om at forlade landet. Isoleringskoncernen Rockwool og skofirmaet Ecco er kontroversielt gået i den modsatte retning og er blevet. [...] Den mest oplagte exit er et kontrolleret salg for at beskytte aktionærernes værdier. Men det skal på den ene side ske under truslen fra de russiske myndigheder om at nationalisere udenlandske selskaber, hvis de ikke samarbejder, opretholder deres forretninger uændrede og overgiver ledelsesretten til den lokale ledelse før et salg. [...] I takt med at Danmark går mere ind i krigen på Ukraines side ved at levere flere og flere avancerede våbensystemer, ser de russiske myndigheder i stigende grad på de danske virksomheder som ”fjendtlige”. Derfor er den danske ambassadør også kommet med en umiskendelig opfordring om at komme ud, mens tid er. [...] Topledelserne skal forberede sig på, at betingelserne for et salg tegner til at blive så horrible og uacceptable, at netop en afvikling eller nedlukning er eneste tilbageværende alternativ. [...] . Der er mange milliarder på spil for de danske øl-aktionærer med Carlsbergfondet i spidsen. En anden udenlandsk virksomhed i samme båd, amerikanske Philip Morris har opgivet et salg, men ser ingen anden mulighed end at blive. Det er svært at forsvare. Putin har allerede reelt nationaliseret de udenlandske selskaber i Rusland."

Børsen bringer et debatindlæg af Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, Dansk Industri, som blandt andet skriver: "Krigen har ændret verden - også for det danske erhvervsliv." [...] Pludselig var frygten for atomkrig igen at finde i danskernes sind. Invasionen ændrede også fundamentalt på den verden, som danske virksomheder agerer i. Helt konkret stillede danske virksomheder sig til rådighed for genopbygning af landet helt fra begyndelsen. [...] Og troen på at med samhandel og gensidig afhængighed følger fred og demokratisering, blev kastet på den historiske mødding. [...] Hvad vi har været vidne til i det forgangne år er virksomheder, der tilpasser sig til en ny virkelighed. Det gælder både ift. ændrede politiske landskaber og nye sanktionsregimer. Det gælder ift. energiforsyningen, hvor russisk naturgasimport til EU i år er reduceret med godt 75 pct. sammenlignet med sidste år. Og det gælder ift. jagten på nye samarbejdspartnere, på nye leverandører og på andre afsætningsmuligheder. [...] Helt åbenlyst er der kommet en større risiko ved at agere globalt, hvad tusindvis af danske virksomheder gør hver eneste dag. Den øgede risiko for virksomhederne øger dermed risikoen for dansk økonomi, der i høj grad er bygget op om virksomhedernes muligheder for at handle og agere globalt. Virksomhedslederne må indregne risikoen for abrupte forstyrrelser af alt fra regler og regimer for handel til pludselige stop i leverancerne. [...] Modsvaret fra virksomhederne er - og skal være - at de mindsker deres afhængighed af ét enkelt marked. Af én enkelt leverandør. Breder forsyningslinjerne ud. Men det kommer med en pris, nemlig højere omkostninger, som vel at mærke kommer oven på de ekstra udgifter, der følger af inflation, højere renter og kampen om ressourcerne. Derfor er det også så vigtigt, at politikere og organisationer har fokus på danske virksomheders konkurrenceevne."
Jyllands-Posten, s. 12, 16; Børsen, s. 42-43 (24.02.2023)

Det omvendte 1989 er langtfra forbi
Flere aviser bringer debatindlæg om årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine. I Børsen skriver Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, bl.a.: "Omvæltningerne i verden efter 24. februar 2022 har været så skelsættende, at man skal grave dybt i historiebøgerne for at finde et passende citat. Lenins klassiker om, at der “findes årtier, hvor der intet sker - og uger, hvor der sker lige så meget som i løbet af årtier”, er i min bog dog fortsat det mest præcise. For sjældent har historien haft så meget fart på, som siden Vladimir Putin invaderede Ukraine. Tag bare Tysklands zeitenwende, Europas beslutning om at blive uafhængig af russisk energi, Sveriges og Finlands Nato-ansøgninger samt ikke mindst løftet om ukrainsk EU-medlemskab. Hvor mange i dagene efter invasionen troede, at præsident Zelenskyj hurtigt ville blive afløst af en russisk marionet, gik det som bekendt fundamentalt anderledes: I dag ved vi, at 24. februar 2022 udløste et geopolitisk jordskælv - et slags omvendt 1989 - hvor tiden selv efter et nederlag til Putin ikke vil kunne rulles tilbage til “de gode gamle dage”. [...] Selvom sammenholdet i Europa og Vesten har været historisk, er den nøgterne kendsgerning, at store dele af verden ikke længere følger os. Tag Kina, Indien, Brasilien eller Sydafrikas syn på både sanktioner og krigen. Skal Ukraine vinde krigen, og Vesten på sigt kunne forsvare vore værdier, er global vennejagt et absolut “must”. [...] Europas sikkerhed og velstand afgøres i byer som Mariupol og Mykolajiv, og derfor ophøjede EU i juni Ukraine til kandidatland. [...] Hvordan skal EU efter krigen leve side om side med Rusland? Én ting er der nemlig trods alt ikke vendt op og ned på efter den 24. februar: Lande og regioner vælger ikke selv deres geografi. "Det haster med at udvikle en realistisk udvidelsespolitik, som vel at mærke ikke udvander EU's beslutningskraft."

Information bringer et debatindlæg af tidligere statsminister i Sverige og fredsdiplomat for EU og FN, Carl Bildt, som bl.a. skriver: "Putins angrebskrig har været en strategisk fiasko, der let kan udvikle sig til det endnu værre for ham. Men for at forstå, hvad der stod og stadig står på spil, er det værd at overveje et kontrafaktisk scenario, hvor Kremls invasion var lykkedes. Ruslands præsident, Vladimir Putin, har ikke nået et eneste af de strategiske mål, han satte sig, da han for et år siden indledte invasionen af Ukraine i fuld skala. [...] Hvad nu hvis de russiske styrker ikke havde forkludret invasionen? Hvor ville vi være, hvis Ukraines modstand var brudt sammen? Eller hvis Vesten ikke havde dannet en enhedsfront og reageret resolut - men i stedet med forvirring og splittelse? [...] Ukraines retmæssigt valgte præsident, Volodymyr Zelenskyj, ville højst sandsynligt være myrdet af en russisk indsatsgruppe eller fængslet efter en hurtig skueproces. I bedste fald ville han lede en eksilregering fra Warszawa eller et andet sted. [...] Ukraine som politisk enhed ville ophøre med at eksistere og få samme status, som det havde under den russiske imperialismes åg i 1800-tallet, hvilket ser ud til at være Putins foretrukne model. Det meste af resten af verden ville fortsat anerkende en ukrainsk eksilregering, og nogle ville nok også være parate til at levere støtte til guerillaoperationer mod de russiske besættere. [...] For resten af Europa - især lande tæt på Ukraine - ville en vellykket russisk invasion have skabt overhængende trussel om yderligere russiske aggressioner mod Moldova, Polen og de baltiske stater. Alle disse lande ville være på fuld krigsfod, og et betydeligt antal amerikanske og andre europæiske styrker ville være permanent indsat for at styrke deres forsvar. Europa ville i dag stå på randen af en meget større krig. [...] På krigens etårsdag er konklusionen imidlertid ikke, at vi nu kan læne os selvtilfredse tilbage. Vores fortsatte og usvækkede støtte til Ukraine og til forsvar for dets frihed er helt afgørende, både for Europas sikkerhed og for at bevare et af folkerettens allervigtigste grundprincipper - forbuddet mod aggressionskrig."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af forsvarsordførerne Simon Kollerup (S), Mads Fuglede (V) og Peter Have (M). De skriver blandt andet: ”Vi står bag Ukraine i deres frihedskamp. Det er afgørende, at Putin lærer princippet om, at man ikke kan overtage naboterritorier med våbenmagt. [...] Aktuelt har vi et stort fokus på, hvordan vi i regi af EU og Nato kan styrke fælles indkøb af ammunition, da mangel på ammunition er en presserende udfordring i Ukraine, som har et akut behov. Vores fortsatte indsats er vigtig. For det handler både om Europas og Danmarks sikkerhed. Derfor er vi også nødt til at ruste os selv bedre og styrke vores forsvar. Prisen for vores sikkerhed er steget. Det er den sørgelige virkelighed, vi alle må se i øjnene. For Ruslands brutale angreb på Ukraine har gjort det tydeligt, at det er nødvendigt at styrke Nato og dermed vores egen sikkerhed. [...] Der er intet, der tyder på, at Rusland ønsker en fredelig løsning. I tirsdags holdt Putin en tale, hvor han beskyldte Vesten for at være skyld i krigen, og at vi er skyld i, at forholdet til Rusland forværres - intet kunne være fjernere fra virkeligheden. Samtidig annoncerede den russiske præsident, at Rusland suspenderer en atomaftale, der har til formål at reducere antallet af atomvåben i USA og Rusland. [...] Faktum er dog, at vi står over for et Rusland, som fortsat opfører sig aggressivt, hvilket medfører, at mindre lande i Europa som Moldova og Georgien kan være de næste i rækken.[...] Det internationale sammenhold i både Nato og EU er historisk stærkt, og med den amerikanske præsident Bidens besøg i Kyiv i mandags er der blevet sendt et stærkt signal til russerne om, at hele Vesten står bag Ukraine."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Ole Egberg Mikkelsen, Danmarks ambassadør i Ukraine, som blandt andet skriver: "Ukrainerne er helt klar over, at de er ude i en eksistenskamp. Og har imponeret den danske ambassadør på mange måder. Han oplevede krigens start i Lviv - og fik travlt med at holde ambassaden kørende i krigstid. [...] Vi rykkede hurtigt den 24. februar om eftermiddagen til Polen, hvor vi indrettede os på et hotel i byen Rzeszów, tæt på den ukrainske grænse, hvor der var brug for vores hjælp, bl.a. til de titusindvis af flygtninge, der hurtigt kom til grænseområdet og skulle videre ud i Europa - også til Danmark. Mens vi beholdt Lviv som støttepunkt med vores ukrainske medarbejdere, indrettede vi os i en vinbar på et hotel. Det var det eneste sted, vi kunne få kontorplads. [...] Det, der gjorde størst indtryk på mig, var pludselig at befinde sig i et land i krig. Være et sted, der bærer alle tegn på krigen. Være rolig og fattet, mens luftsirenerne hyler. Jeg har bekendte i Butja, byen uden for Kyiv, der blev udsat for voldsomme angreb og overgreb på civilbefolkningen. [...] Omvendt har ukrainernes stålsatte vilje til at komme tilbage til hverdagen været imponerende at følge. Tager du til Butja i dag, er der ryddet op i det, der lignede et katastrofeområde; huse er ved at blive genopført og renoveret. [...] Og ukrainerne er virkelig opsatte på at blive en del af EU. De europæiske værdier er slået igennem, og allerede fire dage efter invasionen søgte Ukraine om EU-medlemskab. Dengang tænkte de fleste, at det aldrig ville blive til virkelighed, fordi landet ikke var i nærheden af at kunne opfylde de såkaldte københavnskriterier, der kræver, at der er styr på retsvæsen og korruption. Og selv om alle er klar over, at der er lang vej endnu, er det tydeligt, at viljen til at opfylde kravene i den grad er til stede."
Børsen, s. 43; Information, s. 2; Jyllands-Posten, s. 39, 41 (24.02.2023)

Kære ukrainere, tak for jeres mod
Flere aviser skriver i deres ledere om årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine. Berlingske skriver bl.a.: "Da Volodymyr Zelenskyj tre dage inde i krigen blev tilbudt evakuering ud af Kyiv med amerikansk hjælp, gav han et svar, som er gået over i historien: "Kampen er her. Jeg har brug for ammunition, ikke et lift". Måske faldt ordene ikke præcist på den måde, men de blev hurtigt delt af ukrainske diplomater, og de udtrykte ikke bare den ukrainske præsidents personlige mod, men et helt folks insisteren på at kæmpe. Mange i resten af verden var overbevist om den russiske hærs uovervindelighed. [...] Men ukrainerne sagde nej. De var allerede blevet angrebet af Rusland i 2014, og de var klar over, hvor meget der var på spil, da Vladimir Putin satte den største landkrig i Europa siden Anden Verdenskrig i gang. [...] Den autoritære populismes nemme løsninger har fristet i både USA og Europa, og der har på samme tid været giftige opløsningstendenser med tab af mening og sammenhold i vores samfund. Pludselig kom så krigen i en skala, vi ikke havde forestillet os mulig. Sammen med det chok har vi fået som gave ukrainernes kamp, som minder os om, at demokrati og national suverænitet er værd at kæmpe for. [...] Der er ingen tvivl om, at Ukraine hører hjemme i både EU og NATO, men ukrainerne har også givet både EU og NATO en gave i form af nyt sammenhold og ny mening. For tre år siden kaldte den franske præsident, Emmanuel Macron, NATO, for "hjernedød". Nu banker både Sverige og Finland på NATOs dør, mens alle medlemmer af alliancen planlægger markant oprustning. [...] Ukrainerne har vist os, at demokrati og frihed ikke er gratis."

Politiken skriver blandt andet i sin leder: "Vi må ikke glemme, hvad vi kæmper for i Ukraine. Aleksander Babich siger de ord, vi aldrig må vænne os til. "Krigen er blevet en vane. Vi har ikke flere tårer for de døde. Krigen er blevet en blanding af statistik og hverdag." [...] PUTIN HAVDE kalkuleret med en hurtig militær triumf. Han håbede, at Ukraine ville kollapse, og at invasionen ville skabe intern splittelse i Vesten. Men diktatoren Putin tog fejl. Det gik lige omvendt. Ukraine har ikke bare bremset russerne på slagmarken, de har rullet store dele af Putins erobringer tilbage. Og Vesten er ikke blevet splittet. Tværtimod. Putin har skabt et EU og et Nato, der aldrig har stået stærkere allieret og med større handlekraft. Det skal vi glæde os over. [...] JOE BIDEN sagde under sit historiske besøg i Kyiv i denne uge, at USA aldrig vil svigte Ukraine, men hvad nu, hvis de amerikanske vælgere svigter Biden? Hvad nu, hvis Donald Trump atter skulle komme til magten ved valget til næste år? [...] Alt tyder desværre på en langvarig krig, og allerede nu anes omridset til en potentiel fastlåst konflikt, der minder om den kolde krig, og med atomtruslen hængende over hovedet. [...] Krig må aldrig blive en vane. Krig må aldrig blive statistik. Krig må aldrig tømme vores øjne for tårer. For dermed forærer vi Putin sejren og leverer nederlaget for alle de værdier, vi forsvarer."

Ekstra-Bladet skriver blandt andet i sin leder: "Vi kan ikke være neutrale. [...] Har vi ikke provokeret russerne ved at udvide Nato? Burde vi ikke have sagt til ukrainerne, at de må finde sig i russisk 'indflydelse'? Var det ikke en dum ide at lade Ukraine selv bestemme, om det ville være med i EU og Nato? Vi må have forståelse for russerne, hedder det; først mistede de Sovjetunionen, og nu skrider Ukraine også. [...] Denne krig er alene Ruslands ansvar, og vi har intet at bebrejde os selv; Nato blev jo udvidet, fordi frie lande frivilligt valgte at blive medlemmer. Det gjorde de, fordi de frygtede, at Rusland en dag kunne blive, hvad det er nu: et blodtørstigt og erobringslystent diktatur. Det skal vi ikke gå på kompromis med."

Information skriver blandt andet i sin leder: "Det har på mange fronter været et rædselsfuldt år for Europa, siden vi den 24. februar 2022 oplevede et chokerende brud med vores forestillinger om, hvordan det 21. århundrede vil forme sig: Opildnet af sine ideologiske forestillinger om 'Novorossija' og af sine praktiske erfaringer med Vestens svaghed fra Syrien til Afghanistan afslørede Vladimir Putin for præcis et år siden sine fromme løfter som lodret løgn, da han sendte russiske tropper ind i Ukraine. [...] En række gryende stormagter har ikke fordømt Rusland og underløber i høj grad effekten af Vestens sanktioner. Og ifølge Beijing er forholdet mellem Kina og Rusland "stabilt som et bjerg". At Kina ifølge den amerikanske regering pønser på at levere våben til Rusland, nærer frygten for en form for global stedfortræderkrig - midt i Europa. [...] Fra europæisk side har flere statsledere i den seneste tid da også skærpet præmissen fra, at Ukraine ikke må tabe krigen, til at Ukraine skal vinde krigen. Fra amerikansk side holder Joe Bidens administration udadtil også fast i, at målet med våbenstøtten er, at Ukraine generobrer alt russisk besat territorium - og at Ukraine selv afgør, hvornår fredsforhandlinger bør indledes. [...] For det første vil en grænsedragning fra før krigen umuligt kunne stille Putin tilfreds, hvilket formentlig vil gøre et nyt krigsudbrud til et spørgsmål om tid. For det andet er Vesten før eventuelle fredsforhandlinger derfor nødt til at hjælpe ukrainerne militært med at dæmme op for den russiske offensiv - og sikre, at Ukraine står i en stærk forhandlingssituation. For det tredje er det meget svært at forestille sig, at Putin skulle tillade selv et amputeret Ukraine at blive EU-medlem og aktivt søge NATO-medlemskab. For det fjerde vil et vaklende kompromis med Moskva true sammenholdet i EU og NATO, hvor de østeuropæiske lande vil have tæmmet Rusland langt mere effektivt. Og for det femte er det meget svært at se, hvorfor Vesten på nogen måde skulle stole på Putin i en forhandlingssituation. [...] Meget tyder på en langvarig krig, hvor Vesten i en stadig mere multipolar verden må stå fast på det princip, som vi først forstod omfanget af for præcis et år siden: at det 21. århundrede vil blive en uhyre farlig tid at stå igennem, hvis vi tillader imperialistiske magter at tvinge den stærkes ret igennem med atomvåben i baghånden."

Weekendavisen skriver blandt andet i sin leder: "Kunne Vesten have forhindret denne krig? Var der noget, vi kunne have gjort anderledes, som havde betydet, at Putin ikke havde invaderet? Spørger man Putin, og for så vidt også Xi Jinping, er svaret entydigt ja. [...] For det første skulle Vesten ikke have udvidet NATO, hvilket ifølge Putin var i lodret strid med det løfte, som vestmagterne gav Sovjetunionen under forhandlingerne om genforeningen af Tyskland. For det andet skulle Vesten heller ikke have fremprovokeret folkelige opstande som de såkaldte farverevolutioner i øst eller det arabiske forår i Mellemøsten og Nordafrika. Og endelig skulle Vesten selv have overholdt den regelbaserede verdensorden, som man uafladeligt påkalder sig, men rask væk ignorerede, da USA og dets allierede gik til angreb på Irak uden FN-mandat. [...] FOR os i Vesten er der imidlertid ingen grund til at tvivle på, at Putin har ret, når han siger, at der ikke ville være krig i Ukraine, hvis Vesten efter Den Kolde Krig havde blandet sig helt uden om resten af verden. Men han har ikke ret i, at verden så ville være fredelig og stabil. For dét, han i realiteten kræver, er, at Rusland efter Sovjetunionens sammenbrud skulle have haft den fornødne tid til at komme til kræfter, så man igen kunne få kontrol med sine naboer og øvrige vasalstater. [...] Samtlige de mange lande, der i mellemtiden er blevet medlem af EU og NATO, er i dag velstående og stabile i sammenligning med dem, som Rusland stadig dominerer. [...] KRIGEN i Ukraine kunne dog også være undgået på en anden måde end ved Vestens kapitulation på forhånd, som reelt er det, Putin foreslår. Den kunne være undgået ved, at Vesten langt tidligere havde reageret beslutsomt på russisk aggression. Vi gjorde det modsatte, og i den forstand bærer vi et medansvar for krigen. Rusland angreb og besatte en femtedel af Georgien i 2008 og blev belønnet med Obamas reset-politik i 2009. Rusland annekterede Krim i 2014 og blev belønnet med Tysklands beslutning om en Nord Stream 2-gaslinjeføring. Samtidig blev der sparet stort på militæret i de fleste europæiske lande: For fremtidens krige ville være cyberkrige eller foregå i rummet, hed det sig. Alt sammen bekræftede det Putin i, at militær magtanvendelse betaler sig."
Politiken, s. 1; Berlingske, s. 2; Ekstra Bladet, s. 32; Information, s. 16; Weekendavisen, s. 12 (24.02.2023)

Et vildt våbenkapløb raser på slagmarken i Ukraine
Ét års krig i Ukraine har ført til et dramatisk optrappet våbenkapløb, hvor Ukraine, efter at have fået hjælp fra Vesten, har de bedste og smarteste våben mod Ruslands store mængder af soldater og materiel, skriver Jyllands-Posten. Ukraine presser hele tiden på for nye våbentyper og selvom Vesten lover nye våben og forsyninger, så kan der gå meget lang tid - også for simpel ammunition. "Der kan gå et år, fra man afgiver en ordre på sværkalibrerede artillerigranater, til de er klar til brug i Ukraine. Et missil kan tage tre år," sagde EU's udenrigschef, Josef Borell, forleden. Flere store EU-lande med Frankrig i spidsen vil derfor gerne have gang i en mere koordineret fælleseuropæisk våbenproduktion, og emnet har været taget op mange gange på EU's topmøder, men viljen til at samtænke og koordinere våbensystemer er alt for lille. For eksempel kører de 27 EU-lande med 17 forskellige slags kampvogne. Fra professor Christoph Trebesch, Kiel Institute for the World Economy (IfW) lyder det: "USA har taget spidsen med at støtte Ukraine. Europæerne har ret overraskende været mere tilbageholdende i krigens første år. Europas økonomiske ressourcer kan ellers hurtigt mobiliseres." Der er desuden uenighed om det dybere mål med Vestens støtte. USA og Frankrig siger åbent, at den russiske præsident, Vladimir Putin, skal påføres et nederlag, hvorimod det lyder mere forsigtigt fra den tyske kansler Olaf Scholz, som højst vil sige, at "Putin ikke må vinde i Ukraine".

Jyllands-Posten skriver, at efter et års dramatisk kamp mod energikrisen trækker Europa vejret lettere, men energikrisen er langt fra overstået. Det Internationale Energi Agentur (IEA) advarer om, at konkurrencen på verdensmarkedet for flydende naturgas er så hård, at Europa kan blive ramt af gasmangel næste vinter. "I denne vinter er Europa sluppet nådigt. Hvis der ikke kommer overraskelser i sidste øjeblik, slipper vi igennem - måske med lidt skrammer hist og her. Det store spørgsmål er: Hvad sker der næste vinter?" udtaler IEA's adm. direktør Fatih Birol i forbindelse med etårsdagen for Ruslands overfald på Ukraine. Energikrigen mod Rusland har været kostbar og den foreløbige regning løber op i 7.500 mia. kr., viser tal fra EU-Kommissionen. Derudover vil den forcerede omstilling af energisektoren, der er sat i værk, kræve investeringer af et endnu større omfang. "De politiske indgreb, som vi har set i det forløbne år, vil svække liberaliseringen af det europæiske gasmarked, som det tog 30 år at opnå. Vi ser allerede, at mange regeringer er glade for at opgive konkurrencen på gasmarkedet og sætte klimaomstillingen i bero for at i stedet prioritere regeringsdikterede forsyningssikkerhedsforanstaltninger," lyder analysen fra professor Jonathan Stern fra The Oxford Institute for Energy Studies.

Jyllands-Posten skriver også, at militære eksperter mener, at Ukrainekrigen formentlig slet ikke bliver afsluttet. "Der kommer næppe en formaliseret afslutning på krigen, hvor parterne sætter sig ned ved et bord og forhandler. Det vil nok blive lidt ligesom mellem Nord- og Sydkorea," siger militærhistorikeren Niels Bo Poulsen, chef for Forsvarsakademiets Institut for Strategi og Krigsstudier og fortsætter: "Det kan være, at begge parter bare er virkelig udmattet og ikke kan mere. Men det kan også være, at Rusland bare venter på at klø på igen ved en gunstig lejlighed, f.eks. hvis USA fortaber sig helt i sit næste præsidentvalg. Eller at Rusland bare samler kræfter til at genoptage krigen på et tidspunkt." Foreløbigt har Ukraine og Rusland stået stejlt over for hinanden, hvor ingen af parterne har firet på deres krigsmål. Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, gentager ved enhver lejlighed, at Rusland skal trække sine tropper helt ud af Ukraine, før der kan blive tale om forhandlinger., hvorimod præsident Putin i flere versioner har frakendt Ukraine retten til at eksistere videre som selvstændig stat. "Disse to mål kan aldrig forenes. Derfor skal krigen finde sin løsning på en anden måde," mener Hans-Henrik Holm, professor emeritus i international politik.

Jyllands-Posten bringer i anledning af årsdagen for den russiske invasion i Ukraine et interview med statsminister Mette Frederiksen. "I starten talte vi meget om Putin. Men vi bliver nødt til at erkende med hinanden, at det her også er Rusland," siger hun og fortsætter: "Rusland vil ikke fred. Rusland vil ikke freden i Ukraine. Det er en svær erkendelse, og vi bliver nødt til at erkende det, for at vi rigtig kan drage de nødvendige konsekvenser også ift. fremtiden. De vil ikke freden. De vil krig." Mette Frederiksen mener, at hvis vi lader Rusland trække os så mange år tilbage i vores forståelse af de internationale spilleregler, så er der en risiko for at nogle iagttagere vil gøre noget tilsvarende og så kan det blive en endnu mere urolig verden. Det vigtigste lige nu er, ifølge Mette Frederiksen, at de ukrainske soldater bliver udrustet forud for den forårsoffensiv, som ventes snart efter lang tid med fastfrosne fronter. Hun mener, at Europa skal i gang med at købe og producere militært isenkram i samme hast og omfang, som der blev skaffet vacciner mod coronapandemien. "Der var budskabet til medicinalindustrien: ”Hvad I har behov for, at vi gør, det vil vi gerne”. I mine øjne skal vi tænke produktionen af militær kapacitet på samme måde. Både fordi Ukraine har behov for mere, hurtigt. Men også fordi vi andre skal have fyldt lagrene op," siger Mette Frederiksen.

Weekendavisen bringer et interview med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Han mener, at Ruslands angreb på Ukraine var som en fremkaldervæske, der fik alt til at stå helt tydeligt. "I løbet af tre uger tog et stort flertal i Folketinget et opgør med 150 års dansk-europæisk sikkerhedspolitik, hvor vi har forsøgt at lægge os lidt i midten af feltet," siger Løkke og fortsætter: "Tanken om, at man kan handle sig til stabilitet og komme langt ad diplomatiets vej, selv over for hårde, autokratiske regimer - den var død. Det blinkede i al sin rå rædsel. Der har aldrig været en sådan beslutningskraft." Løkke holder fast i samme udsagn som de fleste andre vestlige ledere: Vi står last og brast med Ukraine. "Ja. Jeg er lige så ukrainsk som ukrainerne. I starten af krigen var mange optaget af at kunne slå nogle streger og lave et kompromis. Det punkt er vi forbi. At fremmane et billede af en russisk gevinst ved at slutte krigen nu vil være så ødelæggende. Det vil have voldsom indflydelse på verdensordenen fremover. Det kan vi ikke tillade," siger han og fortsætter: "Alting har en pris, og der er jo ikke noget, der er nemt her, men du er nødt til at vælge side, også med de risici, der er. At være meget pragmatisk og komme med indrømmelser vil være meget skadeligt. Så kommer turen til Georgien, Moldova, Vestbalkan, og så gambler vi med stabiliteten i hele Europa. Vi er nødt til at træde fuldt ind på den rigtige side her. Alternativet er et ustabilt Europa flere generationer frem. Der er jo ikke noget alternativ."

Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Poul Funder Larsen, som blandt andet skriver: "Et år efter Ruslands angreb på Ukraine er der ikke udsigt til nogen ende på en katastrofal krig, hvis udfald vil præge den sikkerhedspolitiske situation i Europa i årtier fremover. [...] Det er tvivlsomt, om Ukraine kunne have modstået det russiske pres uden støtte fra vestlige alliancer, selv om det er værd at huske på, at ukrainerne i krigens første måneder i vidt omfang holdt Rusland stangen med deres eksisterende arsenal. Gradvist er Vesten blevet mere involveret i krigen med USA, Storbritannien og de nordiske og centraleuropæiske EU- og Nato-medlemmer som spydspidser. Dermed er den vestlige risikoprofil i forhold til krigen også øget betydeligt. Konsekvenserne, hvis Rusland skulle vinde krigen, ender ikke med Ukraine. En russisk sejr - hvis Moskva etablerede kontrol med afgørende dele af Ukraine, f.eks. hele den sydlige og østlige del af landet - ville få en enorm indflydelse på det politiske og mentale klima i Europa. Det ville sætte spørgsmålstegn ved de vestlige alliancers evne til på længere sigt at forsvare sig effektivt og forskubbe den globale politiske magtbalance til Moskvas og Beijings fordel. [...] Det er fortsat væsentlig mere sandsynligt, at parterne på et tidspunkt kan blive enige om en våbenhvile end om en større fredsaftale. Den vil være svært opnåelig, medmindre der sker drastiske forandringer på slagmarken eller politiske skred i Moskva eller i den proukrainske alliance. En form for remis, hvor Rusland ikke kan diktere den politiske dagsorden i Kyiv, og Ukraine næppe får skubbet Moskva tilbage til grænserne fra før marts 2014, forekommer lige nu mest sandsynlig."
Jyllands-Posten, s. 4, 12, 22-23, 28-29; Weekendavisen, s. 1,3 (24.02.2023)

Sådan reagerede den europæiske økonomi på Putins invasion
Krigen i Ukraine har trykprøvet en økonomi, der i forvejen var i ubalance og den har udstillet vores afhængighed af russerne og accelereret den grønne omstilling, skriver Børsen. Tre økonomer mener, at når regnskabet engang skal gøres op, så har den europæiske og i særdeleshed den danske økonomi klaret sig godt. “Når man om ti år ser tilbage på denne periode, vil man ikke betragte det som en krise, men som en krisesituation, som vi håndterede glimrende, og som vi endda benyttede til at accelerere den grønne omstilling,” siger Jacob Funk Kirkegaard, senior fellow, tænketanken Peterson Institute for International Economics. Allerede før krigen har centralbankerne haft problemer med at få inflationen under kontrol. “Fordi inflationen er importeret af akut stigende energipriser, er der intet på kort sigt, som Den Europæiske Centralbank (ECB, red.) og de andre centralbanker kan gøre for at få bugt med den,” siger Jacob Funk Kirkegaard og tilføjer, at siden sensommeren har inflationen været aftagende. Derfor mener han, at de europæiske inflationsrater vil falde markant og hurtigt i 2023. Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea, fremhæver, at selvom økonomien har vist sig at være robust, så er der områder, hvor krisen er begyndt at kradse. Eksempelvis på boligmarkedet har den aggressive pengepolitik i ECB fået priserne til at pege nedad. “Vi er slået ind på et andet rentescenarie, end vi ellers ville være - og det tilskriver jeg direkte som en konsekvens af krigen i Ukraine,” siger Helge Pedersen. Anders Overvad, chefanalytiker i tænketanken Europa, vurderer, at især Ukraines produktion af kunstgødning har påvirket den globale fødevareforsyning. “En af Rusland og Ukraines store eksportvarer har været gødning, og som følge af krig og restriktioner er priserne på gødning steget markant, hvilket har medvirket til stigende fødevarepriser over en bred kam,” siger han og tilføjer, at fødevarepriserne også har skubbet inflationen op.

Politiken har samlet nøgletallene for det første år af Ruslands krig. FN havde den 13. februar registreret 7.199 dræbte civile ukrainere og 11.756 sårede, men antallet af dræbte vurderes reelt at ligge et sted mellem 30.000 og 40.000 personer. WHO havde den 21. februar registreret 802 russiske angreb på sundhedsfaciliteter, hvor Rusland også har bombet energiforsyningen i ukrainske byer. Ifølge Verdensbanken lever omkring 25 procent af Ukraines befolkning i armod. Antallet af dræbte soldater er ømtåleligt på begge sider og tallene varierer markant efter hvem man spørger. Amerikanerne vurderede i starten af februar, at omkring 200.000 russiske soldater var blevet dræbt eller såret og i Vesten vurderer man, at det ukrainske tabstal ligger et sted over de 100.000. Både russerne og ukrainerne har dog opgjort deres egne tabstal som værende meget mindre. For nylig lød det fra EU's udenrigsrepræsentant, Josep Borrell, at russisk artilleri fyrer 50.000 gange dagligt på ukrainerne. Der tal skal dog ses som at være i den høje ende af vurderingerne. EU-Kommissionen oplyste den 21. februar, at EU og dens medlemsstater samlet har doneret 12,6 milliarder kroner i humanitær hjælp siden den russiske invasion. EU, USA og andre lande har dog ifølge instituttet også lovet Ukraine donationer for 842 milliarder kroner. Verdensbanken mener, at det vil det koste omkring 3.720 milliarder kroner at genopbygge Ukraine, hvilket er i den høje ende af vurderingerne.

Weekendavisen bringer en analyse af Rasmus Foss, analytiker hos Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: "Ukrainerne kæmper ikke kun en varm krig for nationens frihed. Langt mindre opmærksomhed er blevet givet landets kamp på den økonomiske front. Et år inde i krigen - uden en ende i sigte - rækker leoparderne ikke til at vinde ukrainernes frihed alene. Landet har også behov for akut hjælp til at holde hospitaler, skoler, elnettet og erhvervslivet kørende, alt imens forsvaret naturligt nok er i færd med at sprænge statens budget. I 2023 mangler Ukraine godt 265 milliarder kroner til at dække sit budgetunderskud. Læg hertil desuden 120 milliarder til den akutte genopretning af ødelagte veje, bygninger, biler og broer. Selvom den ukrainske stat modtager rundhåndet finansiel bistand fra USA og generøse lån fra EU, kan den allerede i de kommende måneder få problemer med at skaffe penge til selv det mest nødvendige. [...] Europa-Kommissionen opfordrer medlemslandene til at øge de bilaterale bistandsmidler til Ukraine. Med en finansiel støtte på 150 millioner kroner og en lånegaranti på 298 millioner kroner er Danmark ifølge Udenrigsministeriet blandt de største donorlande målt på absolutte beløb. Men i kontinentets hovedstæder springer villigheden til at donere flere penge til Ukraine ikke just i øjnene. Her er midlerne i hård konkurrence med alt fra øgede forsvarsudgifter til styrket industripolitik. Den seneste måneds korruptionssag med fire ukrainske viceministre i centrum beroliger næppe heller de skeptiske donorer. [...] Alt dette kommer til at stille Europas nationer i et dilemma: Vil vi gå sammen om mere fælles bistand i en tid, hvor vi savner penge til andre prioriteter? På den ene side har EU en stærk interesse i et velfungerende Ukraine, som ikke er tynget af gæld - og samtidig er det afgørende for Ukraines optagelse i EU, at den europæiske enighed og folkelige opbakning bevares. I sidste ende vil alt andet end en fuldtonet støtte til Ukraine være en historisk falliterklæring for Europa. [...] EU kommer til at spille en hovedrolle i koordineringen, som ikke blot vil lægge endnu mere pres på villigheden til at integrere Ukraine i EUs fremtid, men også på medlemslandenes aktuelle økonomiske generøsitet. Som et af de største donorlande har Danmark gode forudsætninger for at deltage i en førergruppe af lande. Med stærke virksomheder i grønne industrier er det samtidig i vores interesse at spille en markant rolle i genopbygningen - ligesom vi gjorde det forud for de baltiske landes optagelse i EU i 2004."

Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Efter et år med krig er meget forandret i den globale økonomi. Det vigtige er ikke det midlertidige farttab, for det kan indhentes. Det vigtige er, hvordan krigen har skubbet til de store tendenser i verdensøkonomien. Intet sted er det mere synligt end i vores egen verdensdel. [...] De europæiske lande har med rekordfart fundet alternative leverandører til at erstatte den russiske gas. […] Der var allerede en inflation på fem procent, inden krigen begyndte. Men det var de galopperende energipriser, der tvang Den Europæiske Centralbank (ECB) til at opgive forestillingen om, at inflationen var midlertidig og derfor blev tvunget til at igangsætte et voldsomt stramningsforløb. [...] Det er nemt at tegne et billede af et Europa, der har fået økonomiske bøllebank af krigen. Men der er også en anden fortælling. At Europa var gået i stå før coronatiden og kun holdt sig flydende på billig energi fra Rusland og negative renter. Nu er vi blevet sparket, hvor det gør særlig ondt, og de europæiske lande er blevet tvunget til at forholde sig til mange af de problemstillinger om samarbejde, som man har undgået i årevis: energiinfrastruktur, manglende konkurrenceevne. Hvis lande og virksomheder vender problemer og udfordringer til mulighed for innovation og udvikling, kan krigen paradoksalt have skubbet EU i en positiv retning. Meget afhænger af os selv. Men meget handler også om bevægelserne i det globale spændingsfelt bestående af USA, Kina og EU. [...] Udover at styre sit land gennem en invasionskrig har Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyij også formået at flytte de europæiske hegnspæle i forhold til et medlemskab af EU. Det kommer nok hurtigere end mange politikere forestiller sig i dag. Det er også resultatet af et år med krig i Europa."

Politiken bringer et debatindlæg af Mrutyuanjai Mishra, skribent på Indiens største engelsksprogede avis, Times Of India, som blandt andet skriver: "Europa og USA har ikke entydigt fælles interesser i Ukraine-konflikten. Fortsætter vi ad USA's vej, kan konflikten blive en stor overskudsforretning for USA og en kæmpestor økonomisk nedsmeltning for Europa. [...] Foreløbig har Rusland kun optrappet konflikten. Flere hundredtusind soldater skal yderligere rekrutteres og trænes til krigen. Hvad skal Europa gøre i den situation?Det bedste bud er at stå sammen og sørge for at få billigere energi. Samtidig er det vigtigt at satse på vedvarende energikilder, som holder ind i fremtiden. Men det vigtigste er, at de europæiske ledere tænker lidt kritisk og overvejer, hvad det bedste for Europas fremtid vil være. Og det er ikke nødvendigvis en konflikt, der vil fortsætte i flere årtier. Derfor skal vi lytte til Macron, der mener, at et fælleseuropæisk standpunkt og en fælles løsning er nødvendig, fordi konflikten i Ukraine ellers kommer til at blive en stor overskudsforretning for USA og en kæmpestor økonomisk nedsmeltning for Europa. Macrons model handler om at skabe arbejdspladser i Europa, styrke forsvarsindustrien i EU og gøre sig lidt mindre afhængig af USA. Den britiske premierminister, Rishi Sunak, har så mange problemer derhjemme, at vi ikke kan regne med, at et land, der har meldt sig ud af EU, kan hjælpe med at redde EU."

Jyllands-Posten bringer en kommentar af global redaktør Keld Louie Pedersen, som blandt andet skriver: "For præcis ét år siden sad jeg i London til International Energy Week 2022. [...] Et par timer forinden havde Rusland angrebet Ukraine, og råoliepriserne skød i vejret. Alle stirrede intenst på deres mobiltelefoner, stod i afdæmpet samtale i korridorerne eller hastede tilbage til deres kontorer. [...] Når International Energy Week 2023 i den kommende uge går over scenen i London, er klimaomstilling som tema afløst af energiomstilling med særligt fokus på forsyningssikkerhed. På bare ét år har Europa omstillet sig fra en stor afhængighed af fossil energi importeret fra Rusland til at være om ikke fri, da have reduceret importen til et minimum - ikke mindst i kraft af embargo mod kul, råolie og olieprodukter fra Rusland. Omstillingen har ikke kun været en politisk og logistisk udfordring af historiske dimensioner, men også økonomiske. [...] Ekstraregningen i fjor løber ifølge EU-Kommissionen op i én billion euro eller 7.500 mia. kr., blandt andet fordi ikke mindst de eksplosive prisstigninger har tvunget EU-landenes regeringer til at bruge store milliardbeløb på dels at ændre infrastrukturen, dels skærme udsatte virksomheder og husholdninger, da millioner af europæiske familier i 2022 endte i energifattigdom. "Rusland afpressede os ved at true med at skære ned på energileverancerne. I stedet er vi helt sluppet af med vores afhængighed af russiske fossile brændsler. Det er gået meget hurtigere, end vi havde forventet," sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, ved World Economic Forums årsmøde i Davos for en måned siden. [...] EU er udfordret, fordi klimaomstillingen ikke kan ske så hurtigt, som den politiske vilje rækker til. Der vil med andre ord blive brug for fossile brændsler en rum tid endnu - også selv om der er lagt op til, at der fra 2035 ikke må sælges nye biler med forbrændingsmotor."
Børsen, s. 16-17; Berlingske, s. 4-5; Jyllands-Posten, s. 14-15; Politiken, s. 5, 9; Weekendavisen, s. 13 (24.02.2023)

Prioriterede historier

Danske myndigheder advarer mod kinesisk app
EU-Kommissionens ansatte har af sikkerhedshensyn fået forbud mod at installere og benytte TikTok og Center for Cybersikkerhed fraråder ligeledes at bruge appen på "tjenstlige enheder" i Danmark. Det skriver Berlingske og flere andre af dagens aviser. Det skyldes bekymring om databeskyttelse samt frygt for, at appen lækker fortrolige oplysninger til Kina. Debatten om TikTok verserer også i Danmark, og udover at Center for Cybersikkerhed advarer alle danske myndigheder mod at installere appen, opfordrer de også til, at man anvender TikTok med omtanke i mere generel forstand. Forbuddet i EU kommer efter en selvstændig undersøgelse, hvor Bytedance, som er firmaet bag TikTok, erkendte, at de har opsnuset journalisters IP-adresser ved hjælp af appen. Bytedance har forsøgt at bagatellisere oplysningerne og givet udtryk af, at firmaet er selvstændigt og uden direkte kontrol af Kina. Men det argument holder ikke, siger Casper Wichmann, leder af tænketanken ThinkChina ved Københavns Universitet og medredaktør på Sinolytica. "Selvom man forsøger at fremstille det sådan, så er det jo kinesisk. Når man er et kinesisk selskab, så kan man ikke undgå at have tråde til den kinesiske stat. Så det klinger hult, når Bytedance påstår, at TikTok er sit eget," siger han og opfordrer til, at virksomheder, kommuner, myndigheder og brugere tænker sig grundigt om, før de bruger platformen, da kinesisk censur og misinformation også kan være et problem på platformen. Også USA har forbudt bl.a. medlemmer af Repræsentanternes Hus at installere appen, ligesom der er et forbud mod Huawei- hardware i hele USA. Andre lande såsom Indien og Taiwan overvejer nu et forbud mod TikTok. Ekstra Bladet skriver, at Center for Cybersikkerhed sammen med blandt andet PET har lavet en håndbog i sikkerhed for mobile enheder. Heri frarådes at installere TikTok til blandt andre ministre og embedsmænd, som kan have "behov for et højt sikkerhedsniveau." Det nævnes også, at medarbejdere i EU-Kommissionen skal slette appen på deres telefoner senest 15. marts. Information nævner at Bytedance er mistænkt for at videregive oplysninger til styret i Beijing. Et udsagn, som ledelsen mener er baseret på "grundlæggende misforståelser".
Berlingske, s. 18; Ekstra Bladet, s. 13; Information, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 4; Politiken, s. 2 (24.02.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Hvad skal straffen være for at have for få kvinder i bestyrelsen? Det kan SVM-regeringen blive tvunget til at svare på
Ifølge en ny EU-lov bliver kønskvoter i bestyrelser for de største virksomheder antageligt en realitet, men den danske regering mangler at tage stilling til, hvordan virksomheder skal sanktioneres, hvis målene ikke overholdes. Det skriver Altinget torsdag. Det drejer sig om bestyrelser for store børsnoterede virksomheder med mindst 250 ansatte eller en omsætning på over 2,8 mia. kr. årligt, der forpligter sig til at have mindst 40 procent af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen. Inden udgangen af næste år, skal alle medlemslande have en plan for, hvad konsekvenserne bliver, hvis ikke virksomhederne lever op til bestemmelserne. Forkvinde for paraplyorganisationen Kvinderådet, Yildiz Akdogan, siger: "Danmark har i lang tid haft en meget konservativ tilgang til kønskvoter. Den her meget vigtige proces skal sættes i gang hurtigst muligt. For vi har simpelthen nølet med det i så lang tid." Direktivet kaldes officielt: 'Direktiv (EU) 2022/2381 om en mere ligelig kønsfordeling blandt ledelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger'. Hvis medlemslandet allerede har kønskvoter, eller har nået direktivets mål, kan det undtages direktivet. Virksomhederne skal opfylde direktivets krav senest den 30. juni 2026. Medlemslandenes regeringer skal beslutte sanktioner og konsekvenser ved at ikke at nå målene inden 28. december 2024. Moderaternes ligestillingsordfører Rosa Eriksen mener, at EU som udgangspunkt ikke bør blande sig i ligestillingsnakken i Danmark. "Det er fristende at lave en snuptagsløsning og med lov bestemme, at nu skal bestyrelser være ligestillede, men jeg vil hellere tage snakken om de samfundsstrukturer, der gør, at vi lige nu har flere bestyrelsesmedlemmer i Danmark, der hedder Lars, end vi har kvinder," siger hun i et skriftligt svar, og hun tilføjer: "Jeg ville ønske, vi var kommet længere, og vi ikke havde behov for at lovgive om det her, men jeg accepterer, at det er hertil, vi er kommet." Susie Jessen, som er politisk ordfører og ligestillingsordfører for Danmarksdemokraterne, mener ikke, at EU skal blande sig: "Det her er et eksempel på, at EU stikker næsen ind i på områder, de slet ikke skal stikke næsen ind i. Det har intet med EU's formål at gøre."
Altinget, torsdag (24.02.2023)

Det digitale indre marked

Luk SoMe!
Weekendavisen bringer et debatindlæg af Karen Marie Sandgren, strategisk rådgiver. Hun skriver blandt andet: "Jeg vil påstå, at de fordele, som sociale medier og AI måtte bidrage med til vores samfundsudvikling, umuligt kan veje tungere end det negative: Alt det, der har forskruet vores menneskesyn, fordummet os, skadet vores skrøbelige sind, øget de kriminelles muligheder, eroderet modstandskraften, ansporet til splid og undergravet den civilisation, vi så varsomt har opbygget og forfinet over tusinder af år. [...] Tænk, hvis vi igen kunne tale om etik og moral og bestræbe os på at være ordentlige mennesker, have en rimelig målestok for, hvordan vi opfører os over for hinanden både på skrift og i virkeligheden. Tænk på den relative ro, der ville indfinde sig. Så søde Margrethe Vestager, og hvem der ellers kan tage fast greb om techgiganternes struber: Luk nu lortet! Kvæl teknologiens destruktive kræfter, om ikke andet så bare en måneds tid til en tiltrængt digital detox, så vi kan komme i tanker om, hvem vi egentlig er og gerne ville være."
Weekendavisen, s. 13 (24.02.2023)

Finansielle anliggender

Inflationen i eurozonen falder igen
Prisstigninger i de baltiske lande er kraftigt medvirkende til, at inflationen i eurozonen stadig er høj. Det skriver Politiken. Inflationen i lande, som har euro som valuta lå i januar på 8,6 procent. Dermed er inflationen faldet tre måneder i træk. Det viser tal fra Eurostat. Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, siger, at tallene bekræfter, at inflationen stadig er høj. "Inflationen i eurozonen kan bestemt ikke siges at være under kontrol", siger Tore Stramer og fortsætter: "Det er noget, som ECB (Den Europæiske Centralbank, red.) tager meget alvorligt. Det betyder, at ECB kommer til at hæve renten yderligere i den kommende tid". For hele EU lå inflationen i januar på 10 procent.
Politiken, s. 13 (24.02.2023)

Institutionelle anliggender

Politiet: Minister står bag Qatargate
Nye oplysninger tyder på, at EU-korruptionsskandalen handler om langt flere penge end de 11 millioner kroner, som hidtil er blevet beslaglagt, skriver Ekstra Bladet. Ifølge den belgiske anklagemyndighed er en fremtrædende minister i Qatars regering, Ali bin Samikh Al Marri, den egentlig bagmand bag Qatargate. Qatargate, som er den enorme korruptionsskandale, der har sendt rystelser gennem EU-Parlamentet. Græske og belgiske medier har fået fingre i arrestordren på grækeren Eva Kaili, som var vicepræsident i EU-Parlamentet, indtil hun blev anholdt i december. I dokumenterne fremgår det, at korruptionssagen omhandler adskillige millioner euro, altså langt mere end 11 millioner kroner, som hidtil er blevet beslaglagt hos Eva Kaili og sagens øvrige hovedpersoner.
Ekstra Bladet, s. 16 (24.02.2023)

Interne anliggender

Blev ministre advaret om, at grænsekontrollen kan være ulovlig? Retsordførere kræver svar
SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet fra oppositionen forlanger nu en redegørelse fra regeringen, om den blev advaret om, at der var risiko for, at de seneste syv år med grænsekontrol var ulovlig, skriver Information. Information har forgæves forsøgt at få svar på, om embedsværket har gjort skiftende ministre opmærksomme på, at den danske grænsekontrol kunne være i strid med EU-retten og om ministrene dermed har valgt at opretholde grænsekontrollen, vel vidende at det kunne være ulovligt. Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, mener, at det skulle være nemt at svare "helt klart" på det spørgsmål. "Særligt i disse tider, hvor vi i både Instruks- og Minksagen har diskuteret meget, om ministre blev advaret, og hvad de har vidst hvornår," siger hun. Information har spurgt justitsminister Peter Hummelgaard, om han nu vil svare retsordførerne på, om embedsmænd i Justitsministeriet tidligere har advaret de ansvarlige ministre om, at de risikerede at handle ulovligt ved at opretholde grænsekontrollen., men i et mailsvar undlader han at besvare spørgsmålet og gentager blot sit tidligere svar i sagen. "Jeg noterer mig, at det i Danmarks seneste notifikation til EU-Kommissionen vurderes, at betingelserne for midlertidigt at genindføre grænsekontrol på ny er til stede. Det lægger jeg naturligvis til grund, og jeg mener, at genindførelsen af den midlertidige grænsekontrol var en rigtig beslutning," skriver Peter Hummelgaard med henvisning til, at regeringen forud for næste udløb af den midlertidige grænsekontrol vil lave en ny vurdering af, om den skal videreføres.
Information, s. 4 (24.02.2023)

Klima

EU vil stoppe naturskadeligt fiskeri i alle beskyttede havområder
I denne uge præsenterede EU-Kommissionen en ny handlingsplan for at sikre bedre beskyttelse af havmiljøet. Det skriver Altinget. "Som en del af indsatsen med at genoprette og beskytte naturen anmoder vi også medlemsstaterne om at udfase fiskeri med bundtrawl i sårbare områder. Når vi sikrer fiskeriets bæredygtighed, investerer vi i sektorens modstandsdygtighed og fremtid og i dens arbejdskraft," siger Frans Timmermans, ledende næstformand for EU-Kommissionen med ansvar for EU's Green Deal, i en pressemeddelelse. Hos Danmarks Fiskeriforening er der stor bekymring for Kommissionens forslag, hvor formand Svend-Erik Andersen vurderer, at det vil få store konsekvenser for fiskeriet i Danmark og han er også fagligt uenig i EU-Kommissionens tilgang. I Danmarks Naturfredningsforening er man til gengæld glade for EU-Kommissionens melding, hvor præsident Maria Reumert Gjerding opfordrer regeringen til at få stoppe trawlfiskeri i beskyttede områder straks. "Det er godt, at EU nu slår fast, at fiskeri med bundslæbende fiskeredskaber som bundtrawl skader havbunden og naturen her og derfor ikke hører hjemme i havområder, som vi har udpeget for netop at beskytte havnaturen," lyder det fra Maria Reumert Gjerding i pressemeddelelse.
Altinget (24.02.2023)

Forbud mod fossilbiler bør gælde fra 2025
Information bringer et debatindlæg af Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for SF. Hun skriver blandt andet: "Den 14. februar stemte et flertal i EU-Parlamentet for et forbud mod nysalg af benzin- og dieselbiler efter 2035. Selv om det er en sejr for miljøforkæmpere over hele Europa, er 2035 på ingen måde hurtigt nok. [...] I SF og De Grønne i EU-Parlamentet har vi kæmpet hårdt for, at vi ikke skal vente 12 år med at stoppe den sorte udvikling. Desværre er alt for mange af vores kolleger bange for at træde industrien over tæerne og vil hellere skuffe klimaforkæmperne og svigte befolkningerne. Det valg er vi meget uenige i, og derfor synes vi, at Danmark bør gå foran som et grønt foregangsland og stoppe nysalget af i hvert fald benzin- og dieselbiler allerede i 2025. Det er en sejr, at der er kommet en lovgivning for hele EU. Men det må ikke komme til at betyde, at vi venter 12 år på at sætte gang i en udvikling, vi har alvorligt brug for nu. Vi er blandt verdens rigeste, så selvfølgelig kan vi i EU og Danmark sætte høje ambitioner og indføre et forbud mod nysalg om få år. Det er bare at komme i gang."
Information, s. 14 (24.02.2023)

Kultur

Asien rækker Rusland en hånd
Den vestlige verden vil holde Rusland uden for døren på den globale sportsscene efter invasionen af Ukraine og det har fået russerne til at søge alternative ruter til næste års OL i Paris og sportslig hæder i det hele taget, skriver Berlingske. Det er stadig uklart, om den internationale olympiske komité IOC kommer til at lukke russiske og hviderussiske atleter ind til sommerlegene, men nu har Asian Games officielt givet grønt lys til, at atleter fra de to nationer kan inviteres med til begivenheden, som afvikles i Kina til efteråret. Seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen, Dansk Institut for Internationale Studier, mener, at håndsrækningen fra Asien er tiltrængt for Rusland, men siger samtidig, at udelukkelsen fra europæiske arrangementer gør rigtig ondt. "Størstedelen af deres territorium er mod Asien, men det ændrer ikke ved, at Rusland er en europæisk stat. Selv hvis du tager helt ud i Fjernøsten til Vladivostok, er folk orienteret i retning af Europa og Vesten. De er ikke orienteret i retning af kinesisk kultur. Sådan er det også i sportens verden,” siger seniorforskeren. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) mener, at det er nødvendigt at lægge et pres på Rusland. "EU-landene og store dele af den vestlige verden, herunder USA, Canada og andre førende økonomier - også i Asien - er enige om at gøre alt, hvad vi kan, som isolerer Rusland. Det er økonomisk, militært og kulturelt. Det pres skal vi fortsætte, så længe Rusland fører ulovlig krig i Ukraine," siger kulturministeren.
Berlingske, s. 24 (24.02.2023)

Migration

Evig midlertidighed
Den dansk tyske EU-parlamentariker Rasmus Andresen har fået to tyske jurister til at vurdere, hvorvidt den danske grænsekontrol er ulovlig. Det er den ikke, vurderer de to jurister. Det skriver Weekendavisen. Rasmus Andresen vil derfor have EU-Kommissionen til at gå ind i sagen. Det danske Justitsministerium fastholder, at betingelserne for midlertidig forlængelse af grænsekontrollen er opfyldte.
Weekendavisen, s. 2 (24.02.2023)

Sikkerhedspolitik

Europas problemer er ikke verdens problemer
I et debatindlæg på Altinget skriver Lykke Friis, direktør for tænketanken Europa, blandt andet: "Få dage før årsdagen for Vladimir Putins invasion af Ukraine var stribevis af verdens ledere samlet til den årlige sikkerhedspolitiske konference i München. [...] Fra talerstolen kunne man således høre kansler Scholz give den indiske udenrigsminister ret i, at ”Europa er nødt til at vokse ud af den tankegang, at Europas problemer er verdens problemer, men at verdens problemer ikke er Europas problemer”. Lignende toner, om end i et mere frustreret leje, lød fra Frankrigs præsident, Emmanuel Macron: ”Det slår mig, hvor meget vi har mistet tilliden fra det globale syd.” Man skulle næsten tro, at Scholz og Macron havde fået fingrene i den spritnye meningsmåling, som European Council on Foreign Relations offentliggjorde sammen med Tænketanken Europa onsdag. For målingen viser med al tydelighed, at meldinger om europæisk krigstræthed er overdrevne. Befolkningerne i 10 europæiske lande, inklusive Danmark, bakker i stigende grad op om, at Ukraine skal vinde krigen. [...] I Kina og Tyrkiet er billedet ganske anderledes. Hele 79 pct. af kineserne og 69 pct. af tyrkerne ser Rusland som en allieret eller partner. Vesten og ikke mindst USA's præsident Joe Bidens klare budskab om, at Ruslands krig er en kamp mellem demokratier og autokratier, preller også af som vand på en gås. [...] Vesten må simpelthen gøre mere for at række ud til verdens øvrige magter og især også forholde sig til den frustration, som præger ikke mindst de afrikanske lande. For hvor var Europa under coronakrisen, og hvordan hjælper Europa Afrika i den verserende afrikanske gældskrise? Kort sagt: Europa må på global vennejagt og tage andre landes problemer mere alvorligt. Ellers vil de næppe støtte os i kampen mod Putin. Lige så klart er det, at sammenholdet i Europa i den grad er afhængigt af USA. Nye opgørelser fra det anerkendte Kiel-institut viser, at USA på ny har overhalet EU som hoveddonor til Ukraine. P.t. kæmper EU-landene f.eks. med at stable de 65 Leopard-kampvogne på benene, som Scholz ellers lovede i slutningen af januar. [...] Medmindre Europa er 100 pct. sikker på, at Donald Trump eller andre republikanske præsidentkandidater ikke har en kinamands chance for at vinde næste års amerikanske præsidentvalg, gør Europa klogt i også at sætte fart på diskussionen om en styrket europæisk forsvars- og sikkerhedspolitik."
Jyllands-Posten, s. 38 (24.02.2023)

Institut for Menneskerettigheder: Lige nu er Danmark sikker havn for Putins krigsforbrydere
Altinget bringer et debatindlæg af Louise Holck, direktør, Institut for Menneskerettigheder og Mette Thygesen, chef for humanitære indsatser, migration og civilsamfund, Udenrigsministeriet. De skriver blandt andet: "Tusindvis af uskyldige civile har mistet livet, og millioner er drevet på flugt efter Ruslands ulovlige invasion af Ukraine, som blev indledt for et år siden i dag. Civile er blevet udsat for seksuelle overgreb, henrettelser og bombninger, og børn helt ned til fire år er blevet voldtaget og udsat for tortur. Det dokumenterer menneskerettighedsgrupper og undersøgelseskommissioner. Krigen er konkret i al sin brutalitet. Men den fortæller os også noget mere grundlæggende: Den internationale retsorden er i opbrud. Og menneskerettigheder er under kolossalt pres. [...] Vil vi fremme retsopgør efter alvorlige menneskerettighedsforbrydelser og bakke fuldt op om den internationale retsorden, bør vi ændre den danske straffelov og kriminalisere tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Det er ikke alene vigtigt for ofrene. En ændring af straffeloven vil også sende et stærkt signal til verdens krigsforbrydere om, at Danmark ikke er en sikker havn, hvor de kan slippe for at blive tiltalt og dømt for de internationale forbrydelser, de har begået."
Altinget (24.02.2023)

München i krigshumør
Weekendavisen beretter i dag om årets sikkerhedskonference i München, der bl.a. handlede om våbenforsyningen til Ukraine, og om glæden ved at Vesten står sammen. Bekymringen over Vestens stigende isolation fa resten af verden fremkaldte dog panderynker. Weekendavisen talte med general Ben Hodges, tidligere øverstkommanderende for U.S. Army Europe, som mener, at Krim er kernen i krigen: "Målet er at befri Krim allerede i år, og så kan Donbas komme senere, og det gør man med langtrækkende præcisionsvåben, og det kan gøres, inden sommeren er forbi. Hvor længe krigen vil vare, afhænger 100 procent af os selv. Hvis vi beslutter, at Ukraine skal vinde, og beslutter at gøre, hvad der er nødvendigt, så kan krigen være slut med udgangen af dette år. Hvis ikke vi gør det, kan det blive en lang krig. Kansler Scholz og præsident Macron taler om, at det bliver en lang krig. Det er ikke den rette indstilling. " Finlands Sanna Marin, Estlands Kaja Kallas og Sveriges Ulf Kristersson støtter alle det ’Giv Ukraine flere våben’-budskab, som prægede hele Munich Security Conference (MSC). Også David Petraeus, der har været general i Irakkrigen, øverstkommanderende i Afghanistan og CIA-direktør, var til stede. Han er begejstret for præsident Zelenskyjs indsats gennem de seneste 12 måneder, som han betegner som "churchillsk". "Det er uundgåeligt, at vi i Vesten begynder at forberede træningen af ukrainske piloter til at flyve F16 og Eurofighter," siger han og tilføjer: "Når sejren kommer, skal en Marshallplan være klar med involvering af G7 og EU. Men det kræver en jernhård sikkerhedsgaranti. Det vil være fundamentet, uden hvilken genopbygning ikke vil være mulig." En anden paneldeltager, den amerikanske historiker Anne Applebaum, siger, at "den realistiske sandhed er, at krigen vil ende, når russerne forstår, at den var en fejltagelse. Spørgsmålet er, hvad vi skal gøre for at skabe den forandring." Et andet hovednavn var Mikhail Khodorkovskij, som engang var Ruslands rigeste oligark, men blev fængslet af Putins sikkerhedspoliti i 2003. Ti år efter blev han løsladt, rejste til Vesten og etablerede organisationen Open Russia, der bekæmper regimet og kræver politiske reformer og frie valg. Han udtalte: "Der er kun én mulighed, og det er, at Ukraine vinder krigen." Samtidig fremsatte han et håb: "Der kommer ikke automatisk en ny Putin eller en ny zar. I stedet får Rusland brug for en fredelig revolution, der skaber en gennemgribende decentralisering af landet og indfører checks and balances i forhold til magten," siger Khodorkovskij og tilføjer: "Hver eneste dag bruger jeg timer på at tænke over, at Putin og hans morderiske styre ikke er lig med Rusland."
Weekendavisen, s. 11 (24.02.2023)

Opret særlig domstol, så russiske krigsforbrydere kan retsforfølges
Berlingske bringer en kommentar af Roberta Metsola, formand for Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: "Vi ønsker alle fred. Ukrainerne først og fremmest. Hele den europæiske idé bygger på fred. Men fred uden frihed og fred uden retfærdighed er ikke rigtig fred. [...] Vi står side om side med de utallige familier, der er blevet frataget alt. Vi står sammen med de ukrainske forsvarsstyrker, der kæmper for frihed, demokrati og den regelbaserede verdensorden. Vi står sammen med dem, der kæmper for os. Derfor opfordrer Europa-Parlamentet til, at der oprettes en særlig domstol, som kan retsforfølge alle, der er ansvarlige for krigsforbrydelser - forbrydelser, der ikke har nogen forældelsesfrist. Forbrydelser, som vi ikke kan vende det blinde øje til. Derfor er EU nødt til at presse på med sanktioner over for Rusland og enkeltpersoner og enheder, der støtter Putins ulovlige krig. Vi skal lægge pres på andre lande og private virksomheder, der stadig handler med Kreml. Der kan ikke være nogen ”business as usual” med Rusland. Fremadrettet ønsker Europa-Parlamentet at begynde at planlægge befrielsesdagen. At planlægge EU-medlemskab for Ukraine. [...] Europa-Parlamentet og en lang række EU-programmer kan hjælpe. Men hvis det sidste år har lært os noget, er det, at det ukrainske folk er blandt de mest modstandsdygtige og imponerende eksempler på et folk, der kæmper og slår alle odds. De fortjener vores urokkelige støtte. Vi hører sammen. Ukraine er Europa. Europa er Ukraine."
Berlingske, s. 31 (24.02.2023)

Polens premierminister: Her er de fem ting, vi har lært af krigen
Berlingske bringer en kronik af Polens premierminister, Mateusz Morawiecki. Han skriver blandt andet: "For præcis et år siden, 24. februar 2022, indledte Rusland sit væbnede angreb på Ukraine og ødelagde dermed den orden, der var etableret efter Den Kolde Krig. Den sikkerhed og velstand, der var bygget op af flere generationer af europæere, var på randen til at bryde sammen. [...] Det er det 21. århundredes største geopolitiske mareridt, og vi må gøre alt, hvad der står i vores magt, for at standse det. Hvordan er situationen nu? Vi kan se tilbage på 12 måneder med uhørte grusomheder fra Ruslands side. [...] Vi kan også se tilbage på et år med stort heltemod fra det ukrainske folk, som under ledelse af præsident Volodymyr Zelenskyj konfronterer det russiske ondskabens imperium. Et år med tro, udholdenhed og beslutsomhed. Ukraine kæmper ikke kun for sin egen uafhængighed, men også for hele kontinentets sikkerhed. [...] Foran os har vi to forskellige scenarier for Europas fremtid. Enten vinder Ukraine, og der bliver fred på kontinentet, eller også vinder Rusland, og så kan Putins imperialisme brede sig. Hvis Ukraine skal sejre, er vi allerede nu nødt til at tænke over et paradigmeskift i europæisk politik. Ideen om et fællesskab for sikkerhed og fred er i dag den eneste mulige udviklingsmodel."
Berlingske, s. 28-29 (24.02.2023)

Udenrigspolitik

Krigen bør få os til at opgive myterne om Ukraine
Berlingske bringer et debatindlæg af Sergiy Sydorenko, redaktør for European Pravda i Kyiv. Han skriver blandt andet: "For et år siden så næsten ingen vestlige militæreksperter positivt på Ukraines fremtid. Hovedparten forudså, at Kyiv ville falde i løbet af få dage. Besættelsen af hele Ukraine under den enorme russiske krigsmaskine og afviklingen af den ukrainske stat forekom for mange som et uundgåeligt udfald. Nu ved alle, at prognoserne viste sig ikke at holde. Ukraine overlevede og slog igen. [...] Den store krig har afsløret, hvor stærk propagandaen er. Den har fået millioner af mennesker til ikke bare at tro på noget usandt, men også aktivt at bidrage til at udbrede falske narrativer. [...] For et år siden så næsten ingen vestlige militæreksperter positivt på Ukraines fremtid. Hovedparten forudså, at Kyiv ville falde i løbet af få dage. Besættelsen af hele Ukraine under den enorme russiske krigsmaskine og afviklingen af den ukrainske stat forekom for mange som et uundgåeligt udfald. Nu ved alle, at prognoserne viste sig ikke at holde. Ukraine overlevede og slog igen. [...] Korruption er afgjort et problem. Men hvordan kan vi kalde det "endemisk" i Ukraine, når EU anerkender en vellykket indsats for at bekæmpe korruptionen og når undersøgelser før krigen viste et fald i den iagttagede korruption? [...] Vi er ivrige efter at forblive et fungerende demokrati selv i en krig, som Rusland fører for at tvinge Ukraine væk fra dets demokratiske udvikling. [...] Sidste år viste vi, at vi kunne opnå, hvad næsten ingen troede på: Ukraine er stadig i live og slår igen. Og vi vil få det, vi drømmer om: Vores sejr, vores frihed og vores europæiske fremtid. At I tror på vores fremtidige succes og hjælper os til at opnå den, vil gøre vejen lettere og bogstaveligt talt redde mange ukrainske liv som medlemmer af den europæiske familie."
Berlingske, s. 27 (24.02.2023)