Dagens EU-tophistorier
Sikkerhedspolitik: Ubådskrisen er afsluttet - delvist
Forsvarspagten, den såkaldte Aukus-aftale, mellem USA, Storbritannien og Australien har forårsaget en krise i den vestlige alliance - mellem Frankrig og EU på den ene side og centrale dele af den angelsaksiske verden på den anden. Det skriver flere af dagens aviser. Forsvarspagten betød, at Australian aflyste en kontrakt på 12 franske ubåde til 56 milliarder euro, og ifølge den franske regering kom der først besked få timer før annonceringen af Aukus, skriver Børsen. EU-lederne Ursula von der Leyen og Charles Michel har åbent kritiseret behandlingen af Frankrig i forbindelse med lanceringen af Aukus-alliancen. Kommissionen har udtalt, at man er i gang med at "analysere" om det skal få videre konsekvenser.
Onsdag havde den amerikanske præsident Joe Biden og den franske præsident Emmanuel Macron en telefonsamtale, hvor der lød en indrømmelse fra Biden, som erkendte, at Macron og hans regering burde have været konsulteret. Det skriver Børsen. I Jyllands-Posten kan man læse, at mens Biden på diplomatisk vis påtog sig en del af skylden for ubådskrisen med Frankrig, valgte den britiske premierminister Boris Johnson en mere aggressiv taktik og bad Frankrigs præsident om at tage sig sammen. Frankrig ignorerede Johnsons udtalelser og fremhævede i stedet, at USA's præsident i en samtale med Macron beklagede, at Frankrig ikke i tide blev underrettet om den nye forsvarsalliance. Forsvarspagten Aukus står ved magt, og kontrakten på de franske ubåde er fortsat aflyst. Ifølge Jyllands-Posten fik Frankrig ikke meget ud af krisen, udover en fælles erklæring fra Det Hvide Hus og Elysée-palæet, som konstaterer, at krisen kunne være undgået med "åbne konsultationer". I erklæringen anerkender Biden desuden, at Frankrig og den europæiske union spiller en væsentlig strategisk rolle i stillehavsområdet. Biden og Macron har aftalt at mødes i oktober, formentlig i forbindelse med et G20-topmøde i Rom. Forsoningen mellem Frankrig og USA betyder, at den franske ambassadør, som Frankrig hjemsendte i sidste uge, kan rejse tilbage til Washington i næste uge. Det skriver flere aviser. Frankrig har presset på for at få aflyst eller udsat et planlagt møde i et nyt transatlantisk samarbejdsforum, kaldet Trade and Technology Council, som blev etableret under Bidens besøg i Europa i juni. Det er planen at EU-kommissær Margrethe Vestager skal deltage i det første møde i byen Pittsburgh i næste uge sammen med handelskommissær, Valdis Dombrovskis, USA's udenrigsminister, Antony Blinken, og flere andre repræsentanter for Bidens regering. Det skriver Børsen. Ifølge en lækket version af det slutdokument, der er under forhandling, skal parterne koordinere både handelspolitik, screening af udenlandske investeringer, udfordringer i forsyningskæder og tech-regulering. Frankrig har desuden truet med at blokere for igangværende forhandlinger om en handelsaftale mellem EU og Australien.
Weekendavisen skriver, at den nye forsvarsalliance ifølge flere eksperter afspejler, at angelsakserne og Kontinentaleuropa har forskellige sikkerhedspolitiske prioriteter - ikke mindst hvad angår Kina. "Det her har skabt større bølger globalt set end nogen anden begivenhed, jeg kan komme i tanke om, sågar større end Afghanistan-tilbagetrækningen," siger Nick Witney, ekspert i europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik ved tænketanken European Council on Foreign Relations, og tilføjer: "De politiske konsekvenser er alvorlige: Kineserne er rasende, franskmændene endnu mere." Ifølge den forhenværende britiske topdiplomat Peter Ricketts kan den nye alliance være en trussel imod NATO-samarbejdet: "For Frankrig er det her et grundlæggende brud på tilliden mellem allierede, og det sætter spørgsmålstegn ved, hvad NATO er til for. Det skaber en stor kløft lige midt i NATO-alliancen," udtalte han forleden til BBC.
Kristeligt Dagblad bringer en analyse af journalist Michael Kuttner, der blandt andet skriver: "Når Paris føler sig stødt, er det forståeligt. Franskmændene læste efter eget udsagn om udviklingen i avisen. Det var ikke så meget aflysningen af den australske ordre for 56 milliarder euro (420 milliarder kroner), der fornærmede dem, selvom det var slemt nok. Det var ”at blive dolket i ryggen”, som udenrigsministeren sagde. [...] Der går nok en rum tid, før støvet lægger sig, men når det sker, vil Frankrig måske mindes det gamle ord om, at nationer ikke har varige venner; eller fjender, for den sags skyld. Kun interesser. [...] Der er sket meget de seneste år, Kina er blevet mere aggressivt, USA er blevet mere bekymret for Østasien, og Storbritannien søger efter steder ude i verden, hvor man kan svinge flaget, efter man ikke længere gør det i Europa. Frankrig opfører sig, som om det til stadighed bedriver en etisk, sammenhængende og uangribelig udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den holder ikke helt. Man har, som andre, bedrevet hårdhændet kolonistyre i Nordafrika og Sydøstasien og haft en tvivlsom rolle i lande som DRCongo og Rwanda. [...] Den franske præsident har det seneste par år næsten ene mand peget på svaghederne i det europæiske forsvar, Natos vaklende rolle og USA's svindende interesse for Europa. Men han har ikke kunnet omsætte det til noget konstruktivt - ud over en lille, lidt ubestemmelig EU-styrke, der aldrig bliver brugt. [...] Derfor er det sund fornuft for Frankrig at indstille beskydningen over Kanalen og udbygge det militære samarbejde. Det vil også have fordele for det stadigt mere isolerede Storbritannien at have en formaliseret forbindelse til Europas næststørste magt. For USA har heller ingen varige venner. [...] Allierede er kun allierede, så længe de tjener egne interesser. Sådan har det altid været. Det ved Frankrig sikkert også."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10; Børsen, s. 26; Weekendavisen, s. 11; Kristeligt Dagblad, s. 7
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Klima: Din gasregning er på vej til at blive tredoblet - og det kan du takke Rusland for
Eksperter advarer om, at danske familier står over for en særdeles dyr vinter. En gaskrise er ved at udspille sig i hele Europa, og meget tyder på, at det er Rusland, der står bag for at lægge pres på EU. Det skriver Berlingske og Jyllands-Posten. På et år er prisen på naturgas allerede tredoblet og den fortsætter bare opad. I øjeblikket er vi stærkt afhængige af de russiske leverancer af gas, da landet står for omkring 40 procent af gasforbruget i Danmark og EU. Ifølge politikere og eksperter bruger Rusland den sårbarhed til at lægge politisk pres på Danmark og resten af EU. "Der er ikke mangel på gas i Rusland, tværtimod. Det er et politisk spil," udtaler seniorforsker Jakub Godzimirski fra Norsk Utenrikspolitisk Institutt, hvor han i 20 år har arbejdet med russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik med særlig fokus på, hvordan Rusland bruger sine energiressourcer strategisk. Financial Times skriver, at det statslige russiske gasselskab Gazprom har forsømt at fylde de gaslagre i Europa, som de selv kontrollerer. Gazprom afviste i sidste uge alle beskyldninger om, at de skulle forsøge at manipulere markedet. Gazprom-topchef Alexei Miller siger i stedet, at det er mere profitabelt for Gazprom at sælge gas til det asiatiske marked. Også Ruslands præsident Vladimir Putin afviser anklagerne som absurde, skriver Berlingske. Men ifølge Putin kan en løsning være, at give grønt lys til Nord Stream 2. Gasrørledningen gennem Østersøen blev færdigbygget i denne måned, men der mangler fortsat en tilladelse fra Tyskland for at blive taget i brug, og det kan tage op til fire måneder. "De høje priser er Putins afskedsgave til Merkel," siger Jakub Godzimirski.
Da USA's energiminister, Jennifer Granholm, onsdag besøgte Polen, understregede ministeren, at USA vil "gå op imod aktører, der måske manipulerer leveringerne for at gavne sig selv". Det skriver Berlingske. "Vi vil alle have vores øjne rettet mod manipulation af gaspriserne ved at hamstre eller ved at undlade at producere passende tilstrækkelige forsyninger. Vi står sammen med vores europæiske allierede for at sikre, at I får tilstrækkelige gasforsyninger denne vinter til overkommelige priser," udtalte Granholm, som ikke nævnte hverken Gazprom eller Rusland ved navn. Ifølge EU-Kommissionen viser den tiltagende energikrise, hvor nødvendig omstilling til vedvarende energi er, skriver Jyllands-Posten. "I det lange løb er løsningen flere vedvarende energikilder, og at vi bruger vores energi mere effektivt. Vi er nødt til at fortsætte med at investere i vind- og solenergi for at finde en holdbar løsning," udtalte energikommissær Kadri Simson efter et møde med EU's energiministre. Ifølge Simson vil EU-Kommissionen inden for to uger fremlægge en "værktøjskasse" med tiltag, som EU-landene kan bruge for at dæmpe forbrugernes lommesmerter.
Den norske journalist og forfatter, Jon Hustad, skriver i en kommentar i Weekendavisen blandt andet: "Efter det norske valg den 13. september ryddede dagbladet Information forsiden - på norsk - for at bringe en appel til mit land, Norge: "Kjære Norge: Hvis ikke dere med 12.000 oljemilliarder kan gjennomføre et raskt grønt skifte, så kan ingen." Hvad bliver det næste? "Kære Putin: Hvis du, der har så meget olie og gas, ikke kan blive venligere efter valget sidste weekend, så kan ingen." [...] Over 90 procent af verdens oliereserver kontrolleres af diktaturstater eller dårligt fungerende demokratier. Hvem gør mest godt i verden? Mohammed bin Salman eller Norge? Rigtigt, Norge leverer meget mere gas end olie. Men uden det ene heller ikke det andet. Vores gaseksport til Vesteuropa reducerer udledningen fra alternativet - kul - med 340 millioner tons CO₂ om året."
Kilder: Berlingske, s. 6; Jyllands-Posten, s. 10; Weekendavisen, s. 2
Migration: Støttepartier advarer regeringen mod et EU bag mure og pigtrådshegn
Regeringen møder hård kritik fra sit eget støtteparti Enhedslisten, efter at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i et interview med Berlingske har gjort det klart, at mure, grænsehegn og tilsvarende fysiske grænsedragninger fremover bør være en integreret del af dansk og europæisk udlændinge- og flygtningepolitik. Det skriver Berlingske. "Det er jeg ekstremt forfærdet over. Dansk udlændingepolitik skulle gerne være kendetegnet ved humanisme, samhørighed og at vi hjælper mennesker på flugt. Det bør ikke være, at vi aktivt er i gang med at bygge 'Fort Europa'," udtaler udlændingeordfører, Rosa Lund (EL). Regeringen og statsminister Mette Frederiksen har allerede vedtaget blandt andet at sende 15 kilometer pigtrådshegn til Litauen med henblik på at styrke den litauiske grænse mod et stærkt stigende antal flygtninge og migranter. Derudover planlægger regeringen at sende 33 millioner kroner til en styrkelse af Tyrkiets grænse. Pengene skal både gå til at hjælpe de tyrkiske myndigheder med frivillige hjemsendelser, men også til en håndgribelig forstærkning af den tyrkiske grænse gennem udstyr til og træning af grænsebetjente. Rosa Lund mener, at Danmark som krigsførende nation i Afghanistan har et særligt ansvar over for blandt andet afghanske flygtninge. "Regeringen bidrager til et 'Fort Europa', og det har verden ikke brug for. Vi ved godt, at vi er uenige med Socialdemokratiet om udlændingepolitikken, men det er da nyt, synes jeg, at socialdemokraterne begynder at tale om hegn på den måde og om 'Fort Europa'," siger ordføreren. Enhedslisten ønsker at regeringen skal tage 2.000 flygtninge fra Afghanistan, og at der skal ske en solidarisk fordeling af flygtningene i Europa. Støttepartiet De Radikale mener, at løsningen skal findes i fællesskab i EU, skriver Berlingske. "For det er hverken pigtrådshegn i Litauen eller Orbáns mure, der har sikret det rekordlave antal asylansøgere i Europa. Det er overvejende EUs aftale med Tyrkiet, der har været effektiv, hvilket for mig at se er endnu et bevis på, at flygtningekrisen kun kan løses i internationalt samarbejde gennem EU," siger partiets udlændingeordfører Kathrine Olldag. Jyllands-Posten skriver, at partiets leder, Sofie Carsten Nielsen, har "forståelse for", at lande som Grækenland bygger mure og hegn for at have styr på, hvem der bliver lukket ind. "Det er helt fair. Selvfølgelig skal EU's medlemmer kunne kontrollere, hvem der kommer over deres ydre grænser. Det er forudsætningen for, at vi kan have åbne indre grænser," udtaler hun. Adspurgt om Sofie Carsten Nielsen er enig med Mattias Tesfaye i, at mure ved de ydre grænser er en del af løsningen, svarer hun: "Nej, jeg tror ikke, det løser særligt meget. Men jeg har forståelse for, at lande som Grækenland selvfølgelig ikke bare kan lade stå til, hvis der pludselig kommer en strøm af mennesker ind over deres grænse."
I Tyrkiet er den tid forbi, hvor flygtninge bliver omtalt som muslimske brødre og ærede gæster. Landet bygger i dag pigtrådshegn, betonmure og patruljerer grænserne med bevæbnet politi. Ligesom udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) ønsker det, skriver Berlingske. En guvernør fra den tyrkiske provins, Bolu, i det nordvestlige Tyrkiet offentliggjorde i denne uge en liste af instruktioner, som udlændingene i hans provins fra nu af bør efterleve. Flygtninge må blandt andet ikke gå udenfor efter klokken 21, "med mindre det er strengt nødvendigt", og må "ikke skal genere naboerne ved at bruge for mange krydderier, der lugter". Listen er blevet slettet på guvernørens hjemmeside efter de tyrkiske medier beskrev de nye "råd".
I Norge og Tyskland går de socialdemokratiske partier til valg på en blødere udlændingepolitik end de danske socialdemokrater. Det skriver Politiken. I asylpolitikken slår det tyske SPD's valgprogram på en yderligere 'europæisering' af EU's fælles asylpolitik gennem en bedre byrdefordeling mellem EU-landene og gennem opbygning af et europæisk asylagentur. Moritz Schramm, der er lektor og studieleder i tyske studier ved Syddansk Universitet, og som er aktuel med bogen 'Kampen om midten - tysk politik i det 21. århundrede', vurderer, at SPD's udlændingepolitik i en dansk politisk kontekst ville befinde sig et sted mellem Enhedslistens og Radikale Venstres. "Den retorik, som Mattias Tesfaye, Rasmus Stoklund og Mette Frederiksen står for, ville i Tyskland udelukkende være mulig i Alternative fir Deutschland. SPD er ikke engang i nærheden af at bevæge sig derhen," siger han.
I et debatindlæg i Politiken skriver udenrigsordfører Eva Flyvholm (EL) blandt andet: "Debatten om grænsehegn og pigtråd er ikke bare et spørgsmål om et hegn eller ej. Det vigtigste at forholde sig til er de lidelser, mennesker på flugt udsættes for på deres vej mod Europa. For vold, menneskerettighedskrænkelser, sult, misbrug og endda drab forekommer systematisk og sker desværre også med EU's vidende og accept. [...] I Grækenland er der i årevis dokumenteret tortur og mishandling af flygtninge, og bl.a. Amnesty har opfordret EU og Danmark til at stoppe asylbehandlingen. Og Tyrkiet, der har en aftale med EU om såkaldt grænsehåndtering, er kendt for med vold at tvinge bl.a. syriske flygtninge tilbage over grænsen. Og så kommer EU-støtten til landene længere ude som Marokko og Libyen, hvor menneskerettighedsorganisationer løbende dokumenterer rigtig grimme sager med drab, flygtningefængsler, mishandling og menneskehandel. Den 'støtte', der først og fremmest bør udøves i forhold til EU's grænser, skal handle om at få overholdt helt grundlæggende rettigheder og internationale konventioner. For danske skattekroner skal ikke gå til tortur og mishandling."
I en analyse i Berlingske skriver Bent Winther, politisk kommentator, blandt andet: "Den radikale næstformand, Martin Lidegaard, mener, at det er nødvendigt at sikre EUs ydre grænser - om nødvendigt med kilometerlange pigtrådsruller. [...] Udenrigsordføreren er heller ikke imod asyllejre uden for EU, hvis de drives af EU og ikke af Mattias Tesfaye. Partiets politiske ordfører, Andreas Steenberg. mener, at De Radikale har været naive, at partiet i mange år har haft en forkert og "moraliserende" udlændingepolitik, og at man har forsøgt at lægge låg på en afgørende samfundsdebat. Det skriver han i sin nye bog "Forbudt kærlighed". Om den udskældte udlændingelov fra 1983, som blev omtalt som Europas mest liberale, skriver Steenberg: "Langt op gennem 80erne og 90erne blev folk, der gerne ville lave loven om, konsekvent mødt med udtalelser om, at de var racister, og man lavede sammenligninger med nazismens rædsler. Mit parti har også gjort sig skyldig heri." Så hvad er det, der sker for De Radikale? Er partiet ved at blive strammere i udlændingepolitikken? Steenberg siger i et interview med Altinget, at han er frustreret over, at folk tror, De Radikale mener det, de mente engang. "Det gør vi ikke mere, og det er egentlig ikke en nyhed," siger han. Og nu skal det være slut. De Radikale vil ikke opfattes som de bløde halalhippier og vil ændre vælgernes opfattelse af partiet." I sin leder skriver Ekstra Bladet blandt andet: "Overalt i Europa bygges der volde på livet løs. Det er en del af EU's Schengen-aftale. Man ophævede de indre grænser mod, at EU's ydre grænse sikres. Kilometervis af pigtråd rulles ud, og der opføres hegn så høje, at selv ikke olympiske stangspringere kan forcere dem. Alt sammen for vores sikkerheds skyld. [...] Det er blandt andet Talibans magtovertagelse i Afghanistan, der har sat yderligere skub i opførelsen af Fort Europa. Ifølge FN kan vi forvente, at 500.000 afghanere vil flygte fra talibanernes middelalderregime og slutte sig til de 2,5 millioner, som allerede er flygtet de seneste år. [...] Det må dog ikke betyde, at vi lader flygtninge i stikken. Der skal følges op med udviklingsbistand i nærområderne og et langt tættere europæisk samarbejde med FN, som skal sikre, at Danmark og de øvrige EU-lande tager deres del af godkendte kvoteflygtninge."
I en kommentar i Ekstra Bladet skriver kommentator Poul Madsen blandt andet: "Når du står med et kopiur i hånden i Thailand og spørger gadesælgeren, om det er et ægte Rolex, så siger han altid: 'Same same, but different' - det samme, men forskelligt. Sådan er det også med integrationsminister Mattias Tesfaye. Han ligner en kopi af forgængeren på posten, Inger Støjberg. De har begge som mål at holde flygtninge ude af Danmark, fordi det åbenlyst er det, flertallet af vi danskere vil have. [...] Han har også allerede sendt dansk pigtråd til Litauen, så de kan opføre et 508 kilometer langt hegn mod Hviderusland for at holde flygtninge ude af EU. Og til en anden EU-yderpost, Grækenland, er der millioner af kroner på vej, hvilket Tesfaye fortalte den græske integrationsminister, da han besøgte Danmark i går. [...] Et hegn rundt om Europa løser ikke verdens fattigdomsproblem, men det hjælper os, for det vil stoppe langt de fleste flygtninge. Deres liv bliver kun værre med et hegn, men vi ser det ikke. Det eneste, vi kan glæde os over, er, at Mattias Tesfaye i det mindste ikke ser ud, som om han synes, det er sjovt at sende flygtninge tilbage i håbløsheden. Så på lige det punkt er han ikke en tro kopi af sin forgænger."
Kilder: Politiken, s. 5, 6; Berlingske, s. 10, 14, 21; Jyllands-Posten, s. 7; Ekstra Bladet, s. 10, 32
Andre EU-historier
Finansielle anliggender: Venstre frygter, at ny bankpolstring bliver dyrere for kunderne
Inden længe indføres der nye kapitalkrav til bankerne, og ifølge bankerne er der lagt op til, at de danske krav bliver mere vidtgående - og dermed dyrere - end EU har besluttet. Det skriver Jyllands-Posten. Politikerne vedtog inden jul sidste år en ny lov, der skal sikre, at Danmark overholder nye EU-regler om kapitalkrav til banker kaldet krisehåndteringsdirektivet. Venstre frygter nu, at Finanstilsynet påfører danske banker ekstra omkostninger i forhold til banker i andre lande i EU, og at det vil gøre det dyrere for de danske bankkunder. "Der var - og er - et klart politisk ønske om ikke at lave nationale særregler, som gør det dyrere at drive en bank og være kunde i en bank. Jeg kan derfor ikke forstå, at Finanstilsynet ser ud til at lægge noget ovenpå, som kan koste finanssektoren et ekstraordinært trecifret millionbeløb. Min ambition er nu at sætte fokus på dette forhold, så danskerne ikke skal til at betale ekstraordinært meget for at være kunde i en bank," siger erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen, som vil tage emnet op på et møde i Erhvervsudvalget i Folketinget og med partierne i den finansielle forligskreds.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 11
Konkurrence: Dansk direktør i asiatisk vindmølleselskab er træt af danske politikere
Den danske direktør i koreanske CS Wind, Knud Bjarne Hansen, mener, at både EU, USA og hans danske konkurrenter tager fejl, når de beskylder kineserne for prisdumping. Det skriver Jyllands-Posten. Direktøren har vanskeligt ved at se problemet i, at vindmølleproducenter som Vestas og Siemens Gamesa køber vindmølletårne der, hvor de er billigst, også selv om det lige nu indebærer et større CO2-aftryk fra transporten. Årsagen til at det er billigere for Vestas, Siemens Gamesa og andre vindmølleproducenter at fragte tårnene hele vejen fra Asien, er, at kineserne har dumpet prisen på stålplader. Det mener de danske tårnproducenter Welcon og Valmont SM, der har rejst en sag i EU for at få lagt straftold på de kinesiske tårne. "Jeg er ved at være træt af udokumenterede påstande om prisdumping. Jeg sidder midt i suppen her i Korea. Vi handler stål i Kina, Korea og Indonesien, og ingen steder er der statsstøtte til det stål, som vi bruger," fortæller Knud Bjarne Hansen. Europæiske og amerikanske konkurrencemyndigheder har ellers konkluderet, at kineserne statssubsidierer stålproducenterne. USA har derfor lagt told på de kinesiske stålplader og de produkter, hvor stålet bliver anvendt, mens man i EU kun har lagt told på stålpladerne, og det er netop derfor, at man nu kører en separat prisdumpingsag om vindmølletårne bøjet af det selvsamme stål. Til spørgsmålet om Knud Bjarne Hansen mener, at både EU og USA læser markedet forkert, når de lægger told på kinesisk stål, svarer han: "Som jeg ser det, er det nogle forhindringer, der laves for at beskytte nogle mindre rationelle virksomheder."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8
Klima: Minister vil fremskynde udfasning af benzinbiler
Den danske transportminister Benny Engelbrecht mener ikke, at EU-Kommissionens mål for udfasningen af fossile biler i 2035 er ambitiøst nok. Målet bør rykkes fem år frem til 2030, skriver Jyllands-Posten. "Vi ser gerne, at slutdatoen bliver i 2030. Hvis det ikke kan lade sig gøre, må man overveje, om der skal gives en mulighed for, at mere progressive lande kan udfase fossile biler tidligere end i 2035 med nationale tiltag," udtaler han. Engelbrecht melder, at hans kolleger umiddelbart tager godt imod budskabet, men Tyskland og andre EU-lande, som har stolte traditioner inden for bilproduktion, er blandt skeptikerne.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2
Udenrigspolitik: Vi har brug for fortsat tysk lederskab
Jyllands-Posten bringer i dag et debatindlæg af udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Han skriver blandt andet: "Det var i november 2005, Angela Merkel blev valgt som kansler. Mine enkle nedslag viser tydeligt, at hendes regeringstid har været i et turbulent kapitel i verdenshistorien med store begivenheder, der har haft direkte indflydelse på livet både i det Tyskland, hun var i front for, men også på livet her i Danmark. [...] Vi står midt i en stadig mere uforudsigelig verden. Vi har brug for et Tyskland, der fortsat står som et anker af stabilitet. Det er der brug for, både i EU og i verden, hvis vi skal sikre trygheden og sikkerheden for vores borgere. [...] Vi har brug for et Tyskland, der fortsætter med at tage ansvar i verden. Min gode tyske kollega, udenrigsminister Heiko Maas, har været blandt dem, som virkelig har blik for værdien af multilateralisme. For en regelbaseret verdensorden, hvor de store ikke bare tromler de små. Det er uhyre vigtigt for en mindre stat som Danmark at have samarbejdspartnere med blik for de små landes situation. Og vi har brug for et Tyskland, som fortsat arbejder for, at EU tager mere ansvar i verden. [...] Vi skal blive endnu skarpere på, hvor vores fælles interesser ligger, og hvordan vi kan løfte dem i fællesskab. Det gælder ikke mindst i forhold til EU. For Storbritanniens EU-exit har øget betydningen af vores samarbejde med Tyskland markant. Det gælder også den anden vej rundt. Verden er en helt anden end i 2005, da Merkel trådte til. De kommende 16 år bliver formentlig ikke mindre turbulente. Derfor skal vi styrke dialogen med Tyskland endnu mere."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 21
Finansielle anliggender: ECB-rygte gav renten rygstød
I Jyllands-Posten og Børsen kan man læse, at kilder fortalte Reuters torsdag, at Den Europæiske Centralbank, ECB, forbereder sig på, at inflationen vil overstige bankens allerede forhøjede estimater. Hvis det sker, kan det bane vejen for, at ECB's opkøb af obligationer under pandemiprogrammet, PEPP, udløber til marts.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 28; Børsen, s. 35
Sikkerhedspolitik: Statsministerens udenrigspolitik er ren nostalgi
I Informations leder kan man blandt andet læse: "Indpakningen er pænere, men substansen er den samme. Trods de obligatoriske fraser om vigtigheden af det transatlantiske samarbejde fra den amerikanske præsident Joe Biden ved FN-topmødet i New York, er det et faktum, at amerikanerne lægger al deres energi i det geopolitiske slagsmål med Kina. Når den amerikanske præsident uden at blinke tager egenrådige "America First"-beslutninger, der skader hans nærmeste allierede, så bør den danske statsminister tage bestik af det. [...] Eksemplerne fra Afghanistan og senest konflikten om ubådssagen med Frankrig viser, at USA under Biden bestemt ikke er bange for at køre sine egne partnere over, hvis det fremmer amerikanske interesser. Det generer en række centrale EU-lande, selv om de fleste ikke siger det åbent. Men ikke Mette Frederiksen. I et interview med Politiken torsdag, siger statsministeren, at hun ser "Biden som meget loyal over for den transatlantiske alliance" og kritiserer samtidig sine EU-kolleger: "Jeg synes i det hele taget, at man skal lade være med at løfte nogle konkrete udfordringer, som der altid vil være mellem allierede, op til noget, som det ikke bør være. Det vil jeg virkelig, virkelig advare imod." [...] At Frederiksen ikke anerkender, hvor alvorlig sagen er og kalder den største diplomatiske krise mellem USA og Frankrig siden Irak-krigen for "udfordringer", taler for sig selv. Det er selvfølgelig en utopi, at Europa skulle kunne klare sig uden NATO og USA på den korte bane. De europæiske forsvar er efter årtier med amerikansk beskyttelse så svage, at afhængigheden af USA er enorm. USA er i dag garanten for europæisk sikkerhed og vil være det i en mange år fremover. [...] Macrons analyse er, at de europæiske lande, hvis de vil have indflydelse på verdens gang og efterstræbe egne udenrigspolitiske mål, er nødt til at indlede diskussionen om, hvordan vi bliver stærkere og mere autonome, i takt med at amerikanerne trækker sig. Det kan kun ske i europæisk regi, for hver for sig er landene for små. [...] EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fremhæver også behovet for et stærkere europæisk forsvar og strategisk autonomi. Det samme gør de grønne i Tyskland, muligt kommende regeringsparti i Danmarks vigtigste europæiske samarbejdspartner. Danmark kan ikke få debatten om strategisk autonomi til at gå væk ved at holde sig for ørerne."
Kilde: Information, s. 16
Institutionelle anliggender: SIDSTE TUR MED ITALIENSK MASTODONT
Flyselskabet Alitalia er druknet i gæld og lukker, skriver B.T. og Berlingske. Den sidste maskine fra selskabet lander den 14. oktober, og dagen efter går det nye statslige selskab, ITA - Italia Trasporto Aereo, i luften. EU-Kommissionen meddelte den 10. september, at Alitalia har fået 900 millioner euro i ulovligt statstilskud, og de skal betales tilbage. Samtidig godkendte EU konstruktionen af ITA.
Kilder: B.T., s. 16; Berlingske, s. 13
Institutionelle anliggender: Mere Europa betyder mere tryghed
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Morten Helveg Petersen, MEP for Radikale Venstre. Han skriver blandt andet: "Hvad skal vi med Europa? Spørgsmålet er altid aktuelt, men i øjeblikket er det særligt aktuelt, fordi EU står over for udfordringer af en helt anden karakter, end vi har været vant til. [...] På det sikkerhedspolitiske område er det store spørgsmål, hvordan det går med den historisk stærke alliance mellem USA og EU. Vi ved det ikke. [...] Den kaotiske tilbagetrækning fra Afghanistan fik europæiske ledere på stribe til at fordømme amerikanernes manglende koordination med de europæiske lande, og spørgsmålet om, om Europa kan regne med USA, er således både legitimt og aktuelt. Det er en uholdbar situation, og der skal mere europæisk integration og samarbejde i forsvars- og sikkerhedspolitikken til for at give os trygheden tilbage. Med Joe Biden fik vi dog USA tilbage i klimakampen, og det er vigtigt nok i sig selv. [...] Hvis klimaangst skal vendes til tryghed, er Europa svaret. Svaret er også Europa, hvis vi skal afhjælpe migrationen til Europa, hvor vi aktuelt står over for en flygtningestrøm fra den forfejlede indsats i Afghanistan. Der er ingen vej uden om en fælles europæisk migrationspagt, solidarisk fordeling af kvoteflygtninge og en stærk, samlet forhandlingsposition som udgangspunkt for aftaler med nærområderne. Vi kan ikke beskylde den socialdemokratiske regering for at føre en europæisk linje i øjeblikket, men hvis regeringens flygtningepolitik skaber tryghed, er det en falsk en af slagsen. Internationale udfordringer kræver internationalt samarbejde."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 21
Grundlæggende rettigheder: Polsk region sløjfer LGBT-frit område
Ifølge det polske nyhedsbureau, PAP, har en region i det sydlige Polen skrottet en vedtagelse om at bekæmpe "LGBT-ideologi". Det sker, efter at EU har truet med at fjerne den økonomiske støtte til området, skriver flere af dagens aviser. Seksuelle minoriteters rettigheder er blevet en kampplads i det stærkt katolske Polen, og det har bragt landet på kollisionskurs med EU, der holder fast i, at det bryder europæisk lov. Ifølge Berlingske havde 100 regioner i Polen erklæret sig 'fri' for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transkønnede, men nu har regionen Swietokrzyskie altså trukket sig fra vedtagelsen.
Kilder: B.T., s. 10; Berlingske, s. 13; Ekstra Bladet, s. 9; Jyllands-Posten, s. 13
Finansielle anliggender: Norge går foran og hæver renten
Norges Bank har som den første vestlige centralbank hævet den ledende rente i kølvandet på coronakrisen, skriver Berlingske. "Norges Bank har de seneste måneder været meget klare i mælet om, at renten ville blev sat op her i september, hvis økonomien fortsatte fremgangen. De har også været helt klare omkring, at dette kun er den første i en serie af renteforhøjelser," lyder det fra Ulrik Harald Bie, Berlingskes økonomiske redaktør. Ifølge Norges Bank er det nødvendigt med højere renter for at forhindre et rødglødende boligmarked og dermed endnu mere gæld i husholdningerne. Den Europæiske Centralbank (ECB) har endnu ikke villet diskutere, hvordan man vil afvikle de ekstraordinære coronatiltag.
Kilde: Berlingske, s. 7
Finansielle anliggender: Plat eller krone
I en kommentar i Weekendavisen skriver digital redaktør Anders Emil Møller blandt andet: "Tulipankrakket regnes den dag i dag for en af historiens mest voldsomme finanskriser. Vi bruger fortsat de finansielle indikatorer fra dengang som pejlemærke for bobler. Den slags ved man hos Den Europæiske Centralbank, hvor vicepræsident Luis de Guindos skriver i dette års rapport om finansiel stabilitet, at vi grundlæggende har en sund økonomi, men med enkelte tilfælde af hårdt pumpede og risikable nye fænomener. I risikovurderingens afsnit 2.2 fremhæver han specifikt bitcoin. Prisstigningen på den populære kryptoenhed overskygger nu selv det historiske tulipanhysteri. [...] Apropos penge. Det ved man noget om hos Nationalbanken. Bitcoin blev kaldt et "elektronisk kontantsystem" i manifestet. Alene navnet emmer af klingende mønt, og man skal sågar bruge en digital pung til at opbevare sin såkaldte "kryptovaluta" i. Der er med andre ord skruet godt op for associationerne mod det pekuniære. Så er det mig, der kun ser hurtige penge, hvor der i virkeligheden er tale om en banebrydende ny valuta? "Først og fremmest: Det er ikke en valuta. Der mangler alt, hvad der skal til for at være det," kan jeg se Lars Rohde sige på CNN. Han er direktør i Nationalbanken og ved mere om penge end de fleste. Jeg kan også se Christine Lagarde, der er formand for Den Europæiske Centralbank, sige det samme. Hun slutter endda sin sætning med ordet "punktum" for at understrege, at snakken om "kryptopenge" er forskruet. [...] Det er altså svært at se, at projektet med bitcoins er så demokratisk, som man bryster sig af i manifestet og blandt de store investorer. Det er nogle ganske få, der sætter dagsordenen."
Kilde: Weekendavisen, s. 1, 10
Klima: Klimatisk
FNs klimakonference COP26 i Glasgow begynder om seks uger, og dermed et år senere end planlagt grundet covid-19. Weekendavisen skriver, at fokus er på, at de 191 medlemslande bag Parisaftalen skal love at reducere deres klimagasser mere, end de gjorde i Paris. Ifølge en synteserapport fra FNs klimaorganisation, UNFCCC, tegner det dog ikke særlig godt. Frem til 2030 vil den globale udledning stige 16 procent. Og kun EU-landene og nogle få andre lande har reelt skærpet deres mål, mens 78 lande ikke har svaret inden tidsfristen, blandt andet Kina, Japan og Sydkorea.
Kilde: Weekendavisen, s. 10
Det digitale indre marked: Den største og mindste bedrift
Weekendavisen bringer en kommentar af Jørg Hübner, direktør, DTU Nanolab, som blandt andet skriver: "En moderne mikrochip er nok det mest komplicerede, menneskeheden har skabt - en chipfabrik er dyrere end en storebæltsbro, og produktionen kan ødelægges af et støvkorn. Derfor er det ikke så let at løse manglen på de små, flade firkanter. Som Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fremhævede i sin årlige tale om EUs tilstand for nylig, så befinder verden sig i en krise, hvad angår produktion af mikrochips. Der er så stor mangel på mikrochips i hele verden, at en stor del af den digitale udvikling er sat på standby. "Intet er digitalt uden chips," sagde Ursula von der Leyen og fremførte dernæst, at EU skal være selvforsynende med chips. Forslaget fik flere parlamentarikere til at spærre øjnene op - uvist, om det var i undren eller forbavselse. Og det kan der være god grund til. Det er ufatteligt billigt pr. enhed, men uhyre kompliceret i sin helhed at fremstille fremtidens digitale råstof - mikrochippen - for kravene stiger konstant. [...] Som man siger i branchen: "Det er ikke raketvidenskab at lave mikrochips, det er meget mere kompliceret!" Men hvis det er så kompliceret, hvordan kan det så være, at mikrochips er så billige? Svaret ligger i antallet af producerede enheder, idet der bliver produceret hundrede milliarder af dem hvert år. Når der altså er mulighed for det."
Kilde: Weekendavisen, s. 12-13
Migration: Døde migranter
På sociale medier har man længe kunnet læse om døde migranter ved grænsen mellem Belarus og dets EU-naboer, Polen og Litauen, selvom de polske og litauiske myndigheder konsekvent har afkræftet rygterne, skriver Weekendavisen. Men mandag oplyste Polens premierminister, Mateusz Morawiecki, ved en pressekonference, at fire døde migranter var blevet fundet ved den polskbelarusiske grænse. Belarus' diktator, Aleksandr Lukasjenko, bliver ved med at eksportere migranter til EU og flere menneskerettighedsorganisationer har kritiseret polakkerne for at gå hårdhændet til værks, når de afviser migranterne. Den polske regering har dog, til trods for den seneste udvikling, tænkt sig at holde fast i sin kompromisløse politik. "Vi har at gøre med en velorganiseret aktion, som bliver styret fra Minsk og Moskva," sagde Mateusz Morawiecki.
Kilde: Weekendavisen, s. 10
Klima: Vil udfase benzinbiler hurtigere
Torsdag drøfter transportminister Benny Engelbrecht (S) udfasningen af fossile biler med ministerkolleger fra de øvrige EU-lande, skriver Børsen. Transportministeren mener ikke, at EU-Kommissionens mål for udfasningen af fossile biler i 2035 er ikke ambitiøst nok. “Vi ser gerne, at slutdatoen bliver i 2030. Hvis det ikke kan lade sig gøre, må man overveje, om der skal gives en mulighed for, at mere progressive lande kan udfase fossile biler tidligere end i 2035 med nationale tiltag,” siger han.
Kilde: Børsen, s. 22
Sundhed: Skal coronateste i omstridt migrantlejr
I den nye EU-finansierede lejr på Samos, Zervou, som er omringet af to ruller pigtråd, skal migranter nu coronatestes, skriver Børsen. Det bliver den danske biotekvirksomhed Pentabase, som skal stå for det. “Vi er godt klar over, at diskussionen om migration er en varm politisk kartoffel, som man kan have mange meninger om. Ingen ønsker, at der skal være smitteudbrud, lige meget hvilken lejr der er tale om,” siger Ulf Bech Christensen, molekylær- og cellebiolog og direktør i Pentabase.
Kilde: Børsen, s. 6
Det digitale indre marked: Det, centralbankchefen ikke selv siger
Weekendavisen bringer et interview med den tyske professor Joscha Wullweber. Han mener, at centralbankernes chefer er blevet vor tids politiske magthavere, men det forstår økonomer ikke, fordi de fuldstændig overser penges betydning. "Det her er et stort problem, men ikke desto mindre sandheden: De fleste mainstreamøkonomer forstår ikke penge. Punktum," udtaler han. Wullweber har læst statskundskab på universiteter i Hamborg, Kassel og Sussex i England og det meste af sin karriere har han været optaget af, hvordan økonomi og politik spiller sammen. Under coronakrisen har flere af verdens centralbankchefer offentligt lovet, at der var penge nok til at betale for næsten hvilken som helst coronahjælpepakke ved hjælp af store lån, som de nok skulle være garant for, og at de kriseramte stater ikke behøvede at betale pengene tilbage lige med det samme. Direktøren for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, har givet lange interview til internationale gigantmedier som Financial Times og Politico, og USAs centralbankchef, Jerome Powell, er blevet krydsforhørt i det amerikanske hardtalkprogram 60 Minutes. Også herhjemme har den øverste direktør i Nationalbanken, Lars Rohde, været i de fleste danske medier. Centralbanker er altså blevet noget vi taler om. I sin nye bog Zentralbankkapitalismus (Centralbankkapitalisme) forsøger Joscha Wullweber at forklare hvorfor, og fastslår, at vi skulle have haft den slags diskussioner for længe siden.
Kilde: Weekendavisen, s. 4-5
Det digitale indre marked: EU vil trække stikket til Apples iPhone: Én oplader skal virke til alle telefoner og al anden elektronik
Et nyt forslag fra EU betyder, at alle smartphones, tablets, digitale kameraer, håndholdte spilkonsoller og hovedtelefoner fremover skal bruge én og samme oplader - uanset mærke. Det skriver flere aviser. EU ønsker at nedbringe mængderne af elektronikaffald og samtidig gøre livet med ny elektronik lettere. "Alt elektronisk udstyr skal kunne bruge den mest udbredte opladertype, USB-C, til at kunne lade deres udstyr op. Det vil spare betydelige mængder af penge og nedbringe mængden af elektronikaffald betydeligt," lød det i går fra EU-kommissær for det indre marked, franskmanden Thierry Breton, da han sammen med EU-kommissær Margrethe Vestager fremlagde et nyt lovforslag for at sikre, at der fremover kan bruges et fælles stik til bærbar elektronik i EU. Reglerne ventes at træde i kraft om to år, hvis forslaget godkendes i EU-systemet. I snart ti år har EU-Kommissionen talt om at tvangsensrette opladerne, men først nu kommer der konkret lovgivning på bordet, skriver Berlingske. Fra Kommissionen lyder det, at “et årelangt arbejde med industrien for at sikre en frivillig tilgang har reduceret antallet af mobilladere fra 30 til tre inden for det seneste årti." Det skriver Børsen.
Kilder: Berlingske, s. 1, 2; B.T., s. 10; Politiken, s. 2; Børsen, s. 12
Detaljer
- Publikationsdato
- 24. september 2021