EU i dagens aviser fredag den 24. marts 2023

Tophistorier

Topmøde i Moskva efterlader mange åbne spørgsmål
Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Poul Funder Larsen. Han skriver blandt andet: "Både Putin og Xi kan være tilfredse efter glitrende topmøde i Kreml, men det er fortsat uklart, hvor dybt og dynamisk det russisk-kinesiske forhold egentlig er. [...] Det mest påtrængende spørgsmål for russerne er, hvor meget opbakning man kan forvente sig fra Beijing i forhold til krigen i Ukraine. Umiddelbart synes svaret at være: Mindre end man kunne ønske sig i Moskva. [...] Men med sin ret ukonkrete 12-punktsplan fremlagt sidste måned har Beijing i hvert fald meldt sig ind i samtalen, og det kan blive vigtigt på et senere tidspunkt. For hvis der er nogen, som kan bringe Moskva til forhandlingsbordet, er det kineserne: "Xi er måske den eneste person på kloden, der er i stand til at overtale Putin til seriøst at overveje en vej ud af krigen," skriver historikeren Ronald Suny fra Michigan University hos det analytiske medie The Conversation. [... ] At Ruslands økonomi siden februar 2022 har klaret sig bedre, end stort set alle forventede, skyldes i høj grad, at man i Moskva har kunnet trække på store ikkevestlige partnere som Tyrkiet, Brasilien, Indien og - vigtigst - Kina. Samhandelen mellem de to nabolande voksede med en tredjedel sidste år, drevet særligt af en markant vækst på 44 pct. i den russiske eksport til Kina, ifølge tal fra tænketanken Carnegie. [...] Xis store hjemlige opgave er stadig at få Kinas økonomiske udvikling op i gear, og det kan blive svært, hvis der står åben konfrontation med USA og EU på dagsordenen."

Altinget bringer en kommentar af Jonas Parello-Plesner, direktør, Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver Rasmussen Global, non-resident Senior Fellow, German Marshall Fund, sikkerhedspolitisk kommentator, Altinget og Berlingske. Han skriver blandt andet: "Xi Jinpings netop overstået besøg i Moskva viser, at alliancen mellem Kina og Rusland ikke er ideologisk. Det er en bekvemmelighedsalliance mellem to autokratier, som er smedet sammen af den personlige fortrolighed mellem to stærke mænd på magtens top. [...] Der er meget på spil. På kort sigt for hvordan krigen i Ukraine udvikler sig og på længere sigt for den eksisterende verdensorden med USA i den førende rolle. Den verdensorden og USA's magt vil både Putin og Xi gøre op med. Det er deres strategiske fælles sigte: En stærk-mand-verden opdelt i interessesfærer og med undertrykkelse af individets rettigheder. [...] Dermed deler de autokratens dilemma: Hvordan holder man på magten med alle midler frem til sin død? Derfor er begge også så angste for såkaldte farverevolutioner fra deres befolkningers side. [...] Kina prøver at indtage en neutral position, men det holder ikke vand. I Kinas statsstyrede presse og censurerede sociale medier kan enhver aflæse i dækningen den direkte støtte til Rusland. Og det er Putin - ikke Zelenskyj - som Xi mødes med. Zelenskyj har ventet tålmodigt ved telefonen på et første opkald fra Xi siden krigens start. [...] Ender Kina officielt og fuldtonet med at støtte Rusland militært i Ukraine? Det vil tiden vise, men der er ingen tvivl om at Putin har brugt sine over fire timer bag lukkede døre med Xi til at presse på. Det kunne have en kæmpe effekt på slagmarken, hvis Rusland fik adgang til Kinas militære reserver på særlig ammunition og artilleri. Derfor har både USA's administration og EU's udenrigsminister Borrell omtalt sådanne kinesiske leverancer som en rød linje. [...] De russiske erklæringer emmer af loyalitet til Kina på Taiwan-spørgsmålet. Også som modsvar er der brug for, at demokratierne styrker deres samarbejde. Derfor er det godt at se, at samtidig med at Xi rejste til Moskva, så tog den japanske premierminister Kishida til Kiev for at markere støtten til Zelenskij og det kæmpende ukrainske folk. I næste uge samler Præsident Biden verdens demokratier - over 100 lande - til virtuelle og fysiske drøftelser. Det bør blive startskuddet for det, som verden virkelig har brug for: En demokratiernes alliance."

Weekendavisen skriver blandt andet i sin leder: "DET kinesiske udenrigsministerium offentliggjorde forleden under Xi Jinpings besøg i Moskva en tilstandsrapport over det amerikanske demokrati i 2022. Og skal man tro den engelsksprogede udgave af den kinesiske partiavis Folkets Dagblad, der loyalt refererede rapporten, står det forfærdeligt til. [...] KAN det overraske, at Kina, der i denne tid forsøger at positionere sig som verdens nye politibetjent, ser så dystert på USAs fremtid? Nej, det kan det naturligvis ikke. [...] Hvis krigen i Ukraine har demonstreret noget, er det, at alle fantasierne om, at EU kunne blive en militærmagt i egen ret, vitterlig kun er fantasier: Trækker USA støtten, går der næppe længe, før Macron og Scholz hænger i røret hos Putin. Blive ved med at forsvare Ukraine militært uden USA kommer EU næppe til. [...] Efter Xis flere dage lange besøg i Moskva i denne uge hersker der forhåbentlig ikke længere tvivl om, at Rusland og Kina gør fælles front mod Vesten, og at et vestligt nederlag til Putin i Ukraine også er et vestligt nederlag til Xi. Ukraine er i den forstand prøveklud for Taiwan. [...] BEDRE end at brokke sig over demokratiets bedrøvelige tilstand og mulige afvikling i USA var det derfor, om vi i Europa brugte tiden på at styrke europæisk forsvar og tale Vesten op. Hvis vi skulle have glemt det, kan ukrainernes kamp forhåbentlig minde os om det. Dysfunktionelt demokrati eller ej. Vi har faktisk noget at forsvare."
Jyllands-Posten, s. 19; Altinget, torsdag; Weekendavisen, s. 14 (24.03.2023)

Prioriterede historier

EU har indgået en aftale om grønnere skibsfart
EU-parlamentet og Det Europæiske Råd enedes torsdag om en foreløbig aftale, der skal gøre skibsfarten grønnere. Det skriver Jyllands-Posten og Politiken i dag. Hensigten er, at de største skibes CO2-udledning skal være reduceret med 80 pct. i 2050, og det er grønnere brændstoffer, der skal hjælpe til at nå målet. Det svenske europaparlamentsmedlem Jörgen Warborn, der er udpeget som talsmand på området, udtaler, at aftalen er historisk. "Denne aftale fastlægger verdens med afstand mest ambitiøse vej til maritim dekarbonisering. Ingen anden global magt har skitseret så omfattende rammer for at takle maritime udledninger. Dette er virkelig banebrydende," konstaterer han. Aftalen gælder for skibe med en last over 5.000 bruttotonnage. Reduktionsmålet omfatter også al energi, der bruges ombord, samt halvdelen af energien, der anvendes på sejladser fra eller ind i EU. Omkring en fjerdedel af EU's samlede udledninger kommer fra transport ifølge EU-Parlamentet. Jörgen Warborn mener, at de nye EU-krav også kommer til at påvirke udviklingen mod en grønnere skibsfart uden for EU positivt. "Europa kommer til at trække sin rimelige andel, men de europæiske borgere og virksomheder skal ikke betale regningen for hele verdens klimaindsats," siger han. EU's langsigtede regler og forudsigelighed vil ifølge Jörgen Warborn skabe et sikkert investeringsmiljø for branchen. "Dermed kan shippingselskaber og havne fokusere deres ressourcer på at levere de største klimagevinster og den største værdi for pengene. Det beskytter jobs blandt søfarende, ansatte på havnene og ansatte i eksportbranchen. Det sætter en standard for andre lande at følge," fortsætter Jörgen Warborn. EU-aftalen er en del af EU's ”Fit for 55”-pakke, der skal reducere medlemslandenes CO2-reduktioner med 55 pct. inden 2030. Aftalen om skibsfart mangler stadig formel godkendelse i EU.
Jyllands-Posten, s. 17; Politiken, s. 5 (24.03.2023)

Europas gamle gnavne mænd
Information bringer en analyse af korrespondenterne Mathias Sonne og Tore Keller. De skriver blandt andet: "De europæiske ledere står over for et væld af udfordringer, men EU-topmødet domineres af en egoistisk tysk-fransk studehandel. Kan man på ét møde sikre ammunition til Ukraine, fikse den europæiske energiomstilling, finde vej for Europas globale samhandel og sikre den europæiske konkurrenceevne i tidens geopolitiske opbrud? Vurderet ud fra agendaen til torsdagens og fredagens topmøde i EU-Rådet, er det omtrent, hvad de europæiske ledere sidder midt i. [...] Mens Berlin kæmper for forbrændingsmotoren og bilindustrien, som sikrer Tyskland milliardeksport og over en million arbejdspladser, kæmper Paris for at give en større plads til atomkraften, som dækker 70 procent af den franske elproduktion. Franskmændene ønsker, at atomkraften skal behandles ens i alle EU's forskellige aftaler - lige fra den grønne taksonomi til sidste uges aftale om statsstøtte til den grønne industri. [... ] I den forgangne uge præsenterede EU-Kommissionen sit forslag til, hvilke grønne teknologier der i fremtiden skal støttes under 'Net-Zero Industry Act'. Vind, sol, batterier, varmepumper og CO2-lagring var på listen, men ikke atomkraft. Derfor er formodningen, at Macrons folk vil prøve at snige atomkraft med i konklusionen fra topmødet. [...] Mette Frederiksen kom ved sin ankomst i Bruxelles med mere abstrakte, men meget voksne overvejelser om, hvordan vi i Europa må tage afsked med vores blinde tro på markedskræfterne - og undgå nye afhængigheder, især inden for teknologi. "Vi skal kunne producere mere selv, vi skal være mere innovative, vi skal foran nogle af de andre i den globale konkurrence," udtalte statsministeren. [...] Mange virksomheder i Europa har klaget over, at der med EU's grønne Net-Zero Industry Act-plan ikke følger finansiering med. Frankrig og andre lande håber, at det kan løses, når man til sommer lancerer EU's suverænitetsfond (en fælles fond, som skal styrke EU's strategiske autonomi og grønne omstilling samt modgå europæisk splittelse som følge af ukoordinerede nationale statsstøtteordninger). Hvor pengene til den skal komme fra, er der endnu ingen i Bruxelles, som kan sige. Men Mette Frederiksens udtalelser viste en ny vilje til kreative europæiske løsninger. [...] Hidtil har de nationale interesser ikke spændt ben for EU's enighed i forhold til våbenleverancer og geopolitik, men på energiområdet kan de tyske og franske egeninteresser komme til at slå skår i den enighed, som ellers har kendetegnet EU-ledernes møder, siden krigen brød ud - i en situation, hvor der virkelig er brug for de voksne i rummet."
Information, s. 11 (24.03.2023)

Nye rentehop på stribe - har du is i maven?
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie i dagens avis. Han skriver blandt andet: "En stribe centralbanker leverede i går nye renteforhøjelser og satte dermed en tyk streg under, hvad der er deres fokus for tiden. På trods af finansiel turbulens. Måske har centralbankerne styr på det. Måske fatter de ikke, hvad der foregår. Der er ingen middelvej - det er op eller ned for renterne. [...] Federal Reserve førte an med en renteforhøjelse onsdag, mens i går bød på et kvart procentpoint højere rente i Norge og Storbritannien, et halvt procentpoint i bankskandalernes hjemland Schweiz... [...] Renteforhøjelsen - til fortsat lave 1,5 procent - i Schweiz var ikke overraskende, da den schweiziske centralbank (SNB) holder et vågent øje med Den Europæiske Centralbank (ECB) for at undgå for store udsving i valutakursen. [...] Alligevel er økonomien stabil. Arbejdsløsheden er rekordlav og forventes kun at øges marginalt. Boligmarkedet har stabiliseret sig på trods af de voldsomme rentestigninger... [...] Mens de finansielle markeder mest tænker i en øget risiko for, at den finansielle turbulens bliver til økonomisk modvind og dermed hurtige rentenedsættelser, så marcherer centralbankerne altså lystigt den modsatte vej. Der er kun to mulige udfald, og de stikker i hver sin retning. Hvis centralbankerne har ret, og de har styr på situationen, venter der en brat opvågning i rentemarkedet med stigende renter. Hvis finansmarkederne har ret, venter økonomisk tilbagegang, arbejdsløshed og hurtige rentenedsættelser. Det er vist her, at investeringsstrategier vil sige, at man skal have is i maven."

Berlingske bringer i dag en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie. Han skriver blandt andet: "Den amerikanske centralbank hævede onsdag aften renten til fem procent og fulgte dermed den udmeldte vej på trods af finansiel turbulens. [...] De finansielle markeder var ikke begejstrede for budskaberne fra den amerikanske hovedstad onsdag aften, og investorerne søgte igen en sikker havn i statsobligationer. Såvel korte som lange renter faldt. [...] Men det blev klart, at centralbanken fortsat er mest bange for inflationen... [...] I forhold til de forventninger, der var indpriset for bare to uger siden, er det en kraftig nedjustering af rentebanen. Dengang diskuterede de finansielle markeder, om renten skulle helt op i seks procent. Men de nye prognoser fra Federal Reserve var meget lig, hvad centralbanken mente tilbage i december. Det er ikke en stabsprognose som i Den Europæiske Centralbank (ECB), men beslutningstagernes egne vurderinger, der bliver lagt sammen. [...] Federal Reserve sætter kursen for resten af verdens centralbanker, for aktiemarkedet og for dollaren. I disse dage aner de, der har denne magt, ikke, hvad deres næste træk bliver. I de kommende uger og måneder bliver analysen og fortolkningen af tendenser i amerikansk økonomi ekstremt vigtige for aktiemarkedet - og for danske boligrenter."

Jyllands-Posten bringer i dag en kommentar af chefredaktør Steen Rosenbak. Han skriver blandt andet: "Uroen om banksektoren kan blive kostbar for skatteydere og aktionærer, men må ikke standse centralbankernes kamp imod det største skadedyr: Inflationen. [...] I betragtning af voldsomheden i den globalt væsentlige bank Credit Suisses de facto krak og flere amerikanske regionalbankers nedtur, kan kursudsvingene langt hen ad vejen forklares med logiske faktorer. Psykologisk og realøkonomisk er det potente kræfter, der er sat i bevægelse. Men modsat i optakten til finanskrisen i 2008: Markederne virker. Dét er betryggende i en usikker tid. [...] Den Europæiske Centralbank (ECB) er uanfægtet af uroen fortsat sin strategi for renteforhøjelser, og onsdag meddelte amerikanske Federal Reserve som ventet, at den hæver renten med 0,25 pct.point til det højeste niveau i mere end 15 år. [...] Derfor sætter jeg mine penge på, at høgene og investorkorpsets førerulve forenes i den ene opfattelse, de i hvert fald foreløbig synes at dele: Hverken markederne, banksystemet eller den generelle økonomi er de facto i krise. Og inflationen skal ned, om det så koster et antal banker selvstændigheden og en periode med kamp mellem ulvekoblerne på de urolige finansmarkeder."
Berlingske, s. 8, 12; Jyllands-Posten, s. 2 (24.03.2023)

Finansielle anliggender

Schweizisk finanstilsyn og investorer i åben krig
De schweiziske myndigheder forsvarer kontroversiel beslutning om, at de såkaldte AT1 obligationer i Credit Suisse blev gjort værdiløse. Det skriver Børsen i dag. Beslutningen strider mod gængs praksis, fordi aktionærerne burde være de første til at miste deres penge, da de står lavere i det såkaldte "kreditorhieraki". Investorer verden over var rystede over beslutningen, men ledelsen i UBS, de nye ejere af Credit Suisse, sagde søndag aften, at eventuelle sagsanlæg ikke vedkommer UBS, da beslutningen om at nedskrive obligationerne til nul alene blev truffet af det schweiziske finanstilsyn. Den Europæiske Centralbank og Bank of England har udtalt, at en tilsvarende beslutning om nedskrivning af AT1-obligationer ikke vil ske i Storbritannien eller eurozonen, da reglerne for AT1-obligationer er anderledes end i Schweiz.
Børsen, s. 11 (24.03.2023)

Handel

Sover vi sødt mens vi bliver overhalet?
I Indsigt i Børsen skriver EU-korrespondent Louise With blandt andet: "USA har meldt sig ind i kampen om fremtidens grønne industri, og Europa risikerer at tabe. Men hurtige løsninger står ikke i kø. "Vi har i Europa en selvforståelse af, at vi er enormt dygtige og egentlig dygtigere end alle andre. Vi er lidt smartere, og vi har forstået det hele lidt bedre. Det er jo den sikre vej til ikke at blive bedre. Det er, hvis man hele tiden synes, man er bedst til alting." Sådan lød diagnosen, da Børsen talte med Dansk Industris topchef Lars Sandahl Sørensen få dage før denne uges topmøde i EU. 27 stats- og regeringschefer er samlet torsdag-fredag i Bruxelles, og dagsordenen er præget af strategiske diskussioner, som ikke nødvendigvis egner sig til hurtige overskrifter. [...] For hvordan sikrer EU-lederne, at europæiske virksomheder fortsat kan konkurrere i en ny virkelighed, hvor energi og råvarepriser er eksploderet, og hvor både USA og Kina hælder massiv statsstøtte i deres hjemlige industrier? Kan EU lave nye handelsaftaler, der bedre understøtter adgangen til råvarer fra andre leverandører end Kina? [...] Også en erfaren dansk lobbyist fra den grønne sektor, som Børsen møder i Bruxelles, siger, at især USA's kæmpestore klimapakke Inflation Reduction Act har rystet EU-systemet og fungeret som et "wake up call". [...] Fra Mette Frederiksen lød det torsdag, at vi i Europa "lægger utroligt mange benspænd ind for os selv. Vi har utroligt god tid som europæere. Vi har jo overbureaukratiseret vores samfund. Amerikanerne er hurtigere, asiaterne er hurtigere." [...] En ny grøn industriplan, som skal være EU's modsvar til USA's store pakke, er kun lige fremlagt og skal forhandles de næste måneder. Og en ny fælles investeringsfond, som EU-formanden Ursula von der Leyen har foreslået, bliver først fremlagt til sommer. 2023 har allerede givet flere eksempler på, hvad der kan ske, når gode hensigter møder den bøvlede virkelighed: I Danmark er en række havvindprojekter i den såkaldte åben dør-ordning fortsat på pause, mens det afklares, om der er en konflikt med statsstøtteregler. I EU har Tyskland pludselig trådt på bremsen og blokeret for en ellers færdig aftale om at udfase benzin- og dieselbiler i 2035, fordi det liberale regeringsparti FDP kræver justeringer. Dertil kommer spørgsmål om råvarer og handelspolitik, som også hænger sammen med konkurrenceevnen, men som man først lige har taget hul på. [...] Tiden er knap for de nuværende magthavere. I foråret 2024 skal der holdes EU-valg og udpeges en ny kommission. Den lovgivning, der ikke er gået igennem til nytår, vil blive parkeret - måske endda på ubestemt tid."
Børsen, s. 17 (24.03.2023)

Institutionelle anliggender

Bergur Løkke skal skabe ny EU-politik fra bunden
Bergur Løkke Rasmussen er Moderaternes første og eneste medlem af Europa-Parlamentet. Det skriver Børsen i dag. Bergur Løkke Rasmussen skiftede for to uger siden fra Venstre til Moderaterne. Adspurgt til, om han skiftede parti, fordi hans far er formand i Moderaterne, svarer han: "Nej, det gjorde jeg ikke. Jeg skiftede, fordi Moderaterne som parti og projekt er noget, jeg kan identificere mig bedre med, end jeg gjorde hos Venstre." Moderaterne holder deres første årsmøde i denne weekend, og der skal skabes en ny EU-politik fra bunden. Moderaterne være en "midtersøgende, pragmatisk stemme", der ligesom Venstre og Radikale Venstre skal sidde i den reformglade, liberale gruppe Renew Europe i parlamentet. Men særligt to steder vil Moderaterne skille sig ud, ifølge det nye EP-medlem. Først ved EU's modsvar til USA's klimapakke, Inflation Reduction Act, der poster milliarder af dollar i grønne virksomheder. "De standardreaktioner, som Danmark normalt har stået hårdt på som en del af The Frugal Four (de sparsommelige fire, red.) om, at der ikke skal være mere statsstøtte, og vi ikke skal have fælles gæld, er der, hvor vi måske bliver nødt til at se virkeligheden i øjnene og være pragmatiske," siger Løkke Rasmussen. The Frugal Four er koalitionen Danmark, Østrig, Holland og Sverige, der førhen har forholdt sig skeptiske over for et større EU-budget og fælles EU-lån. Desuden vil Moderaterne have fokus på den grønne omstilling. Bergur Løkke Rasmussen overtog pladsen i EU-Parlamentet efter Søren Gade (V), da han blev valgt til Folketinget.
Børsen, s. 16 (24.03.2023)

Folk
Siden Det Europæiske Fællesskab blev oprettet i 1958, har politikerne arbejdet på at skabe en fælles identitet for at samle borgerne. Og nu kommer endnu et tiltag. Margrethe Vestager skriver på Twitter, at EU arbejder på at indføre en fælles europæisk digital identitet, en såkaldt Wallet eller EID.
Information, s. 16 (24.03.2023)

Op ad bakke
Fredag aften blev en ny forening "EU-skeptisk Ungdom" stiftet på en generalforsamling i Københavns indre by, skriver Weekendavisen. Formanden er den 25-årige Tobias Weische, som er politisk assistent for Anders Vistisen, Dansk Folkepartis nu eneste medlem af Europa-Parlamentet. Den danske EU-skepsis toppede omkring 2014, men Tobias Weische mener ikke, at det EU-skeptiske tog er kørt. "Med krigen i Ukraine giver det god mening at arbejde sammen i Vesten, men EU viser sit sande ansigt, når man udnytter enhver krise til at give sig selv flere beføjelser. EUs svar på problemer er altid at centralisere, og nu skruer man for alvor op for føderalismen, så det er et godt tidspunkt at spørge os selv som borgere, hvilken vej EU bør gå," siger Tobias Weische. Han fortæller desuden, at "EU-skeptisk Ungdom" ikke vil ud af EU, men i stedet overbevise danskerne om, at der skal sættes grænser for EU. "EUs svar på Ukrainekrigen er at arbejde for en egentlig EU-hær, og Macron og Scholz har sagt, at de vil arbejde på en traktatændring, så man kan agere hurtigere militært. EU arbejder også på en politik, der i sidste ende kan blive en fælles skattepolitik. Det betyder, at dansk velfærd kan blive nedprioriteret for at hæfte for gæld i Grækenland og Italien. Det bliver skæbnesvangert for Europa, hvis EU også bliver en skatteunion," siger han.
Weekendavisen, s. 2 (24.03.2023)

Klima

EU-lande kæmper for bilmotorer
Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, og Italiens premierminister, Giorgia Meloni, fastslog torsdag ved EU-topmødet i Bruxelles, at de vil kæmpe for at bevare forbrændingsmotoren. Det skriver Jyllands-Posten i dag. EU-landene er i princippet enige om at stoppe salg af biler med konventionelle motorer fra 2035, men Tyskland og Italien ønsker nu at indføre en undtagelse for biler med forbrændingsmotorer, der kan køre på syntetiske brændstoffer, de såkaldte e-fuels, som er bedre for klimaet end benzin og diesel.
Jyllands-Posten, s. 18 (24.03.2023)

Fra grønt til sort: Greta Thunberg er blevet symbol på et af tidens store etiske dilemmaer
Der kan opstå dilemmaer, når den grønne omstilling skal føres ud i livet. Ifølge svenske Greta Thunberg er det væsentligt, at urfolks menneskerettigheder ikke krænkes, når klimaet reddes. Det skriver Kristeligt Dagblad. Udtalelserne kommer i forbindelse med en række demonstrationer foran regeringsbygningerne i Oslo for at gøre opmærksom på, at samernes rensdyrdrift ikke er umulig på grund af en af Europas største vindmølleparker i Nordnorge. En vindmøllepark, der af Højesteret for mere end 500 dage siden blev erklæret for ulovlig, men fortsat står der. Rasmus Kløcker Larsen, der er ansat ved Stockholm Environment Institute, hvor han både forsker i og rådgiver regeringer, virksomheder og urfolk om ressourcer og rettigheder, siger: "Stærke aktører over hele verden er lykkedes med at fremstille det her som en konflikt mellem grøn omstilling på den ene side og urfolks rettigheder på den anden. Men vores forskning viser, at det faktisk ikke er sådan, konflikten ser ud. " Klimaforandringerne er noget, vi alle skal forholde os til. "Og den egentlige konflikt står derfor mellem stærke økonomiske interesser, som ønsker at fortsætte som hidtil, og så urfolks menneskerettigheder. For både stater og ressourceindustrien er det nyttigt, at de nu kan dække deres ofte sammenfaldende agendaer ind under efterspørgslen på bæredygtig energi. På den måde bliver det lettere at køre urfolk over, fordi det angiveligt er i det fælles bedstes interesse," fortsætter han. Vindmøllerne i Nordnorge er ikke det eneste eksempel på, at urfolk presses af grønne energi- og infrastrukturprojekter. Senest da EU-Kommissionen tidligere i år markerede det svenske formandskab ved at udnævne fundet af såkaldt sjældne jordarters metaller i den nordsvenske undergrund til en central del af EU's grønne omstilling. Atter blev samerne og deres rensdyrdrift aktuelt, da det ikke vil være muligt for samerne at fortsætte deres aktiviteter, hvis udvindingen af metaller skal iværksættes. "Vi har et stort ansvar for vores mindretal i Sverige, og jeg tror på dialog," udtalte den svenske energi- og erhvervsminister, kristendemokraten Ebba Busch. "Men vi står også i en situation, hvor vi skal beskytte vores planet. Og hvis vi skal nå vores høje klimamål, er der ikke nogen anden vej fremad," konkluderede ministeren. Situationen blev understreget af, at EU-Kommissionen i denne uge præsenterede en ny lovforslagspakke, som understreger ambitionen om et grønt EU. Mineralerne under byen Kiruna kan nemlig anvendes i produktionen af både vindmøller, elbiler, solpaneler, mobiltelefoner og våben. Ebba Busch' holdning om at lokale hensyn må vige til fordel for globale fordele, er kendt i den svenske debat. "Ud fra et nationalt og europæisk nytteperspektiv er det naturligvis vanvittigt, at samernes bidragsfinansierede ret til at anvende landskabet til rensdyrdrift vejer tungere end udvindingen af metaller og mineraler, som er nødvendige i alt fra elbilsbatterier til forsvarsindustrien," skriver Peter Wennblad i lederen i Svenska Dagbladet. Greta Thunberg siger til Kristeligt Dagblad, at man bør gå til problemerne på en holistisk måde. "Problemet er, at det kommer til at se ud som om, at det enten er grøn omstilling eller respekt for urfolk - og det er på ingen måde rigtigt. Det er en taktik, som industrien anvender for at kunne retfærdiggøre deres menneskerettighedskrænkelser. Vi kan og skal redde klimaet på en måde, som ikke indebærer en fortsættelse af kolonialismen," siger hun. Ifølge Rasmus Kløcker Larsen fra Stockholm Environment Institute er fortidens synder en afgørende del af baggrunden for, at den aktuelle debat om urfolks rettigheder er så konfliktfyldt.
Kristeligt Dagblad, s. 6 (24.03.2023)

Landbrug

Hollandsk landmandsparti er en europæisk testcase
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Ditte Brasso Sørensen, chefanalytiker, Tænketanken Europa, og Emmanuel Molding Nielsen, Analytiker, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Europa har de seneste år set massive landbrugsprotester. Senest i marts kørte belgiske landmænd 2.700 traktorer ind i Bruxelles. Politiske målsætninger om at sænke forbruget af pesticider og gødning samt tiltag, der skal reducere nitrogenforurening, har vakt harme. Protesterne vækker mindelser om de gule veste i Frankrig, da de høje energipriser, der har ramt landbruget hårdt, også har været en kilde til utilfredshed blandt landmændene. Landbrugsprotesterne er nu rykket fra de europæiske veje ind i de politiske institutioner. Sidste uge vandt det hollandske landbrugsprotestparti BoerBurgerBeweging (BBB) 20 pct. af stemmerne ved det hollandske regionale valg og blev det største parti i alle landets 12 regioner. [... ] BBB's massive fremgang skyldes særligt den hollandske regerings planer om at regulere landbruget for at dæmme op for nitrogenforurening. Til trods for sin beskedne størrelse er Holland, målt på værdi, verdens andenstørste landbrugseksportnation, kun overgået af USA. [...] De grønne målsætninger eksisterer i parallel med en stigende politisk bevågenhed på at krisesikre europæiske landbrug og mindske importafhængigheder både inden for EU og EU's nærområder. BBB's valgsejr understreger, hvordan de fremtidige diskussioner om omstillingen af europæisk landbrug ikke kun er en balance mellem grønne og geopolitiske hensyn, men i høj grad også en diskussion om retfærdig social omstilling. [...] Holland kan meget vel vise sig at blive en europæisk testcase på, hvordan grønne, geopolitiske og sociale hensyn balanceres i landbrugets grønne omstilling."
Jyllands-Posten, s. 35 (24.03.2023)

Sikkerhedspolitik

Arrestordren mod Putin er banebrydende, fordi han er statsleder
Information bringer en kronik af Frederik Harhoff, professor emeritus i folkeret og tidligere dommer ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag. Han skriver blandt andet: "Efter Den Internationale Straffedomstol (ICC) sidste fredag rejste tiltale mod Ruslands præsident, Vladimir Putin, og udstedte en international arrestordre imod ham, er den internationale retsorden igen kommet i fokus. Men giver anklagerne overhovedet mening, hvis snakken om krigsforbrydelser og retsforfølgning samt skyld og straf kun bliver til tom snak, og hvis der alligevel ikke sker noget, og ingen bliver draget til ansvar? [...] En anden væsentlig grund til at kræve et retsopgør er vores retfærdighedsfølelse, og denne følelse tror jeg er global; der er næppe mange, der vil finde sig i, at gerningsmændene til disse makabre forbrydelser aldrig bliver stillet til ansvar - og dømt. Hvis dét bliver accepteret, hører alting op; så overlades den regelbaserede verdensorden til barbari og anarki. [... ] Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eurojust) udsendte tilbage i 2016 et sæt 'guidelines' for efterforskere med henblik på at sikre nogenlunde ensartet efterforskning, og Eurojust har for nylig også - sammen med ICC - oprettet en særlig database, Core International Crimes Evidence Database (CICED) til at koordinere indsamlingen, registreringen og analyserne af alle de indsamlede beviser. [...] Arrestordren mod Putin er banebrydende, fordi han (stadig) er statsleder, og ikke mindst fordi Rusland er ét af de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd. Statsledere nyder ikke immunitet i ICC-statutten, men Rusland vil naturligvis ikke udlevere Putin til retsforfølgning i Haag. Arrestordren betyder derfor blot, at han ikke kan besøge nogen af de 123 lande, der har ratificeret ICC-statutten uden at blive anholdt og udleveret til Den Internationale Straffedomstol. [...] Hverken Indien eller USA er for eksempel medlemmer af ICC, men vil Indien acceptere, at Putin deltager i G20-topmødet i Delhi til september? Eller vil USA tillade indrejse for Putin i forbindelse med FN's generalforsamling i New York til oktober? Sikkert er det, at eventuelle fredsforhandlinger om krigen i Ukraine ikke med mening kan føres med en præsident, der selv er tiltalt for krigsforbrydelser."
Information, s. 12-13 (24.03.2023)

Danmark skruer op for deltagelse i EU-forsvar
Flere af dagens aviser skriver, at et bredt flertal i Folketinget torsdag stemte for, at Danmark kan indtræde i Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) og Det Permanente Strukturerede Samarbejde, Pesco. Derved bliver Danmark fremover en større del af den europæiske forsvarspolitik og vil også deltage i fælles EU-ammunitionskøb til Ukraine. Danmark afskaffede forsvarsforbeholdet i forbindelse med en folkeafstemning og indtrådte 1. juli 2022 i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar.
Berlingske, s. 11; Politiken, s. 5; Jyllands-Posten, s. 4; Kristeligt Dagblad, s. 4 (24.03.2023)

Slagtebænk Bakhmut
Status på krigen i Ukraine af russernes vinteroffensiv ser ud til at være kulmineret og nu venter alle på ukrainernes modangreb, skriver Weekendavisen. Det har længe været et af denne krigs vedvarende spørgsmål, hvorfor russerne så gerne vil indtage Bakhmut og den mest udbredte teori er, at Putin har brug for byen af politiske årsager, hvor Bakhmut er en del af Donbas, som han har erklæret russisk. En bid af regionen kan derfor ses som et skridt mod den endelige sejr. Mandag konkluderede tænketanken Institute for the Study of War, at uanset rationalet, så ser den engang så frygtede russiske offensiv ud til at være kulmineret. Der er dog enighed om, at der fortsat er brug for massiv vestlig støtte, hvis ukrainerne skal have succes og i denne uge meddelte EU, at man vil levere en million artillerigranater til Ukraine over det næste år. Både Ukraine og Rusland mangler artilleri-forsyninger. Ifølge et brev til EU-landenes forsvarsministre fra deres ukrainske kollega, Oleksij Reznikov, vurderes det i Kyiv, at landet som minimum skal bruge 356.400 artillerigranater om måneden for at have succes på slagmarken. Ukraines største fordel i denne krig er fortsat dets allierede, men der er bekymrede miner over Kinas præsident Xi Jinping besøg i Rusland, for selvom Kina har meldt sig neutral, så kan den position ændre sig. Derudover er det også bekymrende, at både Donald Trump og Ron De-Santis, der forventes at skulle kæmpe om at blive partiets præsidentkandidat, har lagt afstand til USAs nuværende Ukraine-politik.
Weekendavisen, s. 13 (24.03.2023)

Udenrigspolitik

"Enhver anden tyrkisk præsident vil være bedre for Danmark og Europa"
Altinget torsdag har spurgt fire danske politikere om, hvad valget i Tyrkiet den 14. maj betyder Danmark og Europa, hvor præsident Recep Tayyip Erdogan har siddet 20 år ved magten. Özlem Cekic, generalsekretær for Brobyggerne, fhv. medlem af Folketinget for SF, siger blandt andet: "Erdogan har rykket Tyrkiet længere væk fra Vesten og tættere på Mellemøsten, men har også formået at placere Tyrkiet ret centralt i storpolitik, hvor det er en vigtig aktør, der giver Nato og EU problemer. Hvis Erdogan vinder, vil det klart betyde en yderligere svækkelse af demokratiske institutioner, og en større grøft til Vesten." Anders Vistisen (DF), udenrigsordfører og medlem af Europa-Parlamentet, siger blandt andet: "I løbet af de 20 år, Erdogan har været ved magten, er demokratiet går tilbage, udenrigspolitikken ligger i ruiner, og de økonomiske udsigter er ret dystre. Men hvis er Erdogan taber, vil Tyrkiet forhåbentlig få en præsident, som sætter landet først og ikke sig selv. Enhver anden tyrkisk præsident vil være bedre for Danmark og Europa." Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet, siger blandt andet: "Tyrkiet bliver aldrig medlem af EU. Den eneste grund til, at de fortsat er kandidatland, er, at det giver et - omend uklart - perspektiv på og belæg for de mange samarbejdsrelationer, der trods Erdogan er mellem Tyrkiet og EU. Det har i sig selv en stabiliserende og potentiel værdiskabende effekt, som er i EU's interesse i forhold til især bekæmpelse af illegal migration og fremtidige flygtningekriser." Martin Lidegaard (R), partiformand og tidligere udenrigsminister, siger blandt andet: "Jeg håber, at valget og udviklingen i Tyrkiet vil føre til, at landet igen begynder at orientere sig mere mod Vesten og EU end Putin, Kina og Mellemøsten. Deres beliggenhed og position gør dem stadig til en vigtig strategisk samarbejdspartner, og sådan tror jeg også, at Tyrkiet kigger på os. Men der er brug for, at det også udmønter sig i en større fælles politisk forståelse. Jeg støtter altså et stærkere samarbejde med Tyrkiet, men der er fortsat lang vej for Tyrkiet til EU-medlemskab, og de har i de sidste mange år bevæget sig længere væk."
Altinget, torsdag (24.03.2023)

Countdown til det amerikanske præsidentvalg
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "Siden Vladimir Putins invasion af Ukraine har der været et stort spøgelse i topmødebygningen i Bruxelles: Holder enigheden mellem de 27 EU-lande, eller vil dele af EU blive så krigstrætte, at de vil forsøge at presse Ukraine til forhandlingsbordet med Ruslands præsident? Kort sagt: Bliver vi vidner til det samme som under f.eks. euro- og flygtningekrisen, hvor der opstod dybe sprækker i kredsen af medlemsstater? En spritny meningsmåling foretaget af European Council on Foreign Relations (ECFR) og Tænketanken Europa tyder på, at europæerne i dag står mere samlet end i månederne efter den 24. februar. [...] Det gode spørgsmål er, hvorfor vi har set denne cementering af sammenholdet i EU. [...] Men vigtigst af alt er nok USA's lederskab. Ikke alene overgår USA's hjælp til Ukraine fortsat EU's, præsident Biden købte også ind på præmissen om, at Tyskland kun kunne levere Leopard-kampvogne, hvis USA kom med en lignende leverance. [...] Selv om man i Europa bør glæde mig over sammenholdet, viser især præsident Bidens markante rolle, at faren for splittelse langtfra er afværget. For hvilke konsekvenser vil det få for Europa, hvis det om 19 måneder bliver store flyttedag i Det Hvide Hus? [...] EU's nylige beslutning om at købe ammunition ind i fællesskab er her et vigtigt skridt på vejen. Men der skal meget mere til, også når det gælder det forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde i EU. Ved valget i 2016 fremstod en sejr til Trump som en utopi. Med krig i Europa har EU-landene mildest talt ikke råd til at gentage den fejllæsning af amerikansk politik."
Jyllands-Posten, s. 32 (24.03.2023)

Fred på Balkan
Efter forhandlinger i den nordmakedonske by Ohrid mellem den serbiske præsident Aleksandar Vucic og Kosovos premierminister Albin Kurti lykkedes det endelig Kosovo og Serbien at nå til enighed om en aftale, skriver Weekendavisen. Aftalen skal normalisere det ofte anspændte forhold mellem de to Balkanlande. EU har været mægler under forhandlingerne og fra EUs udenrigschef Josep Borrell, lød det sidste lørdag: "Vi har en deal."
Weekendavisen, s. 11 (24.03.2023)

Nødråb fra Tbilisi
Weekendavisen bringer en kommentar af Johanna Sylvest (f. Tskhadaia), kunstner og freelancefotograf. Hun skriver blandt andet: "Klokken er omkring syv om aftenen, og jeg befinder mig i Georgiens hovedstad, Tbilisi, midt på den firsporede Rustaveli Avenue foran parlamentsbygningen. Og jeg er ikke alene. Georgiere i tusindtal står skulder mod skulder, mens andre kommer vandrende op ad boulevarden, som en lang arbejdsdag går på hæld. Vi er her ikke for at fejre kvindernes internationale kampdag, det her er endnu mere presserende: Den georgiske regering har dagen forinden førstebehandlet og vedtaget et lovforslag vedrørende såkaldt "fremmede agenter". [...] Oppositionen har for længst råbt vagt i gevær. På grund af den siddende regerings tætte bånd til Rusland er der i befolkningen en overbevisning om, at loven vil trække Georgien væk fra EU og i armene på den store nabo. [...] Regeringens prorussiske tendenser kan ikke længere betvivles efter krigsudbruddet i Ukraine. Nok taler man stadig om EU-medlemskab, og nok flager man fortsat med EU-flaget foran parlamentet. Men efter afslaget på landets ansøgning om EU-kandidatstatus i sommer gøres der så godt som intet for at leve op til EUs krav. I stedet går man Ruslands ærinde, og regeringen har sågar modtaget rosende ord fra den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, for dens mod til at stå imod Vestens pres. [...] I mit stille sind beder jeg til, at dette lille land med dets høje bjerge og hjertevarme befolkning ikke bliver det næste Ukraine."
Weekendavisen, s. 15 (24.03.2023)

PET advarer om kinesiske studerende
Af afsløringer i Dagens Nyheter i Sverige og tyske Correctiv og DW, fremgår det, at kinesiske forskere og studerende, der ønsker at rejse til Europa med et stipendium fra China Scholarship Council (CSC), først skal underskrive en hemmelig troskabserklæring over for Kommunistpartiet og den kinesiske stat. Det skriver Politiken i dag. Politiets Efterretningstjeneste (PET) advarer for første gang om, at CSC-studerende kan udgøre en forhøjet spionagetrussel. "Kinesiske forskere og studerende i Danmark på CSC-stipendier er ifølge deres kontrakter med de kinesiske myndigheder blandt andet forpligtet til at beskytte 'moderlandets ære' og til at undgå at deltage i aktiviteter, der skader kinesiske interesser og sikkerhed", skriver PETs kontraspionagechef, Anders Henriksen, i en mail. Den kinesiske ambassade i Danmark skriver, at afsløringerne "ikke er i overensstemmelse med fakta." Uddannelses- og Forskningsministeriet anbefaler, at danske institutioner, kun bør tage imod studerende på SCS-stipendier, såfremt "det ikke strider mod grundlæggende værdier, herunder akademisk frihed, eller udgør en sikkerhedsmæssig risiko". Assisterende professor, Alicia Hennig, som forsker i vestlige virksomheders engagement i Xinjiang på Dresden Universitet, mener, at troskabserklæringen bryder med Europas værdier. Alicia Hennig var ansat ved tre universiteter i Kina fra 2015 til 2021, hvor hun oplevede et udtalt pres på ytringsfriheden i sin undervisning. Troskabseden forpligter forskerne til senest ti dage efter ankomst til Europa at afrapportere til den lokale kinesiske ambassade og derefter opretholde "regelmæssig kontakt". De skal "forsvare moderlandets ære (og) adlyde vejledningen og ledelsen" fra ambassaden. Sagen drøftes i et nyetableret forum med de danske universiteter og Uddannelses- og Forskningsministeriet. Desuden vil Udenrigsministeriet og efterretningstjenesterne deltage efter behov.
Politiken, s. 11 (24.03.2023)