EU i dagens aviser fredag den 26. juli 2024

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Uanset hvem der vinder i USA, vokser presset på Europa
Flere af fredagens aviser skriver om det kommende præsidentvalg i USA. Jyllands-Posten bringer en analyse skrevet af korrespondent Jesper Kongstad. Her kan man blandt andet læse: "Europa skal forberede sig på forandringer i forholdet til USA, uanset om den næste amerikanske præsident hedder Trump eller Harris, lyder advarslen fra flere sider. Bidens exit markerer afslutningen på en epoke, og ifølge Polens udenrigsminister har Europa nu 'intet andet valg' end at tage et større ansvar. [...] Bidens massive støtte til Ukraines forsvarskamp og USA's hovedrolle i indsatsen er således direkte forankret i præsidentens dybe forpligtigelse over for den transatlantiske alliance, påpegede den amerikanske avis The New York Times mandag i en analyse. [...] De allierede har længe frygtet et comeback til Donald Trump, der under sin første embedsperiode fra 2017 til 2021 såede alvorlig tvivl om USA's støtte til Nato. Under valgkampen har den republikanske præsidentkandidat skærpet retorikken og sagt, at han ikke vil forsvare Nato-lande, som bruger for lidt på militæret. Selv om den 59-årige vicepræsident Kamala Harris, som synes sikker på at blive Demokraternes præsidentkandidat, har lovet en uændret amerikansk støtte til Nato og Ukraine, er hun ikke rundet af den samme tid og har ikke samme stærke bånd til Europa som Joe Biden, der ofte henviser til sine egne irske rødder. [...] Udviklingen skaber især bekymringer i europæiske lande tæt på Rusland. Under et møde i mandags i Bruxelles mellem EU's udenrigsministre advarede Polens udenrigsminister, Radoslaw Sikorski, sine kolleger om, at de europæiske allierede skal forberede sig på en ændring af det transatlantiske samarbejde, uanset hvem der vinder valget i USA. Selv om USA vil forblive en strategisk partner for EU, har de europæiske lande 'intet andet valg' end at tage et større ansvar for egen sikkerhed i en situation, hvor USA flytter sit fokus mod Kina og Stillehavet, sagde Sikorski til netmediet Politico. [...] Donald Trump har varslet, at han efter et genvalg enten vil nedskære eller fjerne den amerikanske militærstøtte til Europa, men også Demokraterne forventes i mindre målestok at skærpe kravene om, at Europa fremover bærer en større del af byrden."

Politiken bringer i dag en mediekommentar af Pernille Tranberg, tidligere chefredaktør på Tænk og nuværende rådgiver i dataetik og digitale medier. Hun skriver blandt andet: "Der er 100 dage til det amerikanske præsidentvalg, og jeg håber, at nyhedsdækningen af amerikansk politik tager af i mellemtiden. For kom man ned fra Mars og læste kun de publicistiske medier, ville man tro, at Danmark var en stat i USA. For eksempel var de syv første sider af Politiken på papir tirsdag kun om USA. Og når man tænder for P1, er der stor sandsynlighed for at ramme et indslag, der handler om amerikansk politik. [...] Aldrig nogensinde har et tysk, fransk eller sågar et EU-valg eller en politisk kandidat fået sådan en opmærksomhed, som Biden, Harris og Trump får i de danske medier. [...] Det kan godt være, at europæisk politik er mindre underholdende. Men det er ekstremt væsentligt. Via medierne får vi alt for lidt at vide om nordiske og europæiske lande, der på forskellige områder er meget større rollemodeller end det kulturløse USA. Netop de europæiske demokratier og velfærdssamfund besidder værdier, som er i familie med vores, og her kan detaljer og mellemregninger give meget bedre mening. Europæiske lande har ofte indrettet sig anderledes end os, og der er meget, vi kan lære af deres skolesystemer, af deres evne til at håndhæve regler og love, af deres innovations- og globale gennemslagskraft, af kampen imod politisk fanatisme, klimamæssige tiltag og så videre."

I Weekendavisens leder kan man i dag blandt andet læse: "Det forestående præsidentvalg i USA bliver ikke bare et valg mellem demokratisk og republikansk politik. Nej, det tegner til at blive et valg mellem to vidt forskellige visioner for, hvad USA er og skal være. [...] Er man i det meste af EU overbevist om, at Kamala Harris så langt er at foretrække frem for Donald Trump, skyldes det ikke mindst, at de også har to helt forskellige udenrigspolitiske visioner. Nationale interesser versus universelle værdier. Trump vil være USAs politibetjent, mens Harris, formodes det i EU, vil følge i Bidens fodspor som hele verdens politibetjent, der samler demokratierne globalt til kamp mod autokratierne. Med andre ord: Hvis Harris bliver valgt, behøver europæerne ikke at bruge så mange penge på at sørge for genopbygning af deres eget forsvar, men kan fortsat regne med, at USA kommer dem til undsætning, hvis ballonen går op. Ledere i EU ynder derfor at fremstille det som et præsidentvalg mellem en regelbaseret og en magtbaseret verdensorden. [...] Valg til præsidentposten i USA følges altid i EU med glubende interesse, og denne gang hersker der en stemning af, at det er den vestlige verdens overlevelse, som er på spil. Men Kamala Harris vil ikke bedre end Donald Trump kunne holde diktatorerne stangen; muligvis bliver det endda vanskeligere, fordi de frygter hende lige så lidt, som de har frygtet Biden. Det er på høje tid, at europæiske ledere vågner til dåd og holder op med at spørge, hvad USA kan gøre for Europa, og i stedet spørger, hvad de selv kan bidrage med."
Kilder: Politiken, s. 2; Jyllands-Posten, s. 9; Weekendavisen, s. 10

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Branchen er i dyb krise, men Volkswagen står som skrækeksempel
Berlingske og Jyllands-Posten skriver i dag om bilindustrien i Europa. I Berlingske kan man læse, at Volkswagen, verdens næststørste bilproducent, står over for store udfordringer på globalt plan. Aktiekursen er faldet markant både over det seneste år og de sidste fem år, hvilket afspejler en generel tendens blandt vestlige bilproducenter, der kæmper med storpolitik og udenlandsk konkurrence. Volkswagen har mistet 35 procent af sin markedsværdi på fem år, og deres strategi om at satse massivt på elbiler og hybridmodeller i blandt andet Kina og USA har vist sig problematisk. I slutningen af juni blev det offentliggjort, at Volkswagen har investeret 35 milliarder kroner i den amerikanske elbilstartup Rivian, for at få adgang til nødvendig teknologi til fremstilling af elbiler. Men udfordringerne er mange, specielt i Kina, hvor lokale producenter som BYD dominerer markedet med billigere elbiler, understøttet af statsstøtte. Kinesiske forbrugere foretrækker i stigende grad biler produceret lokalt, hvilket yderligere presser europæiske bilfabrikanter. EU spiller en afgørende rolle i Volkswagens strategiske beslutninger, da unionens målsætning om at stoppe salg af fossile biler i 2035 tvinger selskabet til at omstille sig. "Jeg er ikke i tvivl om, at Volkswagen bag linjerne kæmper for at overbevise EU-Kommissionen om at udskyde den her målsætning, for ellers slår man Volkswagen ihjel. Vil EU virkelig miste så stor en spiller og miste så mange arbejdspladser?," siger René Tønder, strategisk rådgiver i Bilbranchen. EU har også indført straftold på import af kinesiskproducerede elbiler, hvilket skaber yderligere udfordringer for Volkswagen. Virksomheden håber på at få lempet toldtarifferne, da en stor del af deres omsætning kommer fra Kina. 

I Berlingske kan man læse, at Ford har ændret sin strategi for elektrificering af biler i Europa, efter at den oprindelige plan viste sig for ambitiøs. I begyndelsen af 2021 annoncerede Ford, at de ville stoppe salget af forbrændingsbiler i Europa inden 2030, men den vaklende efterspørgsel, især i Tyskland, har fået dem til at genoverveje. Nu satser Ford i stedet på hybridbiler som Puma og Kuga. Marin Gjaja, chef for Fords elbilafdeling, forklarer til Autocar, at de ikke kan gå all in på elektrificering, før kunderne er klar. De høje omkostninger ved batterier og fjernelsen af offentlige incitamenter er også store faktorer bag strategiskiftet. Ford følger dermed andre store bilproducenter, der også har måttet tilpasse deres strategier efter kundernes tøvende interesse for elbiler. Til trods for denne ændring i strategi planlægger Ford fortsat at fortsætte salget af elbiler i Storbritannien fra 2030 i overensstemmelse med den nye Labour-regerings plan, mens et lignende EU-forbud træder i kraft fra 2035. Ford arbejder desuden på en ny multi-energyplatform, der vil gøre det muligt at tilbyde biler med fleksible drivlinjer, hvilket skal sikre deres position på det europæiske bilmarked.
Kilder: Berlingske, s. 10-11; Jyllands-Posten, s. 4

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Dansker lander grøn post i Europa-Parlamentet
På Altinget torsdag kan man læse, at Sigrid Friis fra Radikale Venstre er udnævnt til vice-koordinator i Europa-Parlamentets Renew Europe i udvalget for industri, forskning og energi. Sigrid Friis vil være ansvarlig for at koordinere og lede arbejdet i udvalget, som fokuserer på europæisk energiuafhængighed, industripolitik og forskning. Hun understreger betydningen af at afkoble europæisk energi fra russisk olie og gas for at fremme vedvarende energiløsninger, hvilket er centralt for både sikkerhed og klimapolitik samt for at styrke Europas konkurrenceevne. "Vi skal løsrive os fra den kulsorte, russiske olie og gas og i stedet sikre vores egen vedvarende energi. Energipolitik er både et spørgsmål om sikkerhed, om klimapolitik og samtidig et spørgsmål om at sikre Europas konkurrencedygtighed i verden," siger hun.
Kilde: Altinget, torsdag

Institutionelle anliggender: Analyse: Så mange milliarder bruger erhvervslivet på regler
I Børsen kan man læse, at en ny analyse fra tænketanken Cepos viser, at EU's lovgivning fører til betydelige omkostninger for danske virksomheder. Ifølge analysen pålægger de seneste fem års EU-regler, som er implementeret i dansk lovgivning, danske virksomheder omkostninger på 12 milliarder kroner årligt. "Om det er for meget regulering, tager vi ikke stilling til. Men det giver en idé om, hvor meget der er tale om. Dermed kan man få en debat om, hvorvidt det er proportionalt," siger Jonas Herby, specialkonsulent hos Cepos. Blandt de mest omkostningstunge direktiver er EU's bæredygtighedsdirektiv og kravene om registrering af arbejdstid. Kim Valentin, EU-ordfører for Venstre, understreger, at mange EU-regler, såsom forbrugerbeskyttelse og ensartede USB-stik, er tilfredsstillende. Han påpeger dog, at Danmark skal undgå at overimplementere EU-reglerne. "Vi hader jo at være sent på den. Men vi har faktisk indgået en ny europapolitisk aftale, hvor der står, at vi ikke skal overimplementere," siger han. Alligevel vil reglerne stadig koste danske virksomheder 1,7 milliarder kroner årligt i administrative omkostninger. Kim Valentin betragter nogle af disse regler som underlige i en dansk kontekst, men nødvendige for at hjælpe arbejdstagere i andre lande.
Kilde: Børsen, s. 10

Udenrigspolitik: EU vil vriste sig fri af kinesiske råstoffer
Børsen skriver i dag, at EU, anført af Tyskland, er dybt bekymret over Europas afhængighed af kritiske råstoffer fra Kina. Råstofferne, som indgår i alt fra smartphones til elbiler, er afgørende for teknologisk udvikling og økonomisk sikkerhed. Afhængigheden blev tydeliggjort under pandemien og Ruslands aggression mod Ukraine, hvilket har forstærket ønsket om at reducere den. "Under pandemien og i kølvandet på aggressionen mod Ukraine blev de negative effekter forbundet med afhængigheder af leverandører af vigtige råvarer mere end tydelige," siger Luisa-Maria Spoo, talsmand for den tyske økonomiminister. For at imødekomme udfordringen har EU hastigt vedtaget Critical Raw Material Act, der sigter mod at flytte raffineringen af kritiske råstoffer som litium og magnesium til Europa for at undgå monopolisering og sikre uafhængig forsyning. "Den nye EU-forordning er meget ambitiøs, og processen med at få den gennemført har været uhørt hurtig. Det indikerer, hvor alvorligt det er, og hvor meget det haster," siger Jakob Kløve Keiding, leder af Geus' Videnscenter for Mineralske Råstoffer og Materialer. Nicolas Steinbacher, projektchef hos Northvolt, tilføjer, at målet er at finde alternative kilder til råstofferne og opbygge raffineringskapacitet inden for EU. "Problemet er ikke nødvendigvis, at råvarerne kommer fra Kina. Problemet er, at Kina på nogle områder sidder på 90 procent af raffineringskapaciteten. Så det, vi forsøger at gøre, er at hente råmaterialerne fra mere vestligt orienterede lande som Canada, Australien, men også nogle lande i Sydamerika, og så prøver vi at bygge raffineringskapacitet i Europa," siger han.
Kilde: Børsen, s. 8

Handel: Forbrugsfest hos kinesiske Temu og Shein sender priser på luftfragt i vejret
Dagens udgave af Børsen beretter om hvordan kinesiske e-handelsplatforme som Temu og Shein påvirker den europæiske handel og logistiksektor markant. Platformene, kendt for deres aggressive markedsføringsstrategier og hurtig levering af billige varer, tager op mod 50 procent af pladsen på flyene fra Kina til Europa og USA. "Det boom, vi har set af e-commerce sendt ud af Kina, har transformeret luftfartsmarkedet på utrolig kort tid," siger Niall van de Wouw, luftfragtchef hos analysehuset Xeneta. I EU overvejer man politiske indgreb såsom indførelse af importtold for at modvirke de konkurrenceforvridende og miljømæssige konsekvenser af importstrømmem. Jan Stentoft, professor i ledelse af forsyningskæder ved Syddansk Universitet, påpeger, at det er konkurrenceforvridende og miljømæssigt problematisk at sende varer billigt med fly fra Kina til Europa. "Det er konkurrenceforvridende, når varer kan sendes så billigt med fly fra Kina til Europa, og miljømæssigt er det jo også noget svineri," siger han. Han forventer, at EU hurtigt vil indføre regulative tilpasninger for at tackle udfordringerne.
Kilde: Børsen, s. 6-7

Institutionelle anliggender: Von der Leyen 2.0
Weekendavisen skriver i dag om Ursula von der Leyens fortsatte rolle som EU's kommissionsformand, efter at de unionsvenlige partier i parlamentet har sikret hende fem år mere i stillingen. Von der Leyen blev genvalgt på trods af en stigning i EU-kritiske højrefløjspartier, som dog ikke har formået at ændre magtbalancen i EU's institutioner betydeligt. Den store centrumborgerlige EPP-gruppe, sammen med socialdemokrater, liberale og grønne, har fortsat et solidt greb om magten, selvom højrefløjen nærmer sig deres mandattal. Under en nylig parlamentsdebat udløste von der Leyens pro-Ukraine udtalelser bifald, men mødte tavshed fra højrefløjspartierne, som mange har prorussiske holdninger. Mellem Viktor Orbán og von der Leyen er forholdet køligt, især efter Orbáns kontroversielle møde med Vladimir Putin. I sin parlamentstale kritiserede von der Leyen Orbáns møde med Putin som en "appeasement mission" og slog fast, at hun vil bekæmpe demagogi og ekstremisme for at beskytte den europæiske levevis. "Jeg vil aldrig acceptere, at demagoger og ekstremister ødelægger vores europæiske levevis. Jeg er parat til at lede kampen sammen med alle andre demokratiske kræfter i dette parlament," sagde hun. Von der Leyen har også varslet store investeringer i europæisk våbenindustri og understreget betydningen af EU's sikkerhedspolitiske prioriteter i lyset af globale trusler. Samtidig har hun bebudet forøgede midler til EU's grænseagentur, Frontex, og en styrkelse af forsvarsområdet, som nu får sin egen kommissærpost. Den nye kommissionsformand planlægger yderligere en stor lovpakke om grøn industri for at styrke EU's position på dette felt. Til trods for udfordringerne fra højrefløjspartierne, som søger at forhale hendes agenda, understøttes von der Leyen af en bred koalition i parlamentet, hvilket giver hende et stærkt mandat til at forme EU's fremtidige politik. Med et flertal på 401 stemmer i den seneste afstemning, synes hendes position at være sikret mod de udfordringer, der måtte komme fra de mere EU-kritiske kræfter.
Kilde: Weekendavisen, s. 6

Migration: Farvel til Rwanda
Weekendavisen skriver i dag, at den nye britiske Labour-regering har skrottet den tidligere konservative regerings Rwanda-model for asylansøgere. Premierminister Keir Starmer benytter sig nu af muligheden for at reformere Storbritanniens tilgang til asylpolitik og internationalt samarbejde, især med EU. På et møde i det Europæiske Politiske Fællesskab understregede Starmer vigtigheden af samarbejde mod menneskesmugling. Han sagde, "Vi må kombinere vores ressourcer, dele vores efterretninger, fastlægge en fælles strategi, lukke smuglerruterne og knuse banderne." På mødet appellerede han til EU-landene om en fælles indsats og åbenhed for nye aftaler om asylbehandling, der respekterer international lov og effektivt afskrækker irregulær migration. Starmer afslørede også, at han har indgået nye samarbejdsaftaler med Slovakiet og Slovenien for at styrke bekæmpelsen af menneskesmugling. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, gjorde det klart på et pressemøde, at problemerne med migranter i Den Engelske Kanal ikke kan løses gennem bilaterale aftaler alene. "Hvis briterne ønsker at fikse situationen i kanalen, så er det ikke bare et spørgsmål om at finde en bilateral løsning. Vi ønsker ikke at stå med det fulde ansvar for dem, der bare rejser igennem Frankrig for at nå over til jer," sagde han.
Kilde: Weekendavisen, s. 6

Retlige anliggender: Musik i Lejet er slut, men konflikten om festivalen fortsætter
Berlingske skriver i dag, at konflikten omkring Musik i Lejet i Tisvilde fortsætter, trods kommunens sidste øjeblik-redning af festivalen med en ny lokalplan. Lokale foreninger, herunder Grundejerforeningen i Tisvilde og Omegn, har besluttet at klage over lokalplanen til Planklagenævnet og muligvis videre til EU-domstolen, hvis nødvendigt. De mener, at planen er juridisk ugyldig, da den nødvendige konsekvensvurdering for beskyttede arter og naturtyper i Natura 2000-området mangler. Stig Hoffmeyer, formand for grundejerforeningen, udtrykker bekymring for, at festivalen skader det beskyttede naturområde og forstyrrer med støj. "Klagen har fokus på at sikre overholdelse af gældende lovgivning på alle områder, og det er vores klare forventning, at vi får medhold," siger han. Birgith Sloth fra Danmarks Naturfredningsforening i Gribskov understreger yderligere, at lokalplanen skader naturen og dyrelivet, især når store lastbiler transporterer udstyr til festivalen. Hun mener, at "lokalplanen er ugyldig, fordi der ikke er lavet den habitatkonsekvensvurdering, som Natura 2000-området foreskriver." Hun siger desuden, at hvis Planklagenævnet ikke giver medhold, vil de overveje at tage sagen til EU-domstolen.
Kilde: Berlingske, s. 4-5