EU i dagens aviser fredag den 26. april 2024

Tophistorier

Macron advarer om Europas død
I en stort anlagt tale på Sorbonne-universitetet gik den franske præsident Emmanuel Macron for alvor ind i EU-valgkampen, skriver flere aviser i dag. Halvanden måned før EU-valget advarede Macron i en meget lang tale om ragnarok, hvis Europa ikke formår at stå sammen i en stadigt farligere verden. "Vores Europa er ikke udødelig. Fremtiden afhænger af de valg, vi træffer nu," fastslog den franske præsident og advarede om, at EU er omringet af fjender, hvor truslen er værst fra Rusland. Macron efterlod ingen i tvivl om, at den russiske præsident er motoren for hans indtrængende appel om at styrke Europas forsvar. "Det er fuldstændig afgørende, at Rusland ikke vinder sin aggressionskrig mod Ukraine. Derfor skal vi have et troværdigt forsvar," fastslog han og opfordrede til at oprette en fælles europæisk våbenindustri og fælles europæiske styrker. Han mener samtidig, at det europæiske samarbejde skal styrkes på alle områder, så Europa kan stå som et uafhængigt og troværdigt bolværk mod fjender som Rusland og økonomiske konkurrenter som USA og Kina. I talen foreslår Macron en ambitiøs plan for at genoprette EU som en magtfuld aktør, hvilket indebærer betydelige investeringer inden for forsvar og sikkerhed, grøn omstilling og teknologi som kunstig intelligens. Han mener, at dette vil kræve mellem 600 og 1000 mia. euro i investeringer. Ifølge Børsen understreger Macron behovet for fælles kapacitet og kollektive investeringer og taler om at finde midler til et "fælles investeringschok". Han mener, at EU skal støtte europæiske startups på samme måde som amerikanske politiske tiltag støtter amerikanske startups. Macron understreger desuden behovet for tilskud frem for lån og siger, at han er åben for forskellige finansieringsmekanismer, herunder fælles gæld eller eksisterende mekanismer. Han erklærer samtidig, at EU's nuværende økonomiske model ikke længere er bæredygtig, men vil dog ikke lægge sig fast på, hvor pengene skal komme fra, før han har talt med sine europæiske kolleger. Da den to timer lange tale var færdig, skrev den tyske kansler, Olaf Scholz, på X, at talen indeholdt gode idéer til et “suverænt og innovativt” EU og han afsluttede sit tweet med: “Længe leve Europa!”

Altinget bringer torsdag en analyse af Europa-analytiker Thomas Lauritzen, som blandt andet skriver: "Europæisk missilskjold, fælles lån, massive investeringer, protektionistisk handelspolitik og færre miljøregler - Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, efterlyser et "chok" og et "paradigmeskifte" for at redde et EU i klemme mellem Rusland, Kina og USA. [...] I Frankrig betragtes præsidentens passionerede, vidtfavnende dundertale både som en historisk markør fra statsoverhovedet og som et indlæg i valgkampen fra en politisk leder, hvis parti har udsigt til at få bank af nationalisterne ved sommerens europaparlamentsvalg. Nationalistlederen Marine Le Pens parti, Rassemblement National, står i meningsmålingerne til op mod en tredjedel af alle stemmerne i juni, mens Emmanuel Macrons egen politiske bevægelse kun kan håbe på halvt så mange stemmer. Den udvikling kan ses i en række EU-lande, og det er præsidenten tydeligvis meget bevidst om. "Selvfølgelig oplever nationalisterne fremgang lige nu. Folk er jo bekymrede. Men vores svar må ikke være forsigtighed, vi skal tværtimod være dristige i vores planer for Europa," siger Macron: "Vi må tage vores skæbne i vores egne hænder."
Jyllands-Posten, s. 4; Politiken, s. 6; Børsen, s. 24; Altinget, torsdag (26.04.2024)

Prioriterede historier

Europa-Parlamentets femårige periode er slut, så hvad har vores politikere opnået undervejs?
EU-Parlamentet er samlet for sidste gang inden junis EU-valg, og lige nu er der maratonafstemninger i Strasbourg, , inden alt lukker ned og forvandler sig til valgkamp forud for EU-valget 6-9. juni, skriver Politiken i dag, som samtidig kigger på, hvad Europa-Parlamentet har opnået i denne periode. Klimaet har været et nøgleområde for Europa-Parlamentet og EU's klimalov, der blev vedtaget i 2021 og som forpligter alle EU's institutioner og medlemslande på at indføre tiltag, sikrer, at EU er klimaneutralt i 2050. Fra Ditte Brasso Sørensen, seniorforsker ved Tænketanken Europa, lyder det: "Europa-Parlamentet har vedtaget en historisk grøn rammesætning." En af hjørnestenene i at nå 2050-målet er lovpakken 'Fit for 55', som Niels Fuglsang (S) har været med til at forhandle på plads. "Vi har forpligtet EU til at spare 11,7 procent af energiforbruget i 2030. Det er 100 millioner ton mindre CO2, hvilket svarer til Spaniens energiforbrug, så det er en vigtig lov, som kun blev endnu vigtigere, da Putin gik ind i Ukraine, og vi hurtigt skulle nedbringe importen af russisk gas," siger Fuglsang. På techområdet er EU rykket ind med stramme regler og et stort bødehæfte med Forordningen for Digitale Tjenester og Forordningen om Kunstig Intelligens (AI). Rebecca Adler-Nissen, professor i international politik på Københavns Universitet, pointerer, at hvis man er i tvivl om, hvor betydningsfuld EU's lovgivning på techområdet er, kan man bare se på, hvem der bruger flest penge på lobbyisme. "I mange år var den tyske bilindustri den største lobbyist i Bruxelles, men nu er den blevet overhalet af de store techvirksomheder fra USA og Kina," siger hun.
Politiken, s. 8 (26.04.2024)

Kinesiske spioner og russiske penge kaster lange skygger over EU-valgkamp
Skandalesager i storskala om russisk og kinesisk indflydelse i Europas lande pibler frem, men de involverede politikere er allerede indsendt og godkendt til Europa-Parlamentsvalget og ændringer kan kun foretages i såkaldt ekstreme tilfælde - såsom dødsfald, skriver Berlingske og Politiken. Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan topkandidater fra AfD til EU-valget også er involveret i sager om penge fra Putins inderkreds. Pengene var en del af en storstilet påvirkningsoperation, hvor medlemmer af Europa-Parlamentet blev betalt for at sprede russisk propaganda. Søren Liborius, en erfaren dansk diplomat, der nu rådgiver EU's udenrigschef om russisk desinformation, påpegede i den forbindelse, at mens propaganda ikke er noget nyt fænomen, er det nye det enorme omfang og den hidtil usete gennemtrængningskraft, som russerne har opnået gennem adgang til sociale medier og kunstig intelligens. AfD's spidskandidat til EP-valget, Maximilian Krah, er under anklage for at have modtaget betalinger fra både Kina og Rusland, hvor den tyske anklagemyndighed har iværksat to indledende undersøgelser af den 47-årige tysker. Partiet vil have ham til at trække sig, men Krah selv vil ingen steder. "Jeg er og bliver spidskandidat," sagde Krah til de fremmødte journalister efter krisemødet. Europa-Parlamentet fordømte i Strasbourg AfDs involvering i både den kinesiske spionagesag og den russiske penge-skandale. Samtidig aktiverede det belgiske formandskab for EU krisemechanismen. I tiden op til EU-valget skal medlemslandene være opmærksomme på og overvåge enhver form for mulig desinformation, der forsøger at påvirke valgprocessen.
Berlingske, s. 14-15; Politiken, s. 10 (26.04.2024)

Institutionelle anliggender

Elon Musk og Jeff Bezos slås om magten i rummet, mens de udstiller Europas skrøbelighed
Uddannelsesminister Christina Egelund (M), med ansvar for Danmarks rumpolitik, mener, at der er behov for fælles regler for, hvordan verdensrummet skal bruges, skriver Jyllands-Posten. Hun vil sikre bæredygtighed derude, så verden ikke ender med samme "gigantiske" problemer som i havene. "I fraværet af, at andre vil gå forrest, vil det være oplagt, at vi tager teten. Det er bredt anerkendt, at europæerne er ret dygtige til regulering," siger Christina Egelund (M), som ser det som afgørende, at ESA - Den Europæiske Rumfartsorganisation - fortsat sikrer sin egen infrastruktur og adgang direkte fra europæiske territorium. "Der er ekstremt store økonomiske interesserer på spil, og der er det regeringens opgave at sørge for, at de danske virksomheder har så gode betingelser som muligt, og det går igennem EU," siger Christina Egelund. Det er netop på dette område, at Christina Egelund selv kan spille en ledende rolle, når EU-landene næste gang skal diskutere deres rumambitioner. Planen er i hvert fald indtil videre, at EU's næste rumprogram skal vedtages, mens Danmark har formandskabet for EU i anden halvdel af 2025. Inden da forventes EU-Kommissionen også at fremlægge sit udkast til en rumlovgivning. Ifølge Politico var det planlagt til efter påske, men det er endnu ikke klart, hvornår det bliver præsenteret.
Jyllands-Posten, s. 8-9 (26.04.2024)

Er EU ved at miste troen på det europæiske projekt?
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Jan Werner Mathiasen, kandidat til Europa-Parlamentet, (De Radikale), som blandt andet skriver: "Efter EP-valget i 2019 stod demokratiet og indsatsen for klimaet øverst på EU's dagsorden. I 2024 er de væk til fordel for forsvarssamarbejde, konkurrencedygtighed og migration. Tendensen peger i retning af militær oprustning af et Fort Europa, der skal klare sig selv. Dette strider både mod det europæiske samarbejde og essensen af demokratiet. EU er et fredsprojekt, der virker, fordi det udvider sig og binder stater tættere sammen. [...] Udfordringerne for Europa er alvorlige, men EU kan ikke håndtere dem ved selvisolation eller manglende tro på eget politiske projekt. [...] EU skal fortsat række hånden ud til de befolkninger, der kan og vil, og hjælpe dem ind i demokratiets fællesskab. I stedet for at smide Orbáns Ungarn ud og stoppe optagelsesforhandlingerne med Erdogans Tyrkiet, skal relationerne til landenes befolkninger styrkes. EU skal minde alle om, at Polen er på vej tilbage til demokratiet, og at oppositionen i Tyrkiet står stærkere end nogensinde før i lokalbefolkningerne. Det bør være de perspektiver, der tegner de kommende fem år for EU."
Jyllands-Posten, s. 26 (26.04.2024)

FREMSKRIDT I EU
Politiken bringer et læserbrev af Thue Grum-Schwensen, kandidat til Europa-Parlamentet (SF), som blandt andet skriver: "Langt om længe ser det ud til, at det i EU er lykkedes at få det såkaldte platformsdirektiv vedtaget. Direktivet kunne sagtens være bedre og strammere, men det lægger trods alt bevisbyrden på de store platformsvirksomheder, når de udstyrer arbejdere med et CVR-nummer og kalder dem selvstændige for at undgå udgifter og overenskomster. [...] Når der 9. juni er valg til Europa-Parlamentet, handler det også om arbejdsforhold for almindelige mennesker. Ud over et direktiv som platformsdirektivet handler det også om, at vi skal have udbudsregler, hvor der også kan stilles krav om overenskomster, arbejdsforhold, arbejdsmiljø, grønne tiltag og kvalitet, så det hele ikke bare handler om pris og det billigste tilbud. Det handler også om at sikre vandrende arbejdstagere, så de er sikret samme vilkår som andre, der arbejder i det samme land. For der er intet socialt ved social dumping. Derfor handler valget helt jordnært også om forhold på arbejdsmarkedet og at sikre lønmodtagernes rettigheder, så den fri bevægelighed ikke kun kommer til at handle om konkurrence og økonomi."
Politiken, s. 5 (26.04.2024)

Vi løser ingen kriser, hvis vi mister forståelsen for mennesker i den modsatte lejr
I Kristeligt Dagblad bliver Margrethe Vestager, konkurrencekommissær og ledende næstformand for Europa-Kommissionen, spurgt fem spørgsmål. På spørgsmålet: Hvad er det værste ved den tid, vi lever i? - svarer Vestager: "Det værste er, når folk siger, at du ikke har forstået noget som helst, hvis du ikke er i min lejr. Den form for splittelse, der gør, at man ikke vil tale med hinanden. Modsat uenighed, der fører til diskussion og til, at man finder en løsning. Den splittelse, tror jeg, er problemet, fordi de værste ting, der foregår, altså klimaforandringer og krig i Europa og krig i forhold til Gaza, dem kan vi ikke løse, hvis vi holder op med at kunne forstå synspunkter, der er helt anderledes end vores egne." Til spørgsmålet: Hvad håber du på? - svarer Vestager: "At alle kan se, at man hver evig eneste dag kan gøre en forskel til det bedre. I stort og småt. Det er ikke, fordi jeg vil decentralisere politisk ansvar til den enkelte. Der er selvfølgelig et kæmpe politisk ansvar for at sørge for, at Ukraine får støtte, at sultkatastrofen i Sudan bliver håndteret, at vi får styr på klimaforandringerne. Men vi er også alle sammen som enkeltpersoner en del af det, der skaber verden, og derfor også en del af det, der kan gøre den en lille smule bedre. Vi tæller alle sammen. Så du er regnet med. Du tæller. Jeg regner med dig."
Kristeligt Dagblad, s. 2 (26.04.2024)

Interne anliggender

"Moderskabseksperter" skal give italienske kvinder råd om abort for EU-penge
Giorgia Melonis højrenationale regering har vedtaget en kort, men polemisk tilføjelse til loven om svangerskabsafbrydelse, som indebærer, at når aborterende kvinder skal have råd og vejledning, kan myndighederne fremover "gøre brug af organisationer fra civilsamfundet med kvalificeret erfaring i støtte til moderskab", skriver Berlingske. Tilhængere af retten til abort er ikke i tvivl om, at lovtilføjelsen skal lukke abortmodstandere ind ad klinikkernes bagdøre, så de kan lægge pres på kvinder, der har valgt at stoppe graviditeten. Regeringen har tænkt sig at finansiere oplysningsarbejdet med midler fra EUs genopretningsfond, hvilket ikke ligefrem har vakt begejstring i Bruxelles. Den højrenationale leder sværgede under valgkampen i 2022, at hun ikke ville pille ved retten til abort og den italienske abortlov fra 1974 er da også uændret, men ifølge Melonis kritikere, så arbejder premierministeren målrettet på at underminere den. I og uden for Italien breder der sig en fornemmelse af, at premierministeren efter halvandet år ved magten nu lader masken falde.
Berlingske, s. 18 (26.04.2024)

Slovakiet fremlægger kontroversiel medielov: Vil nedlægge tv-station
Slovakiets nationalkonservative regering har fremlagt en kontroversiel lov, som ifølge kritikerne vil betyde, at den nationale radio- og tv-station, RTVS, nedlægges og erstattes med en ny, skriver flere aviser torsdag. Premierminister Robert Ficos regering beskylder RTVS for at have været alt for optaget af "politisk aktivisme", og onsdag lød det fra Fico, at han forventer, at parlamentet kan stemme om medieloven i juni. Modstandere frygter, at RTVS vil blive omdannet til et medie for misinformation, som udgiver regeringspropaganda. Fra flere private organisationer lyder det, at de vil kontakte EU-Kommissionen og Europa-Parlamentet og bede om deres støtte for at få stoppet medieloven.
Berlingske, torsdag; B.T., torsdag; Politiken, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag (26.04.2024)

Spaniens ministerpræsident beder om en pause for at overveje fremtiden
Spaniens ministerpræsident Pedro Sánchez har vakt opsigt med udmeldingen om behov for en pause for at overveje sin fremtid, skriver Politiken. Han har givet sig selv fire dages tænkepause, hvilket ifølge ministerpræsidenten selv falder sammen med anklagerne af hans hustru, Begona Gómez, der er mistænkt for korruption. "Jeg har et presserende behov for at besvare spørgsmålet, om det er det værd (...), om jeg skal fortsætte med at lede regeringen eller give afkald på den ære," skriver han i et brev delt på det sociale medie X. Der spekuleres i om Sánchez trang til en tænkepause skyldes, at den spanske politiker overvejer, at titlen som EU-præsident skal være det næste karriereskridt. Til juni skal posten som formand i Ministerrådet i EU nemlig besættes ved EU-parlamentsvalget i Bruxelles, men meget peger på, at Sánchez ikke ville være en dårlig kandidat til posten, der typisk besættes af en socialistisk leder.
Politiken, s. 10 (26.04.2024)

Verden ifølge Orbán
Weekendavisen bringer et interview med Viktor Orbáns chefideolog og politisk rådgiver, Balázs Orbán, som har skrevet bogen "Hussar Cut - The Hungarian Strategy for Connectivity", der netop er udkommet på engelsk på et statsstøttet forlag. "Vi vil ikke redde verden, vi vil kun redde os selv. Det er også derfor, vi mener, at krigen i Ukraine bør ophøre. Vi bekymrer os om Ungarns interesser. Vi er ligeglade med russernes, og vi er ligeglade med ukrainernes. Det er så simpelt," siger Balázs Orbán, som under interviewet har redegjort for sin chefs, Viktor Orbáns, udenrigspolitiske strategi og regeringens ofte kritiserede tilgang til demokratiet. "Vi vil gerne samarbejde loyalt, når vi er enige," siger Balázs Orbán og tilføjer, at det for hans skyld ikke ville være et problem, hvis flere lande nedlagde veto så ofte som Ungarn: "EU er et vidunderligt projekt, men det skal tøjles. Det er svært, det skal være svært, der skal ikke automatisk være enighed. Hver nation har ret til suverænitet, det er den vigtigste værdi for os."
Weekendavisen, s. 8 (26.04.2024)

Klima

Store tab på grund af ekstremt vejr er ikke dækket af forsikring
Tal fra det europæiske forsikringstilsyn EIOPA forventer, at det stadigt mere voldsomme vejr kan få andelen af tab uden dækning til at vokse og det vil især ramme forbrugerne, skriver Jyllands-Posten. "Den kraftige stigning i ekstremt vejr relateret til klimaforandring vækker bekymring. Den finansielle stabilitet kan være truet på sigt," siger Petra Hielkema, der står i spidsen for EIOPA. Bekymringen er, at de tiltagende tab som følge af ekstremt vejr vil resultere i øgede omkostninger, hvilket kan føre til en stigning i antallet af skader, der ikke er dækket af forsikring, og dermed forsinke den økonomiske genopretning efter skaderne. "Det offentlige og forsikringsselskaberne er nødt til at overveje bedre forebyggelse af risiko. Det kan ende med, at der er områder, hvor vi ikke bør bygge mere. Det giver ingen mening at huse, der blev skyllet væk i oversvømmelser, er blevet genopført præcis det samme sted. For risikoen er der stadig," konstaterer Petra Hielkema. I Danmark efterlyser brancheorganisationen F&P en klimahandlingsplan med ca. 3 mia. kr. årligt de kommende år og en samling af ansvaret for klimasikring i et ministerium. ”Samtidig skal der kommunikeres ærligt til danskerne. Vi har stormflodsordningen, fordi forsikring af de udsatte huse mod vand ville kunne koste op mod 50.000-100.000 kr. om året pr. matrikel i et forsikringsselskab. Og stormflodsordningen er ikke en forsikring. Det er en katastrofeordning. Den skal sikre mod ruin, men ikke forhindre alle tab," siger direktør Kent Damsgaard, F&P.
Jyllands-Posten, s. 6-7 (26.04.2024)

Konkurrence

EU vil levere 40 procent af eget behov for grøn teknologi
Massiv statsstøtte fra Kina og USA har de senere år flyttet grøn industri ud af EU, men nu har Europa-Parlamentet vedtaget en ny lovgivning, som skal være med til at bringe den grønne industri tilbage til Europa, skriver flere aviser torsdag. EU-Parlamentet har vedtaget Net-Zero Industry Act, der skal sikre, at EU leverer 40 procent af grøn teknologi. ”EU er ved at vågne op fra sin tornerosesøvn og har set, at vi bliver nødt til at agere i forhold til den benhårde statsstøttede konkurrence fra især Kina og USA,” siger Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark. Dansk Industri (DI) ser også et stort behov for handling, fordi virksomhedernes konkurrenceevne er truet. Rikke Wettendorff Nørgaard, Europapolitisk chef i DI, mener, at der er behov for fælles EU-løsninger, der sikrer, at de kan konkurrere på lige vilkår. Niels Fuglsang, Socialdemokratiets medlem af EU-Parlamentet, har store forhåbninger til den nye lovgivning. "Vi sætter målrettede krav til, at EU skal hente dele af sin industri hjem. Det gør vi blandt andet ved at sætte krav om, at EU's afhængighed skal gælde som et kriterie, når der laves udbud," siger han og fortsætter: "Pakken kan ikke måle sig med den amerikanske plan i kroner og ører. Men den sætter krav og fokuserer på konkrete grønne sektorer, hvor vi siger, at det skal vi være bedst til. Det, tror jeg, er den rigtige vej frem."
Kristeligt Dagblad, torsdag; Berlingske, torsdag; B.T., torsdag (26.04.2024)

Sikkerhedspolitik

Hackerhelte
I Weekendavisen skriver udlandsredaktør Anna Libak blandt andet: "Sidste onsdag meddelte den belarusiske hackergruppe Cyberpartisanerne på beskedtjenesten Telegram, at den har overtaget kontrollen med it-systemerne, produktionsstyringen og overvågningskameraerne på den statsejede - og største - gødningsfabrik i Belarus Grodno Azot. Gruppen kræver, at de arbejdere, som er idømt fængselsstraffe for deres protester mod fupvalget af Aleksandr Lukasjenko til en sjette præsidentperiode i 2020, bliver løsladt; tillige med 75 andre fængslede systemkritikere, hvis helbredstilstand er miserabel. [...] Til internetmediet Zerkalo siger den i øvrigt totalt anonyme gruppes talskvinde, Juliana Sjemetovets, der er bosiddende i New York, at virksomhedens ledelse endnu ikke har henvendt sig til hackergruppen. [...] Det er dog ikke sikkert, at Juliana Sjemetovets ville indrømme det, hvis der faktisk blev ført forhandlinger. [...] Det er formentlig en klog strategi. For i fuld offentlighed ville Aleksandr Lukasjenko aldrig give efter; specielt fordi Grodno Azot i forvejen har været et stridspunkt mellem EU og Belarus. Virksomheden har været under EUs sanktioner siden 2021 som følge af sin intimidering af ansatte, der deltog i demonstrationer mod Lukasjenko, der var de største i Belarus' nyere historie. […] På trods af at gødningsfabrikken Grodno Azov altså har haft forbud mod at sælge til EU i flere år, kunne to uafhængige journalistiske gravergrupper - en belarusisk og en litauisk - sidste år afsløre, at virksomheden stadig i stor stil sælger gødning til EU gennem stråmandsfirmaer. Siden har toldmyndighederne ved EUs grænser lagt sig i selen for at få stoppet importen til EU. Hvis Lukasjenko offentligt imødekom hackergruppens krav, ville det ligne et eklatant nederlag til det EU, der har erklæret hans styre for illegitimt. Det vides da heller ikke, om gruppens tidligere forsøg på at hacke sig til frigivelse af politiske fanger har været en succes. [...] I tilfældet med politiske fanger er man tvunget til at håbe, at intet nyt faktisk er godt nyt."
Weekendavisen, s. 11 (26.04.2024)

Økonomi

Danmark er økonomisk europamester for femte gang
For femte år i træk er Danmark europamestre i økonomi, skriver Børsen i dag. En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at Danmark i 2023 havde et overskud på de offentlige finanser (ØMU-saldoen) på 87,1 mia. kr. svarende til 3,1 pct. af bruttonationalproduktet (bnp). “Danmark imponerer økonomisk år efter år. De danske offentlige finanser overstråler de andre EU-lande, og vi har det største overskud i EU. Det er imponerende flot,” siger Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv. Frederik I. Pedersen, cheføkonom i 3F, er enig med Dansk Erhverv i, at dansk økonomi er i en klasse for sig og han peger på arbejdsmarkedet som den afgørende faktor for, at det går så godt. “Arbejdsmarkedet har bare leveret og leveret. Bare de første to måneder af 2024 er beskæftigelsen steget med ca. 9500 personer. Det er helt vildt, og det er en kæmpe succeshistorie, at så mange ældre arbejder længere, at der er kommet så mange udlændinge hertil for at arbejde, og vi har fået mange på kontanthjælp i arbejde,” siger Frederik I. Pedersen. Tallene fra Danmarks Statistik viser også, at i 2023 overholdt 16 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen på 3 pct. af bnp. og i forhold til ØMU-gæld er Danmarks ØMU-gæld blandt EU's laveste. “I mange lande i EU går det relativt godt økonomisk, men der er også mange steder, der er underskud, og der er vi bare i en helt anden situation,” siger Frederik I. Pedersen.
Børsen, s. 27 (26.04.2024)