Dagens EU-tophistorier
Migration: Millioner af ukrainere forventes at flygte
I dagens aviser skrives der om situationen i Ukraine og hvordan Ruslands invasion kan føre til massive flygtningestrømme mod Europa. Flere aviser skriver, at et voksende antal ukrainere har valgt at tage deres liv i egen hånd og flygte fra Putins krig. De amerikanske myndigheder vurderer, at det russiske angreb i værste fald kan få op mod fem millioner ukrainere til at flygte til Vesten. Lokale polske medier berettede torsdag formiddag, at trafikken af flygtende til fods begyndte at tage til. Formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, sagde også, at EU er parat til at tage imod flygtninge fra Ukraine. "Vi håber, at der vil være få flygtninge, men vi er helt klar til dem, og de er velkomne," lød det fra hende. Polen har også meddelt, at man er klar til at hjælpe alle. Torsdag forberedte amerikanske tropper i landet sig til at rykke tættere på den polsk-ukrainske grænse for at hjælpe ukrainere med at flygte. "Vi har forberedt os på en bølge af flygtninge i flere uger. Vi gør alt for at give en sikker havn i Polen til alle, der har brug for det," siger Polens indenrigsminister Mariusz Kaminski. Også i Danmark er man forberedt på at modtage flygtninge fra Ukraine. "Vi forventer, at der kan opstå primært tre situationer angående flygtninge. Der kan være internt fordrevne i Ukraine. Så vil der givet komme et stort pres på et land som Polen, men også Moldova og andre. Så kan der også komme en flygtningestrøm ind i Europa, og der vil Danmark også hjælpe ved at huse ukrainske flygtninge på dansk jord," sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde torsdag. Regeringens støttepartier efterlyser en plan for modtagelse af ukrainske flygtninge, og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har indkaldt ordførere for Folketingets partier til et møde om en potentiel flygtningestrøm, som vil blive holdt fredag. "Der er krig i Europa, og derfor har Danmark selvfølgelig et ansvar, og vi står klar til at hjælpe. Regeringen og udlændingemyndighederne har allerede i nogen tid haft fokus på sikring af tilstrækkelig beredskabskapacitet, i tilfælde af at situationen i Ukraine resulterer i en øget tilstrømning til Danmark. I lyset af den seneste udvikling har vi iværksat yderligere tiltag," lyder det fra ministeren.
Jyllands-Posten og Politiken skriver, at Mette Frederiksen i går nægtede at svare på, om ukrainske flygtninge på sigt kan risikere at blive sendt til asyllejre i Afrika. Dog har regeringens flygtningepolitik ændret sig markant på kort tid. For kun et år siden lød det fra statsministeren, at sigtepunktet for regeringens udlændingepolitik var nul asylansøgere. Mens Mette Frederiksen lige nu hilser ukrainske flygtninge velkommen, arbejder regeringen samtidigt intenst på at etablere et modtagecenter uden for Europa, hvor flygtninge sendes til, hvis de søger asyl i Danmark. "Jamen, jeg forholder mig til, hvordan tingene er. Vi har ikke endnu etableret et modtagecenter. Det vil sige, at hvis vi huser asylansøgere, og hvis vi godkender asylansøgninger, så er det på dansk jord. Vi betragter set med regeringens briller Ukraine som en del af vores nærområde," sagde statsministeren. Mattias Tesfaye mener, at det skal forholde sig anderledes, når det kommer til ukrainske flygtninge. "Det er på ingen måde en del af regeringens overvejelser, at ukrainske flygtninge skal hjælpes uden for Europa. Som statsministeren også sagde på sit pressemøde, skal flygtninge hjælpes i nærområderne til konflikterne. Nu er Danmark nærområde. Derfor skal ukrainske flygtninge blandt andet også hjælpes på dansk jord," siger han.
Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten blandt andet: "Hvis der er to lande, der længe har været på bølgelængde inden for EU's flygtningepolitik, er det Østrig og Danmark. I den forbindelse er det opsigtvækkende, hvad kansler Karl Nehammer udtalte onsdag aften. [...] I første omgang vil Nehammer hjælpe i nærområderne. At dømme efter erfaringerne fra Ruslands annektering af Krim i 2014, vil størstedelen af en flygtningestrøm søge mod Ukraines naboer med Polen som hoveddestination. Men da presset måske hurtigt kan blive omfattende, er Nehammer også parat til at hjælpe i Østrig. Samme toner har også de seneste dage lydt fra lande, der normalt er på Østrigs linje. Polen regner med at skulle tage imod op imod en mio. flygtninge, mens Rumæniens forsvarsminister har nævnt tallet 500.000 - afhængigt af hvor omfattende Ruslands militære angreb udvikler sig. [...] Men det er ikke kun medlemsstaterne, der har fokus på de mulige flygtninge. Det gælder i høj grad også EU-systemet. En nødplan for at håndtere en flygtningestrøm er ganske enkelt en del af det nødvendige kriseberedskab - lige fra fælles sanktioner, støtte i og omkring Ukraine over alternativer til russisk gas. Det hænger også sammen med, at en flygtningestrøm påvirker EU-landene forskelligt og dermed kan kræve, at EU-landene kommer hinanden til undsætning."
Kilder: Berlingske, s. 12-13; Børsen, s. 8; Jyllands-Posten, s. 4-5, 12-13, 32; Politiken, s. 8
Udenrigspolitik: Sanktioner mod Rusland er et tveægget sværd, som Europa nu synes klar til at sluge
Flere af dagens aviser skriver om de sanktioner, som Vesten vil ramme Putins Rusland med i forbindelse med angrebet på Ukraine. Diplomater er netop nu i hektiske forhandlinger om en ny bølge af vestlige sanktioner mod Rusland. Dog står en ting klart: Der er langtfra enighed om alle redskaber i værktøjskassen. Af nogle bliver bankernes SWIFT-system set som et vigtigt våben til at ramme russiske banker og virksomheder. Uden SWIFT vil de ikke kunne modtage udenlandske betalinger. Swift har base i Belgien og er derfor omfattet af EU's regulering. Men andre lande ser en risiko for store tab, hvis europæiske kreditorer ikke kan få betalinger fra Rusland. "Vores mål er at få en kæmpestor pakke, en massiv pakke med massive konsekvenser, og at den kan træde i kraft allerede fredag. Der er altid diskussion og forskellige idéer. Men vores fokus er at få denne pakke ud, og at den bliver så stor som overhovedet muligt," sagde en unavngiven diplomat fra et centralt EU-land torsdag. Ifølge avisen Financial Times presser den britiske premierminister Boris Johnson hårdt på for at udelukke Rusland fra SWIFT, mens den tyske kansler Scholz har afvist. Også Ruslands gaseksport er et punkt, der deler landene. Det er ventet, at EU's nye sanktionspakke vil ramme energisektoren, men ikke specifikt den russiske gas, som flere lande er dybt afhængige af. På et ekstraordinært topmøde i Bruxelles i aftes samledes EU's ledere. Her beskrev EU-formand Ursula von der Leyen hovedlinjerne i en sanktionspakke. "Denne pakke vil omfatte økonomiske sanktioner, som hårdt begrænser Ruslands adgang til kapitalmarkederne. Disse sanktioner vil undertrykke Ruslands økonomiske vækst, øge låneomkostningerne, hæve inflationen, intensivere udstrømningen af kapital og gradvis udhule den industrielle base," sagde hun. Også eksport af teknologi og software står til at blive ramt. Von der Leyen sagde, at EU ønsker at afskære Ruslands industri fra de teknologier, som er desperat nødvendige i dag for at bygge en fremtid. I Danmark sagde udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på et pressemøde: “Vi går ikke i detaljer om den pakke af sanktioner, der skal vedtages i EU. Men jeg kan garantere for én ting, og det er, at den danske regering sammen med vores partnere arbejder for den hårdest mulige reaktion.” Det præcise indhold af sanktionspakken ventes først offentliggjort i løbet af fredagen. Men diplomatiske kilder forventede tiltag som eksportforbud og tiltag mod Ruslands finansielle sektor, transportsektor, energisektor og ændringer af EU's visumpolitik overfor Rusland.
I forhold til handel med Rusland vurderer både DI og Dansk Erhverv, at den overordnede effekt af en kollapset samhandel med Rusland er begrænset, blandt andet fordi danske virksomheder tidligere har været gode til at finde alternative eksportmuligheder. Underdirektør i DI Peter Thagesen, påpeger, at USA også vil indføre sanktioner, som formentlig bliver endnu hårdere end de europæiske. Det kan forstærke problemerne for europæiske virksomheder med aktiviteter i Rusland, fordi der i Europa vil være stor forsigtighed med ikke at overtræde de amerikanske tiltag. Det skriver Jyllands-Posten.
Nogle eksperter mener ikke, at sanktioner mod Rusland kan stoppe angrebet i Ukraine. "Rusland kan holde til sanktioner i et stykke tid. Landet har meget lav gæld og har sparet mere end 600 milliarder dollar op, som de kan tære på. Russerne har sparet op til den slags sanktioner her," siger chefanalytiker i Danske Bank Jakob Ekholdt Christensen til B.T. Han mener, at der især er to ting der spiller ind, hvis Vesten skal ramme Rusland hårdt og hurtigt. "Det første effektive tiltag vil være at sætte alle de russiske banker på sanktionslisten. Herunder de to største VTB Bank og SberBank. Tilsammen står de to banker for to tredjedele af det russiske bankmarked," siger han og fortsætter: "Det betyder, at alle bankernes udenlandske aktiver bliver frosset inde og ikke kan lave internationale overførsler." Philip Worman, risikoanalytiker og direktør i rådgivningsfirmaet GPW, er enig. "Desværre er virkeligheden sådan, at man kun presser Putin ved at ramme hans befolkning. Han mener selv, at befolkningen er modstandsdygtig. Men hvis man forhindrer dem i at bruge deres kreditkort i udlandet og forhindrer valutaudveksling, vil det måske kunne vende folkestemningen," siger Philip Worman.
I en analyse i Information under overskriften "Sanktioner mod Rusland er et tveægget sværd, som Europa nu synes klar til at sluge", skrevet af avisens korrespondent Tore Keller, kan man blandt andet læse: "EU's stats- og regeringsledere mødtes torsdag aften i Bruxelles for at vedtage den næste runde af sanktioner mod Vladimir Putins Rusland, efter den russiske præsident har indledt en invasion af nabolandet Ukraine. En militær indsats fra NATO-landene i Ukraine er udelukket, så Vesten vil i stedet forstærke sine økonomiske sanktioner mod Rusland og øge sin støtte til Ukraine. [...] Ifølge Marie Dumoulin, forsker hos European Council on Foreign Relations (ECFR), og tidligere leder af det franske udenrigsministeriums ruslandsafdeling, får sanktionerne først en effekt på lidt længere sigt. Men den russiske økonomi betaler allerede en del af prisen for invasionen. [...] EU's nye sanktioner drejer sig blandt andet om yderligere personrettede sanktioner mod russiske topfolk og var ikke færdigforhandlede ved Informations deadline. Der forventes flere sanktioner mod russiske banker, som vil miste adgangen til det europæiske marked. Forbud mod eksport af komponenter til energisektoren. Hertil blokering af Ruslands adgang til højteknologi og markeder, der er afgørende for landets økonomi. De nye sanktioner kommer oven i dem, som blev vedtaget tirsdag." [...] Vesten, herunder EU, har mødt kritik for ikke at have lavet strammere sanktioner på et tidligere tidspunkt eller have gjort det klart for Putin, hvor høj prisen ville blive. Men det har ikke været afgørende for beslutningen om den russiske invasion, vurderer Marie Dumoulin fra ECFR. [...] Selv om Vestens formål med sanktionerne er at straffe Rusland, er det ikke en beslutning uden økonomiske omkostninger for de europæiske lande selv. Torsdag så man voldsomme stigninger i gasmarkedsprisen - og den næste byge af sanktioner fra Vesten mod Rusland kan få priserne på naturressourcer til at stige yderligere på den korte bane, fordi markederne tager højde for konflikten og Rusland forventes at lancere modsanktioner."
I en analyse på Altinget skriver Europa-analytiker Thomas Lauritzen blandt andet: "Hvis USA og Europa lukker helt af for russisk handel og finans, kan det udløse en hidtil uset energikrise i EU, som har stor afhængighed af russisk gas. Timingen er meget uheldig for Danmark. [...] Udsigten til at smadre den for Rusland så lukrative og politisk nyttige europæiske energiafhængighed har ikke fået præsidenten til at pakke våbnene væk. Og det er Den Europæiske Union, der har gjort sig afhængig af en enorm energiimport fra Rusland, som i dag leverer omkring 40 procent af EU's samlede gasforbrug. Det tal er vel at mærke et gennemsnit for de 27 medlemslande, hvoraf mange er endnu mere afhængige. For Finland og en række østlige EU-lande er det over to tredjedele, mens det afgørende medlemsland Tyskland henter over halvdelen af dets gas i Rusland. [...] Hvorfor skulle Vladimir Putin lukke for gassen, når Rusland jo netop tjener milliarder på den, kan man sige. Men spørgsmålet er, om tiden for den slags pragmatiske analyser nu er forpasset. Putin har jo lige beordret en voldelig magtovertagelse af et demokratisk og suverænt land i Europa vel vidende, at det ville udløse en lavine af hårde økonomiske sanktioner. Udsigten til at smadre den for Rusland så lukrative og politisk nyttige europæiske energiafhængighed har ikke fået præsidenten til at pakke våbnene væk. Nu har Putin i stedet sendt en åbenlys udfordring til Europas ledere: hvor alvorligt mener I det, når I taler om historiske og massive sanktioner? [...] Generelt er Danmark blandt de EU-lande, der er mindst afhængig af russiske energi - blandt andet takket være vedvarende energi, og også fordi vi har en egenproduktion af naturgas. Men skæbnen vil, at timingen er meget uheldig for Danmark lige nu, fordi gasfeltet Tyra i Nordsøen er lukket ned for at blive renoveret og genopbygget frem til 2023. Det betyder, at Danmark i øjeblikket er ualmindelig meget afhængig af importeret gas fra Tyskland - og meget af den gas kommer fra Rusland."
Kilder: Børsen, s. 4; Altinget; B.T., s. 6; Information, s. 4, 7, 6-7; Jyllands-Posten, s. 6-7, 9; Kristeligt Dagblad, s. 10
Sikkerhedspolitik: Eksperter: Invasion giver ikke mening
Flere af dagens aviser skriver om Ruslands invasion af Ukraine. Mange analytikere har ikke kunnet forudse invasionen af Ukraine, da de har antaget, at aktørerne handler rationelt. Umiddelbart er det nemlig svært at se, hvad Rusland vil opnå med en invasion af Ukraine i fuld skala. Hvis man ser på det i et realistisk perspektiv virker det uovervejet og irrationelt. Det kan ifølge Information være grunden til, at førende Ruslands- og sikkerhedseksperter konsekvent har taget fejl i deres vurdering af situationen de seneste uger. Flemming Splidsboel, ekspert fra DIIS, forudså for få uger siden ikke en krig. I dag erkender han, at han tog fejl. "Jeg har arbejdet med efterretningsanalyse, og når man vurderer denne her slags ting, så baserer man det jo på en antagelse om rationalitet. At aktører holder de potentielle gevinster op mod de potentielle omkostninger," siger han til Information. Heller ikke sir Andrew Wood, der var britisk ambassadør i Rusland fra 1995 til 2000 og nu er tilknyttet tænketanken Chatham House, kan se logikken i Ruslands angreb. "En ting er, at den russiske regering ville forhindre Ukraine i at gøre bestemte ting. Noget helt andet er at ville kontrollere den ukrainske regering fuldstændigt. Det er en helt anden ting, der kræver helt andre ofre," siger han. Hvis man skal finde mening med invasionen skal man lytte til, hvordan Putin selv opfatter situationen. Mandag gentog han sin idé om, at Ukraine ikke er en "egentlig stat", men af historiske og kulturelle årsager må forstås som en del af Rusland. Og i en tale onsdag aften sammenlignede han NATO's ekspansion mod øst med nazisternes fremmarch i 1940. Som det fremgår af Putins taler, opfatter de russiske ledere stadig Rusland som en betydningsfuld stormagt. Men det er en delvis sandhed. Økonomisk, teknologisk og kulturelt er Rusland en på mange måder ret uanselig nation. Selv om der er halvt så mange mennesker, er Tysklands økonomi dobbelt så stor som den russiske. I det omfang Rusland kan gøre krav på at blive taget alvorligt som en væsentlig magt i international politik, skyldes det to ting: landets enorme militær og Putins forbavsende vilje til at bruge det.
Med invasionen af Ukraine har Vladimir Putin væltet generationers regelbaserede sikkerhedsorden. Det skriver Kristeligt Dagblad. "Det er brutal krigshandling, en koldblodig og længe planlagt invasion. Rusland vil omskrive historien med magt," sagde Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, i går formiddag umiddelbart efter at den transatlantiske forsvarsalliance besluttede at optrappe sine styrker på østflanken både på landjorden, på havet og i luften, og forud for et hastemøde mellem Natos stats- og regeringschefer i dag. Den historie, som Vladimir Putin er i færd med at omskrive, er den europæiske sikkerhedsorden, som voksede ud af Sovjetunionens sammenbrud og Murens fald. I sin tv-tale gentog Putin sin kritik af, at den europæiske sikkerhedsorden i de sidste 30 år har været i Vestens interesse og et instrument for vestlig magtdominans. Bruno Lété, seniorforsker ved The German Marshall Fund i Bruxelles, mener, at de russiske kampvognes indtog i Ukraine fejer 30 års europæisk sikkerhedsarkitektur af bordet. "Ingen ved, hvad der nu er tilbage af de traktater, som er blevet indgået om Europas sikkerhed, for eksempel om udstationeringen af konventionelle tropper i Europa. Hele denne ramme baseret på international ret og respekt for internationale traktater, som garanterede sikkerheden i Europa, er væk. Der er ikke længere nogen garanti for en fred, der hviler på respekt for selvstændige staters suverænitet. Putin har klart markeret, at han vil have frie hænder til at gå ind i et land, hvis han mener, han har brug for det. Putin har klart vist, at hans verdenssyn er, at det er den stærkeste, der overlever," siger han til Kristeligt Dagblad.
Flere aviser bringer oversigter over, hvad der skete i løbet af torsdagen. Her kan man læse, at formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, prompte fordømte Ruslands angreb, og varslede hårde sanktioner. Ukraines forsvarsminister Oleksii Reznikov åbnede for, at alle ukrainere nu kan blive en del af forsvar mod de russiske styrker og at ukrainsk politi vil uddele våben til alle, der er villige. Præsidenten for International Røde Kors, Peter Maurer, skrev på Twitter, at han er bekymret for ukrainernes sikkerhed. "Vores budskab til parterne i konflikten er klart: Håndhæv den humanitære folkeret, beskyt civile og essentielle tjenester. International Røde Kors reagerer på akutte humanitære behov, og de skal være i stand til at fortsætte deres livreddende arbejde," lød det. Jens Stoltenberg, Natos generalsekretær, sagde på et pressemøde, at Europa er "forandret" efter angrebet. "På trods af løgne er Kremls intentioner klare. Den truende retorik fra Putin og Ruslands aggressive adfærd er grunden til, at vi siger, at der er en 'ny normal' i vores sikkerhedssituation. Der vil være en ny virkelighed og et nyt Europa efter invasionen," sagde han. Umiddelbart efter lød det fra den ukrainske udenrigsminister, Dmytro Kuleba, at landet har cuttet alle diplomatiske bånd til Rusland og opfordrer allierede lande til at gøre det samme. Den øverstbefalende for den hviderussiske hær, Valerij Salusjnij, meddelte, at missiler er blevet affyret fra Hviderusland, der ellers har nægtet at være en del af det russiske angreb. I Ukraines hovedstad Kiev blev der desuden indført udgangsforbud, som gæler fra kl 22. om aftenen til kl. 7 om morgenen. Samtidig er al togtrafik indstillet.
Politiken skriver, at regeringschefer de nordiske og baltiske lande ser med dyb alvor på den sikkerhedspolitiske situation, men Ruslands nabolande afviser at være truet af russisk invasion. Den finske præsident, Sauli Niinistö, har gennem flere uger været i kontakt med både Vladimir Putin og Joe Biden. Han giver udtryk for, at invasionen af Ukraine er et angreb mod den europæiske sikkerhedsorden trods de seneste ugers advarsler fra russisk side. " Dog understreger han, at Finland ikke er truet af en invasion fra Rusland. "Det er forståeligt, at også finner nu føler sig bange. Jeg vil understrege, at truslen ikke er rettet mod Finland," siger han. Den litauiske præsident, Gitanas Nauseda, meddelte torsdag, at han vil bede parlamentet om at erklære undtagelsestilstand, og betegner det russiske angreb på Ukraine som en "uprovokeret militær aggression". Også han afviser dog, at Litauen selv er truet af russisk invasion. "Litauen er sikker, fordi vi har været medlemmer af Nato siden 2004. Jeg har for nylig fået forsikringer fra alle Nato's stats- og regeringschefer om, at Nato's artikel 5 står bomstærkt," siger han. I Nato-regi har Danmark fire F-16-fly stationeret i Litauen for at sikre det baltiske luftrum, ligesom den danske fregat 'Peter Willemoes' sejler som en del af Nato's stående flådestyrke. Og til marts skal godt 200 soldater fra hæren til Estland for at styrke Nato's fremskudte forsvar i Estland. I Norge vurderer statsminister Jonas Gahr Støre, at man i historiebøgerne skal blade tilbage til Anden Verdenskrig for at "se omfanget af den type invasion" i Europa, der finder sted i Ukraine i disse døgn. Han afviser dog, at der er grund til at frygte krig i Norge. Han oplyser, at Norge, der ikke er medlem af EU, ikke ikke har planer om at tage selvstændige sanktioner eller tiltag over for Rusland, men at Norge vil tilslutte sig europæiske sanktioner, der blev forhandlet torsdag aften i Bruxelles.
Weekendavisen skriver om Ruslands samarbejde med Belarus, som giver fuld opbakning til Ruslands invasion. "Vi vil bringe Ukraine tilbage til den slaviske fold. Det er vores Ukraine. Det er vores folk," lød det forleden fra den belarusiske præsident Aleksandr Lukasjenkos, der ellers tidligere har nægtet at anerkende den russiske annektering af Krim-halvøen. Men brugen af Belarus som sandsynlig affyringsrampe for en russisk troppefremrykning mod Kijev er blot ét aspekt af landets forvandling til russisk vasalstat. Endnu mere betydningsfuld for europæisk sikkerhed er den beslutning, der søndag formelt er lagt ud til belarusiske vælgere i form af en folkeafstemning, men som selvfølgelig allerede er truffet. Her vil en ny forfatning, der eliminerer landets hidtidige status som neutral stat og åbner for udstationering af atomvåben på belarusisk jord, blive vedtaget.
Kilder: Information, s. 12; B.T., s. 6, 8, 10, 14; Kristeligt Dagblad, s. 1, 7; Politiken, s. 1-2, 6, 8; Weekendavisen, s. 1
Sikkerhedspolitik: Ukraine under russisk angreb på flere fronter - mange døde i de første slag
Tidligt torsdag morgen blev en russisk militær invasion og åben krig mod Ukraine indledt med et angreb med bombninger, raketter og præcisionsmissiler mod først og fremmest militære mål i mindst et dusin byer i Ukraine, skriver flere af dagens aviser. Rusland fastholder, at man kun har ramt militære mål, men i flere ukrainske byer siger vidner, at også civile områder er blevet ramt blandt andet i storbyen Kharkiv tæt på grænsen til Rusland i det nordøstlige Ukraine. Flere medier i Kiev beretter om mange tusinder mennesker på flugt fra hovedstaden og stillestående bilkøer spærrer motorvejene. Derudover er køerne uendeligt lange ved billetkontorer til toge og busser. Ifølge nyhedsbureauet Reuters er dødstallet blevet opgjort til 57, mens 169 skulle være blevet såret.
På under 24 timer har Putins hær indtaget flere strategiske positioner i Ukraine og nærmer sig nu hovedstaden, skriver flere aviser. Russernes træk er blevet fordømt i Vesten, men EU og Nato kan ikke sende soldater til Ukraine. I stedet har Kiev bedt EU-landene om straks at sende mere luftforsvar og antimissilsystemer. "Da Rusland annekterede Krimhalvøen i 2014, kom det som et chok. Det blev anset for at være vanvid, og alle troede, at diplomatiske tiltag ville kunne tæmme Putin. Der var alt for mange forsøg på at stryge Putin med hårene frem for at sætte hårdt mod hårdt. Og lige siden har han vist, at han ikke kan tøjles. I det mindste er EU nu endelig vågnet op og erkender, at det her er en europæisk krig, og at man ikke længere kan ignorere, hvad der sker i Ukraine. Men vi føler os fortsat alene her i kampen mod Rusland," siger politolog Dmytro Mratjnik ifølge Information. Torsdag understregede EU's ledelse, at den står klar til at hjælpe flygtninge fra Ukraine - både internt i Ukraine og dem, der måtte flygte til nabolandene. "Vi har nu konkrete beredskabsplaner på plads med alle EU-lande i frontlinjen til øjeblikkeligt at tage imod og huse flygtninge fra Ukraine. Hvad internt fordrevne angår, er vi klar med massiv støtte via humanitære hjælpeorganisationer i form af f.eks. ly og andre fornødenheder, som internt fordrevne har brug for øjeblikkeligt," sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen ifølge Jyllands-Posten og fortsatte: "Vi håber, at der kommer så få flygtninge som muligt. Men vi er helt klar til dem. Og de er velkomne."
Jyllands-Posten bringer en analyse af Jørn Mikkelsen, sikkerhedspolitisk korrespondent, som blandt andet skriver: "Et russisk angreb er blevet sluppet løs på Ukraine. En ny krig er i gang i Europa. Verdenssamfundet tager sig til hovedet. Så mente Putin det altså alligevel. [...] Sidst på eftermiddagen torsdag kom de første rapporter om, at russiske kolonner af kampvogne og pansrede køretøjer var set kun ca. 20 km fra hovedstaden Kiev. Hvis målet for offensiven vitterlig er Kiev, må Putin formodes at have et meget ambitiøst krigsmål. Det handler ikke nødvendigvis om en fuld besættelse af Ukraine. Dertil kan selv det angivne troppemål på op mod 190.000 mand være for lille. Det handler snarere om at tvinge regeringen under præsident Volodymyr Zelenskij fra magten og installere et Kreml-tro marionetregime i Kiev. [...] Nato og EU er unisont helt oppe i det røde felt. Fordømmelserne regner ned over Moskva. Vestens forhold til Rusland står foran en gennemgribende nyformulering. Intet vil være som før i mange år frem. Men Kina kan ikke få øje på nogen invasion. [...] Putin har omsider vist sin hånd. Spilleren har spillet ud. Det har udløst en ny krig i Europa. De dramatiske begivenheder i Ukraine torsdag vil præge den internationale dagsorden meget længe. Han må mene, at det er det værd."
Kilder: Børsen, s. 6-7; Berlingske, s. 4-5, 5; B.T., s. 14; Ekstra Bladet, s. 4-5; Information, s. 8-11; Jyllands-Posten, s. 10-11, 2; Kristeligt Dagblad, s. 6; Weekendavisen, s. 11
Interne anliggender: Mette Frederiksen: Krigen vil få store omkostninger for danskerne
Torsdag holdt statsminister Mette Frederiksen sammen med forsvarsminister Morten Bødskov (S), udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og forsvarschef Flemming Lentfer pressemøde og der blev ikke lagt skjul på, at Danmark er på vej ind i en usikker tid efter Putins invasion af Ukraine. Det skriver flere af dagens aviser. "Jeg vil gerne slå fast, at vi træder ind i en mere usikker tid. En krig af det her omfang på europæisk jord kommer med en pris for os alle sammen. Der vil opstå udfordringer, vi endnu ikke kan forudse, og som vi derfor heller ikke helt kan forberede os på," siger statsministeren. Derudover kunne statsministeren og forsvarsministeren fortælle, at Danmark agter at øge sit militære bidrag til Nato og der blev også lagt op til, at det danske forsvarsbudget skal øges markant i de kommende år, når der inden længe skal forhandles et nyt forsvarsforlig på plads.
Mette Frederiksen (S) varslede også, at invasionen af Ukraine forventes at give Danmark udfordringer med vores energiforsyning, skriver flere aviser. Den danske energiforsyning og store danske virksomheder risikerer at blive ramt, hvis der lukkes for de enorme mængder af russisk gas til EU. "Indtil onsdag blev det betragtet som usandsynligt, at russerne kunne finde på at lukke for gassen til Europa og sætte vores forsyning på spil. Den tillid er brudt nu. Jeg tror sådan set stadig ikke, russerne selv lukker for gassen, men det er et kort, som NATO og Europa kan spille, og som nu reelt er i spil," siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiforsyning ved Aalborg Universitet ifølge Berlingske. Jyllands-Posten skriver, at danske industrivirksomheder i 2022 risikerer at få mangedoblet energiregningen. En beregning fra Dansk Industri viser, at danske industrivirksomheder kan se frem til en samlet gasregning på 20 mia. kr., hvilket er næsten en femdobling i forhold til niveauet 2014-2020. "Det, man kan være lidt nervøs for, er, at der kan komme en egentlig energimangel. Altså, at der kan være virksomheder, som ikke kan køre 100 pct. for fuld kraft. Det kan give noget bøvl helt generelt på industrisiden, især for energitunge virksomheder," siger Jeppe Christiansen, adm. direktør i kapitalforvalteren Maj Invest, næstformand i Novo Nordisk og bestyrelsesformand for industrikoncernen Haldor Topsøe. Han mener ikke generelt, at situationen i Ukraine vil slå den globale økonomi eller de danske virksomheder ud af kurs, men det vil helt sikkert æde noget af virksomhedernes indtjening.
Børsen skriver, at virksomheder iværksætter nødplaner i Ukraine. Flere danske virksomheder i Ukraine forsøger at hjælpe sine medarbejdere med økonomisk hjælp og anden støtte. Både Grundfos og Danfoss har overført ekstra penge til medarbejderne, så de kan købe det fornødne og få deres familier samlet, i det omfang det er nødvendigt. De fleste virksomheder har faciliteret hjemmearbejde for de ukrainske ansatte, men hos Carlsberg har man besluttet sig for indtil videre at stoppe produktionen på to af sine tre bryggerier i landet. “Vi har indstillet produktionen på vores bryggerier i Zaporizjzja og Kiev og har informeret vores medarbejdere om at blive hjemme og følge instruktionerne fra de ukrainske myndigheder,” skriver Nina Brønden Jakobsen, kommunikationschef hos Carlsberg, i en mail ifølge Børsen og Jyllands-Posten.
Berlingske skriver, at kampen om Ukraine kan blive et mareridt for Carlsberg. Ifølge Niels Bo Poulsen, der er chef på Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet med speciale i blandt andet russisk militærhistorie og landets nuværende sikkerhedspolitik, har den russiske ledelse for længst opgivet enhver tanke om at sikre nye udenlandske investeringer. "Rusland er helt ligeglade med de økonomiske tab, der kommer i øjeblikket. Det virker, som om det er lige meget, om man laver et lækkert erhvervsklima for udenlandske investeringer," siger Niels Bo Poulsen. Jens Worning, der er tidligere dansk generalkonsul i St. Petersborg, mener ikke, at Carlsberg skal bekymre sig på den korte bane, da russerne vil gøre meget for at få situationen tilbage til normal tilstand, hvis de får indsat et russiskvenligt styre i Ukraine. I investeringsbanken JP Morgan peger analytiker Fintan Ryan på, at udviklingen i Ukraine også kan påvirke de russiske forbrugeres lyst og evne til at købe øl fra Carlsberg. "En virkelig usikkerhedsfaktor er, hvilken betydning udviklingen vil have for de russiske forbrugeres købelyst langt fra frontlinjen. Det vil blive afgjort af, hvor længe den nuværende offensiv varer, og det skal vise sig, hvor stor betydning det får for forbrugernes lyst til at købe," siger Fintan Ryan til Berlingske.
Jyllands-Posten skriver, at erhvervsorganisationer forventer kollaps i handel med Rusland. Fra Dansk Industri og Dansk Erhverv lyder det, at danske virksomheder skal forsøge at få deres tilgodehavender i Rusland hjem i en fart og indstille sig på hårde EU-sanktioner. Michael Bremerskov Jensen, fagchef for international handel i Dansk Erhverv, vurderer, at der er en reel mulighed for, at EU vil udelukke Rusland fra det såkaldte Swift-system, der gør det muligt for banker at gennemføre internationale pengeoverførsler. "Sanktionerne vil kunne betyde, at danske virksomheder, der sender varer afsted i dag til Rusland, ikke vil kunne modtage betaling inden for en typisk 30 dages betalingsfrist, fordi der i mellemtiden vil komme skrappe EU-sanktioner. Derfor bør man som dansk virksomhed overveje kraftigt, om man tør løbe den risiko at sende eksportvarer til Rusland," siger Michael Bremerskov Jensen. Investorer på de finansielle markeder er også meget nervøse for, hvordan situationen vil påvirke markederne. Krigen gør nemlig situationen yderst kompliceret for de ledende centralbanker og investorer. "Vi har fået et chok, og krigen skaber en ekstrem usikkerhed, da vi allerede var i tvivl om, hvordan centralbankerne ville håndtere inflationen. Nu har vi oveni det en geopolitisk krise, der står til at få direkte konsekvenser på væksten i Europa," siger Tine Choi Danielsen, der er chefstrateg i PFA. Der er ingen, som i øjeblikket ved, hvor godt regimet i Kreml har forberedt sig på de sanktioner, der måtte komme. "Det er sandsynligt, at europæiske og amerikanske banker vil blive afskåret fra at håndtere transaktioner i dollars og euro for russiske banker. Der synes endnu ikke at være enighed om at blokere de russiske bankers adgang til transaktionssystemet SWIFT, men EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har signaleret vilje til at ramme Ruslands evne til at modernisere landets økonomi," understreger Innes McFee fra Oxford Economics.
Berlingske bringer en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Ruslands invasion af Ukraine er den største trussel mod Europas og Danmarks økonomi i mange år - selv hvis man tager coronatiden med. Der er mange milliarder og arbejdspladser på spil. Sanktioner er kun en mindre del af ligningen. [...] Problemet er naturligvis, at udsigten til en længere periode med højere energipriser end tidligere forventet hæver inflationsbanen. Dermed forøges risikoen for, at forventningen om en høj inflation fremover vil bide sig fast og dermed endnu højere lønstigninger og endnu mere følgeinflation i euroområdet. ECB mødes 10. marts. Her vil de komme med nye prognoser, der var tænkt som afsæt for en nyorientering af pengepolitikken i retning af renteforhøjelser. Nu er det mere oplagt, at ECB slår op i banen og udskyder større beslutninger til juni. Her vil der være mere klarhed, selv hvis situationen i Ukraine forbliver fastlåst."
Kilder: Berlingske, s. 8, 6-7, 9, 13, 4, 16; Jyllands-Posten, s. 6-7, 8-9, 10-11, 12-13, 8; Børsen, s. 12-13, 17, 30; Ekstra Bladet, s. 14-15; Information, s. 6
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Sikkerhedspolitik: Et ryggesløst angreb på Ukraine
Flere af dagens aviser skriver om Ruslands invasion af Ukraine i sin leder.
Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "I Europa er der igen krig. Man skal lige synke en ekstra gang. Kan det passe? Ja, det er sådan, det er, fordi Vladimir Putin ønsker det. Denne konstatering er i sig selv ekstraordinært smertelig. Én mand bærer ansvaret. [...] Nato har genfundet sig selv, men også EU agerer skarpt og med en intern solidaritet, som også er det eneste svar. Vestens forhold til Rusland bliver nu et helt andet, i hvert fald så længe Putin er ved magten. Det må være slut med de sidste hændervridende relativeringer og mærkelige forsøg på at undskylde Putins fremfærd med Natos udvidelser m.m. Nato truer ingen. Nato er en fredsorganisation, bestående af demokratiske retsstater. Og i øvrigt har frie stater uindskrænket ret til at vælge deres allianceforhold. [...] Lige nu føler vi alle med menneskene i Ukraine. Hvad de udsættes for, er oprørende. Vi skal hjælpe dem, hvor vi kan. Det vil være det bedste svar på Putins aggression."
Børsen skriver blandt andet i sin leder: "Det er smerteligt, men nødvendigt, at se virkeligheden i øjnene: Rusland er et diktatur, præsident Putin er en despot, og vi har afgørende forskellige interesser og værdier. Vi har været arrogante og naive på samme tid. Vi har troet, at vores demokratiske livssyn og vores respekt for menneskerettigheder var så indlysende rigtige, at andre lande ville forstå det, og at de i deres styreform ville bevæge sig i vores retning. Vi har lært på den hårde måde, at det ikke er tilfældet. Vi har lært det i Kina, og nu lærer vi det i Rusland. Den ulykkelige situation i Ukraine udstiller vores magtesløshed. EU har ingen militære værktøjer, som Rusland har respekt for, vi har alene nogle økonomiske sanktioner, som Putin er villig til at leve med. [...] Uforudsigeligheden er stor, men på et tidspunkt vil en ny ligevægt opstå. I værste fald en ligevægt, hvor store stater dominerer små stater. Det er det, der er på spil, og Danmarks interesse er indlysende: Et stærkt EU og et stærkt Nato. Putins maske er faldet, hans sande karakter er afsløret, og situationen kalder på konfrontation og ikke på dialog."
Weekendavisen skriver blandt andet i sin leder: "PUTINS påstand om, at de stakkels ukrainere aldrig selv har valgt deres skæbne, og at han nu vil tilstå dem denne frihed, ville være grinagtig, hvis den ikke var så uhyggelig. Han taler om de to landes fælles historie, og på en afgørende måde har han ret: Både ukrainere og russere har været undertrykt i et imperium, først russisk, så sovjetisk, hvor en central magt har kontrolleret folket med vold og terror. Men ukrainerne har igen og igen forsøgt at rive sig løs. Det lykkedes i 1991, og lige siden har ukrainerne på godt og ondt skabt sig et demokrati, hvor borgerne kan vælge deres ledere frit. I Ukraine har russerne kunnet se sig selv i en anden version, mere kaotisk, friere og stadig mere demokratisk. Det er dét, Vladimir Putin vil sætte en stopper for. [...] VESTEN har, siger Putin, manipuleret ukrainerne til at tro, de hører til i Europa. Lad os minde om endnu et historisk faktum: Rusland har ført krig mod Ukraine siden 2014, hvor ukrainerne gennemførte Maidan-revolutionen i kampen for en tættere tilknytning til EU. Det førte til en associeringsaftale med EU, hvilket for Putin er lige så slemt som NATO-raketter. Var Ukraine fortsat ad det spor, ville det ikke være umuligt at forestille sig et medlemskab af det EU, Putin afskyer så meget, at han end ikke vil udtale dets navn. [...] Rusland må reelt afskrækkes fra at invadere flere frie nabolande med magt. Vladimir Putin vil skrive hele historien om, og det vil han gøre, hvis han ikke forhindres i det. Det bliver dyrt, og det kræver ofre. Men hvad er alternativet?"
Kilder: Jyllands-Posten, s. 32; Børsen, s. 44; Weekendavisen, s. 14
Sikkerhedspolitik: I dag er det Ukraine. I morgen kan det være os
Flere af dagens aviser bringer debatter og kommentarer om den russiske invasion af Ukraine.
Berlingske bringer et debatindlæg af Uffe Ellemann-Jensen er fhv. udenrigsminister for Venstre, som blandt andet skriver: "Der skal lægges så massive sanktioner på Rusland, at kun vores fantasi sætter grænsen. Det kommer til at koste os, men det er prisen værd. [...] Først og fremmest har vi undervurderet Putin-regimets vilje til at benytte rå militær magt for at nå sine geopolitiske mål. Og endnu værre: Vi har ladet Moskva slippe for billigt fra tidligere brud på spillereglerne. [...] Villigheden i NATO til at bruge det fælles forsvar skal demonstreres hos de allierede, der lever med den største risiko for ny russisk aggression: Især Østersølandene og Rumænien. Der er allerede NATO-tropper her. Få, men fra mange nationer. Og dermed en understregning af NATOs "musketered", hvorefter et angreb på én betragtes som et angreb på alle. Der skal flere styrker til, mere udstyr. Og lande, som ikke er med i NATO, kan tilbydes våbenhjælp. [...] For Danmark betyder det helt konkret, at vores forsvar skal leve op til afgivne løfter til vore allierede. Danskerne kan godt, når de får muligheden for at vise det! Det er til overflod demonstreret ude i verden. Det er hjemme, det halter efter. Det kan vi ikke være bekendt. For det er vores egen frihed, der er på spil. I dag er det Ukraine. I morgen kan det være os."
Berlingske bringer en kommentar af Mads Fuglede, USA-analytiker og MF for Venstre. Han skriver blandt andet: "Despoter føler ingen skam ved at lyve. Derfor har Putin fyldt sit folk med vanvittige løgne om folkedrab i Ukraine. Men det har aldrig handlet om NATO, brudte opdigtede aftaler med Vesten, russisk sikkerhed, separatister i Donbas eller om nazisme. Putin har valgt at invadere Ukraine, fordi han tænker som tidligere russiske og sovjetiske despoter. Man ekspanderer, når man kan. På den facon skriver Putin sig desværre ind i en ret traditionel russisk facon at beskue sin omverden på. Og det holder aldrig op. Der kommer ikke et tidspunkt, hvor Putin vil tænke, at nu er det nok. [...] Vi står ved en historisk skillevej. Den sikkerhedspolitiske orden i Europa er endegyldigt blevet forandret. Kun ofre, der er så store, at de også gør ondt på os selv, vil virke. Kun en fremtid uden Putin ved magten i Rusland, kan rumme perspektiver for varig fred. Det bør vores sanktioner og hjælp til Ukraine afspejle. [...] Der er så mange, der har gået Putins ærinde i Vesten i offentligheden de seneste år. Nu må det være slut med at høste den bitre frugt af den splid, de har sået. Nu må vi stå sammen - i EU, NATO og Vesten."
Information bringer et essay af finsk forfatter Sofi Oksanen, som blandt andet skriver: "I konflikten med Rusland støder man ofte på udtrykket finlandisering af Ukraine, altså at man underkaster sig et stærkt nabolands vilje. Men det vil være Europas undergang at tage ved lære af Finlands historiske omgang med den store russiske nabo. [...] Dog har de finske medier, især i forbindelse med krigen i Ukraine, udmærket sig ved at opdatere deres sprogbrug, så den er blevet tidssvarende, også i forhold til Rusland. Vi kan takke Den Europæiske Union for pressefrihedens høje standarder. Medlemskabet af EU og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention krævede modernisering af kommunikationslovene og styrkelse af ytringsfriheden. De sikrede udviklingen af ytringsfrihedsorganisationer og -institutioner og befæstede deres position. Yngre finner er vokset op med frie medier og har gået i skoler, hvis lærebøger i 1990'erne blev opdateret til at afspejle virkeligheden. Derfor har de også et andet forhold til Rusland end ældre generationer. [...] Hvad der er rationelt for Putin er ikke rationelt for os. Putins mål er at ødelægge den ukrainske nation som del af en større plan. Den større plan berører os alle: genskabelsen af Sovjets storhed. Hans dagdrøm er at splitte og ydmyge EU og NATO, prikken over i'et ville være nedbrydelsen af begge systemer."
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Martin Lidegaard, næstformand, Radikale Venstre, som blandt andet skriver: "EU-landene skal sætte en prop i Putins største indtægtskilde: gassen. Tør Danmark gå forrest i den omstilling? [...] Tysklands stop for gasledningen Nord Stream 2 og den nye tyske erkendelse af, at energipolitik og sikkerhedspolitik hænger sammen, bør med Ruslands angreb føre til den principbeslutning, vi skulle have taget for længst: EU vil stoppe al import af russisk gas. Det burde nu stå klart for alle, at vi ikke kan fortsætte med at pumpe milliarder af euro i Putin og hans krigsmaskine. [...] Nogle vil måske spørge, om vi ikke risikerer et fuldstændig kollaps af russisk økonomi og dermed en endnu farligere situation. Her vil mit svar være, at en europæisk beslutning om nul russisk gas inden 2030 blot vil fremrykke en situation, der under alle omstændigheder vil ramme Rusland før eller siden. Dertil kommer, at vi samtidig kunne gøre det klart for Putin og den russiske befolkning, at hvis Rusland kommer med fred og partnerskab i stedet for med krig og fjendskab, ønsker EU at bidrage massivt til en mere divers, sund og bæredygtig økonomi i Rusland."
Jyllands-Posten bringer en kronik af Jens-Kristian Lütken, kommunalpolitiker (V) og blogger. Han skriver blandt andet: "Putin vil med invasionen af Ukraine ende i historiebøgerne sammen med verdens værste tyranner. Her og nu skal den frie verden sende et kontant svar til Rusland om, at landet er en pariastat. Konsekvenserne skal være mærkbare. [...] Putin er rigtig nok lykkedes med intimideringen, destabiliseringen af Ukraine og nu også militære angreb i hele landet. Det er dog værd at bide mærke i, at lige netop dét har fået ukrainerne til at rykke tættere sammen i bussen. Nationalfølelsen har nået nye højder og særligt interessant også blandt dem, som har russisk som modersmål, og det er omkring halvdelen af befolkningen. [...] Fra dansk og europæisk side kan vi være med til at styrke de demokratiske institutioner og hjælpe den offentlige velfærd på vej. I den østlige industriby Melitopol besøgte jeg sammen med viceborgmesteren en længere række projekter, som havde løftet byen og bidraget til at styrke tilliden til de lokale myndigheder. [...] Det er småpenge, som EU har sat på spil, men effekten er målbar og gør en konkret forskel i dagligdagen. Det er sikkerhedspolitik for os alle, at de nære ting fungerer, og at tilliden borgerne imellem og til staten langsomt opbygges. På den måde bliver Ukraine mindre sårbar over for manipulation af de demokratiske institutioner. Her kan både europæiske stater, EU og civilsamfundet spille en vigtig rolle, og det er på langt sigt et vigtigere bolværk mod russisk aggression, end hvad der kan findes af antikveret militært udstyr og sendes til Ukraine."
Kilder: Berlingske, s. 27, 31; Information, s. 8-11; Jyllands-Posten, s. 33, 35
Andre EU-historier
Sikkerhedspolitik: Putins krig skaber chok og frygt i Rusland - men ikke nødvendigvis blandt eliten
Putins krig i Ukraine er en blodig og tragisk realitet, men det er stadig et åbent spørgsmål, hvilke følger sanktionerne vil få for den russiske økonomi og de hundredvis af navngivne enkeltpersoner, som sanktionerne vil ramme, skriver Information. Ifølge Alexander Gabuev fra tænketanken Carnegie i Moskva er inderkredsen omkring Putin ikke nødvendigvis synderligt bekymrede. "Ingen, der tilhører den her gruppe, ligger søvnløse om natten af frygt for en åben konflikt med Europa og USA. Inderkredsen i den her gruppe vil derimod være blandt dem, der kan drage fordel af en mere delt verden," skriver Alexander Gabuev i en analyse i The Economist torsdag. Grunden til dette er ifølge Gabuev, at de øverste topfolk allerede er sortlistet af Vesten og desuden er det de selvsamme mænd, der "sandsynligvis ender med at tage et endnu strammere greb om den russiske økonomi", ligesom de gjorde efter annekteringen af Krim-halvøen, hvor store dele af den russiske økonomi blev sanktioneret af udlandet. Den tyske politolog Jens Siegert er dog ikke enig med Gabuev. "Alle, jeg taler med her i Moskva, er oprørte og rystede over at opleve, at Putin faktisk selv tager sin propaganda gravalvorligt og er villig til at handle på sit verdensbillede uden at afveje risici, omkostninger og gevinster. Det gælder også blandt magteliten, selv helt ind i Sikkerhedsrådet: Vi så, hvordan chefen for Ruslands udenlandske sikkerhedstjeneste, Sergei Narisjkin, men også andre, blev sat på plads af Putin og rystede af angst. De anede, hvad der stod foran dem og Rusland, og de var ikke enige. Derfor tvang Putin alle til åbent at udtale deres støtte og vise loyalitet," siger Jens Siegert.
Kilde: Information, s. 15
Det digitale indre marked: Nye biler sladrer. Bedre styr på datasikkerheden
FIA Region 1 har lavet en ny stor undersøgelse om europæernes kendskab til bilers dataindsamling, skriver Jyllands-Posten. Undersøgelsen viser, at mere end 9 af 10 danske bilister ikke har tiltro til, at de har kontrol over de data, bilerne indsamler, mens hver anden ikke ved, at bilproducenterne kan tjene penge på bilisternes data. Sidst i februar ventes EU-Kommissionen at fremlægge forslag om en såkaldt "Data Act", som skal sikre rammerne for indsamling og brugen af data i EU. FDM og FIA Region 1 mener, at det er et skridt i den rigtige retning, men de efterlyser samtidig en lovgivning, der mere specifikt tager udgangspunkt i de data, som biler indsamler. "Vi ved, at der sker en stor indsamling af data i moderne biler. Men præcis hvilke data der er tale om, og hvordan bilproducenterne bruger og deler dem, er for forbrugerne umuligt at få indsigt i," siger chefkonsulent i FDM Dennis Lange.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2
Sikkerhedspolitik: Vestens frygt for ikke at provokere Putin provokerer ham faktisk
Berlingske bringer en kronik af Volodymyr Jermolenko, ukrainsk filosof, journalist og forfatter. Han skriver blandt andet: "Tidligere på ugen, før Ruslands præsident, Vladimir Putin, formelt gav ordre til at invadere Ukraine, gav han en af sine hidtil mest aggressive taler. Han fornægtede praktisk talt Ukraines ret til at eksistere, kørte frem med falske narrativer om, at Ukraine siden 2014 har haft illegitime regeringer og en radikal nationalistisk ideologi, og fremstillede Ukraine som en aggressiv stat, der er villig til med militærmagt at tage det nu russisk-besatte Donbas tilbage. [...] Vi er nødt til at se ud over retorikken og fokusere på virkeligheden. Rusland bekymrer sig ikke om NATO-udvidelse - men bekymrer sig kun om sin egen udvidelse. Rusland ønsker ikke at stoppe NATOs udvidelse - men vil have NATO til ikke at stoppe Ruslands egen udvidelse. Rusland er Europas sidste tyranniske imperium og er desperat efter at omstyrte de republikanske og demokratiske traditioner i europæisk - og ukrainsk - politik. De vestlige lande bør stå fast over for Rusland: Frygten for ikke at provokere Putin provokerer ham faktisk. Den første runde sanktioner mod Putins regime for at anerkende "selvstændighed" i de russiskstøttede "republikker" i de besatte områder af Østukraine var et skridt i den rigtige retning. Det samme gælder beslutningen om at lægge godkendelsen af den kontroversielle gasledning Nord Stream 2 på is. [...] Ukraine vil ikke opgive sin eksistentialistiske kamp, men verden må træde til nu for at hjælpe landet med at forsvare sig - og forsvare demokrati i vores verden. I morgen er det måske for sent."
Kilde: Berlingske, s. 28
Landbrug: Han har levet af at fange ål i 43 år - nu kan det være slut
I december blev Europas fiskeriminister enige i Europa-Parlamentet om en ny kvoteaftale, som freder ålen i de måneder, hvor der er størst mulighed for at fange dem, nemlig når de vandrer, skriver Berlingske. Ålefisker Niels Frederiksen frygter, at ålekvoten vil lægge ålefiskeri-erhvervet i graven. Den nye EU-kvote kommer, efter at ålen i flere år har været en truet art og derfor har Rasmus Prehn (S), minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, bedt DTU Aqua om at beregne, hvornår der er størst vandring af ål, og dermed hvilke måneder ålen formentlig skal fredes i. Hele ålefiskeriindustrien afventer nu resultatet.
Kilde: Berlingske, s. 24
Finansielle anliggender: Bankekspert: Renten skyder op, men glem plusrenter i banken
Lars Krull, der er seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, vurderer, at tiden med negative renter i bankerne ikke lakker mod enden foreløbigt. "Jeg ser ikke positive renter i bankerne de næste fem år," siger han. Grundet Danmarks fastkurspolitik ligger nøglen til en højere og positiv rente fra Nationalbankens side i vid udstrækning uden for landets grænser. "Nøglen ligger hos ECB, og den ligger også i en varig vækst og øgede investeringer," siger Krull. Den ledende rentesats hos ECB ligger i øjeblikket på minus 0,5 procent. Centralbanken har en målsætning om, at inflationen i eurozonen skal ligge på 2 peocent over en såkaldt mellemlang tidshorisont. På det seneste pressemøde ville formanden for ECB, Christine Lagarde, ikke udelukke, at en højere rente kunne komme på tale.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16
Udenrigspolitik: Mette Frederiksen har stadig ikke talt med Biden. Det undrer eksrådgiver
Modsat sine nordiske kolleger har statsminister Mette Frederiksen ikke talt eller mødtes med USA's præsident Joe Biden, hvilket ifølge tidligere pressechef Michael Ulveman afspejler et forværret forhold mellem Danmark og USA. Han vurderer, at det på ingen måder er tilfældigt, men en nøje afmålt straffeaktion fra USA. Han har i årtier beskæftiget sig med amerikansk diplomati, først som korrespondent i Washington, D.C., og siden som pressechef i Statsministeriet og i Nato. "Det har altid været et kapløb mellem nationerne, hvor man blev vejet på en vægt. Det er en måde for amerikanerne at fortælle, hvordan de ser verden, og hvem der betyder noget for dem", forklarer han og fortsætter: "At Mette Frederiksen endnu ikke har fået den samtale, er så pinligt, som det kan være. Når landene omkring os tilmed har fået samtalen, understreger det, at vi står i en højst usædvanlig situation. Jeg kan love dig for, at det her er noget, der har høj prioritet i dansk diplomati. Men alligevel er det ikke lykkedes." Michael Ulveman kan kun finde én mulig forklaring på det manglende telefonopkald fra Joe Biden: "Vi har i Danmark de udenrigspolitiske prioriteter, vi altid har haft. Vi har en amerikansk præsident, som ikke har skiftet sikkerhedspolitisk strategi over for Europa, men som tværtimod er stærkt investeret i Rusland-Ukraine-krisen. Når den amerikanske præsident boykotter Danmark, må der være sket noget ekstraordinært."
Kilde: Politiken, s. 10
Det digitale indre marked: Vi får ikke et bedre demokrati ved at regulere techselskaberne
I en kommentar på Altinget skriver Niels Tanderup Kristensen, direktør for Global Affairs, cBrain, blandt andet: "3. februar fremlagde regeringen en række initiativer, der blandt andet skal understøtte og udvikle det danske mediebillede og styrke den demokratiske samtale, i det regeringen formulerer som en digital brydningstid. Ud over at se på omfordeling af støttekroner til mediebranchen vil regeringen øge kontrollen med techgiganterne og sikre mere gennemsigtighed. [...] Regeringen følger med deres medieudspil i kølvandet på forslag til lovgivning fra EU, hvor man også arbejder med at udvikle Europas digitale årti frem mod 2030. Den digitale udvikling er et kompliceret farvand at navigere rundt i og særligt svært at sætte en kurs for i forhold til, hvilken betydning techgiganterne har på demokratiet. Eller omvendt hvilken indflydelse det danske medieudspil og EU’s forslag til lov om digitale markeder har for demokratiet? [...] Når jeg læser de initiativer, som Danmark eller EU sætter fokus på, handler det i store træk om at regulere store onlineplatforme for at sikre, at de markeder, de opererer på, forbliver fair og konkurrencedygtige. Initiativerne handler ikke så konkret om, hvordan algoritmerne udgør en trussel for den demokratiske samtale. Jeg savner en lidt dybere forståelse af, hvad konsekvenserne er for demokratiet. Måske vi bare må acceptere, at medievaner ændrer sig, og at teknologien åbner for nye måder at kommunikere på, som giver folk indsigt og viden, som alt andet lige må være et gode i den demokratiske samtale."
Kilde: Altinget
Interne anliggender: Norge slår Danmark stort på kvinder i bestyrelser
Regeringen har foretaget en U-vending og er nu ikke længere modstander af et EU-direktiv, der skal forpligte store virksomheder til at sikre en mere ligelig fordeling af mænd og kvinder i bestyrelserne. Ifølge Politiken udmeldte ligestillingsminister Trine Bramsen (S) mandag, at hun nu bakker op om direktivet, da udviklingen i Danmark "simpelthen går for langsomt". Men regeringen fremsatte faktisk selv et lovforslag 9. februar, som går endnu videre end EU-direktivet. Forslaget vil forpligte virksomheder med flere end 50 medarbejdere til at opstille måltal for kønssammensætning, mens EU-direktivet gælder for virksomheder med flere end 250 medarbejdere.
Berlingske bringer en kommentar af Jane Sandberg, museumsdirektør og forfatter, som blandt andet skriver: "Til trods for, at der er lidt flere kvinder i toppen af dansk erhvervsliv i dag end for fem år siden, så går udviklingen stadig meget langsomt. Faktisk så langsomt, at vi først vil have en 40/60 procents fordeling i 2045. Hvis vi altså bare lader tingene gå deres gang uden nogen form for tvang. Den nyudnævnte ligestillingsminister Trine Bramsen kastede sig hovedkuls ind i den kamp, da hun i den forgange uge meddelte, at S har roteret på en tallerken og nu faktisk støtter et EU-direktiv, som skal sikre mindst 40 procent af begge køn i bestyrelser for virksomheder med minimum 250 medarbejdere. Et direktiv, som S ellers har været imod i 10 år. Og den melding gik ikke stille af. En hær af sure særligt kvinder gik straks i offentligheden med meldingen om, at de på det skarpeste vil frabede sig at blive valgt til, bare fordi de er kvinder. [...] Men hvorfor egentlig? Hun og mange andre bliver jo valgt fra, fordi de er kvinder."
I en kronik i Børsen skriver Alex Vanopslagh (LA), politisk leder, blandt andet: "Erhvervslivet ønsker, at flere kvinder vil søge topposter, så erhvervslivet får flere talenter og flere kompetencer i spil. Det får vi dog næppe med kvoter. Men vi får til gengæld et samfund, hvor du bliver bedømt mere på det, du er, i stedet for det, du kan. Det er både ærgerligt og splittende."
Børsen bringer også en kronik af Samira Nawa (R), beskæftigelses- og ligestillingsordfører. Hun skriver blandt andet: "Det er glædeligt at se, hvordan regeringen nu er vendt på en tallerken og bakker op om det EU-direktiv, der skal sikre flere kvinder i bestyrelserne i vores største virksomheder. Der er dog ingen grund til at vente på EU-lovgivningen, når vi selv kan være både hurtigere og mere ambitiøse end EU's forslag. Indrømmet: Jeg har selv været skeptisk over for kvoter, fordi jeg håbede og troede, at udviklingen kunne vendes med andre midler eller ville komme af sig selv. Men efter mange års venten må jeg bare konstatere, at det ikke sker."
I en kommentar i Weekendavisen skriver journalist Louise Fogh Hansen blandt andet: "Regeringen har skiftet holdning og støtter nu et EU-forslag, der vil sikre en andel på mindst 40 procent kvinder i bestyrelsen af de største virksomheder. Der er lagt op til en blødere tilgang end den norske kvotelov, da der hverken er en fast deadline eller sanktioner, hvis målet ikke nås. Men det er alligevel værd at fremhæve erfaringerne fra Norge, der i 2003 vedtog, at børsnoterede selskaber skal have 40 procent kvinder i bestyrelsen. Lige siden har forskere gransket og nærstuderet effekterne. [...] Helt snævert anskuet har kvoteloven leveret det, den skulle: Der ér 40 procent kvindelige bestyrelsesmedlemmer i Norges børsnoterede selskaber. Men forventningerne var større end det: Håbet var en forandring, der ville række ud over bestyrelseslokalet og give en bedre kønsbalance generelt i erhvervslivet - måske endda i hele samfundet, hvis man skulle drømme rigtig stort."
Kilder: Berlingske, s. 16; Børsen, s. 42, 43; Weekendavisen, s. 2
Retlige anliggender: Forskningsfriheden bliver let begrænset til de emner, som de store fonde nu engang finder interessante
Politiken bringer et debatindlæg skrevet af Heine Andersen, Bent Ole Gram Mortensen og Morten Rosenmeier, henholdsvis professor emeritus (KU), professor (SDU), professor (KU), samt alle redigerende af bogen ’forskningsfrihed. hvad siger juraen?’, der udkommer i foråret 2022. De skriver blandt andet: "Forskningsfrihed er et emne, som dukker op med stigende hyppighed i offentlige debatter. De er i reglen initieret af eksempler, hvor forskningen ikke synes så fri endda. [...] Forskningsfrihed beskyttes internationalt. Således indeholder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder i artikel 13 en bestemmelse, hvorefter "Der er frihed for kunst og videnskabelig forskning. Den akademiske frihed respekteres". Lignende findes i f.eks. The European Charter for Researchers, The Bonn Declaration on Freedom of Scientific Research og Magna Charta Universitatum. I sidstnævnte antages bl.a. forskningsfrihed for at være et grundlæggende princip for universiteternes virke, som regeringer og universiteter skal garantere og fremme respekten for. I vores egen grundlov er forskningsfrihed dog ikke udtrykkeligt beskyttet, i modsætning til f.eks. den tyske og finske grundlov. I princippet er alle frie til at forske, medmindre det er særskilt forbudt eller på anden måde reguleret. [...] Selv hvis man er så heldig at være ansat på et universitet, er der dog visse begrænsninger i forskningsfriheden. Bl.a. er den ansatte forsker jo underlagt både en almindelig arbejdspligt og arbejdsgivers ledelsesret."
Kilde: Politiken, s. 5
Sikkerhedspolitik: Det forsømte forsvar
I teksten i det forsvarsforlig, som den daværende borgerlige regering i 2018 indgik med Socialdemokratiet, De Radikale og Dansk Folkeparti, fremgår det, at Danmark i dag skulle være langt med at genopbygge et forsvar, der i et par årtier har lidt under en kombination af besparelser og ambitiøs deltagelse i internationale operationer. Ifølge Weekendavisen er virkeligheden mindre opmuntrende. Krisen i Ukraine tilspidses time for time på grund af den russiske aggression, og imens rettes blikket på, hvad Danmark egentlig kan levere ud over retorik og håb om amerikansk hjælp. Statsminister Mette Frederiksen har ved flere lejligheder varslet, at Danmark kommer til at bruge flere penge på forsvaret. Forsvarsminister Morten Bødskov har over for de centrale forligspartier afsløret en smule af, hvordan det skal ske. Det forlig, der nu nærmer sig udløb, har haft en løbetid på seks år, og planen er, at det næste skal være ni- eller tiårigt og have som endemål, at Danmark opfylder sin forpligtelse til at anvende to procent af bruttonationalproduktet på forsvaret. I lyset af det, der sker i Ukraine, er det vigtigt, at man kommer i gang med egentlige forhandlinger nu. Det mener Venstres forsvarsordfører Lars Christian Lilleholt: "Der er ingen grund til at vente. Tværtimod. Vores bud er, at vi nu skal have en klar plan for, hvordan vi kommer frem til at opfylde vores NATO-forpligtelse på toprocentsmålet, og vi vil også arbejde for en plan om, hvordan vi får ophævet det danske forsvarsforbehold i EU."
Kilde: Weekendavisen, s. 5
Udenrigspolitik: Monstrenes tid
Weekendavisen bringer en kommentar af Christian Bennike, journalist. Han skriver blandt andet: "Jeg er ikke sikker på, præcis hvornår den skiftede, tidsånden. [...] For et par uger siden mødte jeg den, tidsånden. [...] Det var den britiske tænketankchef Marc Leonard, som holdt hof og viste PowerPoint-slides med ”power maps”: farvede verdenskort, grafikker og pile og grafer, som skulle illustrere de nye magtstrukturer i vores kaotiske verden. ”Det store slogan i dag er 'take back control',” siger Leonard, og salen ler lidt nervøst; det var jo Brexit-sloganet. ”Alt det, vi engang troede skulle forbinde verdens borgere, er nu en kilde til splittelse,” siger han: internettet, varehandel, migration, infrastruktur. Det, der skulle samle os, skaber nu konflikter. Putin kan lukke for gasledningerne, USA kan udelukke Rusland fra det globale banksystem. Erdogan bruger migranter som våben mod EU, Kina bruger internettet til at overvåge sin befolkning. [...] I dag er den politiske tænkning skiftet. Nu taler EU om ”strategisk autonomi”, vi skal ikke være for afhængige af andre. Så sent som i forrige uge kom et nyt forslag fra Kommissionen om, at man i fremtiden skal kunne indføre eksportrestriktioner på computerchips. Mindre fri konkurrence, mere kontrol. USA vil lave en ”afkobling” fra Kina - Kongressen har indført et importforbud på varer, der er lavet med slavearbejde, som de facto gør det umuligt at købe solceller fra Xinjiang. Og Kina arbejder på at lave ”den dobbelte cirkulation”, som det hedder: en lukket indre økonomi og en afgrænset ydre økonomi. [...] Så man vågner en morgen, laver kaffe og havregrød til børnene, mens solen står op et sted bag de kolde skyer, og i radioen taler de pludselig om erobringskrig i Europa. Om tanks og flygtninge, energikrise, kaos. Og utroligt nok føles det ikke som et radikalt brud, men mere som en eskalation af en allerede eksisterende krisebevidsthed. Det måtte jo komme, tænker man for sig selv. Og hvad bliver det næste? Taiwan? En ny pandemi? Trump 2024? En hedebølge i Indien, som på to uger dræber 20 millioner mennesker, sådan som det sker i begyndelsen af Kim Stanley Robinsons sci-fibestseller The Ministry for the Future? Det er tidsånden: opbrud, uorden, sortsyn."
Kilde: Weekendavisen, s. 1, 4
Udenrigspolitik: Uhellige alliancer
Kina har en direkte og vital interesse i, hvordan krigen i Ukraine udvikler sig. Udviklingen vil afgøre, hvornår Kina bliver en regulær supermagt, skriver Weekendavisen. I den tid hvor Ruslands præsident, Vladimir Putin, holder NATO beskæftiget i Østeuropa, vil det USA-ledede Vesten ikke have overskud til at tage sig af den kinesiske udfordring. Konflikten omkring Ukraine er dermed isoleret set belejlig for Kinas leder, Xi Jinping. Men ifølge Chris Miller, leder af Eurasien-programmet ved tænketanken Foreign Policy Research Institute i Philadelphia, virker Kina nervøst og overrasket over, hvor parat Rusland er til at risikere en eskalering for at opnå sine mål. "Det er i Kinas interesse, hvis verdens stormagter - Rusland, USA og EU - er fokuseret på europæiske anliggender. Men en egentlig storkrig, som det trækker op til, medfører risici, som Kina finder bekymrende," udtaler han til Weekendavisen. Krisen vil få negative økonomiske konsekvenser for Europa, og det vil påvirke hele den globale økonomi, som Kina fortsat er stærkt afhængig af, ligesom Kina også i mere snæver forstand har økonomiske interesser i Ukraine. "For Kina tror jeg, at den primære bekymring vil være, at den vold og de lidelser, som en russisk invasion af Ukraine medfører, samt Beijings manglende fordømmelse eller forsøg på at stoppe det vil få Europa til på helt grundlæggende vis at genoverveje sit forhold til Kina og handle på sin erkendelse af Beijing som en systemisk rival," fortæller Dustin Walker, ekspert i forsvars- og udenrigspolitik ved Washington-tænketanken American Enterprise Institute.
Kilde: Weekendavisen, s. 11
Interne anliggender: Den fortabte søn vender hjem
Den tidligere statsminister, Enrico Letta, er ny formand for det italienske socialdemokratiske parti Partito Democratico (PD), som i det seneste år har overhalet højrefløjens partier ét for ét og nu er Italiens største i meningsmålingerne. Weekendavisen skriver, at det der overbeviste Letta om at vende tilbage til politik var Mario Draghi, den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank (ECB), som uden et partipolitisk tilhørsforhold netop havde overtaget regeringsmagten i Italien på stort set samme måde, som Letta selv skulle komme til at overtage magten i PD. "Det, der gav mig lyst til at vende tilbage, var den ånd af genopbygning, som blev skabt med Draghi-regeringen. En ånd, jeg ikke på noget tidspunkt havde mærket i mine forudgående 25 års liv som offentlig person. En smuk, stærk og intens ånd, som man mærker også i dag. Jeg følte, at nu var tiden kommet, hvor alle måtte gøre deres del. Så da jeg blev bedt om at redde mit parti, og med dette parti at støtte regeringen i bestræbelserne på at gøre noget godt for landet, så kunne jeg ikke undslå mig," forklarer Enrico Letta. Letta fortæller, at han har kendt Draghi gennem hele sit liv, og at han i Lettas øjne altid har været en person med en meget vågen og stærk fornemmelse for politik. "Han har erfaringen og respekten i EU, fordi det var ham, der som leder af Den Europæiske Centralbank reddede os ud af gældskrisen. Derfor lytter de andre europæiske ledere til ham, og derfor har de tillid til et Italien, som er ledet af ham. Og det er også grunden til, at mit eget parti lige nu bakker om Draghi," siger Letta.
Kilde: Weekendavisen, s. 8
Institutionelle anliggender: EU-Kommissionen vil sætte skub i data-økonomien med nye regler
Kommissionen fremlagde 23. februar et nyt forslag til en dataforordning, skriver Altinget. Ifølge to af hovedpunkterne i forslaget skal det være lettere og mere gennemskueligt for virksomheder at dele data med andre virksomheder - og det skal være mere gennemskueligt for forbrugere, hvilke data internetforbundne gadgets indsamler om dem. De nye regler skal stimulere en ny digital økonomi, og give mere kontrol til forbrugerne.
Kilde: Altinget
Udenrigspolitik: IOC fordømmer Rusland, inden russere og en ukrainer skal spille bordtennis
Flere aviser skriver om sportsverdenens reaktion på Ruslands angreb på Ukraine. I Politiken kan man læse, at Danmarks Idrætsforbund udtrykker forfærdelse over begivenhederne i Ukraine, men forbundet vil afvente de beslutninger, der bliver taget på internationalt niveau. "Hvis idrætten bliver en del af udvidede sanktioner fra EU, så er vi helt med på det. Det er vigtigt, at tiltag sker på baggrund af en international koordinering. Kun sådan vil sanktioner kunne få effekt, for ellers bliver der tale om spredt fægtning. Der er heftig mødeaktivitet i de store internationale fora i dag og i de kommende dage. Om kort tid vil vi uden tvivl vide mere om, hvordan fremtiden for idrætten ser ud," siger Hans Natorp, formand for Danmarks Idrætsforbund. Også Uefa holder fredag møde, hvor de skal forholde sig til afviklingen af mændenes Champions League-finale i maj, som efter planen skulle finde sted i Rusland. Det polske fodboldforbund har allerede bedt om en afklaring fra Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) i forhold til afviklingen af kampen, og det svenske fodboldforbund (SvFF) kalder det utænkeligt at spille en eventuel kamp i Rusland. Også i Formel-1 tales der om situationen. Efter meldingerne fra forskellige forbund var formel 1-køreren Sebastian Vettel blandt de første aktive, der sagde fra i forhold til at konkurrere i Rusland. "Jeg deltager ikke. Det er forkert at køre i det land. Jeg har medlidenhed med de uskyldige mennesker, der mister livet og bliver dræbt på grund af et meget mærkeligt og vanvittigt styre," siger Vettel.
I en analyse i Ekstra Bladet af Troels Bager Thøgersen, ansvarshavende chefredaktør på Tipsbladet, kan man blandt andet læse: "Da russiske kampvognskolonner, luftvåbenet og specialstyrker onsdag aften gjorde de sidste forberedelser til invasionen og bombardementet af nabolandet Ukraine, og nogle af europæisk fodbolds mest interessante unge navne João Félix og Anthony Elanga var i færd med at imponere med deres store kunnen på det kinesisk byggede Estadio Wanda Metropolitano ved lufthavnen i Madrid, svømmede bandereklamerne over med de klassisk blå og hvide Gazprom-reklamer, der har prydet europæisk fodbold i mere end ti år. Det statsejede og statskontrollerede energiselskab er en af hjørnestenene i finansieringen af Vladimir Putins styre og dets politiske strategi. [...] Sponsoraftalen med Gazprom og selskabets fremtrædende plads i Champions League er den første af flere politiske problemer, UEFA og forbundets præsident Aleksandar Ceferin nu skal løse efter den russiske invasion af Ukraine. [...] Da UEFA-præsident Aleksandar Ceferin blev valgt, var det blandt andet takket være støtte fra det politisk ekstremt magtfulde Rusland. Og det er uvist, om UEFA vil og kan afbryde samarbejdet med statskontrollerede Gazprom, der nok vil have svært ved at give indrømmelser uden at komme i clinch med den politiske dagsorden i Rusland, hvor NATO, den vestlige verden og det politiske system i Ukraine holdes eneansvarlig for krigen i Ukraine. Men det politisk pres kan muligvis blive for tungt at sidde overhørig for UEFA - det er ikke urealistisk, at topfolk i og omkring Gazprom bliver mål for sanktioner og restriktioner fra EU, Storbritannien og USA, og UEFA er allerede i massiv bad standing med mange fans og beslutningstagere i Europa, der ikke begriber, at som minimum Champions League-finalen ikke allerede er taget fra Rusland."
Kilder: Ekstra Bladet, s. 10; B.T., s. 2; Politiken, s. 14
Udenrigspolitik: Kina nægter stadig at bruge ordet invasion
Berlingske skriver, at Kina står i et større udenrigspolitisk dilemma efter Ruslands invasion af Ukraine. Der har fra Kinas præsident Ji Jinping ikke været nogen fordømmelse af angrebet og ingen kritik af Rusland. Den kinesiske udenrigsminister Wang Yi talte i går med sin russiske kollega Sergej Lavrov, hvor han sagde, at Kina altid respekterede suveræniteten og den territoriale integritet for alle lande. Derefter sagde han, at Kina forstår Ruslands legitime sikkerhedsbekymringer. Hjemme i Kina omtalte de statslige propagandamedier knap Ruslands angreb. På det statslige nyhedsbureau Xinhua var tophistorierne i morges i stedet for vintersport, en skoleåbning i Tanzania og nogle nye coronatal. Samtidig har Kina givet instruktioner til sine statsborgere i Ukraine. Man har ikke opfordret dem til evakuering, men de er i stedet blevet bedt om at blive hjemme. På den ene side vil man bakke op om Vladimir Putin, som Xi Jinping netop har cementeret sit tætte venskab "uden grænser og forbudte områder" med. På den anden side har Kina ingen interesse i at blive trukket helt over i den russiske lejr og gøre USA og EU alt for sure. Desuden plejer Beijing tætte forbindelser med Ukraines regering. Om Xi Jinping går længere for at støtte sin russiske ven, vil de kommende dage vise.
Kilde: Berlingske, s. 17
Sikkerhedspolitik: Før invasionen kom en bølge af cyberangreb
Berlingske og Børsen skriver om cyberangreb fra Rusland i forbindelse med invasionen af Ukraine. Op til det russiske indtog blev Ukraine ramt af angreb, som lagde bankers og myndigheders hjemmesider ned. De nationale centre for cybersikkerhed i både Storbritannien og USA har beskyldt russiske hackere for at stå bag efter direkte ordrer fra Kreml. Rusland har afvist beskyldningerne. Nu skal en EU-ekspertgruppe hjælpe Ukraine. Det skriver Berlingske. EU har nedsat et fælles cyberudrykningshold med 12 eksperter fra Litauen, Kroatien, Polen, Estland, Rumænien og Holland, som skal hjælpe Ukraine med at kæmpe imod cyberangreb. Ekspertholdet vil både arbejde i selve Ukraine og fra deres hjemlande.
Børsen skriver, at danske virksomheder skal være opmærksomme på mulige cyberangreb. Risikoen for, at Rusland vil benytte cyberangreb mod europæiske aktører er øget, efter at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, torsdag meddelte, at nye sanktioner mod Rusland er på vej. "Vi har ikke set tegn på angreb på nuværende tidspunkt, men hvis europæiske myndigheder indfører sanktioner, så kan det komme," siger Morten Tandler, daglig leder i Nordic Financial Cert, som overvåger cybertruslen for en række nordiske finansielle virksomheder. Om de mulige kommende angreb siger han: "Det kan være målrettede angreb mod udvalgte virksomheder. Men det kan også være angreb, som retter sig mod en sektor, eksempelvis banker. Det kan blive sandsynligt, fordi mange af sanktionerne, der nu spekuleres i, er økonomiske og skal implementeres af finanssektoren. Der kan godt komme en modreaktion på det."
Kilder: Berlingske, s. 11; Børsen, s. 19
Sikkerhedspolitik: Nato står overfor sin største udfordring siden Den Kolde Krig - og kan på ingen måde tåle at tabe
I et debatindlæg på Altinget af Preben Bonnén, politisk chef for Nordic Dialogue, kan man blandt andet læse: "Med udviklingen natten mellem onsdag og torsdag med angreb sat ind mod Ukraine fra russisk side må man konstatere, at den sikkerheds- og forsvarspolitiske situation for Europa – herunder Danmark og ikke mindst Finland og Sverige, som ikke er medlemmer af Nato – er blevet yderligere og alvorligt forværret. Hvorvidt den russiske præsident, Vladimir Putin, vil mere end Donbass-regionen og de to selvudråbte folkerepublikker Luhansk og Donetsk synes umiddelbart vanskeligt at vurdere. Men omvendt tyder meget på det, eftersom der også har været russiske angreb på landets hovedstad, Kijev, samt byerne Kharkiv, Kramatorsk, Odessa, Berdyansk og Mariupol. Skulle Rusland gå hele vejen og besætte hele Ukraine trænger et nyt og hverken irrelevant eller uvæsentligt spørgsmål sig på: Står de baltiske lande for tur som de næste? [...] De såkaldte hårde og konsekvente sanktioner, som EU, USA, Storbritannien og andre har truet med, og som blev annonceret 22. februar 2022, har med den hårde retorik taget i betragtning været skuffende. Sanktionerne var lige fra starten for få og for små, hvilket kan få den russiske præsident til at forsøge sig med lykkehjulet på ny. [...] Nato står således overfor sin største udfordring og lakmusprøve siden ophøret af Den Kolde Krig og kan på ingen måde tåle at tabe. Det samme gør USA og præsident Joe Biden, som oprigtigt og seriøst må bevise, at amerikanerne mener, hvad de siger og rent faktisk har i sinde at sætte handling bag deres ord, hvis det skulle blive nødvendigt."
Kilde: Altinget
Landbrug: Danmarks Fiskeriforening: Trawlforbud går ud over alle danske fiskere. Og det er ikke deres skyld
Altinget bringer et debatindlæg af Svend-Erik Andersen, bestyrelsesformand i Danmarks Fiskeriforening. Han skriver blandt andet: ""Et totalt forbud mod bundtrawling forventes dermed ikke at øge biodiversiteten af fisk, havpattedyr og fugle med mindre det suppleres med restriktioner på brugen af andre redskaber". Sådan skrev landets fremmeste eksperter i havmiljø til Folketinget sidste forår. [...] Alligevel er vi nu endt med, at et flertal i Folketinget har forbudt fiskeri med trawl i Lillebælt, Storebælt og Langelandsbæltet. Det er jeg rigtig ærgerlig over. For det får store konsekvenser for mange af de små fiskerihavne, der er afhængige af trawlfiskeriet. Samtidig er et forbud mod trawl ikke den medicin, som havmiljøet kalder på. [...] Det er naivt at tro, at man redder havmiljøet ved at afvikle fiskeriet, når det, som Wermelin ganske klart siger, er et andet sted, skoen trykker. Derfor opfordrer vi de danske politikere til en gang for alle at få gjort noget ved udledningerne fra land. [...] Min sidste opfordring til politikerne er, at der er brug for en oplægningsordning til de fiskere, der stadig ser en fremtid i fiskeriet i Østersøen. En sådan ordning skal give fiskerne mulighed for at indstille fiskeriet i en periode mod kompensation. Det kan eksempelvis være i de perioder, hvor det er svært at undgå bifangster af torsk. Derved kan man hjælpe fiskerne igennem en svær periode i håbet om, at fremtiden ser lysere ud for fiskeriet i Østersøen."
Kilde: Altinget
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 25. februar 2022
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark