Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information25. marts 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser fredag den 25. marts 2022



Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Nato aktiverer forsvar over for kemiske våben
I flere af dagens aviser kan man læse om torsdagens hastetopmøde i Nato, hvor forsvarsalliancen blev enige om at indsætte fire nye kampgrupper i Bulgarien, Rumænien, Ungarn og Slovakiet, hvilket er en fordobling af det hidtidige antal. NATO vil desuden aktivere forsvar over for kemiske, biologiske og nukleare våben. Ifølge Kristeligt Dagblad signalerer NATO dermed, at der er stigende risiko for brug af masseødelæggelsesvåben i Ukraine. "Vi ser en krig og en invasion, som bliver mere og mere brutal. Og jeg frygter, at det bliver værre endnu. Ingen af os kan garantere, at Rusland ikke vil begå endog alvorlige forbrydelser mod menneskeheden," siger statsminister Mette Frederiksen (S). Den amerikanske præsident Joe Biden, som netop er landet i Bruxelles for at deltage i krisetopmøder om krigen, har samlet et hold af sikkerhedsrådgivere kaldet ’The Tiger Team’, der skal opstille scenarier for modsvar, hvis Putin bruger masseødelæggelsesvåben. Den danske statsminister ønsker ifølge Kristeligt Dagblad ikke at gå ind i spørgsmålet om, hvad hun mener vil være det rigtige svar: ”Jeg kommer ikke til at konkludere på, hvad der er det rigtige at gøre i en given situation, hverken på sanktionssiden eller en anden form for reaktion. Men det har været til diskussion på topmødet i dag," siger hun. Til spørgsmålet "Som politiker må du have en holdning til, om NATO-landenes troværdighed kan holde til ikke at gribe militært ind, hvis Putin bruger masseødelæggelsesvåben. Hvad er din holdning til det?" svarer statsministeren: "Jeg har holdninger til det meste, men vores dialog og vores beslutninger med allierede deler jeg først, når vi træffer dem."

Ifølge eksperter har USA ikke siden Den Kolde Krig var på sit højeste under Cubakrisen i starten af 1960'erne arbejdet så intenst med hemmelige scenarier for, hvordan man skal dæmme op for russiske aggressioner, der kan indebære brug af atomvåben. Det skriver Jyllands-Posten. Ifølge New York Times har Tiger Team mødtes tre gange om ugen i hemmelighed, blandt andet for at diskutere eventuelle amerikanske reaktioner på russiske angreb mod Moldova og Georgien. Flere aviser skriver, at G7-lederne og EU er blevet enige om at sætte yderligere cirka 400 russiske personer og enheder på sanktionslisten. Da Joe Biden på sit pressemøde i NATO-hovedkvarteret blev spurgt, om han tror på, at sanktionerne vil afskrække den russiske præsident til at standse krigen, når det ikke har virket indtil nu, svarede Biden, at det vigtigste ikke er selve sanktionerne, men vedholdenheden og sammenholdet fra Vestens side. "Hvis du er Putin, og du tror, at Europa slår revner om en måned, seks uger eller to måneder, så vil de forlænge alt i en måned - men vi er nødt til at forblive fuldt forenede," sagde han ifølge Jyllands-Posten. Joe Biden skal i dag blandt andet mødes med EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen. Mødet bliver opvarmning til et EU-topmøde, der skal drøfte EU's energiafhængighed af Rusland. "Vi vil præsentere et nyt kapitel i vores energi-partnerskab. Det handler om yderligere flydende naturgas til EU fra USA som erstatning for den russiske energi, vi har fået indtil nu," udtalte formanden torsdag. Altinget skriver, at ifølge kilder i EU-Kommissionen forbereder EU også en virkelig hårdtslående sanktionspakke, hvis der bliver fundet bevis for, at Rusland anvender kemiske eller biologiske våben i krigen. Der er dog endnu ikke kommet en ny fælles vestlig sanktionspakke ud af torsdagens topmøder i Bruxelles, skriver Børsen. Der har blandt andet været fremført forslag om et fælles stop for russisk olie samt muligheden for at lukke vestlige havne for russiske skibe. Der er også fokus på at få andre lande til at handle og håndhæve sanktionerne. Særligt Kinas rolle er i søgelyset og blev også drøftet torsdag forud for et EU-Kina-topmøde i næste uge.

I flere af dagens aviser kan man læse, at den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, torsdag talte til Nato's medlemmer via videoforbindelse. Han takkede for de defensive våben, som Nato har leveret, men bad om flere våben. "I kan give os en procent af alle jeres fly. En procent af jeres kampvogne,” sagde han blandt andet. Det ser Danmark positivt på ifølge statsminister Mette Frederiksen. "Vi har et ønske fra dansk side om fortsat at bidrage, både hvad angår våbenleverancer og selvfølgelig på det humanitære område, hvor behovet bliver stadig større og også med finansiel støtte," lyder det fra Frederiksen. I Børsen kan man læse, at Ukraine ifølge Vadym Prystaiko, Ukraines ambassadør i Storbritannien, er ved at løbe tør for våben. Landet efterlyser først og fremmest kampfly, langtrækkende antiluftskyts, kampdroner og bærbare missiler. "Ukraine har desperat brug for kampfly, fordi Rusland har en betydelig overmagt i luften. Det enkle ville være at få SU-27 og MiG-29-jagere fra Sovjettiden, dusinvis af dem er i brug i Polen, Bulgarien og Rumænien," lyder det fra repræsentanter for 26 ukrainske ngo’er i en artikel hos tænketanken European Council on Foreign Relations. Generalsekretær, Jens Stoltenberg, sagde efter mødet, at NATO-landene omhyggeligt lytter til den ukrainske præsident, men at de har et “ansvar for at undgå, at konflikten bliver en krig i Europa”, der vil være “farlig” og “katastrofal”. Det skriver Børsen. Ifølge Stoltenberg har Putins invasion ændret vores sikkerhedssituation for en lang periode. "Det er en ny normal,” siger han.

I en leder i Jyllands-Posten kan man blandt andet læse: "Der er simpelthen ingen ende på Vladimir Putins fejlberegninger i forbindelse med Ukraine-krigen. Helt bogstaveligt kommer alt helt anderledes, end han havde satset på, da han slap sin angrebskrig løs mod et fredeligt naboland. [...] Nato-topmødet torsdag i Bruxelles var én lang dokumentation. Putin har på rekordtid opnået det stik modsatte af, hvad han ville presse igennem med rå aggression: Han må nu se til, mens Nato opruster massivt i de øst- og centraleuropæiske medlemslande. Hvor der før Ukraine-krigen ikke var stationeret større Nato-kontingenter i denne region, så bliver det nu tilfældet. Topmødet besluttede at fordoble antallet af stående kampgrupper - fra det nordlige Norge til Sortehavet, som Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg meddelte. Putin gik ellers i krig på en tåget idé om ikke alene at ødelægge Ukraine som selvstændig statsdannelse, men også om at trænge Nato tilbage fra de lande, der er blevet optaget i de seneste 20 år. Han må nu se til, mens Nato for alvor har rykket Rusland helt op i toppen af sin dagsorden igen, efter at forholdet mellem Vesten og Rusland længe har været overskygget af den voksende udfordring fra Kina. [...] Putin har allerede tabt krigen, selv om det er de ulykkelige ukrainere, der lige nu betaler prisen. Han vil aldrig kunne vende tilbage. Deri ligger også en svimlende risiko for os alle. Hans tærskel for at eskalere krisen sænkes automatisk. Men foreløbig har Nato - historiens mest succesrige fredsbevægelse - og EU trukket det klart op: Vladimir Putin har begået en katastrofal fejl med sit angreb på Ukraine."

I en analyse i Politiken skriver Karin Axelsson, EU-Korrespondent, Philip Flores, USA-Korrespondent, og journalist Sebastian Stryhn Kjeldtoft, blandt andet: "Hvis der er én ting, vi kan tage med hjem i dag, er det, at Vesten står stærkere sammen end nogensinde før”. Ordene faldt torsdag eftermiddag fra statsminister Mette Frederiksen (S) lige efter et hastetopmøde i Nato og på vej ind i et nyt topmøde for EU-toppen. Tilbage i Nato-hovedkvarteret sad lederne af verdens syv største økonomier, G7, heriblandt den japanske og canadiske leder, som også var hastet til Bruxelles med visheden om, at krigen i Ukraine vil ændre fremtiden for alle. [...] Den nye verdensorden handler ikke kun om at stå sammen om at isolere Rusland. Joe Biden vil også have resten af Vesten med på en hård linje over for Kina. Derfor skulle europæerne kigges i øjnene, inden de næste fredag holder EU-Kinatopmøde. For Kina og Rusland er blevet ét og samme problem i amerikanernes øjne, som den tidligere rådgiver i det amerikanske udenrigsministerium, Jeremy Shapiro, konstaterer. ”USA er nødt til nu at tænke på sig selv som værende i en global kold krig med begge, bruge ressourcer på begge fronter, og koordinere med de allierede ikke bare i Europa, men også i Asien”, siger Shapiro, som i dag er direktør i tænketanken Council on Foreign Relations. Kina har ikke signaleret vilje til at tage klar afstand fra Ruslands invasion af Ukraine, tværtimod ser krigen ud til at bringe Kina og Rusland tættere sammen. Efter Nato-topmødet kom en klar advarsel til Kina fra generalsekretær Jens Stoltenberg. ”Nato's stats- og regeringschefer opfordrer Kina til ikke at støtte invasionen - hverken økonomisk eller militært. I stedet skal Kina bruge sin indflydelse på at stoppe krigen”. Ifølge Mette Frederiksen nikkede alle om Nato-bordet til, at hvis ikke Kina ændrer kurs, skal det have konsekvenser for samhandlen. Altså vil Kina ligesom Rusland mærke Vestens sanktionshammer. Det er nemmere sagt end gjort, for EU-landene ser slet ikke ens på Kinas rolle, og afhængigheden af kinesisk teknologi er stor."

I en leder i Weekendavisen kan man blandt andet læse: "Det forlyder ofte, at verden er forenet mod Vladimir Putin. Det er ikke engang en sandhed med modifikationer. Det er simpelthen forkert. Det meste af verden støtter enten Putin eller forholder sig neutralt. Og som det indvendes af de få russere, der tør råbe op for tiden, kan man ikke være neutral i denne konflikt. I disse dage, hvor de vestlige lande mødes i både NATO, EU og G7, kan de konstatere, at de står sammen i et overraskende stærkt fællesskab - og at resten af verden stiltiende støtter overfaldet på Ukraine. [...] Isoleret er Rusland altså ikke, selvom de vestlige sanktioner og den militære støtte til Ukraine er afgørende for krigens udvikling. Vesten har i årtier undladt at skabe stærke alliancer og støtter til vestlig sikkerhedspolitik, og de vestlige lande har ingen troværdighed at trække på, når de siger, at de virkelig støtter demokraters kamp mod overmagten. Alt dette viser, hvor afgørende krigen i Ukraine er. De vestlige lande kan ikke tåle og må ikke tillade et nederlag i Ukraine."

I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "Med ryggen mod muren, med allermest at tabe, er der kun det hårdest mulige modangreb tilbage. Dalia Grybauskaite, Litauens præsident gennem 10 år, demonstrerede det torsdag på forsiden af Børsen. “Putin kan kun stoppes på slagmarken,” siger hun. Kaja Kallas, premierminister i Estland, gik torsdag i New York Times også til modangreb. Hun vil “paralysere Kremls krigsmaskine” og “afbevæbne Rusland økonomisk for at forhindre hr. Putin i at bringe krigen videre”. De nye sanktioner og militære støtte, der torsdag blev vedtaget på de tre topmøder i Bruxelles, er derfor ikke nok for Kaja Kallas. Hun forudser, at der kommer krav om lempelse af sanktionerne. “Men der må ikke blive nogen business as usual med hr. Putins Rusland. Der skal slet ikke være nogen forretninger,” skriver hun. Reaktionen fra de 31 stats- og regeringschefer, samlet til topmøder i Nato, EU og G7, var mindre vidtgående end som så. Langtfra alle føler de sig – som de tre baltiske lande med grænser til Rusland og store russiske mindretal – tæt på en frontlinje over for præsident Putin. Større lande bestemmer, og den fælles Nato-reaktion er derfor markant mere afdæmpet end de kontante holdninger fra Dalia Grybauskaite og Kaja Kallas. [...] “Putin er flov over, hvad der skete med hans land, og har besluttet at genskabe dets storhed,” lyder det om Sovjetunionens sammenbrud. Præcis derfor er Ukraine blevet invaderet, og derfor frygter man i bl.a. Baltikum at blive de næste. Fordi Vesten ikke vil lade det ske, er verdensøkonomien under forandring. Larry Fink, topchef i den store kapitalforvalter Blackrock, skriver til sine investorer, at invasion vil ændre verdensøkonomien og “bringe den globalisering, vi har kendt over de seneste tre årtier, til ende”. Den pris skal vi, mener de baltiske politiske ledere, være klar til at betale for at stoppe Putin."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 9; B.T., s. 9; Jyllands-Posten, s. 7, 13, 32; Altinget; Politiken, s. 1, 5; Weekendavisen, s. 12; Børsen, s. 6-7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Polen: EU bør indføre sanktioner på russisk olie, gas og kul
På månedsdagen for Ruslands invasion af Ukraine samledes EU-lederne til topmøde i Bruxelles, men inden da havde Ruslands præsident Vladimir Putin meldt ud, at Rusland fremover kun vil acceptere betalinger for gas fra "uvenlige lande" i rubler, skriver flere aviser. De "uvenlige lande" omfatter blandt andet hele EU. Efter meldingen blev rublen styrket overfor dollar og euro. Putin understregede samtidig, at Rusland fortsat vil leve op til sine forpligtelser om at levere gas og han har beordret Ruslands centralbank til at få det nye betalingssystem på plads inden for en uge. "Ændringerne vil kun påvirke valutaen ved betaling, som vil blive ændret til russiske rubler," siger Putin.

EU er så afhængig af russisk energi, at man foreløbig har undgået sanktioner, der kan true forsyningerne til Europa, men Polens premierminister mener, at kravet fra Putin bør afvises blankt og mest effektivt gennem sanktioner på russisk energi, skriver Berlingske. "Rusland forsøger at afværge resten af verdens reaktion på krigen. Den russiske børs er genåbnet, og Rusland forsøger at tvinge EU til at betale for gas og olie i rubler. Det skal vi afvise," sagde Mateusz Morawiecki. Flere EU-lande mener, at Ruslands krav er et brud på kontrakten og fra den tyske økonomiminister, Robert Habeck, lyder det, at Tyskland med europæiske partnere vil diskutere, hvordan man skal reagere på den russiske udmelding.

Indtil videre har energimarkedet reageret afdæmpet på den russiske præsident Vladimir Putins krav, hvor prisen på det europæiske engrosmarked torsdag er omtrent uændret i forhold til slutnoteringen onsdag, skriver Jyllands-Posten. De seneste fem handelsdage er naturgassen i Europa steget 20 procent i pris og prispresset bliver næppe mindre, hvis EU-Kommissionens netop fremlagte forslag bliver vedtaget om, at alle naturgaslagre i EU senest den 1. november skal have en kapacitetsudnyttelse på mindst 80 procent. Derudover foreslår EU-Kommissionen en ny, tvungen autorisation for alle operatører af naturgaslagre. "Naturgaskontrakter opfattes generelt som nærmest fredhellige. I et ekstremt scenarie, hvor Rusland insisterer på afregning i rubler, vil køberne anse det for legitimt at genåbne andre dele af deres kontrakter såsom løbetiden, hvilket kan betyde et forceret farvel til russisk naturgas," siger Vinicius Romano, senioranalytiker i den norske rådgivningskoncern Rystad Energy og han fortsætter: "I og med at Putin i sit dekret understreger, at Rusland fortsat vil honorere sine kontraktlige forpligtelser, ligner kravet mest af alt et forsøg på at understøtte rublen, der ellers siden invasionen af Ukraine har været en valuta i frit fald."

Børsen skriver, at eksperter vurderer, at det nye rubelkrav er et politisk signal til hele verden om, at Rusland ikke lader sig presse af de vestlige sanktioner. “Han vil vise over for både sin befolkning, os andre og den del af verden, der ikke har sanktioner mod Rusland, at han overhovedet ikke lader sig kue af sanktioner. Hvis I er umulige over for os, så er vi lige så umulige over for jer. Det er hans pointe,” siger Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og partner i Policy Group. Det er dog tvivlsomt om Gazprom, der har 58 procent af gassalget i euro, kan tvinge de vestlige kunder til at betale i rubler på eksisterende kontrakter. “Det er ikke i Gazproms interesse at give europæiske købere, der er under politisk pres fra EU-Kommissionen for at sænke afhængigheden af russisk gas, en gratis mulighed for at afslutte deres kontrakter med Gazprom før udløb,” siger Katja Yafimava, seniorforsker ved Oxford Institute for Energy Studies. Ørsted, som har en langvarig kontrakt med Gazprom, følger nøje situationen og i en mail skriver selskabet ifølge Børsen og Jyllands-Posten: "Ørsted har læst om Putins udtalelser i medierne. Det er uklart, i hvilket omfang meldingen vil få betydning for forsyning af gas fra Rusland til bl.a. danske husstande og virksomheder. Vi følger selvfølgelig situationen nøje. Ørsted støtter fuldt op om målsætningen i Danmark og EU om at blive uafhængig af russisk gas.”

Information bringer en analyse af korrespondent Mathias Sonne, som blandt andet skriver: "Mens Vesten holder krisemøde i Bruxelles, rykker en europæisk embargo mod russisk energi tættere på, efter Putins krav om betaling i rubler frem for dollar og euro. Konsekvenserne for de europæiske økonomier vurderes vidt forskelligt, og spørgsmålet kan skabe splittelse i EU. [...] Putin ved nemlig godt, at Joe Biden også er i Europa for at lægge yderligere pres på EU for hårdere energisanktioner – ikke mindst fordi en blød europæisk linje ville være et forkert signal at sende til Kina. Putin ved også godt, at det folkelige pres i EU for yderligere sanktioner vil stige for hver dag, hvor vi ser de forfærdelige billeder fra Ukraine: Selv i det forvænte Europa vil vores smertetærskel for selvskade i forhold til energisanktioner formentlig stige betragteligt i de kommende uger. Mens et land som Ungarn af både praktiske og ideologiske årsager afviser en embargo, sidder Tyskland – EU’s økonomiske motor – overvejende i et praktisk dilemma. [...] Netop Tyskland besluttede torsdag at skære i afgifterne på benzin – og at give borgerne 300 euro i "helikopterpenge" til at modstå de stigende energipriser. På højere plan har EU-Kommissionen allerede givet medlemslandene midlertidig tilladelse til at give statsstøtte til de virksomheder, der er særligt hårdt ramt af de høje energipriser. Her ligger endnu en europæisk hovedpine og venter til fredagens topmøde. For hele EU’s grønne omstilling kan komme i fare, hvis de enkelte lande begynder at støtte fossil energi yderligere, og hvis statslige indgreb i energimarkederne ødelægger incitamentet til at investere i grøn energi. [...] Især for Vesten afslører disse dages kaskader af kriser, at den økonomiske globalisering er gået fra at være en forhåbning om fred og velstand til at være et uberegneligt våben i stormagternes kamp. For Europa betyder det helt konkret det akutte spørgsmål: om vi kan komme ud af vores afhængighed af russisk energi."

Berlingske skriver blandt andet i sin leder i dag: "Vesten støtter Ukraine med våbenleverancer og sanktioner, men hjælpen har indtil videre sine grænser. [...] Bortset fra militær indgriben er boykot af russisk gas og olie det mest effektive middel. Det vil være ubehageligt for Europa, lyder indvendingen. Det er rigtigt, men det er dog en relativt mild ubehagelighed sammenlignet med de ubehageligheder, som ukrainerne er udsat for. Regeringens scenarier for krigens påvirkning af dansk økonomi viser, at stop for russisk gas vil være ubehageligt, men ikke en katastrofe for dansk økonomi. [...] Putin har onsdag selv givet bolden op ved at kræve betaling for gassen i rubler, hvor der ellers typisk betales i euro og dollar. Det er ren symbolpolitik, det vil ikke have nogen realøkonomisk effekt. I øvrigt kan køberne af russisk gas bare sige nej til at ændre kontrakterne. Men Putins udspil afslører tvetydigheden og den manglende konsistens i Europas sanktioner. Europa vil ikke handle med den russiske nationalbank, men bliver ved med at sende milliarder af euro til Rusland som betaling for olie og gas. [...] Europa bør bruge gassen og olien til at stramme skruen over for Putin, selvom det kommer til at gøre ondt. Det skal Europa gøre for at afkorte krigen og for at reducere risikoen for, at det på et senere tidspunkt bliver nødvendigt at tage endnu skrappere midler i brug."
Kilder: Berlingske, s. 2, 8; Jyllands-Posten, s. 16, 17; Ekstra Bladet, s. 12; Information, s. 1, 9; Børsen, s. 4

Andre EU-historier

Landbrug: FN flytter nødhjælp fra Sudan til flygtninge fra Ukraine
Allerede inden krigen i Ukraine brød ud ringede alarmklokkerne FN's fødevareprogram, WFP. Nu forstærkes katastrofen yderligere af krigen, der har sendt fødevarepriserne yderligere i vejret, hvilket særligt vil ramme verdens fattigste mennesker. Det skriver Jyllands-Posten. På et møde i EU-Parlamentet tirsdag advarede den ukrainske landbrugsminister, Roman Leshchenko, mod, hvad han kalder en ”sult-orkan”. "Ukraines landbrug hjælper med at brødføde 400 mio. mennesker. Men det kan vi ikke længere på grund af krigen. Om få måneder vil Putin have bragt millioner af mennesker på kanten af overlevelse," sagde ministeren ifølge Ritzaus Bureau. Ifølge EU's landbrugskommissær, Janusz Wojciechowski, bruger Putin i krigen bevidst bruger sult og fødevarer som våben. "Det er ikke første gang i Ruslands imperiale historie, at man angriber fødevaresystemet for at skabe sult. Vi har en ny situation for fødevarer. Vi plejede at være sikre, men nu skal vi tænke mere over fødevaresikkerheden," udtalte han onsdag, da han fremlagde EU-Kommissionens tiltag til at afhjælpe krisen. Kommissionens forventning er, at EU ikke kommer til at mangle fødevarer, men målet er at holde priserne nede. EU's stats- og regeringschefer skal i dag drøfte fødevarekrisen under topmødet i Bruxelles.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7

Migration: Der er brug for en luftbro for flygtninge
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver direktør for Tænketanken Europa, Lykke Friis, blandt andet: "Tal fra FN vidner om, at Europa står over for den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig. [...] EU har allerede gjort væsentligt mere end i 2015. F.eks. er EU-landene blevet enige om at aktivere et direktiv fra Balkan-krigene, der giver ukrainere opholdstilladelse i alle EU-lande. Men man skal altså ikke have stået mange minutter på banegården i Berlin for at konstatere, at der må mere til. Byer som Warszawa, Chisinau og Berlin vil ganske enkelt ikke kunne huse så mange flygtninge. [...] Frem for at vente på, at byer bukker under, bør Vesten lytte til Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock, der har taget et forslag fra tænketanksdirektør Gerald Knaus til sig: Europa bør oprette en luftbro fra lande, der grænser op til Ukraine, og flyve flygtninge direkte til andre EU- og G7-lande som USA, Canada og Storbritannien. [...] Denne gang hedder tyrannen Vladimir Putin. Som bekendt er der ingen, der ved, hvad han håbede, da han invaderede Ukraine. Men mon ikke han havde satset på, at Vesten, som kun få måneder forinden havde svært ved at håndtere en beskeden flygtningestrøm fra Belarus, ville komme op at toppes? Set i det lys er en solidarisk luftbro en del af kampen mod Putin, helt på linje med sanktioner, våbenleverancer og farvel til russisk gas. Men sporene fra 2015 skræmmer. Dengang kunne EU ikke blive enig om en omfordeling af flygtninge. For at undgå lange drøftelser og frygt for præcedens behøver luftbroen dog ikke knyttes til EU-traktaten. Som formand for G7 kan kansler Olaf Scholz sammen med EU-formand Emmanuel Macron udpege en international flygtningekoordinator, der leder luftbroaktionen."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 32

Interne anliggender: Politisk kovending, anløben forsker og uanstændig behandling af samfundets udsatte
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver tidligere højskoleforstander, Jørgen Carlsen, blandt andet: "I sidste weekend holdt SF sit årlige landsmøde i Kolding. Et af de store temaer var partiets markante kovending i forsvars- og sikkerhedspolitikken. SF har nu meldt sig ind i kredsen af partier, der tilstræber, at Danmark i 2033 indfrier sit løfte til Nato om at præstere to procent af bruttonationalproduktet til forsvarsudgifter. Hermed bryder SF med sin årelange tilbageholdenhed i forhold til Nato, og samtidig anbefaler partiet en ophævelse af forsvarsforbeholdet i forhold til EU. Anledningen er selvfølgelig den aktuelle russiske invasion i Ukraine. Her har partiet markeret sig idépolitisk som tilhænger af kamp for frihed og national selvbestemmelse. Naturligvis er beslutningen ensbetydende med dramatiske udgiftsstigninger på nationalbudgettet, men i sin tale på landsmødet bedyrede SF's formand, Pia Olsen Dyhr, ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten, at de øgede forsvarsudgifter ”ikke vil stå i vejen for fortsatte investeringer i velfærd og klima”."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 11

Interne anliggender: Folkesocialismens endeligt?
I en kommentar i Kristeligt Dagblad skriver Peter Nedergaard, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, blandt andet: "Socialistisk Folkeparti (SF) fødtes i 1959 som et socialistisk parti, der både afgrænsede sig over for kommunismen og socialdemokratismen. SF var et af de første partier, der repræsenterede Det nye Venstre, som hverken var socialdemokratisk eller kommunistisk. I løbet af 1960'erne voksede denne type partier frem i det meste af Europa sammen med ungdomsoprøret og studenterbevægelsen, men SF var tidligst ude med partiets tredje folkesocialistiske vej. SF var i de første mange år et parti, der kæmpede hårdt for en socialistisk omkalfatring af det kapitalistiske markedsøkonomiske system. Det var også et parti, som i mange år bekæmpede det europæiske samarbejde i EF, og som oprindeligt så med skepsis på integrationen, da det blev til EU. [...] Modstanden i SF mod det europæiske samarbejde skiftede med Maastrichttraktaten. SF havde været aktiv for et nej i 1992, men var helt centralt i udarbejdelsen af det nationale kompromis, som banede vejen for en ny afstemning i 1993 - inklusive de fire EU-forbehold. Denne gang anbefalede SF et ja. Siden er SF i stigende grad blevet et pro-europæisk parti, der betragter EU som en ny politisk arena til at fremme partiets mål. Selv ikke de danske EU-forbehold, som partiets ledende figurer stod fadder til i 1992, er længere sakrosankte. SF anbefaler således en afskaffelse af forsvarsforbeholdet ved folkeafstemningen den 1. juni. [...] Baggrunden for SF'S kursskifte er sikkert, at tiden er en anden i den forstand, at planøkonomien, EU-kritikken og pacifismen har mistet legitimitet."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 3

Migration: Efter invasion: Markant flere russere har søgt asyl i Danmark
Nye tal fra Udlændingestyrelsen viser, at 32 russere i årets første tre måneder har søgt asyl. Til sammenligning var der hele sidste år 17 russere, der søgte asyl i Danmark, skriver Politiken. Radikale Venstre er bekymrede for, hvordan sagerne vil blive behandlet. "Der er brug for en debat om, hvordan russere beskyttes. Som russer kan det være svært at bevise, at man er tilstrækkelig forfulgt og har behov for beskyttelse, når der hverken er krig eller borgerkrig i Rusland," siger partiets udlændingeordfører, Kathrine Olldag. Rusland vedtog for nylig en lov, der gør det strafbart at omtale Ruslands invasion af Ukraine som krig, og i sidste uge gjorde Putin det klart, at han ønsker at 'rense' Rusland for landsforrædere og sammenlignede dem med insekter, der skal spyttes ud. Ifølge Kathrine Olldag skal det spille ind i behandlingen af sagerne. "Putins nylige udtalelser om, at forrædere skal forfølges, understøtter helt klart, at systemkritikere skal have asyl. Vi lever op til de internationale forpligtelser med det yderste af neglene og har i mange år haft en politik, der forsøger at holde spontane asylansøgere væk fra Danmark," siger hun. Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede, opfordrer regeringen til at tage en drøftelse med de andre EU-lande om, hvorvidt man i fællesskab bør hjælpe russiske statsborgere, der risikerer politisk forfølgelse i Rusland. "Vi forventer, at det er noget, regeringen tager med til de europæiske drøftelser om det. I Venstre er signalet, at vi bør hjælpe russiske soldater, der forlader hæren, og borgere, der bliver forfulgt, når de siger sandheden - især i lyset af at repressalierne fra Putin bliver værre," siger han.
Kilde: Politiken, s. 6

Institutionelle anliggender: Europas problembarn skifter image
Den amerikanske præsident, Joe Biden, har kun to destinationer på sin igangværende europarejse, herunder Bruxelles og Warszawa, hvor han i morgen har samtaler med den polske præsident, Andrzej Duda. Prioriteringen er ikke tilfældig, skriver Weekendavisen. Polen har nemlig under Ukraine-krigen vist sig som en afgørende vigtig allieret på NATOs østflanke - og en gæstfri vært for over to millioner ukrainske flygtninge. Trods landets udsatte position med den over 500 kilometer lange grænse til Ukraine, har det ikke hindret den polske regering i at være en af de varmeste fortalere for at øge støtten til Ukraine. Polens reelle leder, 72-årige Jaroslaw Kaczynski, formand for regeringspartiet PiS, har foreslået, at NATO sender en bevæbnet fredsstyrke ind i Ukraine med det formål at beskytte den ukrainske civilbefolkning mod krigsforbrydelser. Forslaget har ingen gang på jorden, men det illustrerer, at det ikke er kampvilje, der mangler i Polen. Polen er også gået forrest i NATOs forsøg på at tilpasse sig en helt ny sikkerhedssituation i Europa. Andrzej Duda underskrev i sidste uge en lov, der vil øge de polske forsvarsudgifter til tre procent af BNP, og som vil mere end fordoble antallet af soldater i de væbnede styrker. Landet har desuden udvist stor vilje i forhold til at hjælpe de hundredtusindvis af flygtninge, der fortsætter med at strømme over grænsen fra Ukraine. Ifølge Aleks Szczerbiak, professor i statskundskab ved Sussex Universitet og ekspert i polske forhold, er det store spørgsmål, om polakkernes helt overvældende positive holdning over for de ukrainske flygtninge opretholdes, hvis konflikten trækker ud. "Hvad hvis konflikten varer længere end to-tre måneder? Hvor lang tid kan folk blive ved at huse dem? Der vil komme et tidspunkt, hvor den gode vilje er udtømt," siger han. EU kan blandt andet hjælpe Polen ved at udbetale de 36 milliarder euro, som Polen har krav på fra EUs genopretningsfond. EU har suspenderet udbetalingen, indtil at landet har implementeret en afgørelse fra EU-Domstolen om at afskaffe det særlige disciplinærkammer under højesteret, der har kompetence til at fyre og forflytte dommere, der ikke dømmer, som den polske regering vil have det. Ifølge nogle polske analytikere er det vigtigt, at Europa-Kommissionen står fast i sagen, på trods af at Polen for øjeblikket rider på en bølge af sympati.
Kilde: Weekendavisen, s. 9

Sikkerhedspolitik: EUs mediecensur
I en kommentar i Weekendavisen skriver Tobias Nørresø Haase, afdelingsleder, blandt andet: "Op til og især siden den russiske invasion af Ukraine 24. februar har jeg meget ofte læst nyheder på det statskontrollerede russiske nyhedsmedie Russia Today (RT.com). Det har givet et vigtigt indblik i, hvordan den russiske propaganda subtilt og andre gange meget direkte udbreder løgne om krigen i Ukraine og forvrænger virkeligheden til en Kreml-iscenesat version. I Rusland har en streng censur gjort, at andre nyhedsvinkler end den regeringstro linje nærmest har umulige kår. Vil man derfor prøve at forstå, hvad der sker i Rusland, og hvordan så mange russere kan bakke op om Putins forfærdelige politik, må man vide, hvad der kommunikeres via disse statskontrollerede medier. I marts har EU-Kommissionen dog besluttet at indføre sanktioner mod de statsejede medier RT.com og Sputnik. Det betyder, at disse mediers nyhedskanaler nu er blevet censureret og lukket i EU. [...] Jeg mener ikke, at indførelse af censur i EU er måden at bekæmpe russisk misinformation på. Det er derimod et reelt paradigmeskift for vores demokrati og en skræmmende udvikling. Hvor blev tilliden til den demokratiske borger af? [...] EUs sanktionering af de statskontrollerede medier kan i virkeligheden vise sig at give bagslag. For nu kan Putin sige til russerne, at EU har indført censur, hvilket passer smukt ind i hans fortælling om, at Vesten er hyklerisk og dobbeltmoralsk. Og i Danmark vil det øge EU-skepsissen og modstanden mod at fjerne Danmarks forsvarsforbehold. Og stemmer vi nej i Danmark 1. juni, vil RT.com fordreje fortællingen til, at ”danskerne er imod EUs konfrontatoriske linje” i Ukraine."
Kilde: Weekendavisen, s. 13

Klima: Grøn uansvarlighed
I Weekendavisens leder kan man blandt andet læse: "Klimapolitikken har stået over alt andet siden sidste folketingsvalg, fraset håndteringen af covid-19. Så vigtig har den været, at finansminister Nicolai Wammen i oktober 2019 forklarede den grønne omstilling som ”en af de største ændringer af vores samfundsøkonomi, siden vi udvidede velfærdsstaten i begyndelsen af 1960erne”. Den skulle placeres i hjertet af Finansministeriet, lød det. Året efter besluttede klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen sammen med et bredt flertal at indstille tilladelsen til at lede efter ny olie og gas i Nordsøen: ”Vi er EUs største olieproducent, og derfor vil det give genlyd ude i verden,” sagde han. I stedet vil regeringen og andre i EU poste milliarder i vind- og solenergi, som stadig er flere år fra at kunne dække europæernes behov. For blot få uger siden beklagede klimaministeren og kolleger fra Østrig, Spanien og Luxembourg sig over, at EU vil inkludere naturgas og atomkraft som såkaldt grønne energiformer. [...] Andet kan næppe siges, end at det kan undre, der skal en krig til, før europæiske lande får øjnene op for forbindelsen mellem energiforsyning og sikkerhedspolitik, skønt det virker, som om mange har valgt at sove videre. [...] Offer er Ukraine for Putins aldrig skjulte stormagtsdrømme og for Europas hovedløse forsyningspolitik. Omstillingen til grøn energi er nødvendig, men den bør aldrig ske på bekostning af vores egen og vores nabolandes sikkerhed. Det har vi lært på den hårde måde."
Kilde: Weekendavisen, s. 12

Retlige anliggender: Landbruget er "overordentligt utilfreds" med EU-advokats kritik af Danmark i sag om fetaost
Den 17. marts udtalte EU-Domstolens generaladvokat kritik af Danmark, fordi danske osteproducenter sælger hvid ost under varebetegnelsen 'feta' uden for EU's grænser. Feta-betegnelsen er nemlig EU-beskyttet, så kun Grækenland må bruge den, skriver Altinget torsdag. Mejeriforeningen er ikke enig i EU's kritik af de danske osteproducenters handel med fetaost og mener, at det frie marked bør prioriteres højere end juridiske beskyttelsesrettigheder.
Kilde: Altinget, torsdag

Institutionelle anliggender: Klodset EU-chef får en tur mere i formandsstolen
Den tidligere liberale belgiske statsminister, Charles Michel, blev torsdag genudpeget som formand og mødeleder for klubben af EU's stats- og regeringschefer, Det Europæiske Råd. Det skriver Altinget torsdag.
Kilde: Altinget, torsdag

Arbejdsmarkedspolitik: Europa-Parlamentet strammer reglerne i EU-direktiv, der skal lukke gabet mellem mænd og kvinders løn
I sidste uge stemte Europa-Parlamentet for et ændringsforslag til EU-Kommissionens direktiv om lønåbenhed, som skal bringe forskelle mellem mænds og kvinders løn frem i lyset. Altinget torsdag skriver, at Parlamentet skærper EU-direktiv om lønåbenhed, der skal bane vejen for ligeløn i Europa og kan give indblik i over halvdelen af alle europæeres løn.
Kilde: Altinget, torsdag

Socialpolitik: Knud Aarup: Den europæiske fred sikres ikke med kugler, men gennem en fælles socialpolitik i EU
Altinget bringer et debatindlæg af Knud Aarup, debattør, som blandt andet skriver: "I alt for mange år har det været en hellig ko i dansk politik, at vi ikke skal gøre socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik til et EU-anliggende. Så snart der var forslag i EU, som berørte den danske model eller det danske velfærdssamfund, så blev der taget forbehold og henvist til Danmarks særlige status. Danske partier til højre og venstre har bildt befolkningen ind, at vi kan sikre vores fremtid ved ikke at deltage i udvikling af EU-samarbejdet. Det viser sig netop nu som ekstremt kortsigtet. Det er i Danmarks interesse, at vi får sikret en social udvikling i EU-landene i Syd-, Øst og Centraleuropa. Hvis landene i EU bevæger sig nærmere de skandinaviske landes levevilkår, vil det øge sammenhængskraften. Oven i det kommer, at en stærkere social udvikling vil styrke udviklingen af en stærk europæisk regional vækst til gavn for Danmark som en lille åben økonomi.”
Kilde: Altinget

Klima: KL: Fri kommunerne fra EU's ensidige fokus på renovering
Altinget bringer et debatindlæg af Birgit Hansen, formand for KL's Miljø- og Forsyningsudvalg, som blandt andet skriver: "Mere end en tredjedel af Danmarks CO2-udledning stammer fra drift af eksisterende bygninger og nybyggeri; den største del når bygningen opføres. Derfor er det sund fornuft at passe på, bevare og forbedre de bygninger, vi allerede har. I kommunerne bakker vi derfor op om EU-Kommissionens ambitioner om at opnå energibesparelser i bygninger. Energieffektiviseringer prioriteres allerede højt i kommunernes arbejde med DK2020-klimahandlingsplanerne. Men bygningsdirektivet lægger op til et ensidigt fokus på renovering, selvom CO2-gevinster kan opnås på flere måder. Kun at prioritere ét virkemiddel er ikke alene snæversynet. Det medfører også reel risiko for, at vi overser andre veje til målet, der bedre tilgodeser både klima og økonomi. Herudover deler vi DI's bekymring i denne temadebat om, hvorvidt det er klogt at forcere energieffektivisering i den dårligste del af bygningsmassen. [...] Fokus på midler må aldrig blive vigtigere end målet. Vi har brug for en regulering, der fremmer den grønne omstilling på den mest bæredygtige måde. Derfor håber vi i kommunerne, at forslaget til bygningsdirektivet bliver justeret, så der rettes op på denne ubalance."
Kilde: Altinget

Klima: Mærsk-ejer og ATP satser stort: "Vi lægger 350 mio. kr. på rød, når vi går i gang med Aarhus"
Et nyt dansk energieventyr kan blive skudt i gang med kommende boringer efter undergrundsvarme i Aarhus. Det skriver Jyllands-Posten. Det er ny dansk lovgivning, som gør det muligt for geotermi-selskabet Innargi nu at afsøge den danske undergrund for energikilder. A.P. Møller-Mærsk, ATP og NRGI er med i ejerkredsen omkring Innargi. I januar indgik Innargi en aftale om at bygge det største geotermiske anlæg indenfor EU's grænser. Fra 2030, når anlægget står færdigt, vil 20 procent af varmen i Aarhus komme fra geotermi, hvis altså Innargi formår at finde varmt vand i den danske undergrund. Ifølge Innargi vil det aarhusianske projekt udgøre en forretningsmodel, som kan bruges i store dele af Europa. Takket være Ruslands invasion af Ukraine er interessen for Innargi's projekt større end nogensinde. "På bagtæppet af en meget sørgelig situation er der rigtig stor interesse lige nu. Geotermi er blevet en endnu mere relevant løsning, fordi det er en lokal og grøn energikilde, som på længere sigt kan være med til at gøre Europa uafhængig af russisk gas," fortæller Samir Abboud, der er administrerende direktør i Innargi. Innargi har også planer om et lignende projekt i København, hvor virksomheden forventer at lande en kontrakt indenfor et par år. Derudover er der også forventninger om energikontrakter udenfor landets grænser. Især i Tyskland er der stor interesse for geotermi, oplyser Samir Abboud. Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathisen, ser en potentiel stor fremtid for geotermi indenfor fremtidige europæiske energisystemer: "Hvis det lykkes at etablere et stort geotermianlæg i en by som Aarhus, kan det være eksemplet, der kan åbne et europæisk marked, som har et meget stort potentiale," forklarer Brian Vad Mathisen.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 6, 7

Klima: Spildvarme fra datacentre kan løsne os fra Putins krigeriske gaskvælertag
Børsen bringer et debatindlæg af Jukka Pertola, bestyrelsesformand, Asetek A/S og André Sloth Eriksen, adm. direktør, Asetek A/S, som blandt andet skriver: "Energipolitik er sikkerhedspolitik: Det er vi beklageligvis grundigt blevet opmærksom på de seneste uger, mens Rusland ildevarslende har invaderet Ukraine og bekræftet vores værste forestillinger. Når Vesten og Danmark nu med kort varsel skal vriste sig fri af Putins gas- og oliekvælertag og samtidig finde råd til den nødvendige, kostbare oprustning, så ligger der imidlertid et væsentligt hidtil uudnyttet, tilgængeligt og ovenikøbet supergrønt energipotentiale og venter lige om hjørnet. Det er de enorme mængder af overskudsvarmen fra såvel Danmarks som Europas datacentre, der 24/7 dataforsyner vores smartphones, bærbare computere – og samtidig afbrænder enorme mængder af CO2, når strømkilden ikke er grøn. Den varme – 60-65 grader varmt vand uden behov for yderligere varmepumpeopvarmning – bør politikerne snarest stille krav om sendes videre til fjernvarmenettene. [...] CO2-reduktionen, som Danmark ambitiøst har lovet for at imødegå klimaforandringer, burde være rigeligt til at stille øjeblikkelige politiske krav til datacentrene i klimaets navn. Sådan som EU heldigvis også med Green Deal så småt er på vej med, uanset om datacentrenes strømforbrug kommer fra gas, olie, kul, vindmøller, sol eller andet. Hos Asetek i Aalborg har vi perfektioneret processorvandkølingsteknologien, der gør dette scenarie realistisk."
Kilde: Børsen, s. 47

Interne anliggender: LA-leder i opgør med den økonomiske ånd i forsvarsaftale
Liberal Alliances partileder, Alex Vanopslagh, mener, at forsvarsaftalen hviler på skrøbelige økonomiske præmisser, skriver Børsen. Alex Vanopslagh har et budskab, som han mener, er
relevant, selv om han anerkender økonomernes regnestykker. Budskabet er rettet til hans medpolitikere – både dem i regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen, men også til lederne af Venstre og Konservative, Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K). “Økonomien bag aftalen hviler på nogle politiske præmisser, som jeg mener er meget skrøbelige. Og som forudsætter, at man har enormt meget tillid til, at fremtidens politikere skulle være meget mere ansvarlige end fortidens,” siger Alex Vanopslagh og fortsætter: “Det er udtryk for mangel på lederskab. Når politikerne ikke er ansvarlige i dag, hvorfor skulle de så være det i de kommende år?” spørger LA-lederen. Samtidig slår han fast, at Liberal Alliance også mener, at forsvarsudgifterne skal øges til 2 pct. af bruttonationalproduktet, men pointen er, at partierne burde have fundet pengene i stedet for at tillade større underskud.
Kilde: Børsen, s. 24

Udvidelse: Ellemann: Ukraine skal tættere på EU
EU vil ikke give Ukraine en hurtig vej til EU-medlemskab og derfor mener Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, at EU i stedet skal give Ukraine særlige privilegier, som kan trække landet tættere på unionen. Han kommer med fire konkrete initiativer, såsom at EU etablerer en genopbygningsfond til Ukraine, som en slags Marshall-hjælp, som man så det efter Anden Verdenskrig. Derudover foreslår Ellemann-Jensen, at Ukraine får adgang til EU’s forsvarsfond, at EU skal åbne for uddannelsesprogrammet Erasmus for ukrainere og at Ukraines præsident, Zelenskyj, og de ukrainske ministre regelmæssigt skal inviteres til at deltage som observatører i relevante topmøder og ministermøder i EU.
Kilde: Børsen, s. 22

Migration: Forskel på flugt
I et debatindlæg i Information skriver Georg Metz, forhenværende journalist, blandt andet: "Folketinget bør se på lighedsprincippet i dansk lov med henblik på en mere virkelighedsnær opdatering. Loven definerer de borgerlige rettigheder, hvor danske statsborgere og i nærmere begrænset omfang EU-borgere har forrang i retten til ophold, arbejde og køb af fast ejendom. Der kræves opholdsret eller statsborgerskab, før man opnår fulde rettigheder. Retskulturen forudsætter dog i pagt med menneskerettighedskonventionerne forvaltning baseret på ideen om menneskers lighed for loven. Dansk lov diskriminerer ikke på køn, religion, politisk overbevisning og etnisk ophav. Her ligger den danske statsindretnings fundament. Det har ikke altid været sådan, ej heller inden for landets grænser. Lighedstanken udvikledes med oplysningen fulgt op af demokratiske idealer realiseret i gældende grundlov og dansk statsskik. Forestillingen om, at alle i udgangspunktet er stillet lige, er imidlertid ikke kongruent med virkeligheden og bestemmes snarere af sæd og skik, sociale forhold, flertallet og tidsånden. Fordomme spiller en ikke uvæsentlig rolle. [...] Forskelsbehandling er sådan set ulovlig, men det klares mere eller mindre maskeret ved opregning af forskelle i kultur, religion og sprog (undtaget ukrainsk), alt som målestok for flygtninges ret og barmhjertighedens rækkevidde. Når afvigelser fra danske normer summer sig op, lukkes døren. Hvem andre end godhedsindustrien, mener at mennesker på selv nogenlunde ens grundvilkår behøver vurderes efter samme målestok? Flygtninge fra næsten nærområder reagerer jo mere ægte og genkendeligt på krig og katastrofer end uønskede fra andres nærområder. Flygtninge, vi ligner, sørger dybere over deres kvæstede børn end syrere på flugt og er ikke berørt af deres udbombede huse, der ikke er rigtige hjem, men værelser af beton og grimme møbler, spraglede bedetæpper og lys i loftet, hvor de steger gedebuk i hvidløgssovs på gulvet og jævnligt stikker røven i vejret og beder til Allah, som de ikke finder sig i, at andre tegner i Jyllands-Posten, fordi de er imod ytringsfriheden og danske værdier."
Kilde: Information, s. 13

Sikkerhedspolitik: Putins jerngreb om de russiske medier er opnået langsomt over 20 år. Subtilt, men effektivt
En russiske eksiljournalist kalder det for "ikke så underligt", at Putin søger at kontrollere de russiske medier. Og den russiske dækning af konflikten mellem Rusland og Ukraine er markant anderledes end Vestens. Russiske medier skriver om ukrainsk modvilje mod russiske evakueringsplaner for civile, social uro i hele Europa på grund af sanktioner, ukrainske nynazisters ansvar for den humanitære katastrofe i Mariupol. På Russisk TV rapporteres der om en ny ukrainsk lov, som forbyder oppositionspartier med forbindelse til Rusland. Men disse nyheder er kun tilgængelige udenfor EU, da EU har begrænset adgangen til russiske statsmedier. Til gengæld er det russiske medie The Insider, skrevet af eksilrussere, stadig tilgængeligt indenfor EU. The Insider skriver kritisk om Rusland og regeringen i Kreml. "Putins magt og krig hænger nøje sammen med hans korruption og medier. Og han har været ekstremt dygtig til at forfine sin censur, siden han overtog embedet for 22 år siden. Det, vi ser nu, er kulminationen på det," siger Anastasia Kirilenko, som skriver for The Insider.
Kilde: Information, s. 6-7

Sikkerhedspolitik: "Det er i kyiv, at det vil blive afgjort, om Europa står eller falder"
Information bringer et essay af Karl Schlögel, tysk østeuropahistoriker med speciale i den russiske modernisme og stalinismen, den russiske diaspora og de østeuropæiske byers kulturhistorie. Han skriver blandt andet: "Talrige gange i sin tusindårige historie er Kyiv ødelagt af fjendtlige hære - fra mongolske horder til nazistiske tropper. Men hver gang har den sejlivede by rejst sig og er blomstret op på ny: Nu står den i en skæbnetime, der også kan blive Europas. [...] Hvor mange monumenter, museer, kirker skal gå op i flammer, før det internationale samfund skrider til handling for at forsvare umistelige kulturværdier, vi ynder at kalde for 'verdensarv'. Hvor mange huse, hospitaler, børnehaver skal yderligere smadres? Hvor mange flere mennesker skal myrdes af snigskytter og russiske soldater, der over for den uventede modstand fremtræder som en ansigtsløs masse, før 'det internationale samfund' - eller de aktører, vi plejer at udpege under den benævnelse - 'griber ind'. [...] Nu er det så i Kyiv, at det vil blive afgjort, om Europa står eller falder. Man vover næsten ikke længere at bruge så højttravende ord. Men for Kyivs gadekrigere er enhver snak om "den post-heroiske tidsalders daggry" (som den tyske politolog Herfried Münkler brugte) verdensfjern intellektualisme."
Kilde: Information, s. 10-11

Klima: Tænketanken Europa: Det er en fejl at erstatte russisk gas med gas fra Saudi Arabien og Qatar
Altinget bringer et debatindlæg af Lykke Friis oh Anders Overvad, hhv. direktør og chefanalytiker i Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Ingen er i dag i tvivl om, at EU har et energiafhængighedsproblem, som skal løses hurtigt. Kommissionsformand Ursula von der Leyen og kolleger har fremlagt deres ambition om en total udfasning af russisk energi inden 2030 i form af planen 'REpowerEU'. Dagen efter holdt Tænketanken Europa et webinar med eksperter fra Tyskland, Italien og Danmark, for at få deres bud på, hvordan EU skal gøre sig uafhængig af russiske brændsler. Det korte enstemmige svar fra vores panel var desværre, at der ikke findes noget columbusæg. Det bliver hverken nemt eller gratis at gøre sig uafhængig af russisk energi. Men det er bydende nødvendigt. Den gode nyhed er, at det kan lade sig gøre, hvis vi er villige til at samarbejde og tænke i langsigtede løsninger. Og ikke begå tidligere tiders fejl. [...] Det kommer til at kræve massive investeringer, og derfor må vi også forvente slagsmål om, hvor pengene skal komme fra. Her er EU landene langt fra enige, men i en tid hvor energi i den grad er blevet sikkerhedspolitik, er der ingen vej udenom. I den forbindelse er det vigtigt ikke kun at holde øje med Kommissionens energiuafhængighedsplan i maj, men også udspillet til en ny vækst og stabilitetspagt. For slet ikke at tale om hele diskussionen om, hvorvidt EU's corona-genopretningsfond skal have en lillesøster i form af en ny lånebaseret klimafond."
Kilde: Altinget

Landbrug: Grønne aktører: Det er åbenlyst skørt, at Danmark hælder fødevarer i biltanken frem for i sultne maver
Altinget bringer et debatindlæg af Kristine Clement og Jeppe Juul, hhv. Greenpeace og Rådet for Grøn Omstilling. De skriver blandt andet: "Den brutale invasion af Ukraine er netop nu ved at grave et stort hul under den globale fødevaresikkerhed. Både Ukraine og Rusland er nemlig blandt verdens kornkamre. [...] Faktisk er hullet under fødevaresikkerheden så dybt, at Europa-Kommissionen nu opfordrer medlemslandene til at øge produktionen af fødevarer. Dette blandet andet ved reducere forbruget af biobrændstoffer, da det kan føre til "en reduktion af EU's landbrugsareal, der bruges til produktion af biobrændstofråvarer og dermed lette presset på markederne for fødevarer og fodervarer". [...] Biobrændstoffer fra foder og fødevarer har altså alle dage været en skidt ide. Men i en situation, hvor spanske supermarkeder har indført rationering på solsikkeolie og EU's miljøministre vil tilsidesætte miljøhensyn af hensyn til fødevaresikkerheden - ja så er det jo åbenlyst skørt at raps, korn og sukker puttes i tanken og ikke i sultne maver. [...] Vi mener derfor, at klimaministeren bør følge opfordringen fra Kommissionen og fjerne biobrændstoffer baseret på fødevarer og foder fra de danske tankstationer. Til gavn for klimaet, fødevaresikkerheden og danskernes omkostninger til både fødevarer og transport."
Kilde: Altinget

Interne anliggender: Hulubulu! Mette, hvor er du henne
Ekstra Bladet bringer en kommentar af kommentator Randahl Fink Isaksen, som blandt andet skriver: "For mens Putins artillerikanoner er i færd med at pulverisere de sidste rester af Mariupol, en kystby på størrelse med Aarhus, og mens flygtende civile bliver mejet ned af russiske maskingeværer, er Mette Frederiksen ude at se på islandskaber og tale med de grønlandske politikere om klimaforandringernes betydning for Grønlands 56.000 indbyggere. [...] Ukraine og Krim, Belarus og Moldo-budskabet var ikke til at misforstå - Putin skuer tilbage mod den fortid, hvor Sovjetunionen bestemte verdens gang langt ud over Ruslands grænser. Det må ikke have været rart at lytte til i Estland, Letland eller Litauen - ej heller i Georgien eller Moldova. For borgerne i hele EU må man inderligt håbe, at bomberne i Ukraine snart vækker vore politikere. Vi har brug for, at alle politikere indser, at hvis hverdagen igen skal handle om normeringer i daginstitutionerne, kulturbudgetter og udvidelse af motorvejene, må vi allerførst sikre, at der stadig findes et fredeligt Europa at implementere velfærden i. Jeg er meget glad for, at Mette Frederiksen er tilbage fra Grønland. Så mangler vi blot, at hun kommer ind i kampen for vores frihed. Hun kunne starte med at ringe til forsvarsministeren og iværksætte afsendelsen af de næste våben til fronten i Ukraine. Der er hårdt brug for dem."
Kilde: Ekstra Bladet, s. 12

Udenrigspolitik: Krigen i Ukraine får Spanien på nye tanker om forholdet til Marokko
Europa kæmper desperat med at finde erstatninger for russisk gas og frygten for en migrantkrise værre end i 2015 fik i sidste uge den spanske premierminister, Pedro Sánchez, til at sende et historisk brev afsted til paladset i Rabat, Maroccos hovedstad. I brevet skriver premierministeren blandt andet: "Jeg anerkender Marokkos seriøse og troværdige bestræbelser på, indenfor FNs rammer, at finde en acceptabel løsning på spørgsmålet om Vestsahara. I den forbindelse anser Spanien det forslag om selvstyre, Marokko præsenterede i 2007, som den mest troværdige og realistiske løsning på problemet." Det skriver Berlingske. Så snart brevets indhold blev kendt, lød der højlydte protester i såvel Algeriet som på store dele af den spanske venstrefløj og lørdag trak Algeriet sin ambassadør i Madrid hjem i protest. Sánchez spiller med så høje indsatser som sammenhængskraften i sin regering og Spaniens naturgasforsyning, fordi Marokko i de kommende måneder kan blive altafgørende for ikke blot Spanien, men også resten af EU. Krigen i Ukraine har allerede sat gang i en flygtningestrøm, og hvis kampene fortsætter mellem to lande, der tilsammen står for en tredjedel af verdens hvedeeksport, kan en fødevarekatastrofe sende enorme menneskemængder i bevægelse - også i Afrika.
Kilde: Berlingske, s. 17

Sikkerhedspolitik: Se over Atlanten og stem "Nie!" 1. juni
Berlingske bringer en kommentar af Morten Messerschmidt, formand for Dansk Folkeparti, som blandt andet skriver: "Jeg skal love for, at nej-siden og ikke mindst min ringe person får en ordentlig bredside i onsdagens Berlingske - sågar på lederplads i den trykte version. Dér hævder debatredaktør Pierre Colignon, at "Nej-sigernes argumenter smuldrer allerede", og at man i dag ikke kan finde en EU-hær noget sted nede i EU, selv om man leder grundigt. [...] Så når Macron, Merkel, Rompuy, Juncker, Borrell og alle de andre EU-koryfæer i årtier har talt for et fælles EU-militær, så mener de det bare ikke? Ifølge Berlingske kan man da altid finde en "udtalelse fra en tysk, belgisk eller fransk politiker, som man kan få til at lyde skræmmende." Ja, det skorter ikke på den slags, og jeg behøver ikke engang at få det til at lyde skræmmende, når formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, 15. juni 2021 sagde, at "Hvad vi har brug for, er en europæisk forsvarsunion", og at "vi har brug for at bygge fundamentet for kollektive beslutninger". [...] Polens vicestatsminister Piotr Glinski sagde mandag i det britiske dagblad The Express: "Jeg tror ikke på en EU-hær. Det er ikke nogen god idé. Jeg foretrækker NATO. USA og Storbritannien betyder mere for mig." Måske ved Piotr Glinski ikke, at EU-hæren blot er "et af de mest sejlivede spøgelser i den danske EU-debat", som Berlingske mener? Eller også ser polakkerne længere end til Bruxelles; måske skuer de over Atlanten, helt til USA, som de med god grund takker for deres frihed? Det samme bør danskerne gøre. Lad os stemme på polsk 1. juni og sige 'Nie!'"
Kilde: Berlingske, s. 34

Udenrigspolitik: Ved Tyrkiets kyst kan oligarkerne ligge sanktionsfrit for anker
Efter Ruslands invasion af Ukraine er den russiske oligark og Chelsea-ejer Roman Abramovich og en række andre russiske rigmænd blevet underlagt sanktioner i Storbritannien, USA og EU, men i Tyrkiet er der ingen restriktioner, skriver Berlingske. Derfor planlægger Roman Abramovich og andre rige russere at flytte en væsentlig del af deres formuer til sanktionsfrie Tyrkiet. Regeringen i Ankara har klart fordømt Ruslands invasion, men i modsætning til resten af Nato-landene har Tyrkiet afvist at tilslutte sig de sanktioner, som EU og USA har vedtaget som straf for Ruslands aggressioner. Det skyldes, at de ikke har råd til andet på et tidspunkt, hvor den tyrkiske økonomi er på sit værste stadie i årtier. Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan har i stedet forsøgt sig som den store mediator, da han, som en af få verdensledere, har gode forbindelser til både Kiyv og Moskva. Tirsdag lød det fra Hollands premierminister Mark Rutte, efter et møde med Erdogan, at han støttede Tyrkiets rolle som mediator. "Tyrkiet har gjort, alt hvad de kan. Det er en af de få åbne linjer, vi har med begge parter," sagde han på en nyhedskonference ifølge Hurriyet Daily og fortsatte: "Vi kunne da godt tænke os, at Tyrkiet implementerede alle sanktionerne, men jeg tror også, vi bør være meget glade for det faktum, at Tyrkiet spiller sin diplomatiske rolle."
Kilde: Berlingske, s. 18

Sikkerhedspolitik: Venstre: Vi skal være selvforsynende på energiområdet i Europa
Altinget bringer et debatindlæg af Linea Søgaard-Lidell, MEP, Venstre, som blandt andet skriver: "Vi er med åbne øjne blevet fuldstændigt afhængige af ustabile magter for at dække vores energiforbrug. Så afhængige, at vi, når Rusland helt uprovokeret starter militære angreb på et frit og suverænt Ukraine, ikke kan stoppe med at købe deres gas, uden at det rammer os selv. Men det er efterhånden blevet tydeligt for alle, at vi er nødt til at kunne producere vores egen energi og samtidig skrue gevaldigt ned for gasforbruget, når nu vi ikke kan forsyne os selv med det. Heldigvis har den politiske top i både EU og Danmark meldt ud, at vi ikke skal være afhængige af russisk gas længere. Vi har selvfølgelig brug for akut handling. [...] Vi har viden, vi har viljen, og vi kender vejen mod et CO2-neutralt EU. Den helt store udfordring er, om vi skal gå ned ad vejen hurtigt nok. Heldigvis ser det ud til, at der lige nu er momentum til at arbejde i et hastigt tempo. Det er nu, at vi har brug for en ambitiøs plan for at færdiggøre det indre marked for grøn energi. Energipolitik er også sikkerhedspolitik og værdipolitik. Friheden og fremtiden kræver det af os."
Kilde: Altinget

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
25. marts 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark